Hvem ejer egentlig virksomheden?
Det spørgsmål kan have flere forskellige svar afhængigt af, om man ser på selskabets ejerbog, de registrerede legale ejere eller de personer, der efter reglerne skal identificeres som reelle ejere.
Begreberne bliver ofte blandet sammen, men de dækker ikke det samme. Ejerbogen er selskabets fortegnelse over samtlige kapitalejere. Registreringen af legale ejere vedrører personer eller juridiske enheder, der råder over mindst 5 procent af kapitalandelene eller stemmerettighederne efter reglerne herom. Reelle ejere er derimod altid fysiske personer, som i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden. Mere end 25 procent af ejerandelene eller stemmerettighederne er som udgangspunkt en indikation på reelt ejerskab, men vurderingen stopper ikke ved en bestemt procentgrænse. Kontrol kan også følge af andre rettigheder.
Korrekte ejeroplysninger er relevante gennem hele selskabets levetid. De skal være på plads ved stiftelsen og skal løbende opdateres, når kapitalandele overdrages, nye investorer kommer ind, ejerprocenter ændres, en holdingstruktur etableres eller virksomheden gennemgår en større omstrukturering.
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi virksomheder, virksomhedsejere og ledelser med at identificere og registrere ejerforhold korrekt og med at sikre sammenhængen mellem ejerbog, ejerregistrering, vedtægter, ejeraftaler og selskabets øvrige dokumenter. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.
Tal med en advokat om ejerforhold og ejerregistrering →
Hvad er forskellen på ejerbog, legal ejer og reel ejer?
Den enkleste måde at forstå reglerne på er at betragte dem som tre forskellige lag af information om ejerskabet.
Ejerbogen er selskabets egen fortegnelse over samtlige kapitalejere og deres kapitalandele. Her er der altså ikke en 5- eller 25-procentsgrænse, før en ejer bliver relevant.
En legal ejer kan være både en fysisk person og en juridisk person. Registreringspligten bliver som udgangspunkt relevant, når den pågældende råder over mindst 5 procent af selskabets kapitalandele eller stemmerettigheder.
En reel ejer er altid en fysisk person. Det er den person eller de personer, som i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden gennem direkte eller indirekte ejerskab eller gennem andre kontrolmidler. Mere end 25 procent er en vigtig indikation, men ikke en absolut tærskel.
Det betyder eksempelvis, at et holdingselskab kan stå som ejer af kapitalandelene i et driftsselskabs ejerbog og være registreret som legal ejer, mens personen bag holdingselskabet efter en gennemgang af ejerkæden kan være den reelle ejer.
Læs også om holdingselskab og ejerstruktur.
Hvad er en ejerbog?
Ejerbogen er selskabets fortegnelse over dets kapitalandele og de personer eller juridiske enheder, der ejer dem. For ApS og A/S skal det centrale ledelsesorgan hurtigst muligt efter selskabets etablering sørge for, at ejerbogen bliver oprettet.
Ejerbogen spiller en praktisk og juridisk vigtig rolle. Den dokumenterer selskabets ejerforhold og bruges blandt andet ved overdragelser af kapitalandele, generalforsamlinger, kapitalændringer og andre selskabsretlige dispositioner.
For selskaber med navnekapitalandele skal ejerbogen som udgangspunkt indeholde oplysninger om kapitalejerens samlede beholdning, identifikationsoplysninger om ejer og eventuel panthaver, datoen for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning samt de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.
Ejerbogen er derfor ikke blot et dokument, man laver ved stiftelsen og derefter lægger i en mappe. Den skal afspejle de faktiske ejerforhold.
Skal alle ejere stå i ejerbogen?
Ja. Ejerbogen skal som udgangspunkt omfatte samtlige kapitalejere, uanset hvor lille en andel de ejer.
Det er en vigtig forskel i forhold til registreringen af legale ejere. En person, der eksempelvis ejer 2 procent af et ApS, skal fremgå af ejerbogen, selv om vedkommende ikke alene på baggrund af den ejerandel er registreringspligtig som legal ejer.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt at printe ejeroplysningerne fra CVR og kalde dem selskabets ejerbog. De to systemer har forskellige funktioner og kan indeholde forskellige oplysninger.
Er selskabet nystiftet, kan du læse mere om stiftelse og valg af selskabsform.
Hvem har ansvaret for ejerbogen?
Det er selskabet og i praksis det centrale ledelsesorgan, der har ansvaret for, at ejerbogen bliver oprettet og ført korrekt. Selve arbejdet kan håndteres af andre, og vedtægterne kan under de relevante betingelser bestemme, at ejerbogen føres af en person eller juridisk enhed på selskabets vegne.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at ejerbogen er en del af selskabets selskabsretlige dokumentation. Når der sker en overdragelse, pantsætning eller anden ændring, skal ejerbogen derfor opdateres på baggrund af de relevante oplysninger.
Det er særligt vigtigt ved større ændringer i virksomheden, hvor ejerbogen let kan blive glemt blandt købsaftaler, investeringsdokumenter og generalforsamlingsreferater.
Hvem kan se ejerbogen?
Ejerbogen skal være tilgængelig for offentlige myndigheder. I et ApS skal ejerbogen desuden være tilgængelig for enhver anpartshaver. For aktieselskaber gælder ikke den samme generelle adgang for enhver aktionær, men vedtægterne kan indeholde bestemmelser om adgang.
Ejerbogen skal altså heller ikke forveksles med et offentligt register, som enhver frit kan slå op. Adgangsreglerne følger af selskabsloven og afhænger blandt andet af selskabsformen.
Hvad er en legal ejer?
En legal ejer er en fysisk eller juridisk person, der efter reglerne råder over 5 procent eller mere af virksomhedens kapitalandele eller stemmerettigheder. En legal ejer kan derfor både være et menneske og eksempelvis et holdingselskab.
Ved registreringen sondres mellem ejerens andel af kapitalen og ejerens stemmerettigheder. Det er vigtigt, fordi de to størrelser ikke nødvendigvis er ens. Et selskab kan eksempelvis have forskellige kapitalklasser med forskellige stemmerettigheder.
Hvis ingen personer eller juridiske enheder opfylder betingelserne for at være legal ejer, skal virksomheden registrere, at den ikke har nogen legale ejere.
Hvornår skal en legal ejer registreres?
Reglerne arbejder ikke kun med en enkelt grænse på 5 procent. En legal ejer skal give selskabet meddelelse, når ejerens andel af kapitalen eller stemmerettighederne når eller ikke længere når bestemte grænser.
De relevante grænser er 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 og 100 procent samt en tredjedel og to tredjedele.
Det betyder eksempelvis, at en ejer, der går fra 24 til 26 procent, bevæger sig over 25-procentsgrænsen, mens en ejer, der går fra 32 til 34 procent, krydser grænsen på en tredjedel.
Efter de gældende registreringsregler skal ejeren som udgangspunkt give selskabet meddelelse senest to uger efter, at en relevant grænse er nået eller ikke længere er nået. Når selskabet har modtaget oplysningerne, skal ændringen registreres hurtigst muligt.
Hvad er en reel ejer?
En reel ejer er den fysiske person eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden.
En virksomhed kan være ejet gennem flere lag af selskaber, men registreringen af reelle ejere skal se gennem selskabsstrukturen og finde frem til de mennesker, som i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden. Det gælder også, hvis et eller flere led i ejerkæden er udenlandske selskaber.
En person vil som udgangspunkt blive anset for at have en tilstrækkelig del af ejerskabet, hvis personen direkte eller indirekte ejer mere end 25 procent af kapitalandelene eller stemmerettighederne. 25 procent er imidlertid ikke en fast juridisk grænse, hvor vurderingen automatisk stopper. Det er en indikation på reelt ejerskab. En person kan også være reel ejer som følge af kontrol gennem andre midler.
Er 25 procent altid grænsen for reelt ejerskab?
Nej. Det er en meget vigtig nuance.
Mere end 25 procent af ejerandelene eller stemmerettighederne er som udgangspunkt en indikation på, at en person er reel ejer, men reglerne kræver en konkret vurdering af den faktiske kontrol.
En person kan derfor efter omstændighederne være reel ejer med en lavere ejerandel, hvis vedkommende på anden måde har tilstrækkelig kontrol over virksomheden. Det kan eksempelvis være gennem særlige rettigheder til at udpege flertallet af bestyrelsen eller andre kontrolbeføjelser.
Omvendt bør man ikke konkludere, at alle med præcis 25 procent automatisk er reelle ejere alene af den grund.
Det er derfor en fejl blot at kigge på en liste over ejerprocenter uden samtidig at undersøge stemmerettigheder, ejerkæde og eventuelle særlige aftaler.
Kan en ejeraftale gøre en person til reel ejer?
Det kan den efter omstændighederne være med til.
En ejeraftale kan give en ejer særlige kontrolrettigheder, eksempelvis vetorettigheder eller indflydelse på udpegning af ledelsesmedlemmer. Sådanne rettigheder kan være relevante ved vurderingen af, om personen kontrollerer virksomheden gennem andre midler. Erhvervsstyrelsen nævner udtrykkeligt blandt andet ejeraftale og vetoret som forhold, der kan skulle registreres ved reelt ejerskab.
Det betyder ikke, at enhver vetoret automatisk gør ejeren til reel ejer. Rettighedernes karakter og omfang skal vurderes konkret.
Netop derfor bør registreringen af reelle ejere kontrolleres, når en ejeraftale ændres, eller når en investor får nye kontrolrettigheder.
Reelle ejere i en holdingstruktur
En holdingstruktur er et af de mest almindelige eksempler på indirekte ejerskab.
Hvis en person eksempelvis ejer 100 procent af Holding ApS, og Holding ApS ejer 60 procent af Drift ApS, er Holding ApS den umiddelbare selskabsejer af kapitalandelene i driftsselskabet. Ved vurderingen af reelt ejerskab skal man imidlertid se gennem holdingstrukturen og identificere personen bag den.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt ved registrering af reelle ejere blot at stoppe ved det første selskab i ejerkæden.
Det samme gælder i mere komplekse koncerner med flere holdingselskaber og udenlandske selskaber. Hele ejer- og kontrolstrukturen skal klarlægges for at finde frem til de relevante fysiske personer.
Læs mere om holdingselskab og ejerstruktur.
Hvad hvis virksomheden ikke har nogen reelle ejere?
Der kan være selskaber, hvor ingen fysisk person opfylder definitionen på reel ejer.
Det kan eksempelvis være et selskab med en meget spredt ejerkreds, hvor ingen ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig andel, og hvor ingen har kontrol gennem andre midler.
Når et kapitalselskab efter at have undersøgt ejer- og kontrolstrukturen ikke har nogen reelle ejere eller ikke kan identificere dem, skal selskabet håndtere dette efter reglerne. For kapitalselskaber indebærer det blandt andet, at de relevante medlemmer af selskabets direktion registreres som reelle ejere på dette grundlag.
Det er vigtigt, at dette ikke bruges som en genvej, fordi ejerstrukturen er besværlig at gennemgå. Virksomheden skal kunne dokumentere sine forsøg på at identificere de reelle ejere.
Hvem har ansvaret for at identificere reelle ejere?
Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for, at de reelle ejere bliver identificeret og registreret korrekt. Den praktiske registrering kan uddelegeres til eksempelvis en advokat eller revisor, men ansvaret for at have korrekte oplysninger ligger fortsat hos virksomheden.
Virksomheden har samtidig ret til at indhente de oplysninger fra personer, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer selskabet, som er nødvendige for at identificere de reelle ejere.
Det er særligt relevant ved komplekse ejerstrukturer, hvor virksomheden kan have behov for oplysninger om ejerskab længere oppe i ejerkæden.
Skal oplysninger om reelle ejere kontrolleres hvert år?
Ja. Virksomheden skal sørge for, at oplysningerne ikke bliver statiske.
Erhvervsstyrelsens aktuelle vejledning angiver, at virksomheden mindst én gang årligt skal undersøge, om oplysningerne om de reelle ejere fortsat er korrekte. Hvis virksomheden på dette eller et andet tidspunkt bliver bekendt med en ændring, skal registreringen opdateres hurtigst muligt.
I praksis er det oplagt at gøre kontrollen til en fast del af virksomhedens årlige selskabsretlige gennemgang, eksempelvis i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Samtidig skal der selvfølgelig reageres med det samme, hvis ejerforhold eller kontrolrettigheder ændres i løbet af året.
Læs mere om generalforsamling og selskabsledelse.
Hvor længe skal dokumentationen om reelle ejere gemmes?
Det er ikke tilstrækkeligt alene at registrere et navn.
Virksomheden skal også kunne dokumentere, hvordan den er kommet frem til, hvem der er eller ikke er reel ejer. Dokumentationen for forsøg på at identificere de reelle ejere skal opbevares i fem år efter identifikationsforsøget, og reglerne indeholder også krav om opbevaring i forbindelse med ophør af reelt ejerskab.
Dokumentationen kan være særlig vigtig ved komplekse ejerkæder eller situationer, hvor ingen personer umiddelbart ligger over den vejledende 25-procentsgrænse.
Erhvervsstyrelsen kan kræve, at virksomheden forklarer og dokumenterer grundlaget for registreringen.
Hvad skal registreres om en reel ejer?
Registreringen skal blandt andet identificere den fysiske person og beskrive karakteren og omfanget af det reelle ejerskab.
For personer med dansk CPR-nummer registreres blandt andet navn, CPR-nummer, ejerandel, stemmerettigheder, startdato for det reelle ejerskab og – hvis kontrollen følger af andre midler – hvordan denne kontrol udøves.
Det betyder igen, at den reelle ejers ejerandel og stemmeandel ikke nødvendigvis er den samme, og at andre kontrolrettigheder skal vurderes særskilt.
Hvad sker der, når en investor kommer ind?
Når en ny investor kommer ind i selskabet, skal ejerregistreringen altid tænkes ind i transaktionen.
Hvis investeringen sker ved en kapitalforhøjelse, vil de eksisterende ejeres procentvise ejerandele typisk blive ændret. Det kan medføre, at en person krydser en af grænserne for legal ejerskab, eller at en person får eller mister status som reel ejer.
Investoren kan desuden få vetoret, bestyrelsesrettigheder eller andre kontrolbeføjelser, der skal inddrages i vurderingen af reelt ejerskab.
Efter investeringen bør man derfor ikke kun opdatere cap table eller investeringsaftalen. Ejerbogen, registreringen af legale ejere, registreringen af reelle ejere, vedtægterne og ejeraftalen skal vurderes samlet.
Ejerregistrering ved køb og salg af kapitalandele
Ved køb og salg af en virksomhed i form af en share deal ændres ejerskabet til selskabets aktier eller anparter. Når overdragelsen gennemføres, skal ejerbogen bringes i overensstemmelse med den nye ejerstruktur, og det skal vurderes, hvilke ændringer der skal registreres i forhold til legale og reelle ejere.
Ved et delvist salg er det særligt vigtigt at beregne ejer- og stemmeandelene efter transaktionen. En ejer kan eksempelvis fortsat være kapitalejer, men falde under en relevant registreringsgrænse, mens en ny køber samtidig bliver legal eller reel ejer.
Hvis sælger og køber fortsætter som medejere, skal en ny eller revideret ejeraftale samtidig vurderes, fordi aftalte kontrolrettigheder kan få betydning for registreringen.
Ejerregistrering ved fusion, spaltning og omstrukturering
En fusion, spaltning eller anden omstrukturering kan ændre ejerforholdene uden, at der nødvendigvis sker et traditionelt køb eller salg mellem to uafhængige parter.
Nye selskaber kan blive etableret, gamle selskaber kan ophøre, og kapitalandele kan blive byttet eller fordelt på en anden måde. Efter gennemførelsen skal ejerbøgerne og de relevante ejerregistreringer derfor afspejle den nye juridiske struktur.
Det gælder også ved etablering af en holdingstruktur gennem eksempelvis aktie- eller anpartsombytning. Den person, der tidligere ejede driftsselskabet direkte, kan efter omstruktureringen blive indirekte ejer gennem sit holdingselskab.
Ejerregistrering ved kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse
Kapitalændringer kan ændre ejerprocenter, selv om ingen eksisterende ejer sælger sine kapitalandele.
Ved en kapitalforhøjelse kan en ny investor eksempelvis tegne kapitalandele, så de eksisterende ejere bliver udvandet. Ved en kapitalnedsættelse kan ejer- og kapitalforholdene tilsvarende blive påvirket afhængigt af, hvordan nedsættelsen gennemføres.
Det er derfor vigtigt at beregne både kapitalandel og stemmerettigheder efter gennemførelsen og ikke alene genbruge de tidligere registrerede oplysninger.
Læs mere om kapitalændringer og investeringer.
Legale og reelle ejere er ikke længere offentlige på samme måde
Siden 1. september 2025 er adgangen til oplysninger om reelle ejere blevet begrænset. Oplysningerne er ikke længere frit tilgængelige for den brede offentlighed i CVR. Adgang kan blandt andet gives til kompetente myndigheder, personer og virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne samt personer med legitim interesse efter de gældende regler.
Det er en væsentlig ændring i forhold til tidligere, hvor oplysninger om reelle ejere kunne ses offentligt.
Registreringen af legale ejere følger et andet regelsæt, og Erhvervsstyrelsen oplyser fortsat de registrerede legale ejere gennem CVR.
Virksomhedens pligt til at identificere og registrere reelle ejere er ikke blevet fjernet som følge af den begrænsede offentlighed. Det er adgangen til oplysningerne, der er ændret.
Reelle ejere og hvidvaskreglerne
Reglerne om reelle ejere hænger tæt sammen med arbejdet mod hvidvask og terrorfinansiering. En virksomhed, der eksempelvis skal oprette et kundeforhold hos en bank, advokat, revisor eller anden virksomhed omfattet af hvidvaskloven, kan derfor blive bedt om at dokumentere sin ejer- og kontrolstruktur.
Den registrering, virksomheden selv har foretaget, erstatter ikke nødvendigvis den kundekendskabsprocedure, som en virksomhed omfattet af hvidvaskloven skal gennemføre. Erhvervsstyrelsen understreger netop, at forpligtede virksomheder fortsat selv skal klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur som led i KYC-processen.
ØENS rådgiver også virksomheder om hvidvaskcompliance, kundekendskab og identifikation af reelle ejere.
Hvad sker der, hvis ejeroplysningerne er forkerte eller mangler?
Mangelfulde ejerregistreringer bør ikke betragtes som en mindre administrativ fejl.
Erhvervsstyrelsen oplyser, at manglende registrering af legale ejere kan føre til bøder og i sidste ende tvangsopløsning. For reelle ejere kan manglende registrering, utilstrækkelig dokumentation eller mangelfulde oplysninger ligeledes medføre sanktioner og efter omstændighederne tvangsopløsning.
Derudover kan forkerte ejeroplysninger skabe helt praktiske problemer i forbindelse med bankforhold, investering, due diligence, virksomhedsoverdragelse eller andre transaktioner.
Hvis en investor eller køber opdager under due diligence, at ejerbogen ikke stemmer med CVR, eller at selskabet ikke kan dokumentere sin ejerhistorik, skaber det unødvendig usikkerhed om noget så grundlæggende som ejerskabet til virksomheden.
Uoverensstemmelser i oplysninger om reelle ejere
Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven samt relevante myndigheder har pligt til at indberette visse uoverensstemmelser mellem de oplysninger om reelle ejere, de konstaterer, og de oplysninger, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen.
Det betyder eksempelvis, at en virksomhed kan blive mødt med spørgsmål til sin registrering, hvis en bank, advokat eller revisor i forbindelse med kundekendskab når frem til en anden ejer- eller kontrolstruktur end den registrerede.
Det understreger betydningen af, at registreringen ikke alene bygger på de nominelle ejerprocenter, men på en reel gennemgang af ejer- og kontrolforholdene.
Ejerbog, ejeraftale og vedtægter skal stemme sammen
Ejerbogen, ejeraftalen og selskabets vedtægter har forskellige funktioner, men de bør afspejle den samme faktiske selskabsstruktur.
Ejerbogen dokumenterer kapitalandelene og ejerne. Ejeraftalen regulerer de deltagende ejeres indbyrdes forhold, mens vedtægterne udgør en del af selskabets formelle selskabsretlige grundlag.
Hvis en investor får en ny kapitalklasse, en ejer sælger sig ned, en vetoret etableres eller nye medejere kommer ind, kan det derfor være nødvendigt at ændre flere dokumenter og registreringer samtidig.
Det er præcis den type situation, hvor fejl opstår, hvis man alene retter CVR og glemmer resten af selskabets dokumentation.
Sådan hjælper ØENS med ejerbog og ejerregistrering
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med både den løbende håndtering af ejerforhold og de større ændringer, hvor virksomhedens ejerstruktur skal opdateres.
Vi kan blandt andet hjælpe med at etablere eller gennemgå ejerbogen, identificere legale og reelle ejere, gennemgå direkte og indirekte ejerstrukturer, håndtere registreringer i forbindelse med nye ejere og investorer og sikre, at ejeroplysningerne hænger sammen med selskabets vedtægter og ejeraftale.
Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.
Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret
Ofte stillede spørgsmål om ejerbog, legale og reelle ejere
Hvad er en ejerbog?
En ejerbog er selskabets fortegnelse over dets kapitalandele og kapitalejere. ApS og A/S skal føre ejerbog, og den skal opdateres, når ejerforholdene ændrer sig.
Skal alle ejere stå i ejerbogen?
Ja. Ejerbogen omfatter som udgangspunkt alle kapitalejere – også ejere med mindre end 5 procent.
Hvad er en legal ejer?
En legal ejer er en fysisk eller juridisk person, der efter reglerne råder over mindst 5 procent af virksomhedens kapitalandele eller stemmerettigheder.
Hvad er en reel ejer?
En reel ejer er altid en fysisk person, som i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden gennem direkte eller indirekte ejerskab eller gennem andre kontrolmidler.
Er man automatisk reel ejer, hvis man ejer 25 procent?
Ikke nødvendigvis. Mere end 25 procent af kapitalandelene eller stemmerettighederne er som udgangspunkt en indikation på reelt ejerskab, men vurderingen er konkret. Andre kontrolrettigheder kan også medføre reelt ejerskab.
Kan et holdingselskab være reel ejer?
Nej. En reel ejer er altid en fysisk person. Et holdingselskab kan være legal ejer, mens personen eller personerne bag selskabet kan være reelle ejere efter en gennemgang af ejerkæden.
Kan en virksomhed have flere reelle ejere?
Ja. Flere fysiske personer kan samtidig opfylde betingelserne for at være reelle ejere.
Kan en virksomhed have ingen reelle ejere?
Ja. Det kan eksempelvis være tilfældet ved en spredt ejerstruktur uden en person med tilstrækkeligt ejerskab eller kontrol. For et kapitalselskab skal de relevante medlemmer af direktionen i sådanne situationer registreres efter reglerne.
Hvad er forskellen på kapitalandel og stemmerettighed?
Kapitalandelen beskriver ejerens økonomiske andel af selskabskapitalen, mens stemmerettigheden beskriver ejerens stemmemæssige indflydelse. De to kan være forskellige, eksempelvis hvis selskabet har forskellige kapitalklasser.
Hvornår skal en legal ejer registreres?
Registreringen bliver som udgangspunkt relevant ved 5 procent eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne. Ejeren skal desuden meddele selskabet, når de relevante lovbestemte grænser nås eller ikke længere nås.
Skal reelle ejere kontrolleres hvert år?
Ja. Virksomheden skal mindst én gang årligt kontrollere, om de registrerede oplysninger om reelle ejere fortsat er korrekte, og ændringer skal registreres hurtigst muligt, når virksomheden bliver bekendt med dem.
Er oplysninger om reelle ejere offentlige?
Ikke for den brede offentlighed længere. Siden 1. september 2025 er adgangen begrænset til de grupper, der har adgang efter reglerne, herunder kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse.
Er oplysninger om legale ejere offentlige?
Erhvervsstyrelsen offentliggør oplysninger om registrerede legale ejere i CVR efter de gældende regler.
Hvem har ansvaret for at registrere reelle ejere?
Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for, at oplysningerne identificeres og registreres korrekt, selv om det praktiske arbejde kan overlades til eksempelvis en advokat eller revisor.
Skal ejerbogen ændres, når en investor kommer ind?
Ja, hvis investeringen ændrer ejerforholdene. Det skal samtidig vurderes, om registreringen af legale og reelle ejere, vedtægter og ejeraftale skal opdateres.
Skal ejerbogen opdateres ved salg af anparter?
Ja. Når kapitalandele skifter ejer, skal ejerbogen bringes i overensstemmelse med de nye ejerforhold, og de relevante offentlige ejerregistreringer skal vurderes.
Kan vetoret gøre mig til reel ejer?
Efter omstændighederne ja. Kontrol gennem andre midler end kapital- og stemmeandele kan indgå i vurderingen af reelt ejerskab. Om en konkret vetoret er tilstrækkelig, kræver en konkret vurdering.
Hvad sker der, hvis virksomheden ikke registrerer sine ejere korrekt?
Manglende eller mangelfuld registrering kan medføre sanktioner og i sidste ende efter omstændighederne tvangsopløsning. Forkerte oplysninger kan desuden skabe problemer ved bankforhold, investeringer og virksomhedsoverdragelser.
Få styr på ejerforholdene, før de bliver et problem
Ejerregistrering kan ligne administration, men den dokumenterer et af de mest grundlæggende juridiske forhold i virksomheden: hvem der ejer og kontrollerer selskabet.
Når ejerbogen, CVR-registreringerne og virksomhedens øvrige selskabsdokumenter ikke stemmer overens, bliver problemet ofte først opdaget, når virksomheden skal have en investor ind, optage finansiering, gennemføre due diligence eller sælges. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at få ejerforholdene dokumenteret og registreret korrekt og med at sikre sammenhængen mellem ejerbog, legale og reelle ejere, ejeraftale, vedtægter og den øvrige selskabsstruktur. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder, virksomhedsejere og ledelser i hele Danmark.
Tal med en advokat om ejerbog og ejerregistrering →
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
