Familie- og arveret

Vi rådgiver dig og din familie om spørgsmål vedrørende arv, testamente og andre familieretlige anliggender. Sammen finder vi en løsning, der passer til netop jeres familie.

I dag findes der mange forskellige familietyper, og det kan derfor være nødvendigt at søge råd om, hvad der kan være en god løsning for dig og din familie – hvad enten du er gift, har en samlevende partner eller skal skilles.

ØENS kan hjælpe dig med arv og testamente; Hvem arver hvem, hvornår og hvordan? Arveloven regulerer disse spørgsmål. Men hvis du ønsker en anden fordeling af arven end den, der følger af arveloven, kan du oprette et testamente. At oprette et testamente er et personligt anliggende, og derfor sætter vi hos ØENS en ære i at møde dig dér, hvor du er, og med forudsætningen om at tillid og fortrolighed er grundelementer i klientrelationen.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med arv og testamente, eller til andre familieretlige anliggender, er du velkommen til at kontakte kontorets specialister.

Ægteskab

Når I indgår ægteskab, opstår der det, der juridisk kaldes formuefællesskab/delingsformue (med mindre I ved arv har modtaget særeje). At have formuefællesskab betyder dog ikke, at man som ægtefæller hæfter for hinandens gæld eller kan disponere over det, som ægtefællen ejer.

Derimod er det sådan, at det, du ejer, forbliver dit (særråden), og at det derfor er dig, der har rådigheden over det, du ejer. Ligeledes følger det, at den gæld, du har, er din (særhæften), og at du derfor som udgangspunkt heller ikke hæfter for din ægtefælles gæld. Tilsvarende gælder også for din ægtefælle.

Det, du og din ægtefælle har som jeres respektive særråden og særhæften, indgår i hver jeres bodele i formuefællesskabet. Delingsformuen består derfor altid af to bodele – én for jer hver.

Virkningen af at have formuefællesskab er, at der i forbindelse med et senere skifte/deling af delingsformuen sker en ligedeling af formuefællesskabet. Ligedelingen kræver dog, at jeres bodele er positive, idet der ikke sker nogen deling af negative bodele.

Ægtepagt (særeje)

Der kan være mange grunde til at overveje en ægtepagt, men for mange, især nygifte, er det en fjern tanke, for er det ikke kun noget, man skal have med henblik på skilsmisse?

Svaret er kort og godt: Nej. Der kan være mange andre formål –  herunder at sikre sig ved død, selv om ægtepagten ikke er at forveksle med et testamente.

Ægtepagten regulerer den formue, der er i ægteskabet og er derfor en aftale om, at den formue, I har, ikke nødvendigvis skal være det formuefællesskab, som er lovens udgangspunkt.

Det kan være relevant at overveje en ægtepagt:

  • Hvis den ene af jer i ægteskabet har gæld
  • Hvis den ene af jer har virksomhed og ønsker at beskytte denne
  • Hvis den ene af jer har særbørn
  • Hvis der er betydelig forskel på jeres formuer
  • Hvis den ene af jer er udstationeret, og den anden derfor er ”hjemmegående”
  • Hvis der skal ske en deling af pensioner

Ugifte samlevende

Mange lever i dag som samlevende, men har ikke nødvendigvis taget højde for, hvad det rent juridisk indebærer. Den første hovedregel for samlevende er, at I ikke har noget formuefællesskab og derfor tager det med ud, som I havde med ind i samlivet. Dernæst gælder at I ikke arver hinanden.

Såfremt I f.eks. overvejer at købe ejendom sammen eller stifte familie, er det derfor vigtigt, at I forholder jer til jeres juridiske situation og får sikret jeres juridiske position, så I undgår unødige konflikter og uhensigtsmæssige situationer fremadrettet.

Hos ØENS anbefaler vi blandt andet, at man i forbindelse med at købe fast ejendom får lavet en samejeoverenskomst, som indeholder bestemmelser om jeres fælles ejerskab, herunder forpligtelser og rettigheder ved den løbende drift, men også såfremt I senere måtte gå fra hinanden.

Skilsmisse

Når man skal separeres og/eller skilles, er der flere ting, man skal have afklaret og aftalt:

  • Vilkårene for selve separationen/skilsmissen
  • Bodelingen/delingen af fællesboet
  • Børnene

Mange kaster sig selv ud i at udarbejde aftalerne. Ofte ser vi, at det kan give udfordringer – også på lidt længere sigt, og vi anbefaler derfor, at man søger råd hos en advokat, hvis man er i tvivl.

Ansøgning om separation og skilsmisse
Ansøgning om separation og skilsmisse sker via Statsforvaltningens hjemmeside. I forbindelse med ansøgningen skal I tage stilling til, om I er enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen, herunder hvem der skal overtage den hidtidige fælles bolig, og om der skal betales ægtefællebidrag.

Er I ikke enige, vil I blive indkaldt til vilkårsforhandling i Statsforvaltningen.

Bodeling
Ud over at ansøge om separation eller skilsmisse skal I have foretaget en deling af jeres fællesbo, da formuefællesskabet i forbindelse med separationen eller skilsmissen ophører. Skæringsdatoen for delingen er den dag, der er indgivet anmodning til Statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, med mindre I har aftalt andet.

De aktiver og passiver, I hver især havde i jeres respektive bodele på skæringsdagen, indgår i delingen. En positiv bodel deles med halvdelen til hver af jer, mens der ikke sker en deling af en eventuel negativ bodel.

Børnene
I forbindelse med skilsmissen skal der endvidere tages stilling til forældremyndighed, samvær, bopæl og børnebidrag.

Arvens fordeling efter loven

Når der skal arves, foregår det i følgende rækkefølge:

1. arveklasse
Dette er dine nærmeste slægtsarvinger. Disse er iht. loven dine børn. Når en person dør, træder dennes børn (altså børnebørn) i dennes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

2. arveklasse
Har du ingen arvinger i 1. arveklasse (ingen børn, børnebørn osv.), vil dine forældre arve dig ligeligt. Er en af dine forældre død, træder dennes børn (dvs. dine søskende) i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (nevøer, niecer). Findes ingen livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.

3. arveklasse
Er der ej heller nogen arvinger i 2. arveklasse (hverken forældre, søskende eller niecer og nevøer), vil dine bedsteforældre arve dig. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn i stedet for, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted. Dvs. kusiner og fætre kommer aldrig til at arve dig iht. loven.

Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes deles arven som angivet i 2. arveklasse. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene.

Staten vil arve alt efter dig, hvis du ikke efterlader dig nogen arvinger i arveklasserne.

Enlige
Efterlader du dig hverken ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, betyder det dog ikke nødvendigvis, at du ikke har nogen arvinger længere ude i familien. Dog er det ikke sikkert, at du er enig i, at disse andre arvinger skal arve dig. Såfremt du ikke har ægtefælle, børn eller andre livsarvinger, vil arven i stedet tilfalde dine forældre, søskende eller nevøer/niecer.

Er dine forældre døde, og har du ingen nulevende søskende eller nevøer/niecer, er det i stedet dine bedsteforældre eller moster/morbror eller faster/farbror, der arver. Overlever dine bedsteforældre dig ikke, og har dine forældre ingen nulevende søskende, har du ingen arvinger efter arveloven – dine kusiner og fætre arver dig ikke efter loven –  og det, du efterlader dig, vil i stedet tilfalde statskassen.

Hos ØENS anbefaler vi derfor, at du som enlig tager aktiv stilling til, hvem der skal arve dig og får lavet et testamente, hvis ikke hele din formue skal ende i statskassen.

Ægtefæller
Er du gift og har børn, er arvelovens udgangspunkt, at den længstlevende ægtefælle arver halvdelen, mens børnene skal dele den anden halvdel, uanset hvor mange børn der er.

Efterlader afdøde sig ikke børn, arver ægtefællen alene. Såfremt der er formuefællesskab i ægteskabet, vil det derfor betyde, at den efterlevende ægtefælle – såfremt afdøde ikke havde lavet testamente – efter et skifte af dødsboet vil modtaget tre fjerdedele af den fælles formue. Såfremt afdøde havde særeje, afhænger arvefordelingen af, hvilken særejeform det er tale om.

Er det nok at være gift, eller skal vi også have testamente?
Mange ægteskaber er sådan indrettet, at de fleste penge er bundet i aktiver, f.eks. hus, bil, sommerhus, værdipapirer eller lignende.

Når man som ægtefæller skal overveje at få udarbejdet et testamente, hænger det i høj grad sammen med, hvordan aktiverne er bundet samt hensynet til, at man som længstlevende skal komme godt videre og have de bedste økonomiske forudsætninger – særligt, hvis der også er børn.

Uden testamente – og forudsat der ikke er særeje i ægteskabet – vil ægtefællen modtaget ¾ af fællesboet, mens børnene vil modtage ¼ til deling. Såfremt der er tale om mindreårige børn, vil pengene blive sat i forvaltning, indtil barnet er 18 år.

Man skal altså overveje, om ens økonomi kan bære, at der skal betales en kontant arv til børnene, hvilket i værste fald kan betyde, at man som længstlevende skal sælge nogle aktiver – f.eks. huset. Den ikke-økonomiske konsekvens ved dette vil være, at familien midt i sorgen står over for at måtte flytte fra det hjem, som ellers har været en tryg base.

Med et testamente er det muligt at sikre længstlevende (og indirekte også børnenes videre forsørgelse) ved at oprette et testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt – svarende til 15/16 af fællesboet. Børnene vil da arve 1/16 ved førstafdødes død og modtage resten ved længstlevendes død.

Ugifte samlevende
”Vi har levet sammen i mere end to år, så vi arver hinanden.”

Denne sætning er det, vi som oftest bliver mødt med, når vi taler med samlevende, og vi er så ærgerlige over, at det er den almindelige myte. For faktum er, at samlevende aldrig arver hinanden uden at have oprettet et testamente.

Konsekvensen af at være uden testamente er, at det er dine eventuelle børn, børnebørn, forældre eller søskende m.v. der arver dig og ikke din samlever.

Samlevende har dog den mulighed at oprette et udvidet samlevertestamente, hvorefter de opnår næsten samme arveret som ægtefæller. Samlevende vil dog ikke opnå tvangsarveret, og de skal betale 15 % i arveafgift. Forudsætningen for at arve hinanden er, at man på dødstidspunktet:

  • Opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab og Ikke har oprettet et andet udvidet samlevertestamente og havde fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet

    eller

  • Man har, har haft eller venter et fælles barn.

 

Adoptivbørn og bortadopterede børn

Arven for adopterede og bortadopterede børn er reguleret i særlig lovgivning. Afgørende er blandt andet tidspunktet for adoptionen/bortadoptionen.

Arveforskud

Ønsker du at give arveforskud, eller skal du modtage arveforskud, skal du være opmærksom på, at du måske skal betale boafgift og eventuel tillægsboafgift. Det er derfor vigtigt, at man søger rådgivning i forbindelse med arveforskud.

Arveafkald

Som arving har du mulighed for at give arveafkald på forventet arv og på falden arv. Betingelserne for afkaldene er forskellige, og mulighederne ligeledes.

Afkald på forventet arv

Arveafkald på forventet arv kan gives indtil det tidspunkt, hvor den, du skal arve, er afgået ved døden. Afkaldet kan gives med eller uden vederlag og kan gives for dig personligt eller også for dine efterkommere.

Afkald på falden arv

Når arven er falden, betyder det, at den, du arver, allerede er afgået ved døden på tidspunktet, hvor der gives afkald. Afkald kan ikke gives, hvis du har kreditorer, som vil have transport i arven eller gøre udlæg deri. Dette skyldes, at et afkald vil være at anse som kreditorunddragelse, og derfor kan arveafkaldet omstødes.

Ligesom ved afkald på forventet arv, kan du give afkald med eller uden vederlag og personligt eller også for dine efterkommere.

Tal med en specialist på området

Lisa Lykke-Kielberg ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Lisa Lykke-Kielberg
Advokat
Pernille Korneliussen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Pernille Korneliussen
Advokatsekretær