Ledelsesansvar - hvornår kan direktør eller bestyrelse blive personligt ansvarlig?

Som direktør eller bestyrelsesmedlem træffer du beslutninger på selskabets vegne.

Udgangspunktet er, at et kapitalselskab er en selvstændig juridisk enhed, og at selskabets forpligtelser ikke automatisk bliver ledelsens personlige forpligtelser. Det betyder imidlertid ikke, at ledelsen aldrig kan blive personligt ansvarlig.

Et personligt ledelsesansvar kan efter omstændighederne komme på tale, hvis et medlem af ledelsen forsætligt eller uagtsomt har påført selskabet, kapitalejere eller tredjemand et tab. Spørgsmålet bliver særligt relevant, når virksomheden er økonomisk presset, når ledelsen fortsætter driften trods alvorlige økonomiske problemer, eller når væsentlige beslutninger træffes uden et tilstrækkeligt grundlag.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi direktører, bestyrelsesmedlemmer, virksomheder og kapitalejere om ledelsens pligter og potentielle ansvar. Vi hjælper både forebyggende, når ledelsen står over for en vanskelig beslutning, og når der allerede er rejst eller forventes rejst et krav mod et medlem af ledelsen.

Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og ledelsesmedlemmer i hele Danmark.

Tal med en advokat om ledelsesansvar →

Hvad er ledelsesansvar?

Ledelsesansvar er betegnelsen for det personlige erstatningsansvar, som eksempelvis en direktør eller et bestyrelsesmedlem efter omstændighederne kan pådrage sig i forbindelse med varetagelsen af sit hverv.

Efter selskabslovens § 361 er et medlem af ledelsen, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, forpligtet til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.

At en virksomhed har lidt et tab, eller at en beslutning efterfølgende viser sig at have været dårlig, betyder dog ikke i sig selv, at ledelsen er erstatningsansvarlig. Virksomhedsdrift indebærer risiko, og ledelsen skal have mulighed for at træffe forretningsmæssige beslutninger uden automatisk at blive personligt ansvarlig, hvis resultatet bliver anderledes end forventet.

Et ansvar kræver en konkret juridisk vurdering af blandt andet ledelsens handling eller undladelse, det foreliggende beslutningsgrundlag, om der er handlet ansvarspådragende, hvilket tab der er lidt, og om der er den nødvendige sammenhæng mellem den ansvarspådragende adfærd og tabet.

Hvornår kan en direktør blive personligt ansvarlig?

En direktør varetager den daglige ledelse af selskabet og har en række selvstændige pligter efter selskabsloven. Et direktøransvar kan derfor blive relevant, hvis direktøren tilsidesætter sine pligter på en måde, der påfører selskabet eller andre et tab.

Det kan eksempelvis være relevant at undersøge et muligt ansvar, hvis der er foretaget uforsvarlige dispositioner med selskabets midler, indgået aftaler på et utilstrækkeligt grundlag, undladt at reagere på alvorlige økonomiske problemer eller fortsat drift på et tidspunkt, hvor ledelsen burde have handlet anderledes.

Det afgørende er ikke direktørens titel, men den konkrete adfærd. Om en direktør kan ifalde ansvar, beror derfor altid på en vurdering af de faktiske omstændigheder og de pligter, der gjaldt i situationen.

Læs mere om direktørens rolle og den almindelige kompetencefordeling på vores side om generalforsamling og selskabsledelse.

Hvornår kan et bestyrelsesmedlem blive personligt ansvarligt?

Et bestyrelsesmedlem har et selvstændigt ansvar for at varetage sit hverv forsvarligt. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse og skal blandt andet føre tilsyn med direktionen, sikre en forsvarlig organisation og løbende forholde sig til selskabets økonomiske situation.

Et bestyrelsesmedlem kan derfor ikke nødvendigvis undgå ansvar ved blot at henvise til, at direktionen stod for den daglige drift. Hvis bestyrelsen får oplysninger, der giver anledning til bekymring, skal den forholde sig til dem og om nødvendigt reagere.

Det betyder omvendt heller ikke, at alle bestyrelsesmedlemmer automatisk bliver ansvarlige, fordi bestyrelsen har truffet en beslutning, der senere fører til tab. Ansvar vurderes konkret, og det enkelte medlems handlinger, viden, deltagelse og reaktion kan få betydning.

Hvilke pligter har selskabets ledelse?

Ledelsens konkrete pligter afhænger blandt andet af selskabets ledelsesstruktur og af, om personen er direktør eller bestyrelsesmedlem. Selskabsloven stiller imidlertid en række grundlæggende krav til ledelsen.

Ledelsen skal blandt andet sikre, at selskabets organisation og økonomiske forhold håndteres forsvarligt. I en struktur med bestyrelse og direktion skal bestyrelsen føre tilsyn med direktionen og påse blandt andet regnskabsaflæggelse, risikostyring, rapportering og selskabets kapitalberedskab, mens direktionen varetager den daglige ledelse og blandt andet skal sikre, at bogføringen sker efter lovgivningen, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Et centralt princip er, at ledelsen løbende skal sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Det indebærer blandt andet, at selskabet skal have tilstrækkelig likviditet til at kunne opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Ledelsesansvar handler derfor ofte ikke om én dramatisk beslutning, men om, hvorvidt ledelsen løbende har fulgt virksomhedens situation, skaffet sig den nødvendige information og reageret, når udviklingen krævede det.

Ledelsesansvar ved økonomiske problemer og fortsat drift

Spørgsmålet om ledelsesansvar bliver særligt aktuelt, når virksomheden får økonomiske problemer. En virksomhed behøver ikke lukke, blot fordi økonomien midlertidigt er vanskelig, og ledelsen har som udgangspunkt mulighed for at forsøge at vende udviklingen. Men jo mere alvorlig situationen bliver, desto vigtigere bliver det, at ledelsen løbende vurderer, om fortsat drift er forsvarlig.

Der findes ikke én bestemt økonomisk grænse eller dato, der automatisk afgør, hvornår fortsat drift bliver ansvarspådragende. Vurderingen afhænger blandt andet af selskabets likviditet, forventede indtægter, finansieringsmuligheder, kreditorernes position og realismen i de planer, der skal genoprette økonomien.

Ledelsen bør derfor kunne dokumentere, hvilket grundlag den har handlet på. Opdaterede likviditetsbudgetter, økonomiske rapporteringer, finansieringsmuligheder og realistiske prognoser kan være centrale for at vurdere, om der fortsat var et forsvarligt grundlag for driften.

Kan ledelsen blive ansvarlig over for selskabets kreditorer?

Ja, det kan efter omstændighederne være muligt. Selskabslovens erstatningsregel omfatter ikke alene skade påført selskabet, men også skade påført kapitalejere eller tredjemand.

Det betyder dog ikke, at en kreditor automatisk kan rette sit krav mod direktøren, blot fordi selskabet ikke kan betale sin gæld. Udgangspunktet for et ApS eller A/S er netop, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed.

Personligt ansvar kræver et selvstændigt grundlag. I praksis kan spørgsmålet blandt andet opstå, hvis en kreditor har lidt et tab som følge af ansvarspådragende handlinger eller undladelser fra ledelsens side. Vurderingen vil altid afhænge af de konkrete omstændigheder.

Kapitaltab og ledelsens pligter

Kapitaltab og insolvens er ikke det samme, men et væsentligt kapitaltab kan være et vigtigt signal om, at ledelsen skal reagere.

Hvis det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal ledelsen efter selskabslovens regler sikre, at der afholdes generalforsamling senest seks måneder efter konstateringen. Hvis det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal ledelsen sikre, at der afholdes generalforsamling senest seks måneder efter konstateringen. Ledelsen skal på generalforsamlingen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag om de foranstaltninger, der bør træffes.

Overholdelse af kapitaltabsreglen er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at sikre, at ledelsen handler forsvarligt. Hvis selskabet eksempelvis får alvorlige likviditetsproblemer, skal ledelsen forholde sig til dem, selv om fristen for en kapitaltabsgeneralforsamling ikke er udløbet.

Læs mere om processen på vores side om generalforsamling og selskabsledelse.

Kapitaltab og insolvens er ikke det samme

Et selskab er ikke nødvendigvis insolvent, fordi egenkapitalen er negativ eller en stor del af selskabskapitalen er tabt. Insolvens handler overordnet om, hvorvidt selskabet kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages kun at være forbigående.

Omvendt kan et selskab få alvorlige likviditetsproblemer, selv om egenkapitalen på papiret fortsat er positiv.

For ledelsen er det derfor afgørende ikke kun at følge balancen, men også likviditeten og selskabets faktiske mulighed for at betale sine forpligtelser. Hvis selskabet nærmer sig insolvens, bliver dokumentation og løbende vurdering af grundlaget for fortsat drift særligt vigtig.

Hvilke situationer kan give anledning til ledelsesansvar?

Der findes ikke en udtømmende liste over handlinger, der medfører ledelsesansvar. Vurderingen er konkret. Der er dog en række situationer, hvor spørgsmålet ofte bliver relevant, eksempelvis hvis ledelsen:

fortsætter driften, selv om der ikke længere er et forsvarligt grundlag herfor,
undlader at reagere på alvorlige økonomiske problemer,
disponerer over selskabets midler på uforsvarlig eller ulovlig måde,
tilsidesætter væsentlige selskabsretlige pligter,
træffer væsentlige beslutninger uden et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag,
undlader relevant kontrol eller tilsyn, eller
handler i en interessekonflikt på en måde, der påfører selskabet eller andre et tab.

At en af disse situationer foreligger, betyder ikke automatisk, at der er et erstatningsansvar. Der skal fortsat foretages en konkret vurdering af blandt andet ansvarsgrundlag, tab og årsagssammenhæng.

Kan man blive ansvarlig for ikke at handle?

Ja. Ledelsesansvar kan ikke kun udspringe af noget, ledelsen aktivt har gjort. En undladelse kan også være ansvarspådragende.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis bestyrelsen har fået klare oplysninger om alvorlige problemer, men undlader at undersøge dem, eller hvis direktionen ikke reagerer på en økonomisk udvikling, der kræver handling.

Derfor er det ikke altid tilstrækkeligt for et bestyrelsesmedlem at sige: “Jeg stemte ikke for beslutningen.” Spørgsmålet kan også være, om medlemmet burde have reageret, indhentet yderligere oplysninger eller taget andre skridt.

Har alle bestyrelsesmedlemmer det samme ansvar?

Et bestyrelsesansvar vurderes som udgangspunkt individuelt. At et krav rejses mod hele bestyrelsen betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle medlemmer ender med at blive ansvarlige på samme måde.

Ved vurderingen kan det blandt andet have betydning, hvilke oplysninger det enkelte medlem havde, hvordan medlemmet forholdt sig til dem, og hvilken rolle medlemmet havde i den konkrete beslutningsproces.

Bestyrelsesarbejde er samtidig et kollektivt arbejde, og et medlem kan ikke uden videre overlade ansvaret for centrale bestyrelsesopgaver til de øvrige medlemmer. Det enkelte medlem har en selvstændig pligt til at varetage sit hverv forsvarligt.

Hvad hvis jeg var imod bestyrelsens beslutning?

Hvis et bestyrelsesmedlem er uenig i en beslutning, kan det være vigtigt, at uenigheden fremgår korrekt af bestyrelsesprotokollen. Et tilstedeværende ledelsesmedlem, der ikke er enig i en beslutning, har efter selskabsloven ret til at få sin mening indført i protokollen.

En protokolleret dissens er dog ikke en automatisk ansvarsfritagelse. Det afgørende vil fortsat være den konkrete situation og det enkelte ledelsesmedlems handlinger og undladelser.

Dokumentationen kan ikke desto mindre få væsentlig betydning for en senere vurdering af, hvad medlemmet faktisk mente og gjorde på tidspunktet for beslutningen.

Betydningen af et godt beslutningsgrundlag

Ledelsen skal ofte træffe beslutninger under usikkerhed. Det gælder eksempelvis ved investeringer, finansiering, større kontrakter, virksomhedsoverdragelser og økonomiske problemer. At resultatet senere bliver dårligt, gør ikke i sig selv beslutningen ansvarspådragende.

Det har imidlertid stor betydning, om ledelsen traf beslutningen på et forsvarligt og tilstrækkeligt oplyst grundlag. Relevant økonomisk information, risikovurderinger, juridisk rådgivning og andre faglige vurderinger kan derfor være vigtige både for kvaliteten af beslutningen og for den efterfølgende dokumentation af processen.

Bestyrelses- og direktionsprotokoller bør i relevante situationer afspejle de centrale overvejelser og beslutninger. Dokumentationen skal ikke produceres for at “skrive sig ud af et ansvar”, men for at understøtte en reel og forsvarlig beslutningsproces.

Kan ledelsen stole på rådgivere?

Ledelsen kan og bør søge relevant professionel rådgivning, når selskabets forhold kræver det. Det kan eksempelvis være rådgivning fra advokat, revisor, finansielle rådgivere eller andre specialister.

At en ekstern rådgiver har været involveret, fritager dog ikke automatisk ledelsen for dens egne pligter. Ledelsen skal fortsat forholde sig til det materiale og de anbefalinger, den modtager, og træffe sine egne beslutninger.

Omvendt kan det have betydning for ansvarsvurderingen, at ledelsen har identificeret et vanskeligt spørgsmål, indhentet relevant specialistviden og handlet på et sagligt og oplyst grundlag.

Ledelsesansvar ved ulovlige udlodninger og dispositioner

Ledelsen skal sikre, at dispositioner med selskabets midler sker inden for selskabslovens rammer. Det gælder blandt andet ved udlodning af udbytte og andre overførsler af værdier fra selskabet.

Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet formelt har frie reserver, hvis en udlodning konkret vil være uforsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation og kapitalberedskab. Ledelsen skal også efter en udlodning sikre, at selskabets økonomiske situation er forsvarlig.

Hvis værdier overføres i strid med reglerne, kan der opstå spørgsmål om tilbagebetaling og efter omstændighederne også ansvar for de personer, der har medvirket til dispositionen.

Ledelsesansvar i koncerner og holdingstrukturer

Et holdingselskab og et driftsselskab er selvstændige juridiske enheder. Ledelsen i det enkelte selskab skal derfor forholde sig til det konkrete selskabs interesser og økonomiske situation, selv om selskabet indgår i en samlet koncern.

Det kan få betydning ved eksempelvis koncerninterne lån, sikkerhedsstillelser, overførsler af værdier eller andre dispositioner mellem selskaberne. At en disposition er fordelagtig for koncernen som helhed, er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, hvis den samtidig er uforsvarlig eller ulovlig for det konkrete selskab.

Har virksomheden en holdingstruktur, kan du læse mere om de selskabsretlige overvejelser på vores side om holdingselskab og ejerstruktur.

Ledelsesansvar ved køb og salg af virksomheder

Direktion og bestyrelse kan også stå over for væsentlige beslutninger i forbindelse med køb eller salg af en virksomhed. Det kan være beslutninger om værdiansættelse, finansiering, garantier, due diligence eller vilkårene i selve transaktionen.

Også her er udgangspunktet, at en forretningsmæssig beslutning ikke bliver ansvarspådragende alene, fordi resultatet efterfølgende bliver dårligere end forventet. Men jo større og mere risikofyldt dispositionen er, desto vigtigere vil et relevant beslutningsgrundlag typisk være.

Ved større transaktioner bør kompetencefordelingen mellem direktion, bestyrelse og eventuelt generalforsamling samtidig afklares. Læs mere om vores rådgivning ved køb og salg af virksomhed.

Hvad betyder en ledelsesansvarsforsikring?

En ledelsesansvarsforsikring – ofte omtalt som en D&O-forsikring – kan efter sine konkrete vilkår dække visse krav, der rejses mod direktører eller bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deres ledelseshverv.

En forsikring betyder ikke, at ledelsesmedlemmet ikke kan ifalde ansvar. Den handler om den økonomiske dækning af et krav og eventuelle omkostninger inden for forsikringens dækningsområde.

Dækning, undtagelser, selvrisiko, anmeldelsesfrister og øvrige vilkår varierer mellem forsikringer. Hvis der opstår en situation, som kan udvikle sig til et ansvarskrav, bør forsikringsvilkårene derfor undersøges tidligt, og et muligt krav anmeldes i overensstemmelse med policens betingelser.

Hvem kan rejse et krav om ledelsesansvar?

Et krav kan afhængigt af omstændighederne blandt andet vedrøre tab, som er påført selskabet, en kapitalejer eller tredjemand. Hvem der kan gøre et konkret krav gældende, afhænger af, hvem der har lidt det relevante tab og grundlaget for kravet.

Hvis selskabet går konkurs, kan spørgsmålet om ledelsens dispositioner også blive undersøgt som led i behandlingen af konkursboet. Her kan kurator blandt andet gennemgå de dispositioner, der er foretaget op til konkursen, og vurdere, om der er grundlag for krav.

At virksomheden går konkurs betyder dog ikke i sig selv, at ledelsen har handlet ansvarspådragende. Konkurs kan skyldes mange forhold, og et personligt ansvar kræver fortsat et selvstændigt juridisk grundlag.

Hvordan vurderes et krav om ledelsesansvar?

Et krav om ledelsesansvar kræver en konkret vurdering af hele forløbet. Det er sjældent tilstrækkeligt alene at se på den beslutning, der umiddelbart førte til tabet.

Det vil typisk være relevant at undersøge, hvilke oplysninger ledelsen havde på det pågældende tidspunkt, hvilke alternativer der forelå, om der blev indhentet rådgivning, hvordan selskabets økonomi udviklede sig, hvilke beslutninger der blev truffet, og hvordan disse blev dokumenteret.

Derudover skal de almindelige betingelser for erstatningsansvar være opfyldt. Der skal blandt andet foreligge et ansvarsgrundlag, et økonomisk tab og den nødvendige årsagssammenhæng mellem den ansvarspådragende handling eller undladelse og tabet.

Det er derfor vigtigt ikke at bedømme ledelsens handlinger alene med den viden, man har, efter at forløbet er gået galt.

Sådan kan ledelsen mindske risikoen for personligt ansvar

Ledelsesansvar kan ikke håndteres med en enkelt standardprocedure. En af de vigtigste former for risikostyring er en velfungerende ledelsesproces, hvor bestyrelse og direktion faktisk følger virksomhedens udvikling og reagerer på problemer.

I praksis vil det ofte være relevant at sikre løbende og retvisende økonomisk rapportering, et realistisk likviditetsberedskab, tydelig kompetencefordeling, ordentlig dokumentation af væsentlige beslutninger og tidlig håndtering af problemer. Ved beslutninger med væsentlige juridiske, økonomiske eller skattemæssige konsekvenser kan det desuden være nødvendigt at inddrage relevante rådgivere.

Det afgørende er ikke at skabe mest mulig dokumentation. Det er at sikre, at ledelsen faktisk har det nødvendige grundlag for at træffe forsvarlige beslutninger.

Sådan hjælper ØENS i sager om ledelsesansvar

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi både forebyggende og i konkrete tvister om ledelsesansvar. Vi kan hjælpe direktører og bestyrelsesmedlemmer med at vurdere deres pligter, handlemuligheder og risiko, når virksomheden står over for økonomiske problemer eller en vanskelig beslutning. Vi kan også gennemgå beslutningsgrundlag, selskabsdokumenter og relevante forløb, når der allerede er opstået spørgsmål om et muligt ansvar.

Hvis der rejses et konkret krav, hjælper vi med at vurdere grundlaget for kravet, det dokumenterede tab, årsagssammenhængen og ledelsesmedlemmets konkrete handlinger og undladelser. Når sagen udvikler sig til en egentlig tvist, kan rådgivningen kombineres med vores erfaring inden for retssager og tvister.

Ledelsesansvar er et område, hvor tidspunktet for rådgivningen kan have stor betydning. Hvis virksomheden allerede befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, kan det være væsentligt at få vurderet handlemulighederne, mens ledelsen stadig kan påvirke forløbet.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Ofte stillede spørgsmål om ledelsesansvar

Hvad er ledelsesansvar?

Ledelsesansvar er det personlige erstatningsansvar, som et medlem af selskabets ledelse efter omstændighederne kan pådrage sig under udførelsen af sit hverv. Efter selskabslovens § 361 kan et ledelsesmedlem blive erstatningsansvarligt for skade, som vedkommende forsætligt eller uagtsomt har påført selskabet, kapitalejere eller tredjemand.

Hæfter en direktør personligt for selskabets gæld?

Ikke automatisk. Udgangspunktet er, at selskabet selv hæfter for sine forpligtelser. En direktør kan dog efter omstændighederne blive personligt ansvarlig, hvis der foreligger et selvstændigt ansvarsgrundlag. En direktør kan desuden have påtaget sig personlig hæftelse, eksempelvis gennem en kaution.

Kan et bestyrelsesmedlem blive personligt ansvarligt?

Ja. Et bestyrelsesmedlem kan efter omstændighederne blive personligt erstatningsansvarligt, hvis medlemmet forsætligt eller uagtsomt tilsidesætter sine pligter og derved påfører selskabet eller andre et tab.

Bliver hele bestyrelsen ansvarlig, hvis én begår en fejl?

Ikke nødvendigvis. Det enkelte bestyrelsesmedlems ansvar skal vurderes konkret. Flere ledelsesmedlemmer kan imidlertid være ansvarlige for det samme tab, hvis betingelserne for ansvar er opfyldt for dem.

Kan jeg blive ansvarlig, selv om jeg ikke stemte for beslutningen?

Det afhænger af omstændighederne. Hvis du er uenig i en bestyrelsesbeslutning, kan du få din mening indført i protokollen. En dissens fritager dog ikke automatisk for ansvar, hvis du efter omstændighederne havde pligt til at foretage dig yderligere.

Er negativ egenkapital det samme som insolvens?

Nej. Negativ egenkapital er et regnskabsmæssigt forhold, mens insolvens overordnet vedrører selskabets manglende evne til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden kun er forbigående.

Hvornår skal ledelsen reagere på kapitaltab?

Hvis selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal ledelsen sikre, at der afholdes generalforsamling senest seks måneder efter konstateringen.

Er en dårlig forretningsbeslutning nok til ledelsesansvar?

Nej. At en investering eller anden forretningsmæssig beslutning medfører et tab, betyder ikke i sig selv, at ledelsen er ansvarlig. Der skal være grundlag for at fastslå, at ledelsen har handlet ansvarspådragende, og de øvrige erstatningsbetingelser skal være opfyldt.

Kan ledelsen blive ansvarlig for at fortsætte driften?

Ja, efter omstændighederne. Fortsat drift kan blive et ansvarsspørgsmål, hvis virksomheden drives videre på et tidspunkt, hvor der ikke længere er et forsvarligt grundlag herfor, og dette medfører et relevant tab. Der findes ikke én automatisk grænse, og vurderingen er konkret.

Kan ledelsen blive ansvarlig for ikke at reagere?

Ja. En ansvarspådragende adfærd kan også bestå i en undladelse. Det kan eksempelvis være relevant, hvis ledelsen har haft oplysninger om alvorlige problemer, men ikke har foretaget de undersøgelser eller handlinger, situationen krævede.

Fritager rådgivning fra en advokat eller revisor ledelsen for ansvar?

Nej, ikke automatisk. Ledelsen har fortsat sine egne pligter. Relevant professionel rådgivning kan imidlertid være en vigtig del af et forsvarligt beslutningsgrundlag og kan indgå i den konkrete vurdering af ledelsens handlinger.

Dækker en ledelsesansvarsforsikring alle krav?

Nej. Dækningen afhænger af den konkrete forsikringspolice og dens undtagelser, betingelser og dækningssummer. Et muligt krav bør derfor vurderes op imod den konkrete forsikring.

Hvad gør jeg, hvis der er rejst et krav mod mig som direktør eller bestyrelsesmedlem?

Det er en god idé at søge juridisk rådgivning tidligt og sikre relevant dokumentation fra forløbet. Hvis du er omfattet af en ledelsesansvarsforsikring, bør det samtidig undersøges, om kravet eller omstændighederne skal anmeldes til forsikringsselskabet.

Få vurderet risikoen, før situationen udvikler sig

Spørgsmålet om ledelsesansvar opstår ofte, når noget allerede er gået galt. Men rådgivning kan være mindst lige så værdifuld, før en vanskelig beslutning bliver truffet.
Hvis virksomheden er økonomisk presset, en væsentlig disposition skal gennemføres, eller bestyrelsen er i tvivl om, hvordan den bør reagere, kan en tidlig juridisk vurdering skabe klarhed over både handlemuligheder og risici. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at vurdere situationen og forklare, hvad ledelsen bør være opmærksom på – uden unødigt advokatsprog.
Vi har kontor på Amager i København og rådgiver direktører, bestyrelsesmedlemmer, virksomheder og kapitalejere i hele Danmark. Kontakt en advokat om ledelsesansvar →