advokatfuldmægtig, job, øens advokatfirma

Advokatfuldmægtig søges til afdeling for familie- og arveret

Ambitiøs, effektiv og dygtig advokatfuldmægtig søges til afdeling for familie- og arveret

Har du interesse inden for familie- og arveretlige sager? Herunder skilsmissesager, bodelinger, dødsbobehandling, generationsskifte, samt sager om samvær, bopæl og forældremyndighed? Så er det måske dig, vi søger.

Afdelingen

Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af vores unikke advokatteam i en spændende og kompetencegivende stilling som advokatfuldmægtig hos ØENS Advokatfirma. Som advokatfuldmægtig vil du blive tilknyttet ovennævnte afdeling og få mulighed for at deltage i informationssøgning, udarbejdelse af juridiske dokumenter såsom testamenter, ægtepagter, bodelingsaftaler, dødsboopgørelser mv., møder med klienter, analyser, retsmøder, hovedforhandlinger samt med tiden opnå direkte klientkontakt.

Du vil i høj grad få prøvet juraen af i praksis, og du vil med stor selvstændighed gøre – og føle, at du gør – en forskel ved at tage ansvar og medvirke til udførelsen af konkrete opgaveløsninger sammen med afdelingens jurister.

Lyt til Advokursers interview med ØENS Advokatfirma: “Hvordan skaber man advokatbranchens bedste arbejdsplads?”

Om dig

Du har stor interesse inden for retsområdet og har enten netop afsluttet din juridiske uddannelse på universitetet eller har erfaring som advokatfuldmægtig fra et andet advokatkontor. Du taler og skriver fejlfrit dansk og har god forståelse for tal.

Vi forventer, at du er blandt de dygtigste på din årgang, men dette er ikke nødvendigvis alene med tanke på dine karakterer, da høje karakterer ikke er alt. Hos ØENS fokuserer vi på det hele menneske.

Vi forventer, at du er positiv og målrettet. Du skal være handlekraftig og selvaktiverende og besidde en stor grad af struktur og selvdisciplin. Du er ærekær og har en naturlig omhyggelighed og stolthed for dit fag, og så formår du at få ting fra hånden i et højt tempo. Samtidig er du selvfølgelig teamorienteret og udstråler arbejdsglæde og godt humør.

Hvad kan vi tilbyde

Vi tilbyder dig chancen for at blive en del af vores team. Du får mulighed for at være fuldmægtig hos ØENS og dermed for at specialisere dig inden for familieretten mv. Du vil komme til at arbejde sammen med nogle af de dygtigste inden for dette felt. Vi tror på frihed under ansvar, og du får mulighed for at have direkte klientkontakt og for at udføre meningsfyldt arbejde fra begyndelsen. Her vil du med stor selvstændighed og ansvarsfølelse gøre en forskel for vores klienter og for teamet som en helhed.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig grundløn samt en performancebaseret bonusordning oveni.

Læs historier og medarbejdercases fra nogle af ØENS skønne (og måske dine kommende!!) kolleger her.

Om ØENS Rådgivningshus

ØENS er et samarbejde og forretningsfællesskab mellem ØENS Advokatfirma, ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration. Vi beskæftiger mere end 90 kvalificerede medarbejdere med speciale inden for alle juridiske områder samt ejendomsadministration, -drift og -udvikling. Hos ØENS har vi en ambition om altid at tilbyde personlig rådgivning i øjenhøjde.

ØENS tager aktivt del i lokalsamfundet. Vi mener, at vi som virksomhed har et ansvar. Vi støtter foreningslivet i lokalområdet på Amager med sponsorater, yder pro bono-arbejde og stiller os til rådighed i forbindelse med uddannelsesforløb og praktikker. Vi har medarbejdere ansat fra studerende og trainees til medarbejdere i seniorordninger.

Virksomhedens succes er din succes, så du påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden ved altid at bidrage naturligt og aktivt til markedsføringen af den idé, du brænder for, eller ved at forbedre og effektivisere opgaveløsning og processer. Derfor vil en løsningsorienteret og proaktiv tilgang være markante fortrin.

Hør – fra medarbejderne selv – hvorfor ØENS Rådgivningshus er én af Danmarks Bedste Arbejdspladser.

Hvad gør du nu?

Vi har et ledigt skrivebord, der blot venter på dig. Vi holder 1. samtaler løbende, og bliver du udtaget til 2. samtale, vil denne forventeligt afholdes ultimo april 2024. Vi forventer hurtigst muligt en startdato for samarbejdet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

ANSØG HER