Reglerne for en bestyrelses arbejde i et aktie- eller anpartsselskab fremgår af selskabslovens § 115. Bestyrelsen er ansvarlig for især følgende forhold:

• Sikre selskabets overordnede og strategiske ledelse
• Træffe beslutninger af stor eller usædvanlig karakter for selskabet
• Ansætte (og afskedige!) direktører eller direktionen
•  Sikre:
  • En forsvarlig organisation af selskabets virksomhed
  • Bogførings- og regnskabsaflæggelsen
  • Fornødne procedurer til risikostyring
  • Interne kontroller
  • At bestyrelsen modtager løbende rapportering fra direktøren/direktionen.

Bestyrelsen skal ud fra dens forretningsorden træffe beslutninger om udførelsen af sit hverv. I den forbindelse skal selskabets størrelse og branche naturligvis tages i betragtning, når man overvejer forretningsordenens indhold, herunder bestemmelse om bestyrelsens konstituering, arbejdsdeling, tilsyn med daglig ledelse, føring af regnskabsbøger, afholdelse af skriftlige eller elektroniske møder m.v. Bestyrelsen har således ansvaret for selskabets overordnede ledelse, og direktøren/direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift.

Hvis man som bestyrelsesmedlem ikke ønsker at fortsætte, typisk fordi man ikke er enig i strategien, man ikke får det efterspurgte bogførings- og regnskabsmateriale, eller man vurderer, man ikke kan styre direktøren/direktionen, må man udtræde af bestyrelsen. Det er således vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem forholder sig til det ansvar, der er forbundet med posten som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen har det juridiske ansvar for selskabets overordnede ledelse, og direktøren/direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift. Det er derfor vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem forholder sig til det ansvar, der følger med at være bestyrelsesmedlem. Omverdenen handler ofte med et selskab i tillid til, at bestyrelsen varetager sine opgaver omhyggeligt og korrekt, og særligt at bestyrelsen følger meget nøje med i selskabets økonomiske formåen (eller mangel på samme).

Man kan som bestyrelsesmedlem ifalde erstatningsansvar, hvis man ikke varetager hvervet som bestyrelsesmedlem med den fornødne omhu. Det er hvert enkelt medlem af bestyrelsen, der er erstatningsansvarlig, og manglende indsigt eller kompetencer er ingen undskyldning for at undgå et erstatningsansvar.

Vi anbefaler derfor normalt altid bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer at sikre, at der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring til dækning af alle bestyrelsesmedlemmer – også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan være erstatningsansvarlig for den økonomiske skade, som bestyrelsens handlinger og især mangel på handlinger påfører selskabet eller selskabets aktionærer, kreditorer eller tredjemand. Når man skal vurdere, hvorvidt der foreligger erstatningsansvar, skal man se på retspraksis, og retspraksis er især streng over for bestyrelsesmedlemmer, der ikke rigtigt følger med i selskabets økonomi.

Det er vigtigt, at man som ledelsesmedlem varetager opgaven ordentligt og omhyggeligt og skrider ind, hvis der foreligger ting, som er uhensigtsmæssige eller uacceptable. Man bør være særligt opmærksom, hvis selskabet er i økonomisk turbulente tider, idet man er forpligtet til at stoppe selskabets drift, således at kreditorer ikke lider unødige tab, når/hvis det viser sig, at selskabet ikke står til at reddes. Det er den hyppigste situation, hvor der rejses erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne, nemlig hvor de ikke har fulgt tilstrækkeligt godt med i selskabets økonomiske drift og dermed ikke har stoppet selskabet i tide.

ØENS Advokatfirma rådgiver bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer om det løbende bestyrelsesarbejde, så et erstatningsansvar kan undgås. ØENS Advokatfirma har også erfaring med at føre sager om bestyrelsesansvar mod bestyrelsesmedlemmer.

Flere af advokaterne hos ØENS Advokatfirma sidder i bestyrelsen i en række små og mellemstore virksomheder.

Hvis der er mere end én anpartshaver eller aktionær i et selskab, opstår spørgsmål om, hvem der bestemmer hvad, og i hvilke situationer ejerne kan eller skal overdrage deres anparter eller aktier.

Selskabsloven dækker ikke alle problemstillinger, som kan opstå, når to eller flere personer ejer et selskab, og selskabsloven giver ikke noget brugbart svar på det, så ejerne er nødt til at indgå en aftale, der fastsætter reglerne for deres fælles ejerskab af selskabet. En sådan aftale blev tidligere kaldt en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst. I dag kaldes den en ejeraftale og kan regulere forhold som:

• Direktionens og bestyrelsens sammensætning, herunder
  • Kvalifikationer
  • Kønsmæssig sammensætning
  • Internationale erfaringer
• Hvilke beslutninger, der kræver kvalificeret majoritet til vedtagelse, herunder
  • Vetorettigheder, dvs. hvilke beslutninger kan en mindretalsejer blokere
• Overdragelse af anparter eller aktier
• Forkøbsret
  • Ret til at købe aktier eller anparter til samme pris, som kan opnås til anden side
• Put optioner og call optioner
  • Put-option – dvs. mulig for at tvangssælge (putte) sine anparter eller aktier til en anden eller andre ejere
  • Call -option – dvs. mulighed for at tvangskøbe andres anparter eller aktier
• Tag-along (medsalgsret)
• Drag-along (medsalgspligt)
• Pantsætning af anparter
• Anden overgivelse af anparter, f.eks. i tilfælde af sygdom, dødsfald, konkurs m.v.
• Hemmeligholdelsesbestemmelser
• Konkurrenceklausul til at beskytte selskabet, hvis en ejer sælger sine ejerandele eller smides ud af selskabet
• Kundeklausul
• Good leaver/bad leaver scenarier
  • Forskellige salgspriser for ejerandele afhængig af, om ejeren har væsentligt misligholdt sine forpligtelser
• Regnskabspraksis
• Udbyttepolitik
• Værdiansættelse i tilfælde af salg eller udtræden
• Finansiering
• Opsigelse af ejeraftalen
• Misligholdelse
  • Hvad er væsentlig misligholdelse?
  • Hvad er konsekvenserne af væsentlig misligholdelse for den misligholdende ejer og for de andre ejere?
  • Værdiansættelse af ejerandele i tilfælde af udtræden pga. væsentlig misligholdelse
• Lovvalg og værneting
  • Dansk eller udenlandsk værneting er især vigtigt, hvis der er udenlandske ejere af det danske firma

Et advisory board anvendes ofte som alternativ til bestyrelser. Et advisory board er en form for vejledende nævn for et selskab eller et firma, og det bruges ofte i mindre ApS’er, hvor ejerne gerne vil have vejledning og input, men ikke vil bindes af de juridiske ansvarsregler eller ikke kan eller vil betale et normalt bestyrelseshonorar.

Bestyrelsen i et anparts- eller aktieselskab er underlagt nogle faste forpligtelser i selskabsloven og har ansvar for den overordnede ledelse af selskabet.

Et advisory board er imidlertid ikke omfattet af selskabslovens regler og er således kun rådgivende og vejledende og kan derfor kun give vejledende anbefalinger til ledelsen i et selskab. Ledelsen i selskabet kan herefter fuldstændigt frit vurdere, hvorvidt den ønsker at følge anbefalingerne eller ej.

Fordelen ved et advisory board er således set fra boardmedlemmernes side, at der normalt ikke er noget bestyrelsesansvar i form af et erstatningsansvar forbundet med at være medlem af et advisory board, og set fra selskabets og typisk ejerens side er der den fordel, at hverken selskabet eller ejeren er forpligtet til at følge anbefalingerne fra boardet.

Derfor er det ofte billigere rent aflønningsmæssigt med et advisory board end en bestyrelse, ligesom selskabet ikke behøver at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, hvis man kun har et advisory board.

Opgaven er så at sikre sig, at advisory board kun er et advisory board og ikke i realiteten kommer til at fremtræde på hjemmesider og udadtil som selskabets bestyrelse. I sådanne situationer kan advisory board-medlemmer nemlig risikere at ifalde erstatningsansvar som bestyrelsesmedlemmer over for selskabets ejere og kreditorer.

Det kan heller ikke udelukkes, at medlemmerne af et advisory board kan blive erstatningsansvarlige over for selskabet efter dansk rets almindelige regler ligesom andre rådgivere.

Advokaterne hos ØENS Advokatfirma deltager i og rådgiver selskaber og er advisory board-medlemmer.

Indholdet af en direktørkontrakt eller en direktøraftale er normalt resultatet af en intens forhandling mellem direktøren på den ene side og bestyrelsen eller bestyrelsesformanden på den anden side.

Man er som direktør ikke omfattet af funktionærlovens beskyttelsesregler, da man som direktør forventes at kunne forhandle og tage ordentligt vare på sig selv over for virksomheden, og man er f.eks. dermed ikke omfattet af regler om opsigelsesvarsler, feriepenge eller – hvad der ofte er praktisk – omfattet af Lønmodtagernes Garantifond, hvis selskabet går konkurs.

Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed og direktør nøje overvejer indholdet af en direktørkontrakt, så der sikres en rimelig og fornuftig balance mellem arbejdsopgaver, arbejdstid, ansvar og opgaver på den ene side og aflønning, incitaments- og pensionsordninger på den anden side.

En ordentlig direktørkontrakt omfatter derfor blandt andet følgende emner:

• Tiltrædelsestidspunkt og titel
• Stillingsindholdet, ansvarsområdet og resultater beskrives
• Aflønning, fast løn, bonus (særligt bonusmålene skal beskrives)
• Incitamentsprogrammer, inkl. f.eks. aktieoptionsordninger
• Opsigelsesvarsler, herunder opsigelse ved ejerskifte
• Fratrædelsesgodtgørelser
• Pensionsordninger
• Hverv under ansættelsen, f.eks. andre bestyrelsesposter
• Opfindelser
• Konkurrenceklausul, kundeklausul og non-solicitation-bestemmelse
• Bil-, telefon-, avisordninger m.v.
• Ulykkes- og helbredsforsikringer
• Ferie
• Misligholdelse og reaktionsmuligheder
• Lovvalg og værneting (især ved ansættelse af udlændinge)

Hvis direktøren også er medejer af selskabet, bør der også indgås en ejeraftale, og samspillet om konsekvenser af opsigelse af direktørkontrakten og medejerskabet af selskabet skal tænkes godt igennem og være helt ajourført. Det er vigtigt, at man som direktør sikrer sig bedst mulige forhold under ansættelsen og i en evt. afskedigelsessituation, ligesom det som virksomhed er vigtigt at kunne skille sig af med en direktør, uden at det sker under anvendelse af en golden parachute i form af en høj godtgørelse.

Ved en fusion overdrages alle aktiviteter og forpligtelser fra ét selskab til et andet selskab, eller to eller flere selskaber sammensmeltes til ét selskab.

• En vandret fusion er en fusion mellem selskaber, der ikke indgår i et moder-datterselskabsforhold. Disse fusioner anvendes normalt, når to tidligere konkurrerende selskaber fusionerer til ét fælles selskab.
• En lodret fusion er en fusion, hvor et datterselskab fusioneres op i et moderselskab. Ved en omvendt lodret fusion fusioneres et moderselskab ned i et datterselskab. Disse fusioner anvendes normalt som koncern-interne fusioner.

Ved en fusion sker der såkaldt universalsuccession, hvorved samtlige rettigheder og forpligtelser overgår til det fortsættende selskab eller det nye selskab, der skabes som led i fusionen. Fusioner kan gennemføres med beskatning eller som skattepligtige fusioner. Fusioner planlægges og gennemføres i samarbejde mellem ØENS Advokatfirma og et af de fusionerende selskabers revisor.

Der skal normalt udarbejdes en række dokumenter for de to fusionerende selskaber og en række dokumenter, der skal forelægges for generalforsamlingen i de fusionerende selskaber. Gennemførslen af en fusion er således relativ ”papirtung”, men der er muligheder for at gennemføre det på en ”light” måde blandt mindre selskaber i en koncern eller holdingselskabsstruktur.

Spaltning er den modsatte procedure af fusion. Her sker således en opdeling fra ét til flere nye selskaber, det kan f.eks. være én virksomhed, der varetager flere forskellige forretningsområder, som deles op i flere, der hver kører et forretningsområde videre.

Nedenfor er opstillet nogle af købers væsentligste opmærksomhedspunkter i forbindelse med erhvervelse af en virksomhed. Købers (eller købers rådgiveres) undersøgelse af disse forhold kaldes en juridisk due diligence og en juridisk due diligencerapport er en slags juridisk tilstandsrapport på en virksomheds væsentligste forhold.

En juridisk due diligencerapport afdækker således eventuelle juridiske uhensigtsmæssigheder, fejl og mangler, risici m.v., der er relevante i forbindelse med overvejelse om og forhandlinger af køb af en virksomhed. I større virksomhedsoverdragelser er der oftest f.eks. finansiel due diligence, skattemæssig og it-mæssig due diligence samt HR-mæssig due diligence.

Den juridiske due diligence kan eksempelvis omfatte følgende forhold og emner:

• Kapitalforhold
• Selskabsdokumenter
• Referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder
• Ejerskab til anparter/aktier
• Ejerskab til aktiver
• Regnskaber
• Perioderegnskaber
• Budgetter
• Selskabets kontrakter med kunder
• Selskabets kontrakter med leverandører
• Selskabets medarbejdere
• Selskabets ledelse og andre nøglemedarbejdere
• Selskabets IPR:
  • Varemærker
  • Patenter
  • Ophavsrettigheder
  • Design
  • Brugsmodeller
  • Domænenavne
• Varelager
• Inventar
• Udestående fordringer
• Fast ejendom/lejemål
• Selskabets gæld
• Selskabets forpligtelser
• Skat
• Moms, told og andre afgifter
• Selskabets relationer
• Selskabets forsikringsforhold
• Aktuelle eller potentielle retssager
• Selskabets overholdelse af lovregler, herunder EU-regler
• Selskabets modtagelse af statsstøtte
• Miljøforhold
• Interviews med ledelse.

Virksomhedsoverdragelser kan finansieres på en række forskellige måder, og der er i den forbindelse en del forskellige krav og hensyn, der skal opfyldes og varetages. Et af de overordnede krav er, at et selskab ikke selv må finansiere sin egen overtagelse. Et selskab må, lidt forenklet sagt, ikke selv betale købesummen for aktierne i et selskab.

Efter selskabslovens § 206, stk. 1 er det ulovligt for selskaber at yde selvfinansiering i form af lån, garantier eller på anden måde bidrage over for en mulig køber af aktier eller anparter i selskabet til dennes erhvervelse af aktierne eller anparterne.

Problemet er i relation til køb og salg af virksomheder at vurdere, om eller hvornår et selskab – i forbindelse med en købers betaling af købesummen for aktierne eller anparterne i selskabet og i forbindelse med købesummens finansiering kan siges at medvirke på en ulovlig måde til købesummens betaling, helt eller delvist. Dette problem kan ses i mange afskygninger og i flere aspekter af en virksomhedshandel.

Der er i selskabsloven regler om lovlig økonomisk bistand til brug for finansiering af køb og salg af aktier eller anparter i et selskab. Reglerne om lovlig økonomisk bistand vil således navnlig kunne anvendes ved generationsskifter, hvor parterne har et indgående kendskab til selskabet, men hvor en eller flere af de nye ejere har vanskeligt ved at rejse pengene til køb af aktierne eller anparterne i selskabet.

På samme måde vil reglerne formentlig kunne anvendes i større virksomhedsoverdragelser, hvor køber har vanskeligt ved at rejse pengene, men hvor sælger ønsker at være behjælpelig med en hensigtsmæssig finansiering. Dog skal følgende betingelser være opfyldt:

• Generalforsamlingen skal godkende bistanden
• Udlodningen af økonomisk bistand skal være forsvarlig
• Der skal foreligge en redegørelse fra bestyrelsen eller direktionen af tilsynet om bistanden
• Bistanden skal ydes på markedsvilkår og af midler, der i øvrigt kun udloddes som aktieudbytte

I øvrigt er det nærmere indhold af disse betingelser ikke afklaret hverken i lovteksten eller bemærkningerne til teksten. Reglerne om økonomisk bistand vil også være relevante i management buy-out situationer, hvor ledelsen i et selskab overtager selskabet.

Ved disse situationer er det meget vigtigt, at reglerne om lovlig økonomisk bistand overholdes, så man ikke risikerer, at der i stedet for lovlig ydet økonomisk bistand er tale om ulovlig ydet selvfinansiering.

En overtrædelse af reglerne om selvfinansiering medfører krav om tilbagebetaling af de udbetalte penge og formentlig også erstatningskrav for ledelsen (dvs. bestyrelsen og direktionen), der har medvirket til beslutningens gennemførsel. Det samme erstatningsansvar må forventes at ramme selskabets rådgivere i form af revisorer, advokater, virksomhedsmæglere, investment bankers m.v. og disse parters forsikringsselskaber.

Køb og salg af en virksomhed, helt eller delvist, er ofte en meget kompliceret og tidskrævende proces for både køber og sælger. Overdragelsen sker ved indgåelse af en overdragelsesaftale, der skal tage højde for, at enhver virksomhed er unik.

ØENS hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et køb eller salg af virksomhed, og vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser.

Køb og salg af en virksomhed sker i juridisk forstand normalt på én af disse to måder:

• Aktivoverdragelsesaftale, hvor køber erhverver én, flere eller alle dele af en virksomheds aktiver (altså ting, inventar, goodwill m.v.). Aftalen indgås med selve den sælgende virksomhed, og den fremtidige drift foregår herefter fra det købende selskab.
• Aktieoverdragelsesaftale, hvor køber erhverver, eller sælger afhænder nogle eller alle aktier eller anparter i en virksomhed. Aftalen indgås med virksomhedens ejer eller ejere, og den fremtidige drift fortsætter i det eksisterende selskab.

Forskellen mellem disse to former for strukturering af et køb eller salg af en virksomhed er især hæftelsesforholdene. Ved en aktivoverdragelse hæfter køber ikke for det sælgende selskabs fejl og forsømmelser over for kunder, kreditorer mv., mens ved en aktieoverdragelse hæfter selskabet fortsat for dets fejl eller forsømmelser over for kunder, kreditorer m.v. Der er også store skattemæssige forskelle mellem de to salgsformer.

Valget mellem disse to overdragelsesformer sker normalt på baggrund af en samlet vurdering og forhandling mellem køber og sælger, hvor især følgende afgør hvilken model, der anvendes:

• Værdiansættelses- og regnskabsmæssige forhold
• Forretnings- og imagemæssige forhold
• Hæftelsesmæssige forhold hos sælger
• Skattemæssige forhold hos sælger og køber samt
• Juridiske forhold, herunder forholdet til eksisterende kunder og samarbejdspartnere

Derfor er det vigtigt, at aftalen om køb af en virksomhed er præcis og omfattende, så købers centrale ønsker og forudsætninger imødekommes og behandles, f.eks. vedrørende:

• Købesummens betaling, herunder reaktionsmulighederne, hvis købesummen ikke erlægges som aftalt
• Risikoen for nedslag i købesummen, hvis virksomheden ikke er eller performer. som køber forventer (og sælger har ”lovet”)
• Overdragelse af det sælgende selskabs aktiver eller anparter/aktier, herunder sikring af, at overdragelsen rent faktisk finder sted og anmeldes og registreres de rette steder (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis overdragelse)
• Firmaets fremtidige navn
• Indgåelse af aftale om sælgers fremtidige arbejdsforpligtelser og -rettigheder, herunder særligt aflønnings-, opsigelses- og pensionsforhold
• Goodwill og kundeportefølje, herunder skal det sikres bedst muligt, at eksisterende kunder og kunde- og aftaleforhold kan fortsætte
• Medarbejdere og medarbejderforpligtelser skal afdækkes
• Tilgodehavender skal værdiansættes
• Immaterielle rettigheder (patenter, ophavsrettigheder, varemærker, domænenavne mv.) skal overdrages
• Kreditorer og deres antal og størrelse skal evt. afdækkes
• Potentielle erstatningskrav, retssager skal evt. afdækkes
• Konkurrenceklausul der afgør, hvorvidt sælger må påbegynde en konkurrerende virksomhed efter salget
• Kundeklausul, der afgør, hvorvidt sælger må kontakte selskabets kunder med henblik på salg af ydelser via et andet selskab
• Lovvalg – skal uenigheder afgøres efter dansk ret, hvis sælger f.eks. er et tysk firma?
• Værneting – skal uenigheder afgøres ved de almindelige domstole eller ved voldgift?

Hertil kommer, at der som regel indgås flere forskellige aftaler i forbindelse med køb og salg af en virksomhed. Der indgås således normalt:

• Ejeraftale, der regulerer flere ejeres rettigheder og pligter som aktive ejere af en virksomhed
• Investeringsaftale
• Sikring af købesummens faktiske betaling og faktisk overdragelse af aktier eller anparter, når pengene er betalt
• Optionsaftaler, der giver ledelse og/eller medarbejdere optioner til erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet
• Direktørkontrakt, der regulerer direktørens løn, bonus, arbejdsforpligtelser og øvrige forpligtelser under ansættelsen
• Ajourføring af selskabets ejerbog, overdragelse af aktiebreve

ØENS hjælper dig med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et køb eller salg af en virksomhed eller et selskab. Vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser.

Mange, som i en periode har drevet virksomhed i personlig form, f.eks. enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, ønsker at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab eventuelt med et holdingselskab.

Der kan være flere driftsmæssige, skattemæssige, imagemæssige og hæftelsesmæssige årsager til, at man som firmaejer ønsker at omdanne sin virksomhed til f.eks. et aktieselskab.

Teknisk set sker omdannelsen ved at indskyde aktiverne fra den personlige virksomhed i et nystiftet anparts- eller aktieselskab (apportindskud). Mange vælger at anvende reglerne i virksomhedsomdannelsesloven om skattefrie virksomhedsomdannelser for at undgå, at der sker beskatning af indehaveren i forbindelse med omdannelsen (man undgår skatteudskydelse).

En skattefri virksomhedsomdannelse kombineres typisk med en skattefri tilførsel af aktiver eller en skattefri aktieombytning, så der opnås en holdingstruktur.

Skattefri virksomhedsomdannelser sker normalt i perioden fra 1. januar til 30. juni.

Eftersom en revisor skal udarbejde vurderingsberetning og åbningsbalance, og eftersom valget af, hvilken model der skal anvendes, afgøres af virksomhedens regnskab og af ønsket om at undgå eller udskyde beskatning, tilrettelægger og gennemfører vi altid virksomhedsomdannelsen i samarbejde med en revisor, typisk den revisor, som har lavet virksomhedens seneste årsregnskab.

Et generationsskifte af en virksomhed er ofte en kompliceret og tidskrævende transaktion for både køber og sælger. Vi har hos ØENS Advokatfirma erfaring med rådgivning om og udarbejdelse af dokumenter ved generationsskifter.

Man taler normalt om et generationsskifte, når en ejer af en virksomhed afhænder hele eller dele af virksomheden til et eller flere familiemedlemmer, til en eller flere medarbejdere eller til eksterne ejere.

Et generationsskifte kan ske som følge af dødsfald, hvor familien pludselig skal tage stilling til virksomhedens daglige drift og fremtid. Denne situation kan ejeren i god tid afværge ved at oprette et testamente, hvori selskabets fremtidige ejerforhold afklares. ØENS kan være behjælpelig med at udarbejde et sådan testamente.

Et generationsskifte kan også ske som led i en mere eller mindre planlagt proces, hvor det er særligt vigtigt, at ejerskab og ledelsesforhold håndteres. I praksis er det ofte overdragelsen af ledelsen og den daglige indflydelse i virksomheden, der volder de største kvaler. Dette gælder både for den, der sælger, og for den eller dem, der er købere.

Forud for gennemførelsen af et generationsskifte er det også meget vigtigt at have fokus på de skattemæssige forhold, så sælger får mest muligt ud af salgssummen. Tilsvarende er det vigtigt for køber at indrette sig skattemæssigt optimalt. Derfor går forretningsmæssige, skattemæssige og juridiske forhold hånd i hånd i forbindelse med gennemførelsen af et hensigtsmæssigt forløb.

Det er altså vigtigt for begge parter at have fokus på:

• Værdiansættelse og regnskabsmæssige forhold
• Forretnings- og imagemæssige forhold
• Hæftelsesmæssige forhold hos sælger og køber
• Skattemæssige forhold hos sælger og køber
• Juridiske forhold
• Selskabsretlige forhold, f.eks. gennemførsel af generalforsamlinger, vedtægtsændringer mv.

Vi hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et generationsskifte af din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at aftalerne er præcise og omfattende, så sælgers og købers centrale ønsker og forudsætninger imødekommes og behandles, f.eks. vedrørende:

• Købesummens betaling, herunder sikring af, at købesummen rent faktisk betales (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis betaling)
• Overdragelse af anparter eller aktier, herunder sikring af, at overdragelsen rent faktisk finder sted og anmeldes og registreres de rette steder (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis overdragelse).
• Firmaet fremtidige navn
• Tidligere ejers fremtidige arbejdsforpligtelser og –rettigheder
• Goodwill og kundeportefølje. Herunder skal det sikres bedst muligt, at eksisterende kunder og kunde- og aftaleforhold kan fortsætte
• Medarbejdere og medarbejderforpligtelser skal afdækkes
• Immaterielle rettigheder (patenter, ophavsrettigheder, varemærker, domænenavne m.v.) skal overdrages
• Kreditorer og deres antal og størrelse skal afdækkes
• Potentielle erstatningskrav, retssager skal afdækkes.

Hertil kommer, at der som regel indgås flere forskellige aftaler i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Der indgås således normalt:

• Ejeraftaler, der regulerer flere ejeres rettigheder og pligter som aktive ejere af en virksomhed
• Optionsaftaler, der giver ledelse og/eller medarbejdere optioner til erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet
• Direktørkontrakt, der regulerer direktørens løn, bonus, arbejdsforpligtelser og øvrige forpligtelser og rettigheder under ansættelsen
• Ajourføring af selskabets aktie- eller anpartsbog, overdragelse af evt. aktiebreveØENS hjælper dig med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et generationsskifte af en virksomhed.

Vores honorar i erhvervssager tager normalt udgangspunkt i antal brugte timer i forbindelse med bistanden i den enkelte sag. Der kan dog i forbindelse med afregningen ske regulering af det samlede honorar under hensyntagen til det opnåede resultat, sagens værdi og betydning for dig, sagsbehandlingstiden, arbejdets karakter samt det ansvar, der er forbundet med sagens gennemførelse.

Hvis du har en retshjælpsforsikring tilknyttet din virksomhed, vil du endvidere i mange tilfælde kunne få dækket de fleste omkostninger ved at føre retssag.

Fakturering

Ved enkeltopgaver fakturerer vi normalt ved afslutningen af sagen, men ved faste klientforhold faktureres kvartalsvis. Du vil, ud over honoraret for den udførte bistand, blive faktureret for de udlæg, der eventuelt har været i forbindelse med sagsbehandlingen.

Få et overslag

For erhvervsdrivende vil vi som udgangspunkt beregne salæret på timebasis. Du er dog altid velkommen til at få et overslag på, hvad vi mener, den pågældende opgave vil komme til at koste, ligesom du ofte kan få en fast pris på opgaven.

Et aktieselskab skal stiftes med en aktiekapital på mindst 400.000 kr. Aktieselskaber kan ligesom anpartsselskaber stiftes ved apportindskud af aktiver, hvis værdi tilsammen udgør mindst 400.000 kr., f.eks. patenter, løsøre, IT, en bil, værdipapirer eller en igangværende virksomhed, så stiftelsen af et aktieselskab ikke nødvendigvis kræver indskud af kontanter. Et aktieselskab kan have en eller flere stiftere og kan have en eller flere aktionærer, og et aktieselskab skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Et aktieselskabs daglige ledelse skal varetages af en direktion, mens den strategiske og langsigtede styring foretages af en bestyrelse. Selskabet kan i stedet for en bestyrelse vælge at have et tilsynsråd. Den væsentligste forskel på, hvorvidt der vælges en bestyrelse eller et tilsynsråd er, at en bestyrelse har et selvstændigt ledelsesansvar, hvor et tilsynsråd alene fører tilsyn med selskabets direktion. Bestyrelsen eller tilsynsrådet skal bestå af mindst 3 personer.

Oprindeligt var der store forskelle på anpartsselskaber og aktieselskaber. I dag er selskabsformerne blevet mere ens, og eftersom man senere kan omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab, hvis det måtte blive nødvendigt, er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med et anpartsselskab.

I visse brancher, fortrinsvis i den finansielle sektor, er der krav om etablering i aktieselskabsform, ligesom anpartsselskabers anparter ikke kan noteres på børser eller alternative eller autoriserede markedspladser.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om stiftelse af aktieselskaber og har en lang rækker aktieselskaber blandt vores faste klienter.

Et anpartsselskab (ApS) skal stiftes med en minimumskapital på 20.000 kr. Denne kapital kan indskydes enten kontant eller som apportindskud – dvs. aktiver af tilsvarende værdi, såsom patenter, IT-udstyr eller en igangværende virksomhed. Når selskabet er stiftet, kan selskabskapitalen bruges til driftsrelaterede udgifter, fx indkøb af udstyr, lønudbetalinger og momsbetaling.

En af de primære fordele ved at stifte et ApS er begrænsningen af den personlige hæftelse. Ejer(e) hæfter som udgangspunkt kun med det beløb, der er indskudt i selskabet, hvilket beskytter privatøkonomien i tilfælde af konkurs. Kreditorer kan dermed ikke gøre krav på ejerens personlige formue.

Ledelsen i et ApS kan bestå af enten en direktion eller en kombination af direktion og bestyrelse. Mange mindre selskaber har kun en direktør, som dermed både varetager den daglige drift og de strategiske opgaver, som en bestyrelse normalt ville håndtere. Det kan være en fordel at få juridisk rådgivning om, hvilken ledelsesstruktur der passer bedst til virksomheden.

Der kan være skattemæssige fordele forbundet med at drive virksomhed som et ApS, og for selskaber med flere ejere er det ofte den mest praktiske løsning. Samtidig kan selskabsformen tilpasses og omdannes til et aktieselskab (A/S), hvis virksomheden vokser og får behov for en større kapitalstruktur.

Processen med at stifte et ApS er enkel og kan gennemføres på få timer, forudsat at selskabskapitalen er tilvejebragt, og at Erhvervsstyrelsens registreringssystem er tilgængeligt.

Hos ØENS Advokatfirma har vi stor erfaring med at rådgive om selskabsstiftelse. Vi hjælper med at afklare den rette selskabsstruktur, udarbejde de nødvendige dokumenter og registrere selskabet korrekt. Uanset om du starter nyt eller ønsker at ændre din virksomhedsform, sikrer vi, at alt sker juridisk korrekt og i overensstemmelse med dine behov.

I mange situationer, hvor man opretter et selskab, vil det være fordelagtigt samtidig at oprette et holdingselskab. Vi rådgiver ofte om etablering af holdingstruktur. Et holdingselskab er et selskab, hvis hovedaktivitet er at eje anparter eller aktier i et andet selskab, hvorfra den egentlige virksomhed drives (og som kaldes driftsselskabet).

Formålet med at oprette et holdingselskab vil typisk være at trække udbytte fra driftsselskabet skattefrit op i holdingselskabet. Og når udbyttet først er trukket lovligt op i holdingselskabet, skal udbyttet ikke senere tilbagebetales, hvis driftsselskabet efterfølgende kommer i økonomiske problemer eller går konkurs. En anden stor fordel ved oprettelsen af holdingstruktur er, at selskabet kan sælge aktierne eller anparterne i driftsselskabet uden at blive beskattet af eventuel avance (værdistigning).

Stiftelse af et holdingselskab sker ofte ved opstart af virksomhed, hvor man først stifter et holdingselskab med en kapital på 40.000 kr. Når holdingselskabet er stiftet og registreret, stifter holdingselskabet et driftsselskab med de samme 40.000 kr., som altså genbruges. Ekstraudgiften til at stifte et holdingselskab, når man alligevel er i gang med at stifte et driftsselskab, er beskeden, så vi anbefaler, at det bliver gjort fra begyndelsen.

Hvis man allerede driver virksomhed i personlig form, kan man i perioden fra 1. januar til 30. juni omdanne virksomheden til selskabsform under anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. På denne måde omdanner man sit personlige firma til et aktie- eller anpartsselskab. Herefter kan man foretage en såkaldt aktie- eller anpartsombytning, hvor man får skudt et holdingselskab ind mellem sig selv og driftsselskabet og på denne måde får etableret en selskabsstruktur med et driftsselskab og et holdingselskab.

Denne procedure er lidt mere omfattende og lidt dyrere og kræver blandt andet revisors deltagelse til vurdering af virksomheden.

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med kun én ejer. Ejeren i en enkeltmandsvirksomhed hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld og forpligtelser. Der er ikke noget lovkrav om minimumskapital, og virksomheden er gratis at registrere. Der kan være visse udfordringer ved at drive virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed. En af udfordringerne kan være, at man udsætter sin privatøkonomi for stor risiko, hvis virksomheden går konkurs. Såfremt man ønsker at drive sit selskab med denne selskabsform, er der en række særligt skattemæssige beslutninger, der skal træffes, og som vi hos ØENS gerne assisterer med.

Et interessentskab er en virksomhedskonstruktion, hvor ejerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld og forpligtelser. Drives virksomheden i interessentskabsform, udsætter man derfor sin privatøkonomi for risikoen for at blive trukket med ned, hvis virksomheden konkurs.

Der kan specielt i begyndelsen være visse relativt begrænsede skattemæssige fordele forbundet ved at drive virksomhed i interessentskabsform. Ofte taler hensynet til at undgå den personlige risiko dog kraftigt for, at virksomheden drives i selskabsform, og der kan også være store skattemæssige ulemper forbundet ved ikke i god tid at sørge for, at virksomheden drives i f.eks. anpartsselskabsform i en holdingstruktur.

Inden man påbegynder driften af virksomheden, er det derfor en god idé at forhøre sig om fordele og ulemper ved forskellige virksomhedsformer. Mange, der samarbejder med en kompagnon om driften af en virksomhed, driver uden at vide det virksomheden som et interessentskab.

Hvis man driver virksomheden i interessentskabsform, bør man oprette en interessentskabskontrakt, som eksempelvis kan indeholde regler om:

• Arbejdsforpligtelser
• Finansiering af interessentskabet
• Underskrivelse på vegne af interessentskabet
• Hvilke beslutninger, der kræver særlig vedtagelse
• Udtræden af interessentskabskontakten
• Opløsning af interessentskabet
• Hvad der sker i tilfælde af en interessents død, skilsmisse, umyndiggørelse m.v.
• Konkurrenceklausul
• Kundeklausul
• Misligholdelse
• Lovvalg og værneting

Vi hjælper ofte med udarbejdelse og forhandling af interessentskabsaftaler, når de skal indgås, eller når en interessent skal udtræde af et interessentskab.

Et kommanditselskab er kendetegnet ved at have en eller flere komplementarer og en eller flere kommanditister. Komplementarerne hæfter personligt og ubegrænset for hele kommanditselskabets gæld og forpligtelser. Hvis der er flere komplementarer, hæfter de solidarisk. Derfor ser man ofte, at komplementaren er et anparts- eller et aktieselskab. Kommanditisterne hæfter kun med deres indskud. Komplementarerne skal i henhold til lovgivningen besidde visse ledelsesmæssige og administrative beføjelser. Den oprindelige tanke med kommanditselskaber var, at komplementaren skulle bestå af den eller de personer, der drev virksomheden, mens rollen som kommanditist var tiltænkt (passive) investorer.

Et kommanditselskab er skattetransparent, hvilket vil sige, at beskatningen sker på deltagerniveau, ikke i selve kommanditselskabet. Det betyder, at hver enkelt deltager beskattes ift. størrelsen af den enkelte deltagers andel af selskabet. I denne henseende fungerer et kommanditselskab lidt ligesom et interessentskab, men investorer foretrækker typisk kommanditselskabet frem for interessentskabet på grund af den begrænsede hæftelse, som investorerne kan få ved at deltage som kommanditister.

Kommanditselskaber anvendes typisk f.eks. i ejendomsprojekter og skibsprojekter og som investeringsselskaber.

Vi rådgiver ofte klienter, som ønsker at komme ud af et kommanditselskab, fordi driften ikke går som forventet, f.eks. hvis en lejer af en ejendom går konkurs, og kommanditisterne dermed pludseligt selv skal dække renter og afdrag til banker. Vi hjælper også med at forhandle henstandsordninger eller afdragsordninger med banker.

Et joint venture er et formaliseret samarbejde mellem to eller flere virksomheder om oprettelse af en ny, selvstændig, fælles virksomhed. Der kan være tale om et samarbejde her i landet eller i udlandet. Der kan være mange grunde til at oprette et joint venture. Ønsket om at dele knowhow, udgifter til udvikling af nye produkter eller ønsket om generelt at knytte tættere bånd til andre virksomheder osv. Mange joint ventures oprettes, uden at de involverede virksomheder er bevidste om, at de opretter et joint venture, idet man måske blot betragter relationen som et fast samarbejde.

Andre joint ventures oprettes som selvstændige aktie- eller anpartsselskaber, andre som interessentskaber eller kommanditselskaber.

Ved oprettelsen af joint ventures er der mange forhold, som skal afklares ud over organisationsformen. Det er spørgsmål om:

• Beskrivelse af formål
• Afklaring af ejerandele
• Fordeling af underskud/overskud
• Eventuelle finansieringsforpligtelser
• Hvilke beslutninger, der kræver særlig majoritet
• Rettighederne til involveret IPR såsom patenter, design og ophavsrettigheder
• De deltagende virksomheders konkurrerende aktiviteter
• Bestemmelser omkring salg af ejerandele
• Opsigelse
• Misligholdelse
• Værneting og lovvalg

ØENS Advokatfirma deltager i udarbejdelsen af aftaler om joint venture såvel som i forhandlingen af disse, både i Danmark og i udlandet og med danske eller udenlandske parter.

Uanset om din virksomhed er en større entreprenørvirksomhed eller en mindre håndværkervirksomhed, hjælper vi dig med det helt rigtige juridiske set-up for netop din virksomhed gennem ”ØENS Juridiske Entreprenørservice”.

Vi hjælper med at opsætte standardkontrakter tilpasset til jeres behov og står klar med hurtig og direkte juridisk rådgivning ved hverdagens små eller store juridiske udfordringer. Vi har indgående kendskab til alle juridiske forhold i en entreprenørvirksomhed, herunder AB-regler, rådgiverkontrakter, regler om vinterbyggeri, konkurrenceregler, udbudsregler mv.

Er en tvist uundgåelig, fører vi retssag, voldgiftssag eller syn og skøn for jer. Vi forsøger altid at sikre jer bedst mulig dækning for jeres udgifter til sagsomkostninger via jeres retshjælpsforsikring.

En af vores kernekompetencer er at hjælpe vores foreningsejendomme trygt igennem en byggesag. Gennem ”ØENS Juridiske Byggerådgivning” har vi udviklet et helstøbt koncept, som hjælper foreningen sikkert juridisk gennem en byggesag.

”ØENS Juridiske Byggerådgivning” kan også med fordel bruges af andre bygherrer som f.eks. private ejendomsudviklere.

Som teknisk rådgiver oplever man ofte at stå for udarbejdelse af juridiske dokumenter over for bygherren. Det kan f.eks. være rådgiveraftale, entreprisekontrakt, udbudsmateriale eller aftalesedler.

Vi hjælper med at kvalitetssikre jeres standarddokumenter, uddanne jeres medarbejdere inden for de byggejuridiske regler og er aldrig mere end et telefonopkald væk for juridisk sparring i hverdagen. Vi repræsenterer jer også ved rets- eller voldgiftssager om rådgiveransvar – hvis skulle det komme dertil.

Et af vores specialkompetenceområder er konkurrenceret og compliance specifikt målrettet anlægs- og byggebranchen. Vi udarbejder komplette ”compliance-programmer” til jeres virksomhed og sikrer gennem undervisning, at jeres medarbejdere er opdateret med den nødvendige viden til at kunne holde jer ude af karteller og andre konkurrencebegrænsende samarbejder.

Overtrædelser af konkurrencereglerne kan have store konsekvenser for en virksomhed. Et ”compliance-program” er derfor en god forsikring mod dén type problemer.

Det kan være fatalt at iværksætte en bygge- og anlægsopgave uden at sikre sig, at udbudsreglerne er overholdt. Grundlæggende set gælder udbudsreglerne dog kun for offentlige bygherrer, eller hvor der er offentlige penge involveret.

Vores advokater bistår alle byggeriets parter ved spørgsmål af udbudsretlig karakter i relation til byggeriet.

Vi underviser såvel entreprenører, bygherrer, rådgivere og foreningsbestyrelser om byggeriets regler – særligt AB-reglerne (AB 18, ABT18 og ABR18).

Vores kurser er opdelt i 3 kategorier: Gå-hjem-møder, modulkurser og halv- eller heldags virksomhedskurser.

Kontakt Johan Iversen Møller, hvis du ønsker at høre mere om ØENS kurser.

Det første, du som nærmeste pårørende til en afdød person skal gøre, er at kontakte et begravelsesfirma for at aftale de nærmere omstændigheder vedrørende begravelsen/bisættelsen med bedemanden. Inden mødet med bedemanden er det en god ide at overveje, om den afdøde skal begraves, hvilket indebærer køb af et gravsted, eller om vedkommende skal kremeres, hvorefter urnen kan nedsættes i et urnegravsted, som er købt af dødsboet, eller i en fællesgrav på kirkegården. Hvis den afdøde var tilknyttet et eksisterende familiegravsted, kan det være en mulighed at benytte dette til begravelsen eller urnenedsættelsen.

Før mødet med bedemanden bør du også overveje, hvilken kirke eller kapel begravelsen skal finde sted i, samt om der skal deltage en præst, eventuelt en specifikt navngiven musiker eller lignende. Bedemanden vil tage kontakt til kirken eller kapellet for at aftale dato og tid for højtideligheden og koordinere med den valgte kirkegård for at arrangere nedsættelsen af kisten eller urnen. Omkostningerne til begravelsen betales fra dødsboets økonomiske midler.

Vær opmærksom på, at den, der bestiller bedemanden, hæfter for betalingen af bedemandens regning. Bedemandens regning betales forud for alt andet i forbindelse med boets behandling, og du skal derfor sørge for at beholde regningen til boets regnskab. Det offentlige yder begravelseshjælp, hvis størrelse afhænger af den afdødes fødselstidspunkt og formueforhold. Hvis der ikke er tilstrækkelige økonomiske midler i dødsboet til at dække udgifterne, hæfter den person, der har bestilt begravelsen, som nævnt, for den udækkede del. Hvis ingen af de nærmeste pårørende ønsker at arrangere begravelsen, påtager det offentlige sig denne opgave.

I forbindelse med mødet med bedemanden skal du kontakte kirkegårdskontoret, hvis du skal udvælge et gravsted til den afdøde, samt arrangere et møde med præsten for at drøfte detaljerne omkring højtideligheden i kirken eller kapellet. Ønskes der en sammenkomst for de efterladte efter begravelsen, skal de nærmeste pårørende foretage de nødvendige aftaler herom med det relevante etablissement.

Har du svært ved at finde tiden til at passe et gravsted, eller bor du langt væk, kan virksomheder som Memmora være en praktisk løsning. De tilbyder professionel gravstedspleje året rundt, hvilket sikrer, at gravstedet altid er velholdt. Efter hvert besøg sender de billeder af gravstedet, så du kan følge med og være tryg ved, at alt bliver taget hånd om med omhu og respekt. Dette kan være en stor hjælp for pårørende, der ikke har mulighed for selv at passe gravstedet regelmæssigt.

Når det praktiske omkring begravelse eller bisættelse er på plads, har skifteretten fået besked om dødsfaldet, og der skal nu tages stilling til, hvordan afdødes aktiver skal afvikles.

Arvingerne skal tage stilling til, hvordan boet skal skiftes. Dette kan ske på følgende møder:

• Skifteretten vil sende et brev, hvor de anmoder om, at kontaktpersonen ringer og oplyser, om hvordan boet skal skiftes.
• ØENS Advokatfirmas dødsboadvokat kan vejlede og anmode om boets udlevering på vegne af arvingerne.
• Afdøde kan have bestemt skifteformen i testamentet.

Uanset hvilken skifteform man ender med, er det vigtigt, at man ikke går i gang med at tømme boligen eller afhænde andre aktiver før boets udlevering fra skifteretten. Det er vigtigt, da man ellers kan risikere at få problemer med boets kreditorer og boets eventuelle andre arvinger.

At sidde i uskiftet bo betyder, at man som længstlevende ægtefælle overtager sin afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser med en ejers rådighed. Man overtager rådigheden – men ikke ejerskabet – over afdødes midler. Det kan sammenlignes med, at man i en periode får lov til at råde over og forvalte den arv, som egentlig er afdødes børns (og længstlevendes egen til dels).

Den rådighed, man har som længstlevende, er begrænset, og man må ikke ”misbruge” det uskiftede bo. Den begrænsede rådighed betyder derfor også, at man ikke uden videre kan bestemme over det samlede bo ved testamente, men alene kan testere over halvdelen af det uskiftede bo, som falder i arv efter længstlevende.

At sidde i udskiftet bo har den umiddelbare virkning, at der ikke skal udbetales nogen arv til afdødes børn på dette tidspunkt, men først senere, når boet bliver skiftet.

Betingelserne for at få udleveret boet til uskiftet bo er:

• At der i ægteskabet var formuefællesskab.
• Afdødes eventuelle særbørn skal give samtykke til, at længstlevende må hensidde i uskiftet bo (modsat fællesbørn, som ikke skal samtykke). Bemærk dog, at du ikke kan sidde i uskiftet bo med umyndige børn.
• Som længstlevende må du ikke være under konkurs, og du skal kunne opfylde de betalingsforpligtelser, der er, som de kommer (solvenskrav).
• Som længstlevende må du ikke være umyndig, f.eks. under værgemål.

Når et dødsbo behandles som privat skifte, betyder det, at boet udleveres til afdødes arvinger, og at det er arvingerne, der har ansvaret for boets behandling uden indblanding fra en af skifteretten udpeget bobestyrer.

Selv om boet er udlagt til arvingerne, vælger mange arvinger dog ofte at søge bistand til boets behandling hos en dødsboadvokat.

For at boet kan udleveres af skifteretten til privat skifte, er der betingelser, som skal være opfyldt:

• Arvingerne skal være enige om, at boet skal behandles som privat skifte.
• Boet efter afdøde skal være solvent. Det vil sige, at der skal være penge nok i boet til at kunne betale alle afdødes gældsforpligtelser.
• Mindst én af arvingerne skal være myndig, må ikke være repræsenteret ved (skifte)værge, og skal kunne afgive solvenserklæring.
• At afdøde ikke ved testamente har afskåret boets behandling ved privat skifte.
• Der må ikke være afgørende hensyn, som taler imod udlevering til privat skifte. Hos ØENS har vi stor erfaring som dødsboadvokat ved privat skifte. Vi aftaler individuelt med arvingerne, hvad arvingerne selv vil stå for, og hvad der ønskes hjælp til. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har nytte af en dødsboadvokat.

En bobestyrer er en advokat, der enten er udpeget og autoriseret af skifteretten eller indsat i afdødes testamente. Når et dødsbo skal behandles som bobestyrerbo, betyder det, at det er en autoriseret bobestyrer, som står for hele bobehandlingen.

Bobestyreren fungerer som dødsboets advokat og har til opgave at afvikle alle boets aktiver samt betale boets gæld. Som arving hæfter du derfor ikke for eventuel gæld i boet. Det er en central del af bobestyrerens opgaver at sikre en korrekt og juridisk afvikling, hvor alle relevante instanser – herunder skifteretten – bliver orienteret. Bobestyreren varetager arvingernes interesser, men kan også træffe beslutninger, der går imod arvingernes ønsker, hvis det er nødvendigt for at følge lovgivningen.

Et dødsbo kan blive behandlet som et bobestyrerbo i følgende tilfælde:

• En arving anmoder om bobestyrerbehandling.

• Afdøde var forgældet (insolvent).

• Arvingerne er under værgemål eller konkurs.

• Afdøde har indsat en bobestyrer i testamentet.

• Der er usikkerhed om, hvem arvingerne er.

• Dødsboet er komplekst eller af en størrelse, der gør, at det ikke kan afsluttes inden for ét år.

• Der ikke er truffet anden beslutning om bobehandlingen.

I modsætning til privat skifte er der i et bobestyrerbo flere krav til dokumentation og godkendelse fra skifteretten. Det betyder, at sagsgangen i et bobestyrerbehandlet dødsbo typisk er mere formel og omfattende.

Som arving vil du som regel blive indkaldt til et møde med bobestyreren, hvor du bliver informeret om forløbet og de forventede skridt mod afslutning af boet. Under hele bobehandlingen modtager arvingerne løbende information om væsentlige beslutninger, og du får kopi af dokumenter, der sendes til skifteretten – herunder åbningsstatus, lovpligtige redegørelser og den endelige boopgørelse.

Et bobestyrer dødsbo skal som udgangspunkt afsluttes inden for to år efter dødsdagen – dette kaldes skæringsdagen.

Bobestyrer pris: Hvad koster en bobestyrer?

Der kan være varierende pris for en bobestyrer, hvilket afhænger af boets størrelse og kompleksitet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at salæret til bobestyreren fastsættes af skifteretten, som vurderer både arbejdets omfang og boets økonomi. Du har som arving altid krav på gennemsigtighed i forhold til omkostningerne, pris og bobestyreren skal redegøre for sit salær i den afsluttende boopgørelse.

Ved boudlæg foretages der ikke en egentlig bobehandling. Boudlæg anvendes, hvor midlerne i dødsboet ikke overstiger  47.000 kr. (2022), når der er betalt rimelige udgifter til begravelse/bisættelse.

Dødsboet udleveres i dette tilfælde til ”nærmeste pårørende”, f.eks. ægtefælle, samlever, børn eller den kommune, som eventuelt har betalt begravelsen.

Formålet med boudlæg er at få afsluttet dødsboet på den mest enkle måde og under hensyntagen til, at midlerne i boet er så små, at det ikke giver nogen mening at foretage en egentlig bobehandling, fordi omkostningerne vil overstige værdien af aktiverne.

Når en ægtefælle afgår ved døden, kan ægtefælleskiftet være et alternativ til det uskiftede bo. Betingelserne for udlevering af boet som ægtefælleudlæg er, at den samlede formue den længstlevende ægtefælle skal udtage ikke overstiger et beløb på 820.000 kr. (2022). I beregningen indgår de pensioner og forsikringer, som den længstlevende ægtefælle modtager som følge af sin ægtefælles dødsfald.

Viser opgørelserne, at der er mulighed for ægtefælleudlæg, kan den samlede formue udleveres til den længstlevende ægtefælle, uden at der skal udbetales arv til førstafdødes børn, uanset om det er fællesbørn eller særbørn.

Man skal dog være opmærksom på, at man som længstlevende ægtefælle overtager sin afdøde ægtefælles økonomiske forhold uden videre, hvorfor man også skal betale den eventuelle gæld, der måtte være efter den afdøde ægtefælle.

Generelt er det en billigere løsning at få behandlet et dødsbo ved privat skifte. Det skyldes dels, at der er færre dokumentationskrav over for skifteretten, og at arvingerne i højere grad kan styre processen omkring boets afvikling.

Såfremt boet behandles som privat skifte, aftales det konkret hvilket arbejde, der er behov for advokatbistand til og hvilke opgaver, arvingerne eventuelt selv ønsker at varetage.

For alle boer skal man regne med, at der afregnes salær i henhold til medgået tid på sagen og under hensyntagen til en række faktorer, herunder boets størrelse, omfang, værdi og kompleksitet. I forbindelse med boets opstart vil der blive foretaget et estimat af salæret ud fra sagens aktuelle forhold.

ØENS Advokatfirmas dødsboadvokat hjælper med at håndtere alle de praktiske opgaver i forbindelse med et boskifte. ØENS Advokatfirma sikrer, at boskiftet sker i overensstemmelse med gældende retsprincipper og at arvingerne får deres arv i overensstemmelse med deres rettigheder. Vores dødsboadvokat tager sig blandt andet af at kontakte kreditorer, administrere dødsboets aktiver og udarbejde en præcis boopgørelse.

Når man som arving skal have udbetalt sin arv og boet skal afsluttes, kræver det en række formelle handlinger i forbindelse med boskiftet. Dette kan være en lang proces, hvor der vil være ventetid i løbet af forløbet. Undervejs i processen vil der fx være behov for tilbagemelding eller godkendelse fra SKAT og skifteretten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at boskiftet kan kræve en vis mængde tålmodighed.

Som medlem af mærkningsordningen Trygt Boskifte, betyder det, at dødsboadvokat Mette Bozard Larsen følger de klare retningslinjer udstedt af Danske Advokater og Advokatsamfundet. Som Mettes klient kan du trygt regne med, at dit boskifte vil blive behandlet på en gennemsigtig, fair og sikker måde fra start til slut.

Dødsbo København: Advokat Mette Bozard Larsen har været tilknyttet som dødsboadvokat ved dødsbobehandling i mere end 20 år. Hun beskæftiger sig primært med dødsbobehandling på Amager, København og Storkøbenhavn.

Først og fremmest, skal man sørge for, at man får den rigtige finansielle rådgivning. Det betyder, at man skal undersøge sine økonomiske muligheder og sikre, at man har tilstrækkelige midler til at betale for ejendommen.

Det er vigtigt at få juridisk rådgivning før man køber eller sælger en investeringsejendom. ØENS Advokatfirma kan hjælpe med at gennemgå købs- eller salgskontrakten, så du er sikker på at du ikke går glip af noget vigtigt.

Det kan også være en god idé at få lavet en bygningsinspektion af ejendommen, før man køber den. Det giver mulighed for at kende til eventuelle skader eller mangler ved ejendommen, og kan hjælpe med at vurdere boligens egentlige værdi.

Det kan også være nødvendigt at få specialiseret rådgivning, hvis ejendommen er kompleks eller har specifikke krav, såsom rådgivning om energieffektivitet, miljø eller lignende.

Endelig kan en advokat fra ØENS hjælpe med at tage sig af papirarbejdet og formidle kontakten mellem køber og sælger, og sørge for at alt forløber juridisk korrekt.

Det er vigtigt at opsøge juridisk rådgivning, når man køber eller sælger en investeringsejendom, for at sikre at man træffer de bedst mulige beslutninger og undgår problemer i fremtiden.