
Compliance for advokater og tilsyn fra Advokatsamfundet – overblik og hjælp i praksis
Advokatsamfundet fører efter retsplejelovens § 143 tilsyn med alle danske advokater og advokatvirksomheder for at sikre efterlevelse af god advokatskik, korrekt håndtering af klientkonti og de omfattende pligter efter hvidvaskloven.
Compliance for advokater er i dag et centralt fokusområde, når Advokatsamfundet fører tilsyn, uanset om tilsynet er skriftligt, online via videokonference eller on-site med virksomhedsbesøg. Omfanget tilpasses jeres risikoprofil og kan spænde fra et standardtilsyn til risikobaserede, temabaserede eller hvidvaskspecifikke indsatser. Vores rolle er at give jer ro, overblik og en smidig proces – fra første brev til endelig opfølgning. For mange advokater opleves et tilsyn som komplekst og tidskrævende – især hvis man ikke tidligere har været igennem processen. Hvis I netop er blevet udtaget til tilsyn fra Advokatsamfundet, er det vigtigt at forstå både baggrunden for udtagelsen og det videre forløb.
Vi hjælper advokater og advokatvirksomheder sikkert igennem hele forløbet – fra forberedelse og selve tilsynsbesøget til opfølgning og eventuelle bemærkninger efterfølgende. På den måde sikrer I jer, at I går sikkert igennem tilsynet og er forberedt på de spørgsmål, vurderinger, undersøgelser og lignende, som Advokatsamfundet vil gennemgå.
Formålet er ikke at ”finde fejl”, men at sikre korrekt drift og beskytte klienterne. Det ændrer dog ikke ved, at et tilsyn kan få alvorlige konsekvenser, hvis der konstateres mangler eller regelbrud. Derfor er det afgørende at være godt forberedt – og her hjælper vores specialist på området.
Forberedelse før tilsynsbesøg
God forberedelse er nøglen til et trygt og overskueligt tilsynsbesøg. Advokatsamfundet vil typisk se på områder som:
- Klientkonto og interne kontroller.
- Opdrags- og prisoplysninger: tydelig information, aftalegrundlag, advokatansvarsforsikring og retshjælpsoplysninger.
- Hvidvask-compliance:
- §§ 7-8 (helhedsrisikovurdering, politikker og forretningsgange)
- § 11 (kundekendskabsprocedurer)
- § 13 (løbende overvågning)
- § 24 (uddannelse og instruktion).
- Screenings- og sanktionsprocedurer: PEP- og sanktionslister, re-screening og dokumentationsspor.
- Efteruddannelse og kompetence: plan, gennemførte timer og dokumentation.
- Erklærings- og oplysningspligter: årlige tilsynserklæringer og rettidig indsendelse.
Vi hjælper med at gennemgå eller udarbejde jeres dokumentation, identificere eventuelle mangler og sikre, at materialet er klart, opdateret og let at fremlægge. En struktureret forberedelse mindsker risikoen for bemærkninger og efterfølgende sager.
Udtaget til tilsynsbesøg
Bliver I udtaget til tilsyn, modtager I besked fra Advokatsamfundet med information om form, tidspunkt og omfang. Udvælgelsen sker typisk stikprøvevis, men kan også være risikobaseret eller følge af tidligere bemærkninger. Det er vigtigt at reagere korrekt og rettidigt.
Vi hjælper med at forstå, hvad udtagelsen betyder, hvilke oplysninger der skal indsendes, og hvordan kommunikationen med Advokatsamfundet bør håndteres fra start.
Sådan forløber et tilsynsbesøg typisk i praksis
Selve tilsynsbesøget består som regel af:
- gennemgang af fremsendt materiale
- interview med ansvarlige advokater i samråd med os som compliance
- stikprøver af sager og bogføring
- vurdering af interne procedurer
Tilsynet kan foregå fysisk eller digitalt. Stemningen er typisk saglig og professionel, men det er vigtigt at svare korrekt, skarpt og præcist. Vi kan forberede jer på spørgsmålene, deltage som rådgiver og sikre, at dialogen forløber struktureret og trygt – eller varetage hele tilsynsbesøget for jer.
Opfølgning efter tilsynet
Efter tilsynet modtager I en tilsynsrapport med eventuelle bemærkninger eller påbud. Mange af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med opfølgning, hænger direkte sammen med den situation, hvor man er udtaget til tilsyn og skal forholde sig til Advokatsamfundets vurderinger
Det er afgørende at tage denne del alvorligt, da manglende eller utilstrækkelig opfølgning kan føre til yderligere reaktioner og sanktioner.
Vi hjælper med at analysere rapporten, udarbejde svar til Advokatsamfundet og sikre, at nødvendige ændringer implementeres korrekt og dokumenteres.
Årlig tilsynserklæring
Alle advokater skal årligt indsende en tilsynserklæring til Advokatsamfundet. Erklæringen bekræfter, at reglerne overholdes – herunder regler om klientmidler, forsikring og hvidvask. Fejl eller mangler i erklæringen kan føre til kontrol eller tilsyn. Vi bistår med gennemgang af grundlaget for erklæringen og sikrer, at den udfyldes korrekt og på et oplyst grundlag.
Hvad kan vi hjælpe med?
Vi tilbyder praktisk og målrettet rådgivning til advokater og advokatvirksomheder, herunder:
- forberedelse til tilsynsbesøg
- gennemgang af compliance og interne procedurer
- opdatering og udarbejdelse af manglende eller mangelfulde procedurer
- bistand under selve tilsynet
- håndtering af dialogen med Advokatsamfundet
- håndtering af tilsynsrapporter og opfølgning
- rådgivning om tilsynserklæringer og løbende compliance
Vi sikrer compliance for advokater og advokatvirksomheder
Vores mål er at skabe overblik, reducere risiko og sikre, at I kan fokusere på jeres kerneforretning – også når Advokatsamfundet kigger med. Vi kombinerer praktisk erfaring fra tilsyn med dyb juridisk indsigt i god advokatskik, klientkontoregler og hvidvasklovens krav.
Det betyder, at vi kan omsætte formalia til robuste og enkle arbejdsgange, der holder i tilsynet – og i hverdagen. Vores rådgivning kan skræddersys som en enkeltstående gennemgang, løbende sparring eller et fuldt compliance-setup – alt efter jeres behov og tilsynets karakter.
Har du fået brev om tilsyn, eller vil du sikre, at jeres praksis er opdateret og veldokumenteret, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse. Vi hjælper jer sikkert igennem – effektivt, transparent og med ro i processen.









