Årsregnskab

Årsregnskabet udgør virksomhedens årlige økonomiske statusbillede og giver et klart overblik over indtægter, udgifter og økonomisk sundhed.

Hvis din virksomhed ikke er revisionspligtig, kan vi hjælpe med følgende:

Opstilling af årsregnskab: Vi udarbejder årsregnskaber for enkeltmandsvirksomheder (klasse A) samt selskaber som ApS og A/S (klasse B).
Indberetning af årsregnskab for virksomhed: Vi sikrer korrekt indberetning af årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen.
Opgørelse og indberetning af skattepligtig indkomst: Vi beregner og indberetter virksomhedens skattepligtige indkomst i overensstemmelse med gældende regler.
Beregning og indberetning af udbytte: Hvis din virksomhed er et selskab, hjælper vi med at beregne og indberette udbytte i henhold til lovgivningen.

Vi sørger for at sikre, at din virksomheds årsregnskab bliver udarbejdet professionelt og rettidigt.

Kontakt en af ØENS virksomhedskonsulenter for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med årsregnskab og skattemæssige forpligtelser, så du kan fokusere på at drive din virksomhed.

Snak med en specialist indenfor området

Virksomhedsadministration

Frederik Abildgaard

Virksomhedskonsulent (HD-R), teamleder

Virksomhedsadministration

Marit Møller Damgaard

Virksomhedskonsulent, teamleder

FAQ om årsregnskab: En essentiel del af din virksomheds økonomistyring

1. Hvad er et årsregnskab?

Årsregnskabet er en samlet oversigt over en virksomheds økonomiske situation for et regnskabsår. Det viser virksomhedens indtægter, udgifter, aktiver, passiver og resultat, og giver derved et grundigt overblik over virksomhedens økonomi. Et korrekt udarbejdet årsregnskab er ikke kun lovpligtigt, men også et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed over for investorer, samarbejdspartnere og myndigheder.

2. Hvem skal udarbejde et årsregnskab?

Alle virksomheder i Danmark skal lave et årsregnskab, men omfanget afhænger af virksomhedens type og størrelse. Små virksomheder som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber har ofte mindre regnskabskrav, mens selskaber som ApS og A/S skal aflevere et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Nogle virksomheder skal desuden have deres regnskab revideret af en revisor.

3. Hvad indeholder et årsregnskab?

Et årsregnskab er en samlet økonomisk redegørelse, som giver et detaljeret billede af en virksomheds økonomiske situation for et givent regnskabsår. Det er ikke blot et lovpligtigt dokument for mange virksomheder, men også et vigtigt værktøj for både virksomhedens ledelse, ejere, investorer, långivere, myndigheder og øvrige interessenter. Årsregnskabet skaber transparens om virksomhedens økonomiske helbred, dens drift og fremtidige potentiale.

Et fuldt årsregnskab består som udgangspunkt af følgende elementer:

3.1. Resultatopgørelse

Resultatopgørelsen giver et samlet overblik over virksomhedens økonomiske aktivitet i løbet af regnskabsåret. Den viser:

Omsætning: De samlede indtægter fra salg af varer eller tjenesteydelser.
Driftsomkostninger: Udgifter til drift, herunder råvarer, lønninger, husleje, energi og vedligeholdelse.
Af- og nedskrivninger: Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver samt eventuelle nedskrivninger på værdiforringede aktiver.
Finansielle poster: Renteindtægter og -udgifter samt øvrige finansielle indtægter eller omkostninger.
Skat af årets resultat: Beregnet skat af virksomhedens skattepligtige indkomst.
Årets resultat: Det endelige overskud eller underskud efter alle indtægter og udgifter er fratrukket.

Denne del af regnskabet giver svar på, hvorvidt virksomheden har haft en lønsom drift, og hvordan indtægter og udgifter fordeler sig.

3.2. Balance

Balancen er en statusopgørelse over virksomhedens økonomiske stilling på regnskabsårets sidste dag. Den viser, hvordan virksomhedens aktiver er finansieret — enten via egenkapital eller fremmedkapital (gæld). Balancen består typisk af:

Aktiver:
- Anlægsaktiver: Langsigtede investeringer som bygninger, maskiner, inventar og immaterielle aktiver såsom patenter og goodwill.
- Omsætningsaktiver: Kortfristede aktiver som varebeholdning, tilgodehavender og likvide midler.
Passiver:
- Egenkapital: Virksomhedens egenfinansiering – f.eks. indskudt kapital og opsparet overskud.
- Gældsforpligtelser: Kort- og langfristet gæld til banker, leverandører, skattevæsenet mv.

Balancen giver et øjebliksbillede af virksomhedens finansielle robusthed og soliditet, hvilket er særligt relevant for investorer og långivere.

3.3. Noter til regnskabet

Noterne supplerer og uddyber oplysningerne i resultatopgørelsen og balancen. De er væsentlige for at forstå baggrunden for de tal, som fremgår af regnskabet. Noterne indeholder blandt andet:

Regnskabspraksis: Hvilke metoder og principper, der er anvendt ved udarbejdelsen af regnskabet.
Specifikke forklaringer til større eller komplekse poster i balancen eller resultatopgørelsen.
Eventuelle hændelser efter balancedagen, der kan have betydning for virksomhedens økonomiske stilling.
Oplysninger om eventualforpligtelser, leasingaftaler, sikkerhedsstillelser og relaterede parter.

Noterne bidrager til gennemsigtighed og giver regnskabslæsere mulighed for at foretage en mere kvalificeret vurdering af virksomheden.

3.4. Ledelsesberetning (krav for større virksomheder)

Ledelsesberetningen er ikke en del af selve regnskabstallene, men en kvalitativ analyse, som giver et narrativ om virksomhedens udvikling, strategi og fremtidige forventninger. Den indeholder typisk:

En beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter og markeder.
En vurdering af årets økonomiske resultater og begivenheder.
Forventninger til fremtidig udvikling og vækstmuligheder.
Risikofaktorer og usikkerheder, som kan påvirke virksomhedens drift.
Eventuel redegørelse for samfundsansvar (CSR) og bæredygtighedsinitiativer, hvis dette er relevant.

Ledelsesberetningen giver dermed regnskabslæseren en kontekst for de tal, der præsenteres, og et indblik i ledelsens strategiske overvejelser.

3.5. Evt. revisionspåtegning (hvis revideret regnskab er påkrævet)

For virksomheder, der er underlagt revisionspligt, vil årsregnskabet også indeholde en uafhængig revisors påtegning. Revisors erklæring giver ekstra troværdighed til regnskabet og bekræfter, at det er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning og regnskabsprincipper.

4. Hvorfor er årsregnskabet vigtigt?

Et korrekt udarbejdet årsregnskab sikrer, at virksomheden overholder lovgivningen og giver et retvisende billede af dens økonomiske situation. Det er også essentielt, hvis virksomheden søger investeringer, lån eller strategisk vækst. Årsregnskabet kan desuden hjælpe med at identificere områder, hvor virksomheden kan optimere sine omkostninger eller øge sin indtjening.

5. Hvad sker der, hvis man ikke indleverer et årsregnskab?

Hvis en virksomhed ikke indleverer sit årsregnskab rettidigt til Erhvervsstyrelsen, kan det medføre dagsbøder, tvangsopløsning og andre juridiske konsekvenser. Manglende eller fejlagtig regnskabsføring kan desuden resultere i skattesanktioner.

6. Hvad er forskellen på bogføring og årsregnskab?

Bogføring handler om den løbende registrering af alle økonomiske transaktioner i virksomheden, mens årsregnskabet er den årlige opsummering af disse data. Bogføringen danner grundlaget for årsregnskabet, og korrekt bogføring er derfor afgørende for et retvisende regnskab.

7. Hvordan digitaliseres årsregnskabet?

Med moderne regnskabsprogrammer kan virksomheder nemt automatisere bogføringen og generere deres årsregnskab digitalt. Fra den 1. juli 2024 blev det desuden lovpligtigt for virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B, C og D, at benytte et bogføringssystem godkendt af Erhvervsstyrelsen. Fra 2026 vil regnskabsklasse A også være omfattet af de samme regler. Software som e-conomic, Dinero og Billy tilbyder brugervenlige løsninger, der sikrer, at din virksomhed opfylder kravene fra bogføringsloven, samt kan medvirke til at minimere fejl og spare tid.