Ejerkonflikter – når virksomhedens ejere ikke længere kan blive enige

Uenighed mellem virksomhedens ejere er ikke nødvendigvis et problem.

Ejerne kan have forskellige syn på strategi, investeringer, udbytte eller den daglige drift og stadig drive en sund virksomhed sammen.

Men når uenigheden begynder at blokere beslutninger, påvirke driften eller udvikle sig til mistillid mellem ejerne, kan konflikten få både juridiske og økonomiske konsekvenser. En ejerkonflikt kan handle om meget forskelligt: En ejer arbejder mere end den anden. En medejer ønsker at sælge, mens den anden vil fortsætte. Ejerne er uenige om, hvorvidt overskuddet skal udloddes eller geninvesteres. En majoritet træffer beslutninger, som minoriteten mener stiller den urimeligt. Eller et 50/50-ejet selskab er endt i en situation, hvor ingen længere kan træffe de nødvendige beslutninger.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomhedsejere om ejerkonflikter og uenighed mellem kapitalejere. Vi hjælper med at skabe overblik over selskabsloven, vedtægterne, ejeraftalen og de beslutninger, der allerede er truffet, og med at finde en vej videre – gennem forhandling, en ændring af ejerforholdene eller, når det er nødvendigt, en egentlig juridisk tvist. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om en ejerkonflikt →

Hvad er en ejerkonflikt?

En ejerkonflikt opstår, når uenighed mellem virksomhedens ejere ikke længere kan håndteres gennem den almindelige beslutningsproces. Konflikten kan vedrøre ejerrollen, men den kan også være tæt forbundet med, at ejerne samtidig er direktører, bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere. Derfor er det vigtigt først at skelne mellem de forskellige juridiske roller.

At en person er kapitalejer giver bestemte ejerrettigheder. En direktør eller et bestyrelsesmedlem har derimod selvstændige pligter som medlem af selskabets ledelse, mens en medarbejders rettigheder og forpligtelser følger af ansættelsesforholdet.

En konflikt bliver derfor hurtigt mere kompleks, hvis to ejere eksempelvis både ejer 50 procent hver, begge sidder i ledelsen og begge arbejder i virksomheden. Læs mere om kompetencefordelingen på vores side om generalforsamling og selskabsledelse.

Hvorfor opstår konflikter mellem virksomhedens ejere?

Mange ejerkonflikter starter ikke med jura. De starter med forskellige forventninger. Den ene ejer mener måske, at virksomhedens overskud skal investeres i vækst, mens den anden ønsker udbytte. Den ene arbejder 60 timer om ugen, mens den anden har trukket sig fra den daglige drift. En ny investor ønskes velkommen af nogle ejere og afvist af andre. Eller ejerne har ganske enkelt forskellige mål med virksomheden efter flere års samarbejde.

Typiske konfliktpunkter er blandt andet arbejdsindsats og aflønning, finansiering og kapitalbehov, strategi, udbytte, ledelse, adgang til information, beslutningskompetence, transaktioner med ejerne eller deres nærtstående, salg af kapitalandele, værdiansættelse og tidspunktet for exit.

Når konflikten først er opstået, er det afgørende spørgsmål ikke alene, hvem der “har ret”. Det er også, hvilke rettigheder og mekanismer der faktisk følger af selskabsloven, vedtægterne og en eventuel ejeraftale.

Hvad skal man gøre først, når en ejerkonflikt opstår?

Det første skridt bør være at få dokumenterne og den faktiske situation på plads, før konflikten eskalerer yderligere.

Det betyder typisk, at ejeraftale, vedtægter, ejerbog, relevante generalforsamlings- og bestyrelsesreferater samt eventuelle direktør- eller ansættelsesaftaler gennemgås. Samtidig bør det afklares, hvilke beslutninger der allerede er truffet, hvilke frister der løber, og om der er planlagt generalforsamling, kapitalforhøjelse, salg eller andre dispositioner, som kan ændre parternes position.

Hvis konflikten vedrører en konkret generalforsamlingsbeslutning, kan der være grund til at reagere hurtigt. Efter selskabslovens § 109 kan en kapitalejer eller et ledelsesmedlem anlægge sag om en generalforsamlingsbeslutning, der ikke er blevet til på lovlig måde eller strider mod selskabsloven eller vedtægterne. Hovedreglen er, at sagen skal anlægges senest tre måneder efter beslutningen, dog med visse lovbestemte undtagelser. Det er derfor ikke altid hensigtsmæssigt at lade konflikten ligge i flere måneder i håb om, at den forsvinder af sig selv.

Hvad betyder ejeraftalen i en ejerkonflikt?

Ejeraftalen er ofte et af de første dokumenter, vi ser på. En god ejeraftale kan blandt andet regulere beslutninger, arbejdsforpligtelser, finansiering, forkøbsret, salg, tag-along, drag-along, good/bad leaver, værdiansættelse, misligholdelse, deadlock og exit. Men det er vigtigt at forstå ejeraftalens juridiske position. Efter selskabslovens § 82 er en ejeraftale ikke bindende for selskabet eller for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Hvis en ejer stemmer i strid med ejeraftalen, kan den selskabsretlige beslutning derfor godt være gyldig, mens ejeren samtidig har misligholdt aftalen over for de øvrige parter.

I en konflikt skal man derfor ofte analysere to forskellige spørgsmål: Er selskabsbeslutningen gyldig? Og har en ejer samtidig brudt ejeraftalen?

Læs vores samlede guide om ejeraftaler.

Hvad hvis der ikke findes en ejeraftale?

En virksomhed kan godt have flere ejere uden en ejeraftale. Der er ikke et generelt lovkrav om, at ejerne skal indgå én. Men hvis konflikten opstår uden en ejeraftale, mangler ejerne ofte de særlige mekanismer, de ellers kunne have aftalt på forhånd. Der kan eksempelvis mangle regler om, hvem der kan kræve et salg, hvordan kapitalandelene skal værdiansættes, eller hvad der skal ske ved en 50/50-deadlock.

I så fald bliver selskabsloven, vedtægterne og de øvrige konkrete aftaler endnu vigtigere. Det betyder dog ikke, at en ejer dermed frit kan tvinge den anden til at sælge. Udgangspunktet er, at ejerskabet består, indtil der findes et aftale- eller lovgrundlag for noget andet.

50/50-ejerskab og deadlock

En af de vanskeligste ejerkonflikter opstår i et selskab, der ejes 50/50. Hvis vedtægterne eller ejeraftalen kræver enighed om centrale beslutninger, kan selskabet ende i en deadlock, hvor ingen af ejerne har tilstrækkelig stemmemagt til at gennemføre den ønskede beslutning.

Der findes ikke en generel selskabsretlig regel, som automatisk løser enhver 50/50-deadlock. Hvis ejerne ikke på forhånd har aftalt en mekanisme, kan konflikten derfor blive vanskelig. En ejeraftale kan eksempelvis indeholde en proces med forhandling, eskalation, køb/salg-mekanisme eller anden exitmodel. Den konkrete mekanisme bør vurderes nøje, fordi nogle deadlock-klausuler i praksis kan få meget store økonomiske konsekvenser. Hvis aftalen ikke indeholder en løsning, må parterne ofte forsøge at forhandle sig frem til, at én ejer køber den anden ud, at ejerstrukturen ændres eller at hele virksomheden sælges.

Kan jeg tvinge min medejer til at sælge?

Ikke som en almindelig hovedregel. At to ejere er uvenner, eller at samarbejdet er gået i stå, giver ikke i sig selv den ene ejer en generel ret til at kræve den andens kapitalandele overdraget. En sådan ret kan dog følge af ejeraftalen eller vedtægterne, hvis der eksempelvis findes en relevant indløsnings-, misligholdelses- eller exitbestemmelse.

Selskabsloven indeholder desuden særlige regler for helt bestemte situationer. Hvis én kapitalejer ejer mere end ni tiendedele af både kapitalandelene og stemmerne, kan vedkommende efter § 70 kræve minoritetens kapitalandele indløst. Omvendt kan minoritetsejerne i den situation efter § 73 kræve sig indløst. Det er altså en særlig 90 %-regel – ikke en almindelig løsning på konflikter mellem eksempelvis to 50/50-ejere.

Kan retten tvinge en ejer til at sælge?

Selskabsloven indeholder en særlig og forholdsvis indgribende mulighed i alvorlige misbrugssituationer. Efter § 362 skal en kapitalejer erstatte tab, som vedkommende forsætligt eller groft uagtsomt har påført selskabet, andre kapitalejere eller tredjemand. Hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt, herunder at der er påført et tab og fare for fortsat misbrug, kan retten i bestemte situationer pålægge en skadevoldende kapitalejer at indløse den skadelidende ejers kapitalandele eller at sælge sine egne kapitalandele til de øvrige kapitalejere eller selskabet.

Det er en særlig undtagelsesregel med væsentlige betingelser og bør ikke beskrives som en almindelig ret til at “smide en medejer ud”. I en konkret sag skal det derfor vurderes nøje, om adfærden og det dokumenterede tab overhovedet når det niveau, som bestemmelsen kræver.

Hvad hvis flertallet misbruger sin position?

At en ejer har flertallet af stemmerne betyder ikke, at flertallet frit kan træffe enhver beslutning. Efter selskabslovens § 108 må generalforsamlingen ikke træffe en beslutning, der åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. Ledelsen er underlagt en tilsvarende grundlæggende regel i § 127 og må heller ikke efterkomme en ugyldig generalforsamlingsbeslutning.

Bestemmelserne betyder ikke, at enhver beslutning, der er dårlig for en minoritet, er ulovlig. En flertalsejer kan have andre økonomiske eller strategiske interesser end minoriteten. Men der er selskabsretlige grænser for misbrug af flertalspositionen.

Hvis konflikten vedrører transaktioner, hvor en ejer eller et ledelsesmedlem begunstiger sig selv eller nærtstående på selskabets bekostning, bør både selskabsretten og et eventuelt ledelsesansvar vurderes.

Kan en generalforsamlingsbeslutning tilsidesættes?

Ja, hvis de juridiske betingelser er opfyldt. En kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan efter selskabslovens § 109 anlægge sag om en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller selskabets vedtægter. Hovedreglen er som nævnt, at sagen skal anlægges senest tre måneder efter beslutningen. Loven indeholder enkelte situationer, hvor denne frist ikke gælder.

Det kan eksempelvis være relevant at undersøge en beslutning, hvis indkaldelsen har været væsentligt mangelfuld, det nødvendige flertal ikke var til stede, eller beslutningen strider mod selskabsloven eller vedtægterne. At beslutningen strider mod en privat ejeraftale er derimod ikke i sig selv nok til at gøre generalforsamlingsbeslutningen selskabsretligt ugyldig.

Hvad hvis en medejer bryder ejeraftalen?

Konsekvenserne afhænger først og fremmest af ejeraftalens indhold og den konkrete misligholdelse. Aftalen kan eksempelvis indeholde bestemmelser om bod, erstatning, køberet, salgspligt eller andre misligholdelsesbeføjelser. Om en bestemt sanktion kan gøres gældende, kræver en konkret fortolkning af aftalen og de almindelige aftaleretlige regler.

Hvis ejeraftalen ikke selv indeholder en særlig sanktion, betyder det ikke nødvendigvis, at bruddet er uden konsekvens. Almindelige aftaleretlige misligholdelsesbeføjelser kan efter omstændighederne være relevante.

Derfor bør man ikke automatisk gå direkte fra “brud på ejeraftalen” til “du skal sælge dine anparter”. Først skal det undersøges, hvad parterne faktisk har aftalt.

Hvad hvis den ene ejer ikke arbejder nok?

Det er en meget almindelig konflikt i ejerledede virksomheder. Problemet opstår ofte, fordi ejerne ved stiftelsen har fordelt kapitalandelene, men ikke tilstrækkeligt præcist aftalt, hvilken arbejdsindsats der forventes af hver ejer. Ejerskab og arbejdsforpligtelse er ikke det samme. At en person ejer 50 procent af selskabet betyder ikke i sig selv, at personen automatisk har en bestemt arbejdsforpligtelse. Den kan i stedet følge af en ejeraftale, direktøraftale, ansættelsesaftale eller anden konkret aftale.

Hvis ejeraftalen indeholder good/bad leaver-regler eller en særlig mekanisme ved ophør af arbejdsindsatsen, kan de få betydning for kapitalandelene. Men virkningen afhænger af den konkrete formulering. Det er derfor vigtigt at adskille spørgsmålet om arbejde og løn fra spørgsmålet om ejerskab.

Hvad hvis en medejer stopper som direktør eller medarbejder?

At en ejer stopper i virksomhedens daglige drift betyder ikke automatisk, at vedkommende ophører med at være kapitalejer. En person kan godt eje kapitalandele uden samtidig at være direktør eller medarbejder. Hvis ejerne ønsker, at en persons kapitalandele skal sælges, når arbejdsforholdet ophører, skal der være et relevant juridisk grundlag for det, eksempelvis en bestemmelse i ejeraftalen.

Det er netop formålet med good/bad leaver-bestemmelser i mange ejeraftaler. Men deres konkrete virkninger, prisfastsættelse og udløsningsbetingelser kan være centrale konfliktpunkter.

Konflikt om løn, udbytte og penge i selskabet

Økonomi er en hyppig årsag til ejerkonflikter. En aktiv ejer kan eksempelvis ønske højere løn, mens en passiv ejer ønsker større udbytte. En ejer kan ønske, at virksomheden investerer alle midler i vækst, mens en anden har behov for løbende afkast.

Her skal man skelne mellem forskellige juridiske beslutninger. Løn eller direktørvederlag, udbytte og andre værdioverførsler følger ikke nødvendigvis de samme regler eller beslutningsprocesser.

Hvis der er mistanke om, at en ejer eller ledelsesperson bruger selskabets midler til at begunstige sig selv på andre ejeres eller selskabets bekostning, kan reglerne om utilbørlige dispositioner og eventuelt ledelses- eller kapitalejeransvar blive relevante.

Konflikt om kapitalforhøjelse og udvanding

En kapitalforhøjelse kan blive et alvorligt konfliktpunkt, hvis nogle ejere ønsker at tilføre ny kapital, mens andre ikke kan eller ønsker at deltage.

Ved en kontant kapitalforhøjelse har eksisterende kapitalejere som udgangspunkt en forholdsmæssig fortegningsret, men denne kan efter selskabslovens regler fraviges med det nødvendige flertal. Samtidig gælder de almindelige regler om blandt andet utilbørlige fordele og gyldige generalforsamlingsbeslutninger.

Det betyder, at en ejer ikke bør antage, at enhver udvanding er ulovlig. Omvendt bør en kapitalforhøjelse heller ikke bruges ukritisk som redskab i en ejerkonflikt. Læs mere om kapitalændringer, fortegningsret og udvanding.

Konflikt om salg af ejerandele og virksomhed

En konflikt bliver ofte tydelig, når én ejer ønsker at komme ud. Hvis ejeraftalen eller vedtægterne indeholder forkøbsret, tag-along, drag-along, køberet, indløsningsret eller andre exitmekanismer, skal de vurderes nøje. Hvis der ikke er en aftalt mekanisme, kan ejerne forsøge at forhandle et salg af den ene ejers kapitalandele. Her bliver værdiansættelsen ofte et nyt konfliktpunkt.

Parterne kan være uenige om både virksomhedens værdi og om, hvorvidt der skal anvendes minoritetsrabat, kontrolpræmie, historisk indtjening, forventet indtjening eller andre elementer i prisfastsættelsen. Hvis løsningen i stedet bliver et samlet salg af virksomheden, kan du læse mere om køb og salg af virksomhed.

Forkøbsret i en ejerkonflikt

Forkøbsret lyder enkelt: Før en ejer kan sælge til en ekstern køber, får de øvrige ejere mulighed for at købe. I praksis kan bestemmelsen imidlertid skabe konflikter om blandt andet, hvornår retten udløses, hvilken pris der gælder, om der foreligger et reelt tredjemandstilbud, og hvor hurtigt de øvrige ejere skal reagere.

Hvis forkøbsretten står i vedtægterne, indeholder selskabsloven særlige regler, herunder om frister og prisfastsættelse. Hvis vedtægterne ikke har et beregningsgrundlag for prisen, indeholder § 67 en mekanisme, hvor værdien ved uenighed kan fastsættes af en skønsmand udmeldt af retten. Forkøbsret i en ejeraftale skal derimod vurderes ud fra den konkrete aftale.

Kan flertallet ændre vedtægterne midt i en konflikt?

Et flertal kan efter omstændighederne ændre vedtægterne, hvis selskabslovens og de eksisterende vedtægters flertalskrav er opfyldt.

Men selskabsloven indeholder skærpede krav til bestemte indgribende ændringer. Almindelige vedtægtsændringer kræver som udgangspunkt to tredjedele, mens bestemte ændringer kræver ni tiendedele eller enstemmighed. Ved forringelse af en bestemt kapitalklasses retsstilling gælder der desuden en særlig klassebeskyttelse. Derudover gælder generalklausulen i § 108 om utilbørlige fordele.

Læs mere om vedtægter og vedtægtsændringer.

Ejerkonflikt i en holdingstruktur

Hvis ejerne ejer driftsselskabet gennem hver deres holdingselskab, ændrer det ikke i sig selv på konflikten mellem de bagvedliggende personer. Det kan dog have betydning for, hvem der formelt er kapitalejer og part i selskabsretlige beslutninger, og hvem der er part i en ejeraftale.

Hvis aftalen både indeholder forpligtelser for holdingselskaberne og personlige forpligtelser for de fysiske ejere, skal det vurderes præcist, hvem der er bundet af hvilke regler. Læs mere om holdingselskaber og ejerstruktur.

Forhandling eller retssag?

En ejerkonflikt behøver ikke ende i retten. Ofte kan den bedste løsning være en forhandlet ændring af ejerstrukturen, hvor én part køber den anden ud, virksomheden sælges, eller parterne aftaler nye spilleregler for samarbejdet. En forhandlet løsning giver typisk parterne større kontrol over pris, timing, fortrolighed og den fremtidige relation end en langvarig retssag.

Men der findes også situationer, hvor retslige skridt er nødvendige. Det kan eksempelvis være, hvis en generalforsamlingsbeslutning skal anfægtes inden en frist, hvis der foreligger alvorligt misbrug, eller hvis den anden part ikke vil efterleve sine aftaler.

Hvis konflikten udvikler sig til en egentlig sag, kan ØENS’ selskabsretlige rådgivning kombineres med vores erfaring med retssager og tvister.

Voldgift ved ejerkonflikter

Nogle ejeraftaler indeholder en voldgiftsklausul, hvor parterne har aftalt, at tvister skal afgøres ved voldgift frem for de almindelige domstole.

Hvis en sådan bestemmelse findes, kan den få afgørende betydning for, hvor og hvordan konflikten skal behandles.

Voldgift kan blandt andet være relevant, fordi processen typisk er fortrolig, men den konkrete aftale skal gennemgås, før man vælger strategi. Man bør derfor ikke indlede en retssag uden først at undersøge, om parterne allerede har aftalt en anden tvistløsningsmekanisme.

Dokumentation i en ejerkonflikt

Når samarbejdet går galt, bliver dokumentationen ofte langt vigtigere, end ejerne havde forestillet sig.

Ejeraftale og vedtægter er centrale, men også generalforsamlingsreferater, bestyrelsesprotokoller, mails, budgetter, aftaler om arbejdsindsats og dokumentation for konkrete beslutninger kan få betydning.

Hvis et bestyrelsesmedlem er uenig i en beslutning, kan det eksempelvis være vigtigt, om uenigheden er blevet indført i bestyrelsesprotokollen. Læs mere om dokumentation og ansvar på siden om ledelsesansvar.

Det er derfor ofte en dårlig idé at fortsætte en alvorlig ejerkonflikt gennem mundtlige aftaler og uklare beskeder. Jo mere væsentlig beslutningen er, desto vigtigere er det at kunne dokumentere, hvad der faktisk er sket.

Hvornår bør man kontakte en advokat?

Det kan betale sig at få rådgivning, før konflikten bliver irreversibel.

Det gælder især, hvis der er indkaldt til en generalforsamling med en omstridt beslutning, en kapitalforhøjelse risikerer at ændre ejerforholdene, en ejer forsøger at sælge sine kapitalandele, selskabets penge eller aktiver flyttes på en måde, som de øvrige ejere bestrider, eller hvis samarbejdet er så fastlåst, at driften begynder at lide under det.

Der er også situationer, hvor konkrete frister betyder, at man ikke bør vente. Ved anfægtelse af en generalforsamlingsbeslutning gælder som hovedregel den tidligere nævnte tre-månedersfrist efter selskabslovens § 109.

Tidlig rådgivning handler derfor ikke nødvendigvis om at eskalere konflikten. Det kan tværtimod være den bedste måde at afklare, hvad du faktisk har ret til, og hvor der er plads til en løsning.

Sådan hjælper ØENS ved ejerkonflikter

Hos ØENS Advokatfirma starter vi med at skabe overblik over både juraen og den faktiske konflikt. Vi gennemgår blandt andet ejerstruktur, vedtægter, ejeraftale og relevante beslutninger og vurderer, hvilke rettigheder og handlemuligheder der faktisk eksisterer.

Afhængigt af situationen kan vi bistå med forhandling mellem ejerne, fortolkning og håndhævelse af ejeraftaler, vurdering af generalforsamlingsbeslutninger, køb eller salg af kapitalandele, værdiansættelsesmekanismer, ændring af ejerstrukturen og krav som følge af misligholdelse eller selskabsretligt misbrug.

Når en forhandlet løsning ikke er mulig, hjælper vi med at vurdere næste juridiske skridt og kan sammen med vores specialister i retssager og tvister føre sagen videre.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om ejerkonflikter