Ved du, hvor virksomheden er på vej hen – eller kun hvor den har været?
Bogføringen fortæller, hvad der allerede er sket. Økonomistyringen bruger tallene til at forstå udviklingen, opdage afvigelser og se fremad. Det er forskellen på blot at have et regnskab og faktisk bruge økonomien som et styringsværktøj.
En virksomhed kan godt have stigende omsætning og samtidig få dårligere likviditet. Den kan skabe overskud på papiret, men mangle penge til løn, moms eller leverandører. Og den kan have et flot årsregnskab, selv om udviklingen i de seneste måneder er begyndt at gå den forkerte vej. Derfor er det ikke altid nok at se på årets resultat én gang om året.
Med løbende økonomistyring kan virksomheden blandt andet følge omsætning, omkostninger, indtjening og likviditet, sammenholde de faktiske resultater med budgettet og løbende justere forventningerne til resten af året. Det giver ledelsen et bedre grundlag for at træffe beslutninger, før problemer eller muligheder for alvor bliver synlige i årsregnskabet.
Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med økonomistyring, budgetter, måneds- og kvartalsrapportering, forecast og likviditetsbudgetter. Vi tager udgangspunkt i virksomhedens faktiske tal og bygger rapporteringen op omkring de nøgletal, der giver mening for netop den virksomhed.
Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark. Tal med os om økonomistyring →
Hvad er økonomistyring?
Økonomistyring handler om at bruge virksomhedens økonomiske information aktivt til at styre driften og den fremtidige udvikling. Det kan blandt andet ske gennem budgetter, rapportering, opfølgning på nøgletal, forecast og likviditetsstyring.
Hvor bogføringen registrerer virksomhedens økonomiske aktiviteter, bruger økonomistyringen de registrerede oplysninger til analyse og beslutninger. Tallene bliver altså ikke kun dokumentation for, hvad der allerede er sket. De bliver et redskab til at vurdere, om virksomheden bevæger sig i den ønskede retning.
God økonomistyring behøver ikke betyde omfattende rapporter med hundredvis af tal. For mange mindre virksomheder er et enkelt, fast økonomisk overblik over de vigtigste områder langt mere værdifuldt end en stor rapport, ingen reelt bruger.
Hvorfor er økonomistyring vigtig?
En virksomhed kan kun reagere på den økonomiske udvikling, hvis ledelsen kan se den. Hvis regnskabet først bliver gennemgået grundigt i forbindelse med årsafslutningen, kan problemer have udviklet sig gennem mange måneder, før de bliver opdaget.
Løbende økonomistyring gør det muligt at følge udviklingen tættere. Hvis omsætningen er lavere end forventet, kan virksomheden reagere. Hvis omkostningerne stiger hurtigere end budgetteret, kan årsagen undersøges. Og hvis likviditeten forventes at blive presset om tre måneder, kan virksomheden begynde at planlægge, før bankkontoen faktisk er tom.
Økonomistyring skaber derfor først værdi, når tallene fører til spørgsmål og handling. Det handler ikke om rapportering for rapporteringens skyld, men om at give ledelsen et bedre beslutningsgrundlag.
Hvad er et driftsbudget?
Et driftsbudget er virksomhedens forventning til indtægter og omkostninger i en fremtidig periode. Budgettet viser dermed, hvilket økonomisk resultat virksomheden forventer at skabe.
Et driftsbudget kan eksempelvis indeholde forventet omsætning, vareforbrug, lønomkostninger, husleje, markedsføring, IT, forsikringer og andre driftsudgifter. Det kan udarbejdes for hele virksomheden eller opdeles på eksempelvis afdelinger, produkter eller forretningsområder, hvis det giver mening.
Budgettet bør være realistisk og bygge på konkrete forudsætninger. Hvis virksomheden forventer en omsætningsstigning på 30 procent, bør det derfor være muligt at forklare, hvad væksten skal komme fra. Det kan være flere kunder, højere priser, nye produkter eller øget kapacitet.
Virksomhedsguiden har en officiel vejledning og skabelon til driftsbudget, som blandt andet beskriver, hvordan et driftsbudget kan bruges til at vurdere virksomhedens forventede indtjening.
Hvorfor er et budget ikke nok i sig selv?
Et budget har begrænset værdi, hvis det bliver udarbejdet én gang og derefter lagt i en mappe.
Den virkelige værdi opstår, når de faktiske resultater løbende bliver sammenholdt med budgettet. Hvis virksomheden havde budgetteret med en omsætning på 500.000 kr. i en måned, men realiserer 420.000 kr., er forskellen vigtig. Men den fortæller ikke i sig selv hvorfor.
Måske er en stor ordre blevet udskudt til næste måned. Måske er salget permanent lavere end forventet. Eller måske har virksomheden færre kunder, men en højere indtjening pr. kunde.
Budgetopfølgning handler derfor ikke bare om at markere afvigelser som røde eller grønne. Det handler om at forstå årsagen og vurdere, om udviklingen kræver en handling.
Hvad er budgetopfølgning?
Budgetopfølgning er sammenligningen mellem virksomhedens budget og de faktisk realiserede tal. Den viser, hvor virksomheden ligger over eller under de forventninger, der blev fastlagt i budgettet.
En god budgetopfølgning fokuserer ikke nødvendigvis på alle konti i regnskabet. Den fokuserer på de afvigelser, der er væsentlige for virksomhedens økonomi.
Hvis lønomkostningerne eksempelvis er væsentligt højere end budgetteret, bør virksomheden undersøge hvorfor. Har virksomheden ansat tidligere end planlagt? Er der udbetalt bonus? Har der været mere overarbejde? Eller var budgettet ganske enkelt for optimistisk?
På samme måde bør en omsætning over budget ikke automatisk betragtes som positiv, hvis de ekstra salg samtidig giver en meget lav indtjening.
Hvad er et forecast?
Et forecast er en opdateret forventning til virksomhedens fremtidige økonomi baseret på den viden, virksomheden har nu.
Det adskiller sig fra det oprindelige budget. Budgettet viser den plan eller forventning, virksomheden lagde ved periodens begyndelse. Forecastet viser derimod, hvad virksomheden nu forventer kommer til at ske.
Hvis virksomheden eksempelvis efter fire måneder kan se, at omsætningen ligger væsentligt over budget, kan forecastet for resten af året justeres. Det samme gælder, hvis en stor kunde forsvinder, en medarbejder bliver ansat, eller virksomheden beslutter at foretage en større investering.
På den måde bliver forecastet et mere dynamisk styringsværktøj end budgettet alene.
Hvad er forskellen på budget og forecast?
Budget og forecast ligner hinanden, fordi begge handler om fremtiden, men de har forskellige funktioner.
Budgettet er typisk virksomhedens oprindelige økonomiske plan for en periode. Det bruges som referencepunkt og gør det muligt senere at se, om virksomheden udvikler sig som forventet.
Forecastet er den løbende opdaterede forventning baseret på den faktiske udvikling og ny information.
Hvis budgettet eksempelvis siger, at virksomheden forventer et årsresultat på 1 mio. kr., men udviklingen efter seks måneder peger på 700.000 kr., ændrer man ikke nødvendigvis det oprindelige budget. I stedet opdateres forecastet.
Det giver ledelsen mulighed for både at se, hvad planen oprindeligt var, og hvad den nuværende forventning er.
Hvor ofte bør virksomheden følge op på økonomien?
Det afhænger af virksomhedens størrelse, branche og behov.
For mange mindre og mellemstore virksomheder giver månedlig rapportering god mening. Det giver mulighed for at følge udviklingen relativt tæt uden at skabe unødigt meget administrativt arbejde.
Andre virksomheder kan have tilstrækkeligt udbytte af kvartalsvis rapportering, mens virksomheder med hurtig vækst, lav likviditetsreserve eller store udsving kan have behov for hyppigere opfølgning på bestemte nøgletal.
Det vigtigste er, at rapporteringen er hyppig nok til, at virksomheden stadig kan reagere på udviklingen. Et tal, der først bliver synligt seks måneder senere, har ofte mindre styringsværdi.
Hos ØENS tilbyder vi både måneds- og kvartalsrapportering afhængigt af virksomhedens behov.
Hvad bør en månedsrapport indeholde?
En månedsrapport bør først og fremmest indeholde de informationer, som ledelsen faktisk har brug for.
Det kan blandt andet være omsætning, bruttoavance, lønomkostninger, øvrige driftsomkostninger, resultat og likviditet. For nogle virksomheder kan debitorer, ordrebeholdning, dækningsgrad eller andre branchespecifikke nøgletal være mindst lige så relevante.
Tallene bør sammenholdes med relevante sammenligningsgrundlag. Det kan eksempelvis være budgettet, samme periode sidste år eller det seneste forecast.
En rapport bliver samtidig væsentligt mere værdifuld, når væsentlige afvigelser bliver forklaret.
Derfor kombinerer vi hos ØENS rapporteringen med økonomisk sparring, når virksomheden ønsker det. Formålet er ikke alene at levere en rapport, men at hjælpe ledelsen med at forstå, hvad den fortæller.
Hvad er nøgletal?
Nøgletal er udvalgte økonomiske mål, der bruges til hurtigt at vurdere bestemte sider af virksomhedens økonomi og udvikling.
Det kan eksempelvis være overskudsgrad, bruttoavance, dækningsgrad, soliditetsgrad eller likviditetsgrad.
Men der findes ikke ét sæt nøgletal, der er lige relevante for alle virksomheder.
For en konsulentvirksomhed kan omsætning og indtjening pr. medarbejder være interessant. For en handelsvirksomhed kan lagerbinding og bruttoavance være centrale. For en abonnementsbaseret virksomhed kan tilbagevendende omsætning og kundefastholdelse være vigtigere.
Derfor bør økonomistyringen tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel frem for blot at rapportere de samme standardtal til alle.
Hvilke nøgletal bør en mindre virksomhed følge?
Det afhænger af virksomhedens branche og forretningsmodel, men nogle områder er relevante for de fleste.
Omsætning viser, hvor meget virksomheden sælger. Resultatet viser, hvad der er tilbage efter omkostningerne. Likviditeten viser, om virksomheden faktisk har penge til at betale sine forpligtelser.
Derudover kan udviklingen i debitorer være vigtig. En virksomhed kan have høj omsætning, men stadig få likviditetsproblemer, hvis kunderne betaler langsomt.
Lønomkostninger kan også være et centralt nøgletal i virksomheder, hvor medarbejderne udgør en stor del af omkostningsbasen.
Det vigtigste er, at nøgletallene kobles til den måde, virksomheden tjener penge på.
Hvad er likviditet?
Likviditet handler om virksomhedens evne til at betale sine regninger, når de forfalder.
Det er ikke det samme som overskud.
En virksomhed kan godt være rentabel og samtidig have dårlig likviditet. Det kan eksempelvis ske, hvis kunderne først betaler flere måneder efter, at virksomheden selv har betalt sine leverandører og medarbejdere.
På samme måde kan en virksomhed have penge på bankkontoen i dag, men stå over for store betalinger til eksempelvis moms, løn, skat eller leverandører kort tid efter.
Likviditet handler derfor i høj grad om timing.
Virksomhedsguiden beskriver netop likviditet og økonomistyring som centralt for virksomhedens evne til at betale både nuværende og kommende forpligtelser.
Hvad er et likviditetsbudget?
Et likviditetsbudget viser de forventede ind- og udbetalinger i virksomheden og dermed, hvor mange penge virksomheden forventes at have til rådighed på forskellige tidspunkter.
Hvor driftsbudgettet fokuserer på virksomhedens forventede resultat, fokuserer likviditetsbudgettet på pengestrømmene.
Forskellen er vigtig. Et salg kan indgå i virksomhedens resultat i januar, selv om kunden først betaler i marts. På samme måde kan en investering påvirke likviditeten kraftigt nu, selv om udgiften regnskabsmæssigt bliver fordelt over flere år gennem afskrivninger.
Et likviditetsbudget kan derfor afdække perioder, hvor virksomheden forventes at mangle likviditet, selv om driften samlet set er rentabel.
Virksomhedsguiden har også en skabelon og vejledning til likviditetsbudget, som illustrerer forskellen mellem virksomhedens drift og den faktiske pengestrøm.
Hvorfor kan en virksomhed med overskud mangle penge?
Fordi resultat og likviditet måler to forskellige ting.
En virksomhed kan eksempelvis sælge for store beløb på kredit og dermed have en høj omsætning og et godt resultat, selv om pengene endnu ikke er kommet ind på bankkontoen.
Virksomheden kan samtidig have betalt løn, husleje og leverandører.
På papiret går virksomheden godt. På bankkontoen kan situationen være en helt anden.
Det samme kan ske, hvis virksomheden investerer store beløb i lager, udstyr eller vækst.
Derfor er et positivt resultat ikke en garanti for, at virksomheden kan betale sine regninger.
Hvordan kan virksomheden forbedre likviditeten?
Der findes ikke én løsning, fordi årsagen til likviditetsproblemer kan være forskellig.
Hvis kunderne betaler langsomt, kan virksomheden blandt andet se på betalingsbetingelser, faktureringsrutiner og opfølgning på forfaldne fakturaer. Hvis virksomheden binder store beløb i lager, kan lagerstyringen være relevant. Hvis udgifterne kommer længe før indtægterne, kan betalingsbetingelser hos leverandører eller finansiering være en del af løsningen.
Det første skridt bør derfor være at forstå, hvor pengene bliver bundet.
En opdateret bogføring gør det lettere at se debitorer, kreditorer og aktuelle betalinger, mens et likviditetsbudget viser, hvordan situationen forventes at udvikle sig.
Hvordan påvirker moms virksomhedens likviditet?
Moms kan have stor betydning for virksomhedens likviditet.
Når virksomheden opkræver moms fra kunderne, indgår pengene ofte på virksomhedens bankkonto sammen med betalingen for selve varen eller ydelsen. Men momsbeløbet er ikke virksomhedens indtjening. Det skal senere indgå i momsafregningen med Skattestyrelsen.
Hvis virksomheden bruger hele kundens betaling som almindelig driftslikviditet, kan der derfor opstå et stort betalingsbehov, når momsfristen kommer.
De kommende momsbetalinger bør derfor indgå i virksomhedens likviditetsplanlægning.
Det samme gælder andre større betalinger som løn, pension, skat og investeringer.
Hvordan påvirker løn virksomhedens økonomistyring?
I mange virksomheder er løn en af de største faste omkostninger.
Derfor er udviklingen i lønomkostninger ofte central i budgettet.
En ny medarbejder koster ikke kun den aftalte bruttoløn. Der kan blandt andet være pension, ATP, ferie, forsikringer og andre personaleomkostninger.
Ved nye ansættelser bør virksomheden derfor se på den samlede økonomiske effekt frem for kun månedslønnen.
Samtidig kan lønomkostninger sammenholdes med virksomhedens omsætning eller produktivitet.
Når ØENS håndterer både lønadministration og økonomistyring, kan de faktiske løntal indgå direkte i virksomhedens løbende økonomiske rapportering.
Hvorfor er en opdateret bogføring vigtig for økonomistyringen?
Økonomistyring er kun så god som de data, den bygger på.
Hvis bogføringen er tre måneder bagud, bliver rapporteringen også bagudskuende.
Hvis en stor del af månedens omkostninger mangler, kan resultatet se kunstigt positivt ud. Hvis kundeindbetalinger ikke er registreret, kan debitorlisten være misvisende.
Derfor er løbende bogføring fundamentet under økonomistyringen.
Jo hurtigere virksomheden får et retvisende regnskab efter månedens afslutning, desto hurtigere kan ledelsen bruge tallene.
Her kan digitalisering og automatisering af bogholderiet også spille en væsentlig rolle, fordi mindre manuel behandling kan gøre regnskabsdata tilgængelige hurtigere.
Hvad er forskellen på årsregnskab og økonomistyring?
Årsregnskabet afslutter og dokumenterer virksomhedens økonomi for et regnskabsår.
Økonomistyringen foregår derimod løbende.
Et årsregnskab kan eksempelvis vise, at virksomheden samlet havde et godt resultat sidste år. Økonomistyringen kan vise, at de første tre måneder af det nye år har udviklet sig væsentligt dårligere.
De to områder supplerer derfor hinanden.
Årsregnskabet giver et samlet historisk billede, mens økonomistyringen gør det muligt at bruge både de historiske og aktuelle tal aktivt i ledelsen.
Hvordan bruges økonomistyring ved vækst?
Vækst kræver ofte kapital.
Hvis virksomheden får flere kunder, kan det eksempelvis være nødvendigt at ansætte medarbejdere eller købe varer, før de nye kunder har betalt.
En virksomhed kan derfor vokse hurtigt og samtidig opleve et stigende likviditetspres.
Budget og forecast kan bruges til at vurdere, hvilke omkostninger væksten forventes at medføre, mens likviditetsbudgettet kan vise, hvornår pengene faktisk skal være til rådighed.
Det giver virksomheden mulighed for tidligere at tage stilling til eksempelvis finansiering, kredit eller andre kapitalbehov.
Økonomistyring er dermed ikke kun relevant for virksomheder med økonomiske problemer. Det er mindst lige så relevant for virksomheder, der vokser.
Hvordan bruges økonomistyring ved investeringer?
Inden virksomheden foretager en større investering, bør den se på mere end købsprisen.
Investeringen kan påvirke både virksomhedens resultat, likviditet og finansieringsbehov.
Hvis virksomheden eksempelvis investerer i nye maskiner, software eller medarbejdere, kan udgiften komme længe før den forventede ekstra omsætning.
Et budget kan bruges til at vurdere den forventede økonomiske effekt, mens likviditetsbudgettet viser, om virksomheden har penge nok til at gennemføre investeringen og samtidig betale de almindelige regninger.
Efter investeringen kan rapporteringen bruges til at følge op på, om den faktisk giver den effekt, virksomheden forventede.
Hvordan kan økonomistyring bruges i dialogen med banken?
Banken vil ofte have interesse i virksomhedens økonomiske udvikling, hvis virksomheden ønsker finansiering, kassekredit eller ændringer i eksisterende lånefaciliteter.
Et opdateret regnskab er vigtigt, men budgetter og forecast kan give banken et billede af, hvad virksomheden forventer fremadrettet.
Et likviditetsbudget kan samtidig dokumentere, hvorfor virksomheden har behov for finansiering, hvor stort behovet forventes at være, og hvornår likviditeten forventes at blive forbedret igen.
En virksomhed, der selv har styr på sine tal og kan forklare udviklingen, står derfor typisk bedre i en finansieringsdialog end en virksomhed, der først undersøger økonomien, når banken spørger.
Hvordan kan økonomistyring bruges over for investorer?
Investorer ser normalt ikke kun på omsætningen.
De vil ofte også se på udviklingen i indtjening, omkostninger, likviditet og virksomhedens forventninger til fremtiden.
Budgetter og forecast kan hjælpe med at dokumentere virksomhedens forventede udvikling, men forudsætningerne skal være realistiske og kunne forklares.
Hvis virksomheden forventer meget høj vækst, vil en investor typisk være interesseret i at forstå, hvilke investeringer væksten kræver, og hvornår virksomheden forventes at skabe positiv indtjening og likviditet.
En struktureret økonomistyring kan derfor gøre virksomheden bedre i stand til både at fremlægge tallene og besvare spørgsmålene bag dem.
Hvad er scenarieanalyse?
Scenarieanalyse betyder, at virksomheden undersøger, hvordan økonomien udvikler sig under forskellige forudsætninger.
Et budget indeholder typisk ét hovedscenarie. Men virkeligheden kan udvikle sig anderledes.
Virksomheden kan derfor eksempelvis arbejde med et basisscenarie, et positivt scenarie og et mere forsigtigt scenarie.
Hvad sker der, hvis omsætningen bliver 20 procent lavere end forventet? Hvad hvis en stor kunde forsvinder? Hvad hvis virksomheden ansætter to nye medarbejdere? Eller hvad hvis en planlagt investering bliver dyrere?
Scenarieanalyse kan være særligt nyttig i virksomheder med høj vækst eller stor usikkerhed, fordi ledelsen kan se konsekvenserne på forhånd og planlægge mulige handlinger.
Hvad er break-even?
Break-even er det punkt, hvor virksomhedens indtægter netop dækker omkostningerne.
Under break-even taber virksomheden penge. Over break-even skaber driften overskud, når man ser på de omkostninger og forudsætninger, beregningen omfatter.
En break-even-analyse kan blandt andet bruges til at vurdere, hvor meget virksomheden skal sælge for at dække sine faste omkostninger.
Det kan være nyttigt ved eksempelvis prisændringer, nye produkter, investeringer eller ansættelser.
Beregningen kan samtidig synliggøre, hvor følsom virksomhedens indtjening er over for ændringer i omsætning eller dækningsgrad.
Hvornår bør virksomheden ændre sit budget?
Budgettet bør normalt ikke løbende omskrives, blot fordi virkeligheden afviger fra planen.
Hvis man hele tiden ændrer budgettet til det faktiske resultat, mister budgettet sin funktion som sammenligningsgrundlag.
I stedet kan virksomheden bevare det oprindelige budget og opdatere sit forecast.
Der kan dog være situationer, hvor virksomheden vælger at revidere hele budgettet, eksempelvis hvis forretningen ændrer sig fundamentalt.
Det kan være ved opkøb, større omstruktureringer eller andre forhold, som betyder, at de oprindelige forudsætninger ikke længere giver mening.
Det vigtigste er, at det er tydeligt, hvad der er det oprindelige budget, og hvad der er den opdaterede forventning.
Hvornår giver det mening at få hjælp til økonomistyring?
Mange virksomhedsejere har et godt intuitivt billede af deres forretning, især mens virksomheden er lille.
Efterhånden som virksomheden vokser, bliver økonomien ofte mere kompleks. Flere medarbejdere, kunder, projekter, investeringer og betalingsstrømme gør det vanskeligere at styre virksomheden alene ud fra bankkontoen og den løbende omsætning.
Ekstern hjælp kan især være relevant, hvis virksomheden har svært ved at få overblik over udviklingen, ikke har tid til selv at udarbejde budgetter og rapportering, eller ønsker en økonomisk sparringspartner uden at ansætte en intern økonomichef.
Hos ØENS kan økonomistyringen tilpasses behovet. For nogle virksomheder er kvartalsvis rapportering tilstrækkeligt. Andre har behov for månedsrapportering, forecast og faste økonomimøder.
Hvornår har en virksomhed brug for CFO-lignende sparring?
Der kommer ofte et tidspunkt, hvor almindelig bogføring ikke længere er tilstrækkelig som økonomifunktion.
Ledelsen kan eksempelvis have behov for sparring om investeringer, finansiering, prissætning, vækst eller udviklingen i virksomhedens nøgletal.
Virksomheden er måske stadig for lille til at ansætte en CFO på fuld tid, men har alligevel brug for økonomisk sparring på et højere niveau.
Her kan en ekstern økonomisk samarbejdspartner være en løsning.
ØENS tilbyder gennem vores Businesspartner-løsning blandt andet løbende økonomisk rapportering, månedlige møder og ledelsessparring.
Hvordan hænger økonomistyring og selskabets kapitalberedskab sammen?
Ledelsen i et selskab skal være opmærksom på selskabets økonomiske situation og sikre, at kapitalberedskabet er forsvarligt.
I praksis betyder det blandt andet, at selskabet skal have tilstrækkelig kapital og likviditet til at kunne opfylde sine nuværende og kommende forpligtelser.
Løbende økonomistyring kan hjælpe ledelsen med at opdage en negativ udvikling tidligere.
Hvis likviditetsbudgettet eksempelvis viser, at virksomheden inden for få måneder ikke forventes at kunne betale sine forpligtelser, bør ledelsen forholde sig til situationen, før problemet materialiserer sig.
Hvis virksomhedens økonomiske situation rejser selskabsretlige spørgsmål om eksempelvis kapitaltab, finansiering eller ledelsesansvar, kan vi inddrage vores kolleger i ØENS Advokatfirma inden for selskabsret.
Sådan hjælper ØENS med økonomistyring
Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med at skabe et økonomisk overblik, der kan bruges aktivt i driften.
Vi kan udarbejde budgetter sammen med virksomhedens ledelse, så forventningerne til omsætning, omkostninger og resultat bliver gjort konkrete. Herefter kan vi løbende sammenholde de realiserede tal med budgettet og kommentere på væsentlige afvigelser.
Vi kan også udarbejde løbende forecast, så forventningerne til resten af året bliver opdateret, når virksomhedens situation ændrer sig. Har virksomheden behov for tættere styring af pengestrømmene, kan vi udarbejde likviditetsbudgetter, der viser forventede ind- og udbetalinger og dermed gør eventuelle kommende likviditetsbehov synlige.
Hvis vi samtidig står for virksomhedens bogføring, moms og lønadministration, har vi løbende adgang til de økonomiske data, som rapporteringen bygger på. Det skaber en tættere sammenhæng mellem den daglige administration og virksomhedens økonomiske beslutninger.
For virksomheder med behov for mere omfattende økonomisk sparring kan økonomistyringen desuden kombineres med vores Businesspartner-løsning, hvor løbende rapportering og økonomimøder indgår som en integreret del af samarbejdet.
Kontakt os uforpligtende om økonomistyring i din virksomhed.
Snak med en specialist indenfor området
Ofte stillede spørgsmål om økonomistyring
Hvad er økonomistyring?
Økonomistyring er den løbende brug af virksomhedens økonomiske data til at planlægge, følge udviklingen og træffe beslutninger. Det kan blandt andet omfatte budgetter, rapportering, forecast, likviditetsbudgetter og opfølgning på virksomhedens nøgletal.
Hvad er forskellen på et budget og et forecast?
Budgettet er normalt virksomhedens oprindelige økonomiske plan for en periode, mens forecastet er en opdateret forventning baseret på den faktiske udvikling og ny information. Budgettet bruges dermed som sammenligningsgrundlag, mens forecastet viser, hvad virksomheden nu forventer vil ske.
Hvad er et likviditetsbudget?
Et likviditetsbudget viser virksomhedens forventede ind- og udbetalinger og dermed, om virksomheden forventes at have tilstrækkelige penge til at betale sine regninger. Det adskiller sig fra driftsbudgettet, som først og fremmest viser virksomhedens forventede indtjening.
Hvor ofte bør virksomheden følge op på økonomien?
Det afhænger af virksomhedens størrelse og behov. For mange mindre og mellemstore virksomheder giver månedlig eller kvartalsvis rapportering mening, mens virksomheder med hurtig vækst eller presset likviditet kan have behov for hyppigere opfølgning på bestemte områder.
Kan en virksomhed have overskud og stadig have dårlig likviditet?
Ja. Virksomheden kan eksempelvis have solgt meget og dermed skabe overskud, men stadig mangle penge på bankkontoen, hvis kunderne endnu ikke har betalt, eller hvis virksomheden har foretaget store investeringer. Resultat og likviditet er derfor ikke det samme.
Hvilke nøgletal bør virksomheden følge?
Det afhænger af virksomhedens branche og forretningsmodel. Omsætning, resultat og likviditet er relevante for mange virksomheder, mens eksempelvis dækningsgrad, bruttoavance, debitorer, lønomkostninger eller branchespecifikke nøgletal kan være vigtigere i andre virksomheder.
Kan ØENS hjælpe med både budget og løbende opfølgning?
Ja. ØENS kan både hjælpe med udarbejdelse af budget, måneds- eller kvartalsrapportering, løbende forecast og likviditetsbudgetter. Rapporteringen kan samtidig kombineres med økonomisk sparring og møder med virksomhedens ledelse.
Kan ØENS fungere som en ekstern økonomisk sparringspartner?
Ja. For virksomheder med behov for mere end almindelig bogføring tilbyder ØENS blandt andet løbende økonomisk rapportering og ledelsessparring. Det kan være relevant for virksomheder, der har behov for CFO-lignende sparring uden at have en intern CFO på fuld tid.
Brug tallene, mens der stadig er tid til at handle
Et regnskab fortæller altid en historie om virksomheden. Spørgsmålet er, om historien bliver læst, mens ledelsen stadig kan påvirke den.
Når økonomien først bliver analyseret ved årsafslutningen, er året allerede gået. Med løbende økonomistyring kan virksomheden derimod opdage afvigelser tidligere, justere forventningerne og træffe beslutninger på baggrund af aktuelle tal.
Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi med at gøre virksomhedens økonomi mere anvendelig. Vi udarbejder budgetter, følger op på realiserede tal, laver forecast og likviditetsbudgetter og hjælper ledelsen med at forstå de vigtigste økonomiske udviklinger.
Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark. Har du spørgsmål til budget, rapportering, forecast, likviditet eller til, hvordan din virksomhed kan få et bedre løbende økonomisk overblik, er du altid velkommen til at tage fat i os.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
