Er lønnen bare en overførsel til medarbejderens konto?
Når en virksomhed får sin første medarbejder, følger der hurtigt langt mere administration med end selve lønudbetalingen. Lønnen skal beregnes korrekt, medarbejderens skattekort skal anvendes, A-skat og AM-bidrag skal håndteres, ferie og eventuel pension skal beregnes, og de korrekte oplysninger skal indberettes til eIndkomst.
Kommer der personalegoder, bonus, barsel, sygdom, ferie, overenskomst eller skiftende timer oveni, bliver lønadministrationen hurtigt en tilbagevendende opgave, hvor selv små fejl kan få betydning for både medarbejderen og virksomhedens regnskab.
En forkert lønseddel er nemlig ikke kun irriterende for medarbejderen. Fejlen kan også slå igennem i virksomhedens indberetninger, bogføring, feriepenge, pension og årsregnskab. Derfor bør lønnen behandles som en integreret del af virksomhedens økonomiadministration – ikke som en isoleret månedlig betaling.
Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med den løbende lønadministration. Vi kan blandt andet udarbejde løn på måneds- eller 14-dagesbasis, håndtere pension og feriepenge, beregne personalegoder, hjælpe med refusion ved sygdom og barsel samt afstemme lønnen til eIndkomst og virksomhedens regnskab.
Hvis der samtidig opstår juridiske spørgsmål om eksempelvis ansættelseskontrakter, ferie, barsel, opsigelse eller overenskomst, kan vi trække på specialisterne i ØENS Advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret.
Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark.
Tal med os om lønadministration →
Hvad er lønadministration?
Lønadministration omfatter de opgaver, der skal håndteres, når virksomheden udbetaler løn til medarbejdere eller andre personer, hvor betalingen skal behandles gennem lønsystemet. Det omfatter blandt andet beregning af bruttoløn, skat, AM-bidrag, eventuel pension, ATP, ferie og personalegoder samt indberetning af de relevante oplysninger til myndigheder og ordninger.
Derudover skal lønnen hænge sammen med virksomhedens regnskab. Lønomkostninger, skyldig skat, pension, ferieforpligtelser og øvrige lønrelaterede poster skal bogføres korrekt og senere kunne afstemmes. Lønadministration handler derfor både om medarbejderen og om virksomhedens økonomi.
For medarbejderen skal lønsedlen være korrekt og forståelig. For virksomheden skal de tilhørende indberetninger, betalinger og regnskabsposter være rigtige. Hos ØENS kan vi håndtere selve lønadministrationen og samtidig sikre sammenhængen til virksomhedens bogføring og årsregnskab.
Hvad skal virksomheden gøre, før den første løn kan udbetales?
Når en virksomhed ansætter sin første medarbejder, skal den som udgangspunkt registreres som arbejdsgiver, før den kan indberette medarbejderens løn korrekt. Virksomheden skal desuden have adgang til eIndkomst eller benytte et lønsystem eller lønbureau, som kan foretage indberetningen. Der skal også være styr på de oplysninger, lønnen skal beregnes ud fra. Det gælder blandt andet medarbejderens løn, arbejdstid, eventuelle tillæg, pensionsvilkår, ferieforhold og andre aftalte løndele.
Hvis medarbejderen har personalegoder som eksempelvis fri bil eller fri telefon, skal disse også håndteres korrekt i lønnen.
Lønadministration starter derfor allerede ved ansættelsen og ikke først på den dag, hvor lønnen skal udbetales. Det er samtidig vigtigt, at medarbejderens ansættelsesvilkår er dokumenteret korrekt. Har virksomheden brug for juridisk hjælp til kontrakten eller andre ansættelsesretlige forhold, rådgiver ØENS Advokatfirma om arbejds- og ansættelsesret.
Hvad skal stå på en lønseddel?
Lønsedlen skal give medarbejderen mulighed for at se og forstå, hvordan lønnen er beregnet. Den vil typisk vise medarbejderens bruttoløn, eventuelle tillæg eller fradrag, pension, ATP, AM-bidrag, A-skat og det beløb, medarbejderen får udbetalt. Afhængigt af ansættelsesforholdet kan den også indeholde oplysninger om blandt andet ferie, personalegoder, timer, bonus eller andre løndele.
Lønsedlen er ikke kun information til medarbejderen. Den afspejler også de oplysninger, der ligger til grund for virksomhedens indberetninger.
Hvis en løndel mangler eller bliver behandlet forkert, kan fejlen derfor både påvirke medarbejderens udbetaling og de beløb, virksomheden indberetter og bogfører. En gennemgang af de faste lønoplysninger ved opstart og ved ændringer i ansættelsesforholdet reducerer risikoen for, at den samme fejl gentages måned efter måned.
Hvordan beregnes A-skat og AM-bidrag?
Når virksomheden udbetaler almindelig løn, skal den som udgangspunkt trække A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, før nettolønnen udbetales til medarbejderen. A-skatten beregnes på baggrund af medarbejderens skattekort. Virksomheden skal derfor anvende de oplysninger, Skattestyrelsen stiller til rådighed, frem for selv at fastsætte medarbejderens skatteprocent eller fradrag.
Arbejdsmarkedsbidraget er som udgangspunkt 8 procent for medarbejdere, der er omfattet af bidraget. Fra 2026 gælder der særlige regler for unge medarbejdere. Unge er fritaget for AM-bidrag til og med udgangen af det indkomstår, hvor de fylder 17 år.
Når lønnen er beregnet, skal de relevante oplysninger indberettes til eIndkomst, og virksomheden skal betale de indeholdte beløb efter de frister, der gælder for virksomhedens registrering. Derfor er det vigtigt ikke kun at få nettolønnen rigtig. Indberetningen bag lønnen skal også være korrekt.
Hvad er eIndkomst?
eIndkomst er Skattestyrelsens register over blandt andet løn og andre indkomstoplysninger. Når virksomheden udbetaler løn, skal relevante oplysninger om medarbejderens indkomst, skat, AM-bidrag og andre forhold indberettes til eIndkomst. Oplysningerne bruges ikke kun af Skattestyrelsen. De indgår også i en række offentlige systemer og kan have betydning for medarbejderens pension, ferie, ydelser og øvrige økonomiske forhold.
En fejl i eIndkomst kan derfor få konsekvenser andre steder end på selve lønsedlen. Hvis en medarbejders løn efterfølgende bliver korrigeret, kan det også være nødvendigt at rette den tidligere indberetning.
Hos ØENS afstemmer vi lønoplysningerne til eIndkomst som en del af lønadministrationen, så der er sammenhæng mellem lønsystemet, indberetningerne og virksomhedens regnskab.
Hvornår skal A-skat og AM-bidrag indberettes og betales?
A-skat og AM-bidrag skal indberettes og betales løbende. De konkrete frister afhænger blandt andet af, om virksomheden hos Skattestyrelsen er registreret som en lille eller mellemstor virksomhed eller som en stor virksomhed med fremrykket betaling. Virksomhedens aktuelle registrering kan ses på registreringsbeviset i TastSelv Erhverv.
Det er derfor bedre at arbejde ud fra virksomhedens konkrete frister end at anvende én generel dato for alle arbejdsgivere.
Når ØENS håndterer virksomhedens løn, indgår de relevante indberetninger og frister som en fast del af lønprocessen. Det er samtidig vigtigt, at virksomheden afleverer ændringer, timer, bonusser, fravær og andre lønoplysninger inden den aftalte lønfrist. Ellers øges risikoen for efterfølgende rettelser.
Hvad er ATP?
ATP Livslang Pension er en lovbaseret pensionsordning, som mange lønmodtagere er omfattet af. Bidraget afhænger blandt andet af medarbejderens arbejdstid og af, om medarbejderen eksempelvis er måneds- eller 14-dageslønnet.
For en medarbejder, der er fuldt omfattet af den almindelige ATP-sats, betaler arbejdsgiveren den største del af bidraget, mens medarbejderens egen andel trækkes via lønnen. ATP er dermed endnu en post, der skal håndteres korrekt i forbindelse med lønberegningen.
Virksomheden kan desuden have andre arbejdsgiverbidrag, som ikke nødvendigvis fremgår på samme måde af medarbejderens lønseddel. Det er derfor vigtigt, at virksomhedens samlede lønomkostning ikke vurderes alene ud fra medarbejderens aftalte bruttoløn.
Hvordan fungerer pension i lønadministrationen?
Pension kan være en vigtig del af medarbejderens samlede lønpakke. Om virksomheden skal indbetale pension, og hvor meget der skal indbetales, afhænger blandt andet af ansættelsesaftalen, en eventuel overenskomst eller andre vilkår, medarbejderen er omfattet af. Pensionsbidraget kan være fordelt mellem arbejdsgiver og medarbejder. Medarbejderens egen andel trækkes typisk gennem lønnen, mens virksomheden indbetaler det samlede pensionsbidrag til pensionsordningen.
Hvis en medarbejder skifter løn, arbejdstid eller pensionsprocent, skal ændringen også slå korrekt igennem i lønsystemet.
Det samme gælder, hvis medarbejderen bliver omfattet af en pensionsordning efter en bestemt anciennitet. Pension bør derfor ses som en integreret del af lønadministrationen og ikke som en separat betaling, der håndteres uden sammenhæng med lønsedlen.
Hvordan fungerer ferie og feriepenge?
Ferieområdet afhænger blandt andet af medarbejderens ansættelsesform og aftale. Nogle medarbejdere har ferie med løn, mens andre optjener feriepenge, der beregnes på baggrund af den ferieberettigede løn. For medarbejdere, der optjener feriepenge, udgør feriepengene som udgangspunkt 12,5 procent af den ferieberettigede løn.
Arbejdsgiveren skal indberette feriepenge for de medarbejdere, hvor reglerne kræver det. Det gælder blandt andet time- og ugelønnede medarbejdere og i relevante tilfælde funktionærer og andre månedslønnede, når de fratræder med optjent ferie, som ikke er afholdt.
Ferieadministration bliver hurtigt mere kompleks, fordi der både skal holdes styr på optjening, afholdelse, ferie med løn, feriepenge og eventuelt ferietillæg. Dertil kommer situationer som fratrædelse, overført ferie og feriehindringer. Hvis spørgsmålet handler om medarbejderens juridiske ret til ferie eller virksomhedens muligheder for at placere ferie, kan det være et ansættelsesretligt spørgsmål. Her kan ØENS Advokatfirma bistå.
Hvordan håndteres sygdom i lønnen?
Når en medarbejder bliver syg, afhænger lønhåndteringen blandt andet af medarbejderens ansættelsesforhold. Funktionærer har som udgangspunkt ret til løn under sygdom, mens forholdene for andre medarbejdere kan afhænge af blandt andet ansættelseskontrakten og en eventuel overenskomst.
For lønadministrationen betyder sygdom, at der skal være styr på både medarbejderens løn, fraværet og virksomhedens eventuelle mulighed for at få refusion. I nogle tilfælde kan arbejdsgiveren få sygedagpengerefusion fra det offentlige. Det kræver imidlertid, at betingelserne er opfyldt, og at fristerne for anmeldelse og ansøgning bliver overholdt. Fraværet håndteres gennem NemRefusion.
Hos ØENS kan vi hjælpe med den administrative del af sygedagpengerefusionen som en del af lønadministrationen. Hvis virksomheden har behov for rådgivning om selve ansættelsesforholdet under sygdom, kan vores kolleger i ØENS Advokatfirma rådgive om sygdom og arbejdsfravær.
Hvordan håndteres barsel i lønadministrationen?
Barsel påvirker både lønadministrationen og virksomhedens personaleadministration. Om medarbejderen har ret til løn under hele eller dele af barslen, afhænger blandt andet af lovgivning, ansættelseskontrakt og eventuel overenskomst. Hvis virksomheden udbetaler løn under barsel, kan virksomheden i relevante tilfælde få refusion, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for barselsdagpenge.
Barsel skal indberettes gennem NemRefusion, og der gælder frister for blandt andet arbejdsgiverens ansøgning om refusion. Hvis en virksomhed overser en frist, kan det påvirke muligheden for at få refusion for den pågældende periode.
Det er derfor vigtigt, at lønadministrationen får besked om medarbejderens barsel i god tid, så både løn, fravær, pension og eventuel refusion kan planlægges korrekt. Hvis virksomheden har brug for juridisk rådgivning om medarbejderens rettigheder, varsler eller ændringer under barsel, kan ØENS Advokatfirma hjælpe med de ansættelsesretlige forhold.
Kan virksomheden få refusion ved sygdom og barsel?
Ja, i en række situationer kan virksomheden have ret til refusion. Det gælder blandt andet ved visse sygefravær og ved barsel, når arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale løn, og betingelserne for refusion er opfyldt. Refusionen kommer imidlertid ikke automatisk, blot fordi medarbejderen er fraværende.
Arbejdsgiveren skal foretage de relevante indberetninger og ansøgninger, typisk gennem NemRefusion, og de gældende frister skal overholdes.
Det gør refusionshåndtering til en naturlig del af lønadministrationen. Hos ØENS kan vi hjælpe med administration af sygedagpenge- og barselsrefusioner, så virksomheden ikke risikerer at overse relevante ansøgninger midt i den almindelige drift.
Hvordan håndteres bonus og provision?
Hvis en medarbejders løn helt eller delvist består af bonus eller provision, skal disse løndele håndteres korrekt i lønsystemet. Bonus og provision kan blandt andet påvirke skat, AM-bidrag, pension og feriegrundlag afhængigt af ordningens konkrete udformning.
Det er derfor vigtigt, at lønadministrationen kender vilkårene og tidspunktet for udbetalingen. Samtidig bør selve bonus- eller provisionsaftalen være tilstrækkelig klar.
Hvilke mål udløser bonus? Hvornår optjenes beløbet? Hvad sker der ved fratrædelse? Og har medarbejderen fortsat krav på hele eller dele af bonussen, hvis ansættelsen ophører midt i en periode? De spørgsmål er ikke alene løntekniske. De kan også være ansættelsesretlige.
Hvis virksomheden har brug for hjælp til at opbygge eller gennemgå bonus- og incitamentsordninger, kan ØENS’ specialister i arbejds- og ansættelsesret hjælpe med den juridiske del.
Hvordan beskattes personalegoder?
Medarbejderens løn består ikke nødvendigvis kun af penge. Personalegoder kan også have en skattemæssig værdi, som virksomheden skal beregne og indberette.
Det kan eksempelvis være fri bil, fri telefon eller andre goder, hvor medarbejderen efter skattereglerne skal beskattes af værdien. Hvordan et konkret gode skal behandles, afhænger af typen af gode og de gældende regler.
Hvis personalegodet er skattepligtigt, skal det derfor oprettes korrekt i lønsystemet, så den relevante værdi bliver indberettet.
En klassisk fejl er at betragte personalegodet som noget, der udelukkende vedrører virksomhedens udgift. Men hvis medarbejderen skal beskattes af fordelen, har det også betydning for lønadministrationen. Hos ØENS kan vi hjælpe med den lønmæssige håndtering af blandt andet personalegoder som fri bil.
Hvad betyder en overenskomst for lønadministrationen?
Hvis medarbejderne er omfattet af en kollektiv overenskomst, kan overenskomsten indeholde en række vilkår, der har betydning for lønnen. Det kan eksempelvis være bestemmelser om mindsteløn, pension, tillæg, overarbejde, arbejdstid, fritvalg, feriefridage eller andre løn- og ansættelsesvilkår. Det betyder, at lønsystemet og lønprocessen skal afspejle de regler, virksomheden er bundet af.
En ændring i overenskomsten kan derfor også kræve ændringer i virksomhedens lønopsætning. ØENS kan hjælpe med den administrative håndtering, når de relevante lønvilkår er fastlagt.
Hvis der derimod er tvivl om, hvordan en overenskomst skal forstås, om virksomheden er omfattet af den, eller hvilke juridiske forpligtelser den medfører, er det et spørgsmål for den ansættelsesretlige rådgivning.
Her kan virksomheden få hjælp hos ØENS Advokatfirma.
Kan en virksomhedsejer udbetale løn til sig selv?
Det afhænger af virksomhedsformen. Driver du et ApS eller A/S og arbejder i selskabet, kan du som ejer være ansat i selskabet og modtage løn. Lønnen skal i så fald håndteres som anden løn med de relevante indberetninger og skatter. Driver du derimod en enkeltmandsvirksomhed, er virksomheden og ejeren skattemæssigt ikke adskilt på samme måde.
En hævning fra en enkeltmandsvirksomhed til virksomhedsejeren er derfor ikke almindelig løn til ejeren og skal ikke bare behandles i lønsystemet som løn til en medarbejder.
Det er en vigtig forskel. Virksomhedsformen har dermed betydning for, hvordan virksomhedsejerens private hævninger eller aflønning skal håndteres. Hvis virksomheden ændrer selskabsform eller ejerstruktur, er det derfor også relevant at gennemgå den eksisterende lønopsætning.
Hvordan hænger løn og bogføring sammen?
Når lønnen er kørt, skal tallene ind i virksomhedens regnskab. Det gælder ikke kun den nettoløn, der bliver udbetalt til medarbejderen.
Regnskabet skal også afspejle bruttoløn, A-skat, AM-bidrag, pension, ATP, ferieforpligtelser og andre relevante lønposter.
Nogle beløb er virksomhedens omkostning, mens andre beløb er gæld, som virksomheden midlertidigt har tilbageholdt og senere skal betale videre. Hvis lønnen ikke bogføres korrekt, kan virksomhedens lønomkostninger, gæld og resultat derfor blive misvisende.
Hos ØENS arbejder vi med løn og bogføring i sammenhæng, når virksomheden har begge ydelser hos os. Det gør blandt andet den løbende afstemning væsentligt enklere.
Hvorfor skal lønnen afstemmes til eIndkomst?
At lønsedlen er kørt uden fejlmeddelelser betyder ikke nødvendigvis, at lønadministrationen er færdig. Det bør også kontrolleres, at de oplysninger, der står i lønsystemet, stemmer med de oplysninger, der faktisk er registreret i eIndkomst.
En afstemning kan blandt andet afdække forskelle efter korrektioner, manuelle indberetninger eller fejl i forbindelse med en tidligere lønkørsel. Det er især vigtigt ved årsafslutningen, hvor virksomhedens regnskab og de indberettede lønoplysninger skal hænge sammen.
Hos ØENS foretager vi afstemning til eIndkomst og klargør lønområdet til årsregnskabet. På den måde bliver en eventuel uoverensstemmelse undersøgt, frem for blot at blive videreført til næste regnskabsår.
Hvordan hænger løn og årsregnskab sammen?
Løn er ofte en af virksomhedens største omkostninger og spiller derfor en væsentlig rolle i årsregnskabet. Ved årsafslutningen skal lønrelaterede konti kunne afstemmes. Det kan blandt andet være lønomkostninger, skyldig A-skat og AM-bidrag, pension, feriepenge og andre personaleomkostninger. Hvis der er forskelle mellem bogføringen, lønsystemet og eIndkomst, bør de undersøges, før regnskabet afsluttes.
En korrekt lønadministration gennem året reducerer derfor behovet for oprydning ved årsafslutningen.
Hvis ØENS både håndterer lønnen, den løbende bogføring og årsregnskabet, kan vi skabe en mere sammenhængende proces fra den enkelte lønkørsel til årets samlede regnskab.
Hvordan håndteres en medarbejders fratrædelse i lønnen?
Når en medarbejder stopper, er den sidste lønkørsel ofte mere omfattende end en almindelig månedsløn. Der kan blandt andet være ferie, pension, bonus, variable løndele, personalegoder eller andre beløb, der skal afsluttes korrekt. Hvis medarbejderen har ferie med løn, skal arbejdsgiveren i relevante tilfælde indberette feriepenge for ikke-afholdt ferie i forbindelse med fratrædelsen. Personalegoder skal stoppes på det rigtige tidspunkt, og lønsystemet skal afspejle medarbejderens faktiske fratrædelsesdato.
Den sidste løn bør derfor planlægges frem for blot at behandle medarbejderen som ved en almindelig lønkørsel. Hvis der samtidig er spørgsmål om opsigelsesvarsel, fritstilling, godtgørelser, ferie eller medarbejderens øvrige rettigheder ved fratrædelsen, bør den juridiske del vurderes særskilt af en specialist i arbejds- og ansættelsesret.
Hvad sker der, hvis virksomheden opdager en fejl i en tidligere løn?
Lønfejl bør håndteres, når de bliver opdaget. Det kan eksempelvis være en forkert løn, et manglende tillæg, et forkert personalegode, en forkert pensionsprocent eller en fejl i den indberettede skat.
Hvordan fejlen skal rettes, afhænger af dens karakter og af, om lønnen allerede er blevet indberettet og udbetalt. Det kan være nødvendigt både at korrigere medarbejderens løn og rette de oplysninger, der tidligere er sendt til eIndkomst eller andre modtagere.
Det vigtigste er, at man ikke kun korrigerer nettobeløbet på medarbejderens konto og glemmer de bagvedliggende indberetninger. En systematisk fejl bør samtidig føre til en gennemgang af opsætningen. Hvis samme lønart eller personalegode er blevet håndteret forkert gennem flere måneder, kan flere lønperioder være påvirket.
Hvordan kan digitalisering gøre lønadministrationen lettere?
Moderne lønsystemer kan automatisere en stor del af de tilbagevendende processer omkring løn. Faste lønninger, pensionsprocenter, personalegoder og andre faste oplysninger kan oprettes, så de automatisk indgår i de efterfølgende lønkørsler.
Integrationer kan også skabe bedre sammenhæng mellem lønsystem, tidsregistrering og regnskabssystem. Automatisering fjerner dog ikke behovet for kontrol. Hvis en fast lønoplysning er sat forkert op, kan systemet gentage den samme fejl ved hver lønkørsel. Derfor skal ændringer i løn, pension, personalegoder, arbejdstid og ansættelsesforhold løbende registreres korrekt.
Hos ØENS arbejder vi også med digitalisering og automatisering af virksomhedens økonomiadministration, så systemerne i højere grad kan arbejde sammen og reducere unødvendige manuelle processer.
Hvornår giver det mening at outsource lønadministrationen?
I en virksomhed med få medarbejdere kan løn umiddelbart virke som en overskuelig administrativ opgave. Men selv én eller to medarbejdere kan udløse en lang række tilbagevendende opgaver omkring lønsedler, skat, pension, ferie, ATP og indberetninger. Når virksomheden vokser, øges kompleksiteten typisk yderligere. Der kommer flere individuelle lønforhold, ændringer, medarbejdergoder, fravær og spørgsmål.
Outsourcing kan derfor give mening længe før virksomheden har så mange medarbejdere, at en intern lønmedarbejder er relevant.
For nogle virksomheder handler det især om at spare tid. For andre handler det om at reducere sårbarheden ved, at én person internt sidder med al viden om lønprocessen. Hos ØENS kan lønadministration stå alene eller indgå som en del af en bredere løsning med bogføring, moms og årsregnskab. Se også vores pakkeløsninger til virksomheder.
Hvad skal virksomheden stadig selv gøre, hvis lønnen outsources?
Outsourcing af lønadministrationen betyder ikke, at den eksterne lønpartner automatisk kender alle ændringer i virksomheden. Virksomheden skal fortsat sørge for, at de nødvendige oplysninger bliver afleveret rettidigt.
Det kan eksempelvis være oplysninger om nye medarbejdere, fratrædelser, lønændringer, timer, sygdom, ferie, bonus, personalegoder, pension eller andre ændringer, der påvirker lønnen. Det er derfor vigtigt at have en fast lønproces og en klar deadline for ændringer. Når ØENS overtager lønadministrationen, aftaler vi arbejdsgangen med virksomheden, så det er tydeligt, hvilke oplysninger vi skal modtage, hvornår de skal afleveres, og hvilke opgaver vi håndterer.
Det skaber en mere stabil proces og reducerer behovet for hasteløsninger umiddelbart før lønkørslen.
Hvornår er et lønspørgsmål også et juridisk spørgsmål?
Lønadministration og ansættelsesret hænger tæt sammen, men er ikke det samme. Selve lønadministrationen handler blandt andet om at beregne og indberette de vilkår, medarbejderen har. Spørgsmålet om, hvilke vilkår medarbejderen juridisk har krav på, kan derimod være ansættelsesretligt.
Det gælder eksempelvis ved tvivl om løn under sygdom, ferie, bonus, overarbejde, barsel, pension, overenskomst, opsigelse eller ændringer i ansættelsesvilkårene. Her har ØENS en særlig fordel som rådgivningshus.
Virksomhedsadministrationen kan håndtere den praktiske lønproces, mens specialisterne i ØENS Advokatfirma kan rådgive om det juridiske grundlag, når der er behov for det.
Det betyder, at virksomheden ikke selv skal forsøge at afgøre, hvor administrationen slutter, og juraen begynder.
Sådan hjælper ØENS med lønadministration
Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med den løbende lønadministration. Vi kan blandt andet udarbejde løn på måneds- eller 14-dagesbasis, håndtere pension og feriepenge, beregne og indberette relevante personalegoder, hjælpe med sygedagpenge- og barselsrefusioner samt afstemme lønoplysninger til eIndkomst og virksomhedens regnskab.
Har virksomheden medarbejdere omfattet af en overenskomst, kan lønadministrationen tilrettelægges ud fra de relevante lønvilkår.
Hvis ØENS samtidig håndterer virksomhedens bogføring, får vi mulighed for at skabe direkte sammenhæng mellem lønsystemet og regnskabet.
Og når året slutter, kan de lønrelaterede poster klargøres og afstemmes som en del af virksomhedens årsregnskab. Opstår der spørgsmål om selve ansættelsesforholdet, ansættelseskontrakter eller andre arbejdsretlige problemstillinger, kan vi desuden inddrage specialisterne i ØENS Advokatfirma.
På den måde kan virksomheden samle en stor del af den praktiske, økonomiske og juridiske administration omkring medarbejderne under samme tag.
Kontakt os uforpligtende om virksomhedens lønadministration.
Snak med en specialist indenfor området
FAQ om lønadministration
Hvad omfatter lønadministration?
Lønadministration omfatter blandt andet beregning og udbetaling af løn, A-skat og AM-bidrag, ATP, pension, ferie og relevante personalegoder samt indberetning til eIndkomst. Afhængigt af virksomheden kan lønadministrationen også omfatte refusion ved sygdom og barsel samt afstemning af lønnen til regnskabet.
Skal virksomheden registreres som arbejdsgiver?
Ja. Når virksomheden ansætter sin første medarbejder, skal den som udgangspunkt registreres som arbejdsgiver, før den kan indberette løn korrekt til eIndkomst.
Hvad er eIndkomst?
eIndkomst er Skattestyrelsens register med oplysninger om blandt andet medarbejdernes løn, A-skat og AM-bidrag. Arbejdsgivere skal indberette relevante lønoplysninger til eIndkomst, og oplysningerne anvendes også i en række andre offentlige systemer.
Hvor ofte skal A-skat og AM-bidrag indberettes?
A-skat og AM-bidrag håndteres løbende i forbindelse med lønnen. De konkrete frister afhænger blandt andet af, hvordan virksomheden er registreret hos Skattestyrelsen, og virksomheden bør derfor tage udgangspunkt i de frister, der fremgår af dens registrering og TastSelv Erhverv.
Kan ØENS håndtere pension og feriepenge?
Ja. ØENS kan som en del af lønadministrationen håndtere de relevante pensions- og feriepengeoplysninger og sørge for, at de bliver behandlet sammen med den øvrige løn.
Kan ØENS hjælpe med sygedagpenge- og barselsrefusion?
Ja. ØENS kan hjælpe med den administrative håndtering af relevante refusionsansøgninger ved sygdom og barsel. Det er vigtigt, at virksomheden giver oplysningerne videre rettidigt, da der gælder frister for anmeldelse og ansøgning om refusion.
Kan ØENS håndtere personalegoder som fri bil?
Ja. ØENS kan hjælpe med den lønmæssige beregning og indberetning af relevante skattepligtige personalegoder som eksempelvis fri bil, så værdien bliver behandlet korrekt i lønnen.
Kan en ejer af et ApS få løn fra sit eget selskab?
Ja. En ejer kan være ansat i sit ApS og modtage løn fra selskabet, som håndteres gennem lønsystemet med de relevante skatter og indberetninger. Det adskiller sig fra en enkeltmandsvirksomhed, hvor ejerens hævninger ikke behandles som almindelig løn til ejeren.
Kan ØENS stå for både løn og bogføring?
Ja. ØENS kan håndtere både lønadministration og løbende bogføring. Det giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem lønsystemet, eIndkomst og virksomhedens regnskab og gør samtidig afstemningen ved årsafslutningen lettere.
Kan ØENS hjælpe med ansættelseskontrakter og juridiske HR-spørgsmål?
Ja. Den praktiske lønadministration håndteres af ØENS Virksomhedsadministration, mens juridiske spørgsmål om blandt andet ansættelseskontrakter, ferie, sygdom, barsel, overenskomster, opsigelser og øvrig ansættelsesret kan håndteres af specialisterne i ØENS Advokatfirma.
Få lønadministrationen til at køre – også når virksomheden vokser
Løn er en tilbagevendende opgave, som helst skal være næsten usynlig i hverdagen. Medarbejderen skal have det rigtige beløb til tiden, indberetningerne skal stemme, og virksomheden skal kunne stole på tallene i regnskabet.
Men bag en korrekt lønseddel ligger der en række processer omkring skat, pension, ferie, ATP, personalegoder og eventuelle refusioner. Og jo flere medarbejdere og individuelle forhold virksomheden får, desto vigtigere bliver en fast og gennemarbejdet lønproces.
Hos ØENS Virksomhedsadministration kan vi overtage hele eller dele af lønadministrationen og skabe sammenhæng mellem lønnen og virksomhedens øvrige økonomiadministration.
Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark. Har du spørgsmål til løn, eIndkomst, pension, ferie, refusion eller til, hvordan vi kan overtage virksomhedens lønadministration, er du altid velkommen til at tage fat i os.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
