daglig bogføring, revisor, regnskab, øens virksomhedsadministration, St. Bededagstillæg

Bogføring for virksomheder - få styr på den daglige økonomi

Hvor godt styr har du egentlig på virksomhedens økonomi?

Bogføring er fundamentet under virksomhedens økonomi. Hver gang virksomheden sender en faktura, køber en vare, betaler en regning, modtager en betaling eller udbetaler løn, skal transaktionen håndteres korrekt i regnskabet.

Når bogføringen er ajourført og afstemt, giver den et løbende billede af virksomhedens økonomi. Du kan se, hvad virksomheden tjener, hvilke udgifter den har, hvem der skylder penge, hvilke regninger der mangler at blive betalt, og hvordan likviditeten udvikler sig. Er bogføringen derimod mangelfuld eller flere måneder bagud, bliver det vanskeligere at styre virksomheden. Fejl kan blive opdaget for sent, momsindberetningen kan blive forkert, og årsafslutningen kan udvikle sig til en større oprydningsopgave. Bogføring handler derfor ikke kun om at registrere bilag for myndighedernes skyld. Den er også en forudsætning for et retvisende regnskab og et økonomisk overblik, som faktisk kan bruges til at drive virksomheden.

Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med den løbende bogføring og de administrative opgaver, der følger med. Vi kan blandt andet håndtere leverandørfakturaer, betalinger, kundeindbetalinger, bankposteringer, afstemninger, moms og sammenhængen til virksomhedens løn og årsregnskab.

Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark.

Tal med os om din bogføring →

Hvad er bogføring?

Bogføring er den systematiske registrering af virksomhedens økonomiske transaktioner. Når virksomheden eksempelvis sælger en ydelse, køber materialer, betaler husleje, modtager betaling fra en kunde eller betaler en leverandør, skal den økonomiske hændelse registreres og kunne dokumenteres.

Bogføringen skaber dermed forbindelsen mellem de faktiske økonomiske aktiviteter i virksomheden og de tal, der senere fremgår af virksomhedens regnskab. Det er bogføringen, der gør det muligt at beregne og dokumentere blandt andet omsætning, omkostninger, moms, tilgodehavender, gæld og årets resultat.

Bogføringen er samtidig grundlaget for virksomhedens årsregnskab og årsafslutning. Hvis de løbende registreringer ikke er korrekte, kan årsregnskabet heller ikke blive korrekt uden først at gennemgå og rette bogføringen.

Hvem har pligt til at bogføre?

Bogføringsloven gælder bredt for erhvervsdrivende virksomheder i Danmark. Det betyder, at bogføring ikke kun er noget, større selskaber skal forholde sig til. Enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder er også omfattet af reglerne, selv om kravene til eksempelvis årsrapport og revision kan være forskellige.

Virksomheden skal kunne dokumentere sine økonomiske transaktioner og sørge for, at bogføringen er tilrettelagt på en måde, der gør det muligt at følge de enkelte registreringer. Der er samtidig forskel på selve bogføringspligten og kravet om at anvende et digitalt bogføringssystem. En virksomhed kan altså være bogføringspligtig, selv om den ikke nødvendigvis er omfattet af alle reglerne om digital bogføring.

Derfor bør den konkrete virksomhedsform, størrelse og omsætning altid tænkes med, når bogføringen tilrettelægges.

Hvad skal virksomheden bogføre?

Som udgangspunkt skal virksomhedens økonomiske transaktioner registreres. Det gælder både indtægter og udgifter og de betalinger, der følger af dem. Bogføringen vil derfor typisk omfatte virksomhedens salg, indkøb, leverandørfakturaer, kundeindbetalinger, betalinger, bankbevægelser, løn, moms, renter, gebyrer, investeringer og øvrige økonomiske dispositioner.

Det betyder også, at en transaktion ikke bliver mindre relevant, fordi beløbet er lille. En mindre udgift til software, parkering eller kontorartikler indgår på samme måde i virksomhedens økonomi som større indkøb og skal håndteres efter de gældende regler.

Det afgørende er, at bogføringen giver et sammenhængende og dokumenterbart billede af virksomhedens økonomiske aktiviteter.

Hvor hurtigt skal virksomheden bogføre?

Efter bogføringsreglerne skal virksomhedens transaktioner registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at grundlaget for registreringen foreligger. I praksis betyder det, at virksomheder skal bogføre løbende.

Hvor ofte det konkret er nødvendigt at bogføre, afhænger blandt andet af virksomhedens aktivitet og antallet af transaktioner. En virksomhed med mange daglige køb, salg og betalinger vil naturligt have behov for en langt hyppigere bogføring end en mindre virksomhed med meget få transaktioner. For de fleste virksomheder giver det imidlertid ikke mening at samle bilagene i flere måneder og først forsøge at skabe overblik umiddelbart før en momsfrist eller årsafslutning.

En løbende bogføring gør det samtidig muligt at opdage fejl og manglende bilag, mens hændelserne stadig er friske, frem for at skulle rekonstruere dem lang tid efter.

Hvad betyder det, at bogføringen skal kunne dokumenteres?

En registrering i bogføringen skal kunne føres tilbage til det materiale, der dokumenterer transaktionen. Det kan eksempelvis være en salgsfaktura, leverandørfaktura, kvittering eller anden dokumentation, der viser, hvad transaktionen vedrører.

Bogføringsloven arbejder blandt andet med begreberne transaktionsspor og kontrolspor. Formålet er, at det skal være muligt at følge sammenhængen mellem virksomhedens registreringer, regnskab og det underliggende bilagsmateriale.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at resultatet i regnskabsprogrammet ser rigtigt ud. Virksomheden skal også kunne dokumentere, hvor tallene kommer fra. En struktureret bilagshåndtering er dermed en vigtig del af bogføringen – både af hensyn til virksomheden selv og i tilfælde af kontrol fra en myndighed.

Hvad er et bilag?

Et bilag er dokumentationen for en økonomisk transaktion. Det kan eksempelvis være en leverandørfaktura, salgsfaktura, kvittering, kreditnota eller anden dokumentation for et køb, salg eller en økonomisk disposition. Bilaget skal gøre det muligt at forstå, hvad transaktionen vedrører, og kontrollere sammenhængen mellem den faktiske hændelse og registreringen i virksomhedens bogføring.

I et moderne bogholderi bliver bilag i stigende grad modtaget og opbevaret digitalt. Det gør det lettere at koble dokumentationen direkte til den relevante postering og senere finde materialet igen.

Hos ØENS arbejder vi derfor også med digitalisering og automatisering af bogholderiet, så bilag og bogføring så vidt muligt håndteres i sammenhæng.

Hvor længe skal regnskabsmaterialet gemmes?

Virksomhedens regnskabsmateriale skal som udgangspunkt opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det betyder eksempelvis, at regnskabsmateriale for et afsluttet regnskabsår ikke bare kan slettes, når årsregnskabet er færdigt. Opbevaringspligten gælder blandt andet de oplysninger og bilag, der gør det muligt at dokumentere virksomhedens økonomiske transaktioner.

Materialet skal samtidig opbevares på betryggende vis. Bogføringsreglerne stiller derfor ikke kun krav om, at materialet findes, men også om at det beskyttes mod blandt andet at blive ødelagt, forsvinde eller blive forvansket. Det er endnu en grund til, at virksomhedens bilagshåndtering og bogføringssystem bør være gennemtænkt og ikke baseret på dokumenter spredt på tværs af mailbokse, mapper og medarbejderes computere.

Hvad er en afstemning?

At bogføre en post og at kontrollere, at regnskabet samlet set stemmer, er to forskellige ting. Afstemninger bruges til at kontrollere, at virksomhedens bogførte oplysninger svarer til virkeligheden.

Banken er et oplagt eksempel. Saldoen på virksomhedens bankkonto i bogføringen skal kunne afstemmes med den faktiske saldo og bevægelserne i banken. Det samme gælder blandt andet virksomhedens moms, tilgodehavender fra kunder, gæld til leverandører, lån og lønrelaterede poster. Afstemninger kan afsløre fejl som dobbeltbogførte fakturaer, manglende betalinger, forkert placerede transaktioner eller beløb, der er registreret på den forkerte konto.

Hos ØENS er løbende afstemninger derfor en central del af bogføringsarbejdet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at få posteringerne ind i systemet. Tallene skal også hænge sammen.

Hvad er forskellen på debitorer og kreditorer?

Debitorer er som udgangspunkt kunder, der skylder virksomheden penge. Kreditorer er omvendt leverandører eller andre, som virksomheden skylder penge. Har virksomheden eksempelvis sendt en faktura til en kunde med 14 dages betalingsfrist, vil fakturaen normalt stå som et tilgodehavende hos kunden, indtil betalingen bliver modtaget. Modtager virksomheden en faktura fra en leverandør, opstår der tilsvarende en gæld til leverandøren, indtil regningen bliver betalt.

Et opdateret debitor- og kreditorbogholderi er derfor vigtigt for virksomhedens likviditet. Hvis kundeindbetalinger ikke bliver registreret korrekt, eller forfaldne fakturaer ikke bliver fulgt, kan virksomheden miste overblikket over, hvilke penge der reelt mangler at komme ind.

På samme måde er det vigtigt at have overblik over kommende leverandørbetalinger, så virksomheden kan planlægge sin likviditet.

Kan ØENS håndtere virksomhedens leverandørfakturaer?

Ja. Som en del af den løbende bogføring kan vi håndtere virksomhedens indgående leverandørfakturaer. Det indebærer blandt andet, at fakturaerne registreres korrekt og placeres på de relevante konti i regnskabet. Afhængigt af den aftalte løsning kan bogholderiet samtidig tilrettelægges, så bilagene kommer ind i et digitalt workflow og ikke skal videresendes og behandles manuelt flere gange.

Det reducerer ikke kun det administrative arbejde. Det gør det også lettere at bevare dokumentationen og sikre sammenhæng mellem bilaget, bogføringen og betalingen. Hvis virksomheden modtager mange leverandørfakturaer, kan der være betydelige tidsbesparelser i at automatisere dele af processen. Læs mere om digitalisering af bogholderiet.

Kan ØENS stå for betaling af virksomhedens regninger?

Ja. Betaling af leverandørregninger kan indgå som en del af samarbejdet om virksomhedens økonomiadministration. En struktureret betalingsproces giver overblik over, hvilke fakturaer der er godkendt, hvornår de forfalder, og hvilke betalinger der skal gennemføres.

Det er samtidig vigtigt, at der er klare arbejdsgange for godkendelse af betalingerne. En god betalingsproces handler ikke bare om at betale hurtigt, men om at sikre, at virksomheden betaler de rigtige beløb til de rigtige modtagere på det rigtige tidspunkt. Hvordan processen konkret tilrettelægges, afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse, medarbejderstruktur og interne godkendelsesprocedurer.

Hvordan håndteres kundeindbetalinger i bogføringen?

Når en kunde betaler en faktura, skal betalingen registreres og matches med det relevante tilgodehavende. Det lyder enkelt, men i virksomheder med mange kunder og fakturaer kan der hurtigt opstå forskelle.

En kunde kan eksempelvis betale flere fakturaer samlet, betale et forkert beløb, glemme fakturanummeret eller foretage en delbetaling. Hvis betalingerne ikke bliver afstemt løbende, kan debitorlisten derfor give et forkert billede af, hvilke kunder der faktisk skylder penge. En løbende registrering og afstemning af kundeindbetalingerne giver virksomheden et mere pålideligt grundlag for at følge op på udestående fakturaer og styre likviditeten.

Hvordan hænger bogføring og moms sammen?

Virksomhedens momsberegning bygger i høj grad på bogføringen. Når virksomheden køber og sælger momspligtige varer eller ydelser, skal den relevante moms registreres korrekt, så virksomhedens momstilsvar kan opgøres og indberettes til Skattestyrelsen.

Fejl i konteringen kan derfor også føre til fejl i momsindberetningen. Det kan eksempelvis ske, hvis en udgift bliver registreret med forkert momskode, hvis et bilag mangler, eller hvis en transaktion behandles som dansk moms, selv om andre momsregler gælder.

Inden en momsperiode afsluttes, bør momsposterne derfor gennemgås og afstemmes. Hos ØENS kan vi både håndtere den løbende bogføring og hjælpe med moms, momsafstemning og momsindberetning, så der er sammenhæng mellem virksomhedens regnskab og indberetningen.

Hvordan hænger løn og bogføring sammen?

Løn er også en del af virksomhedens økonomi og skal derfor afspejles korrekt i bogføringen. Når virksomheden udbetaler løn, skal blandt andet lønomkostninger, A-skat, AM-bidrag, pension, feriepenge og øvrige relevante poster registreres korrekt.

Det er samtidig vigtigt, at bogføringen kan afstemmes med virksomhedens lønsystem og de oplysninger, der er indberettet til eIndkomst. Hvis lønadministrationen ligger ét sted og bogføringen et andet, skal der derfor være en klar proces for at få oplysningerne til at stemme. ØENS hjælper også virksomheder med lønadministration, hvilket gør det muligt at samle flere af virksomhedens administrative økonomiopgaver hos samme samarbejdspartner.

Hvad er digital bogføring?

Digital bogføring betyder, at virksomhedens transaktioner registreres og de omfattede bilag opbevares i et digitalt bogføringssystem efter reglerne i bogføringsloven. Det er vigtigt at være præcis her: Kravet om digital bogføring gælder ikke uden videre alle virksomheder alene fordi bogføringsloven gælder for dem. Virksomheder, der har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, er omfattet af reglerne om digital bogføring efter den trinvise indfasning af bogføringsloven.

Fra den 1. januar 2026 gælder kravet desuden for virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport, når virksomhedens erhvervsmæssige nettoomsætning har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår. Det betyder eksempelvis, at en enkeltmandsvirksomhed godt kan være omfattet af kravene om digital bogføring, selv om virksomheden ikke skal indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Skal virksomheden bruge et bogføringssystem, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen?

Virksomheder omfattet af kravet om digital bogføring kan vælge at anvende et registreret digitalt bogføringssystem. Erhvervsstyrelsen fører en fortegnelse over digitale standardbogføringssystemer, hvor udbyderen har ansvaret for, at systemet opfylder de relevante lovkrav til systemet. Det er imidlertid også muligt for visse virksomheder at anvende et ikke-registreret digitalt bogføringssystem. I den situation ligger ansvaret for at sikre, at systemet opfylder de relevante krav, hos virksomheden selv.

Derfor er det ikke helt korrekt at sige, at enhver virksomhed altid skal anvende et bestemt “godkendt” regnskabsprogram. Valget af system bør samtidig ikke alene handle om minimumskravene i lovgivningen. Integration til bank, fakturering, bilag, lønsystemer og øvrige løsninger kan have stor betydning for, hvor effektiv virksomhedens økonomiadministration bliver.

Vi hjælper virksomheder med at vælge og optimere deres setup gennem vores arbejde med digitalisering og automatisering af bogholderiet.

Hvad skal en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer indeholde?

Virksomheder, der er omfattet af kravet, skal have en beskrivelse af deres bogføringsprocedurer. Beskrivelsen skal blandt andet forklare, hvordan virksomheden sikrer, at transaktionerne bliver registreret løbende og korrekt, hvordan regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis, og hvem i virksomheden der er ansvarlig for de relevante procedurer. Formålet er, at virksomhedens bogføring ikke kun fungerer på grund af viden hos én bestemt medarbejder. Det skal være muligt at forstå, hvordan bogføringen er tilrettelagt, og hvordan virksomhedens regnskabsmateriale kan findes.

For mange mindre virksomheder behøver procedurebeskrivelsen ikke være kompliceret. Men den skal stemme overens med den måde, virksomheden faktisk arbejder på, og skal holdes ajour.

Det er derfor oplagt at gennemgå procedurerne samtidig med, at virksomheden gennemgår sit digitale bogføringssetup. Hvem har ansvaret for bogføringen, hvis virksomheden bruger en ekstern bogholder?

Virksomheden kan sagtens overlade det praktiske bogføringsarbejde til en ekstern bogholder. Det betyder dog ikke, at virksomheden kan slippe forbindelsen til bogføringen helt. Virksomheden skal blandt andet sørge for, at bogholderen får det relevante regnskabsmateriale, så transaktioner og bilag kan registreres rettidigt og korrekt. Den eksterne bogholder har samtidig ansvar for de opgaver, bogholderen konkret udfører, herunder at anvende et digitalt bogføringssystem, der opfylder kravene, når reglerne finder anvendelse. I praksis fungerer samarbejdet derfor bedst, når arbejdsgangene er tydelige. Det skal være klart, hvordan fakturaer afleveres, hvem der godkender betalinger, hvor hurtigt bilag skal sendes, og hvem der reagerer, hvis der mangler dokumentation.

Hos ØENS aftaler vi derfor arbejdsgangene med virksomheden fra begyndelsen, så bogføringen kan fungere som en løbende proces og ikke som en månedlig jagt på manglende bilag.

Hvad er forskellen på en bogholder og en revisor?

En bogholder og en revisor udfører ikke nødvendigvis de samme opgaver. Bogholderen arbejder typisk med den løbende økonomiadministration, herunder registrering af bilag, afstemninger, fakturaer, betalinger, moms og andre tilbagevendende regnskabsopgaver. En godkendt revisor kan blandt andet afgive de erklæringer om regnskabet, der efter lovgivningen kræver en godkendt revisor.

Mange virksomheder har ikke behov for revision af deres årsregnskab, men har fortsat behov for professionel hjælp til bogføring og årsafslutning.

Har virksomheden revisionspligt, kan en veldrevet bogføring samtidig gøre revisors arbejde langt nemmere, fordi dokumentation, afstemninger og regnskabsmateriale allerede er struktureret. Hos ØENS hjælper vi med bogføring og virksomhedsadministration. Hvis virksomheden har behov for en erklæring, der skal afgives af en godkendt revisor, skal den del håndteres af en godkendt revisor.

Hvad er forskellen på bogføring og årsregnskab?

Bogføringen foregår løbende gennem året. Årsregnskabet samler tallene for den afsluttede periode.

En virksomhed kan derfor ikke erstatte bogføringen med et årsregnskab. Årsregnskabet bygger netop på de registreringer og den dokumentation, der er skabt gennem den løbende bogføring.

Hvis bogføringen er ajourført, konti er afstemt, og bilagene er dokumenteret, er en stor del af grundlaget allerede på plads, når regnskabsåret slutter. Hvis bogføringen derimod først skal gennemgås og rettes i forbindelse med årsafslutningen, bliver opgaven både mere omfattende og vanskeligere. Læs mere om, hvordan vi hjælper med årsregnskab og årsafslutning.

Kan bogføringen bruges til at styre virksomheden?

Ja – og det er faktisk en af de største værdier ved at holde bogføringen løbende opdateret. Hvis regnskabet først er ajourført flere måneder efter, at en periode er afsluttet, fortæller tallene primært noget om fortiden. Hvis bogføringen derimod er opdateret, kan virksomheden løbende følge udviklingen i eksempelvis omsætning, omkostninger, tilgodehavender og likviditet.

Det giver ledelsen mulighed for at reagere tidligere, hvis omkostningerne stiger, kunderne betaler langsommere, eller indtjeningen udvikler sig anderledes end forventet.

Den løbende bogføring er derfor fundamentet for mere aktiv økonomistyring med budgetter, rapportering og forecast.

Hvad er forskellen på bogføring og økonomistyring?

Bogføring handler grundlæggende om at registrere og dokumentere de økonomiske hændelser, der allerede har fundet sted.

Økonomistyring handler om at bruge disse oplysninger til at forstå virksomheden og se fremad. Det kan eksempelvis være gennem månedsrapportering, budgetter, forecast, likviditetsbudgetter og analyse af afvigelser mellem virksomhedens forventninger og de faktiske resultater. De to områder hænger derfor tæt sammen.

Det er svært at lave værdifuld økonomistyring på baggrund af et regnskab, der ikke er ajourført. Jo bedre og hurtigere bogføringen er, desto bedre bliver grundlaget for de økonomiske beslutninger.

Har virksomheden behov for mere end den almindelige bogføring, kan ØENS også hjælpe med økonomistyring.

Kan bogføringen automatiseres?

Ja. En stor del af moderne bogføring kan automatiseres eller effektiviseres betydeligt. Det betyder ikke, at alle poster blot kan overlades til et system uden kontrol. Men mange manuelle arbejdsgange kan reduceres. Det kan eksempelvis være automatisk overførsel af banktransaktioner, digital modtagelse og behandling af leverandørfakturaer, integration mellem fakturerings- og regnskabssystemer eller automatiserede forslag til kontering.

Når systemerne sættes rigtigt op, kan virksomheden spare tid på gentagne manuelle opgaver og samtidig reducere risikoen for tastefejl og manglende bilag.

Automatiseringen skal dog tilpasses den konkrete virksomhed. Den løsning, der fungerer godt for en konsulent med få månedlige fakturaer, er ikke nødvendigvis den rigtige for en virksomhed med mange medarbejdere, leverandører og daglige transaktioner. Læs mere om vores hjælp til digitalisering og automatisering af virksomhedens bogholderi.

Hvornår giver det mening at outsource bogføringen?

For mange virksomhedsejere begynder bogføringen som noget, de selv håndterer. I en mindre virksomhed med få transaktioner kan det fungere udmærket. Men efterhånden som virksomheden får flere kunder, leverandører, ansatte eller administrative opgaver, kan bogføringen begynde at tage uforholdsmæssigt meget tid.

Det kan også blive mere vanskeligt at bevare overblikket over moms, løn, betalinger og afstemninger. På det tidspunkt handler outsourcing ikke kun om at slippe for en opgave. Det handler om at skabe en mere robust økonomifunktion og sikre, at bogføringen faktisk bliver håndteret løbende. En ekstern bogholder kan også være relevant for virksomheder, der ikke har behov for eller økonomi til en intern økonomimedarbejder på fuld tid.

ØENS tilbyder både hjælp til enkelte dele af økonomiadministrationen og mere samlede pakkeløsninger til virksomheder.

Hvad koster en bogholder?

Prisen på bogføring afhænger af virksomhedens konkrete behov. To virksomheder med samme omsætning kan have meget forskelligt arbejde i bogholderiet. En virksomhed med få store månedlige fakturaer kan eksempelvis være væsentligt enklere at administrere end en virksomhed med hundredvis af små bilag, mange ansatte og flere betalingsløsninger. Prisen afhænger derfor blandt andet af antallet af transaktioner og bilag, virksomhedens systemer, behovet for betalinger og debitorstyring, moms, løn, afstemninger og hvor meget virksomheden selv håndterer.

Kvaliteten af den eksisterende bogføring spiller også en rolle. Hvis regnskabet først skal ryddes op og afstemmes, inden den løbende bogføring kan overtages, vil opstarten naturligt være mere omfattende.

Hos ØENS tager vi derfor udgangspunkt i den konkrete virksomhed frem for at antage, at alle bogholderier kræver det samme. Du kan også se vores pakkeløsninger til virksomheder eller kontakte os for at få en dialog om jeres behov.

Hvad skal man være opmærksom på, når man skifter bogholder?

Et skifte af bogholder bør planlægges, så virksomhedens økonomiadministration fortsætter uden huller. Der skal blandt andet være styr på overdragelsen af bogføringsmateriale, adgang til relevante systemer, status på bankafstemninger, åbne debitorer og kreditorer, momsperioder og eventuelle andre igangværende opgaver.

Det er også relevant at afklare, hvem der håndterer den periode, hvor skiftet finder sted. Hvis den tidligere bogholder eksempelvis har afsluttet arbejdet midt i en momsperiode, skal det være tydeligt, hvem der sørger for resten. Et bogholderskifte er samtidig et oplagt tidspunkt til at gennemgå virksomhedens arbejdsgange. Måske kan bilagshåndteringen forenkles, integrationer forbedres eller manuelle processer automatiseres.

Vi hjælper derfor ikke kun med selve bogføringen, men kan også gennemgå virksomhedens eksisterende setup og vurdere, om økonomiadministrationen kan organiseres mere hensigtsmæssigt.

Bogføring for mindre og mellemstore virksomheder

Bogføringsbehovet ændrer sig, efterhånden som virksomheden udvikler sig. For en mindre virksomhed kan den vigtigste opgave være at sikre, at bilag bliver registreret, moms bliver indberettet, og der er styr på bankkontoen.

Når virksomheden vokser, bliver der typisk flere bevægelige dele. Flere medarbejdere giver mere lønadministration, flere kunder giver større behov for debitorstyring, og flere leverandører giver flere fakturaer og betalinger. Samtidig stiger ledelsens behov for at kunne bruge regnskabet som styringsværktøj.

Derfor kan ØENS’ hjælp også udvikle sig sammen med virksomheden. Vi kan begynde med den daglige bogføring og senere supplere med lønadministration, moms, årsregnskab eller mere omfattende økonomistyring, hvis behovet opstår.

Sådan hjælper ØENS med bogføring

Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi virksomheder med at skabe struktur og kontinuitet i den daglige økonomiadministration.

Vi kan blandt andet hjælpe med bogføring af leverandørfakturaer, registrering og afstemning af kundeindbetalinger, bogføring af banktransaktioner, betaling af regninger efter aftale, løbende afstemninger og sammenhængen mellem bogføring, moms og løn.

Vi kan desuden hjælpe med at strukturere og digitalisere bogholderiet, så bilag og økonomiske oplysninger bevæger sig så effektivt som muligt gennem virksomheden. Har du allerede et bogføringssystem og en arbejdsgang, tager vi udgangspunkt i den. Er der behov for at ændre eller optimere opsætningen, kan vi også hjælpe med det. For nogle virksomheder håndterer vi størstedelen af den løbende økonomiadministration. For andre løser vi enkelte opgaver i samarbejde med virksomhedens ejer eller interne medarbejdere.

Det vigtigste er, at opgaver og ansvar er klart fordelt, og at virksomhedens regnskab er ajourført og til at stole på. Kontakt os uforpligtende om din virksomheds bogføring.

Snak med en specialist indenfor området

Frederik Abildgaard, Virksomhedsadministrator, konsulent, ØENS Virksomhedsadministration, københavn, amager
Virksomhedsadministration
Frederik Abildgaard
Virksomhedskonsulent, HD(R), teamleder
Marit Møller Damgaard, Virksomhedsadministrator, konsulent, ØENS Virksomhedsadministration, københavn, amager
Virksomhedsadministration
Marit Møller Damgaard
Virksomhedskonsulent, teamleder

FAQ om bogføring

Hvad er bogføring?

Bogføring er den systematiske registrering og dokumentation af virksomhedens økonomiske transaktioner, herunder eksempelvis salg, indkøb, betalinger, kundeindbetalinger, løn og øvrige økonomiske dispositioner. Bogføringen danner grundlaget for virksomhedens regnskab og en række indberetninger til myndighederne.

Hvem skal bogføre?

Bogføringsloven omfatter bredt erhvervsdrivende virksomheder, herunder både selskaber og personligt ejede virksomheder. De konkrete krav kan variere blandt andet afhængigt af virksomhedsform, størrelse og omsætning.

Hvad skal bogføres?

Virksomhedens økonomiske transaktioner skal registreres. Det omfatter blandt andet salg, køb, fakturaer, betalinger, løn, banktransaktioner og andre økonomiske hændelser, som påvirker virksomhedens regnskab.

Hvor ofte skal man bogføre?

Transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at grundlaget for registreringen foreligger. I praksis betyder det, at virksomheder skal bogføre løbende, og for de fleste virksomheder bør bogføringen ikke udskydes til umiddelbart før moms- eller regnskabsfrister.

Skal alle virksomheder bogføre digitalt?

Nej, ikke alle bogføringspligtige virksomheder er automatisk omfattet af kravet om digital bogføring. Årsregnskabspligtige virksomheder er omfattet efter reglernes indfasning, og fra 1. januar 2026 gælder kravet også for visse ikke-årsregnskabspligtige virksomheder, hvis nettoomsætning har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.

Skal en enkeltmandsvirksomhed bogføre digitalt?

En enkeltmandsvirksomhed kan være omfattet af kravet om digital bogføring. Fra 1. januar 2026 gælder kravet for ikke-årsregnskabspligtige virksomheder, hvis nettoomsætning har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.

Skal man bruge et bogføringssystem registreret hos Erhvervsstyrelsen?

Virksomheder kan vælge et registreret digitalt standardbogføringssystem, hvor systemudbyderen har ansvaret for systemets opfyldelse af de relevante krav. Det er også muligt i visse tilfælde at anvende et ikke-registreret system, men så har virksomheden selv ansvaret for, at systemet opfylder lovens krav.

Hvor længe skal bilag og regnskabsmateriale gemmes?

Regnskabsmaterialet skal som udgangspunkt opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Der kan gælde særlige regler og undtagelser for bestemte typer materiale.

Hvad er et transaktionsspor?

Et transaktionsspor gør det muligt at følge en økonomisk registrering gennem bogføringen og frem til virksomhedens regnskab. Det skal blandt andet være muligt at forstå, hvordan de registrerede transaktioner indgår i de samlede regnskabstal.

Hvad er et kontrolspor?

Kontrolsporet gør det muligt at gå fra en registrering i bogføringen tilbage til den dokumentation, der ligger til grund for den, eksempelvis en faktura eller kvittering. Det er dermed centralt for at kunne kontrollere, om en postering er korrekt.

Skal virksomheden have en beskrivelse af sine bogføringsprocedurer?

Virksomheder omfattet af reglerne om procedurebeskrivelse skal beskrive blandt andet, hvordan de sikrer løbende registrering af transaktioner, hvordan regnskabsmaterialet opbevares, og hvem der har ansvaret for procedurerne. Beskrivelsen skal afspejle virksomhedens faktiske arbejdsgange og holdes ajour.

Hvem har ansvaret, hvis virksomheden bruger en ekstern bogholder?

En ekstern bogholder kan stå for den praktiske bogføring, men virksomheden har fortsat ansvar for blandt andet at sørge for, at bogholderen får det nødvendige regnskabsmateriale rettidigt. Bogholderen har samtidig ansvar for de opgaver, vedkommende konkret udfører.

Hvad er forskellen på en bogholder og en revisor?

En bogholder arbejder typisk med den løbende økonomiadministration og regnskabsføring, mens en godkendt revisor blandt andet kan afgive erklæringer om regnskaber, hvor lovgivningen kræver en godkendt revisor. Ikke alle virksomheder har revisionspligt, men de skal stadig have styr på bogføringen.

Hvad er forskellen på bogføring og årsregnskab?

Bogføringen er den løbende registrering af virksomhedens økonomiske aktiviteter gennem året, mens årsregnskabet samler og afslutter de økonomiske oplysninger for et helt regnskabsår. Årsregnskabet bygger derfor på den løbende bogføring.

Kan ØENS stå for betaling af regninger?

Ja. Afhængigt af den aftalte løsning kan ØENS hjælpe med håndtering og betaling af virksomhedens leverandørfakturaer. Arbejdsgangen og eventuelle godkendelsesprocedurer aftales med den enkelte virksomhed.

Kan ØENS stå for virksomhedens moms?

Ja. ØENS kan hjælpe med bogføring, afstemning og momsindberetning, så der er sammenhæng mellem virksomhedens løbende regnskab og de oplysninger, der indberettes til Skattestyrelsen.

Kan ØENS hjælpe med løn?

Ja. ØENS tilbyder også lønadministration og kan dermed hjælpe med at skabe sammenhæng mellem virksomhedens lønsystem, indberetninger og den løbende bogføring.

Kan ØENS både stå for bogføringen og årsregnskabet?

Ja. ØENS kan hjælpe med både den løbende bogføring og virksomhedens årsafslutning. Når bogføringen løbende er ajourført og afstemt, giver det samtidig et bedre grundlag for et effektivt årsregnskab.

Kan ØENS overtage bogføringen fra en anden bogholder?

Ja. ØENS kan overtage bogføringen fra en eksisterende bogholder eller fra virksomheden selv. I forbindelse med overdragelsen gennemgår vi det relevante materiale og de eksisterende arbejdsgange, så det bliver tydeligt, hvor den tidligere bogføring slutter, og hvor vores arbejde begynder.

Kan ØENS hjælpe med at digitalisere bogføringen?

Ja. ØENS hjælper med digitalisering og automatisering af bogholderiet, herunder gennemgang af eksisterende arbejdsgange, valg og opsætning af relevante løsninger og optimering af samspillet mellem virksomhedens økonomisystemer.

Hvad koster bogføring hos ØENS?

Prisen afhænger af virksomhedens størrelse og behov, herunder blandt andet antallet af bilag og transaktioner, hvilke opgaver ØENS skal håndtere, og hvor automatiseret virksomhedens eksisterende bogholderi er. Kontakt os gerne, så vi kan tage udgangspunkt i den konkrete virksomhed.

Kan bogføring bruges til økonomistyring?

Ja. En ajourført og korrekt bogføring giver ledelsen aktuelle økonomiske oplysninger og er derfor fundamentet for eksempelvis budgetopfølgning, rapportering, forecast og anden økonomistyring.

Få styr på bogføringen, før den tager tiden fra din virksomhed

Bogføringen er en af de opgaver, der nemt kan vokse i takt med virksomheden. Flere kunder betyder flere fakturaer og indbetalinger. Flere leverandører betyder flere bilag og betalinger. Og når virksomheden får medarbejdere, kommer løn, pension og yderligere administration oveni.

Det vigtigste er derfor ikke bare, at bogføringen bliver lavet. Den skal være organiseret, dokumenteret og tilstrækkeligt ajourført til, at tallene kan bruges.

Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi med at skabe en bogføringsproces, der passer til virksomheden. Vi kan håndtere den daglige bogføring, hjælpe med moms og løn, optimere de digitale arbejdsgange og sørge for, at der er et solidt regnskabsgrundlag, når året skal afsluttes.

Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark. Har du spørgsmål til din bogføring, de digitale bogføringskrav eller til, hvordan vi kan overtage hele eller dele af virksomhedens økonomiadministration, er du altid velkommen til at tage fat i os.

Tal med os om din bogføring →