Skal din virksomhed betale lønsumsafgift i stedet for – eller samtidig med – moms?
Lønsumsafgift er relevant for en række virksomheder, der leverer ydelser, som er fritaget for moms. Det gælder blandt andet mange virksomheder inden for sundhedssektoren, herunder læger, tandlæger, fysioterapeuter og psykologer, men lønsumsafgift findes også i andre brancher. Det er hverken virksomhedens navn eller virksomhedsform alene, der afgør, om afgiften skal betales. Det afgørende er blandt andet, hvilke aktiviteter virksomheden har, og hvilke regler de konkrete ydelser er omfattet af.
Reglerne kan samtidig være mere komplekse, end de umiddelbart ser ud. Lønsumsafgiften kan beregnes efter forskellige metoder, og afgiftsgrundlaget afhænger af både virksomhedens aktivitet og organisationsform. En virksomhed kan desuden have både lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter og dermed skulle håndtere begge regelsæt samtidig. En tandlægeklinik kan eksempelvis have momsfritagne behandlingsydelser, som udløser lønsumsafgift, samtidig med at klinikken sælger produkter eller leverer andre ydelser, som er momspligtige. I den situation skal regnskabet opdeles, så den korrekte afgift bliver beregnet af de forskellige aktiviteter.
Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi især læger, tandlæger og andre sundhedsvirksomheder med at håndtere lønsumsafgiften korrekt. Vi kan gennemgå virksomhedens registrering, opgøre afgiftsgrundlaget, beregne og indberette lønsumsafgiften og sikre sammenhængen med virksomhedens bogføring, moms og øvrige økonomiadministration. Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark.
Hvad er lønsumsafgift?
Lønsumsafgift er en afgift, som en række virksomheder med momsfritagne aktiviteter skal betale. I modsætning til moms beregnes lønsumsafgiften ikke som en procentdel af virksomhedens salgspris. Afgiften beregnes i stedet på baggrund af et særligt afgiftsgrundlag, der afhænger af den metode, virksomheden er omfattet af. Afgiftsgrundlaget kan blandt andet tage udgangspunkt i virksomhedens lønudgifter, skattemæssige overskud eller en kombination af begge dele.
Det er derfor vigtigt ikke bare at betragte lønsumsafgift som “moms for sundhedsvirksomheder”. Det er et selvstændigt afgiftsområde med egne regler, beregningsmetoder og indberetninger. Lønsumsafgiften kan fratrækkes som en driftsomkostning i virksomhedens skatteregnskab, men selve beregningen skal fortsat foretages korrekt efter den metode, virksomheden er omfattet af. Skattestyrelsen har en samlet vejledning om lønsumsafgift og registreringspligt, hvor du også kan se eksempler på aktiviteter og virksomheder, der kan være omfattet.
Hvilke virksomheder skal betale lønsumsafgift?
Lønsumsafgift er især relevant for virksomheder, der sælger ydelser, som er fritaget for moms. Det kan blandt andet være læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og visse alternative behandlere. Også virksomheder inden for blandt andet persontransport, finansielle aktiviteter, visse former for undervisning og andre særlige områder kan være omfattet.
Det er dog ikke sådan, at enhver virksomhed, der ikke opkræver moms, automatisk skal betale lønsumsafgift. Der findes aktiviteter, som både er momsfritagne og fritaget for lønsumsafgift. Derfor bør vurderingen altid tage udgangspunkt i den konkrete ydelse og de regler, der gælder for netop den aktivitet. For sundhedsvirksomheder er spørgsmålet blandt andet, om behandlingen opfylder betingelserne for momsfritagelse som sundhedsydelse. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan ydelsen i stedet være momspligtig.
Skal alle læger og tandlæger betale lønsumsafgift?
Læger og tandlæger leverer typisk sundhedsydelser, der er fritaget for moms, og deres virksomheder vil derfor ofte være omfattet af lønsumsafgift. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hele virksomhedens omsætning eller aktivitet skal behandles ens. En klinik kan eksempelvis have både egentlige behandlingsydelser og salg af produkter, og den kan også tilbyde kosmetiske eller andre ydelser, som ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse som sundhedsbehandling.
I disse situationer kan virksomheden både være registreret for lønsumsafgift og moms. Det er netop her, fejl kan opstå, hvis alle klinikkens aktiviteter gennem mange år er blevet behandlet ud fra én samlet antagelse om, at “vi er en sundhedsklinik, så alt er momsfrit”. ØENS arbejder med økonomi og administration for blandt andet læger og lægehuse, og vi er derfor vant til de særlige økonomiske forhold, der gør sig gældende i sundhedsvirksomheder.
Hvornår skal virksomheden registreres for lønsumsafgift?
Virksomheden skal registreres for og betale lønsumsafgift, når afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. over en periode på 12 måneder. Det er vigtigt, at de 80.000 kr. ikke forveksles med virksomhedens omsætning. Grænsen gælder virksomhedens afgiftsgrundlag, og hvordan dette beregnes, afhænger af den metode, virksomheden skal anvende.
Man kan derfor ikke afgøre registreringspligten alene ved at se på, hvor meget virksomheden fakturerer. Når virksomheden skal registreres, sker det via Virk. Efter registreringen fremgår virksomhedens beregningsmetode af registreringsbeviset, som kan findes i TastSelv Erhverv. En nystartet virksomhed bør derfor tidligt vurdere, om aktiviteterne er omfattet, og om afgiftsgrundlaget forventes at overstige registreringsgrænsen.
Er lønsumsafgift det samme som moms?
Nej. Moms og lønsumsafgift er to forskellige afgifter, som beregnes på forskellige grundlag. Ved almindeligt momspligtigt salg opkræver virksomheden typisk moms hos kunden og afregner forskellen mellem salgsmoms og fradragsberettiget købsmoms til Skattestyrelsen. Lønsumsafgiften opkræves derimod ikke som en særskilt afgift på kundens regning. Virksomheden beregner selv lønsumsafgiften på baggrund af det relevante afgiftsgrundlag.
Der er også væsentlig forskel på fradragsretten. En virksomhed med momsfritagne aktiviteter har som udgangspunkt ikke samme adgang til at fradrage købsmoms på udgifter, der vedrører de momsfritagne aktiviteter, som en almindelig momspligtig virksomhed har. Det gør det ekstra vigtigt, at momshåndteringen og lønsumsafgiften bliver set i sammenhæng.
Kan en virksomhed både betale moms og lønsumsafgift?
Ja. Det er ganske almindeligt i virksomheder med blandede aktiviteter. En tandlægeklinik kan eksempelvis levere momsfritagne tandbehandlinger og samtidig have momspligtigt salg af bestemte varer. En behandler kan have behandlinger, der opfylder betingelserne for momsfritagelse, og andre ydelser, der ikke gør.
Når en virksomhed både har lønsumsafgiftspligtige og momspligtige aktiviteter, skal virksomhedens regnskab opdeles, så kun den relevante del indgår i lønsumsafgiftsgrundlaget. Det kan betyde, at både lønomkostninger og virksomhedens over- eller underskud skal fordeles mellem aktiviteterne. En korrekt løbende bogføring gør opdelingen væsentligt lettere, fordi virksomhedens forskellige aktiviteter kan registreres korrekt allerede gennem året.
Hvad er blandede aktiviteter?
Blandede aktiviteter betyder, at virksomheden har flere typer aktiviteter med forskellig afgiftsmæssig behandling. Det kan eksempelvis være en virksomhed, der både har aktiviteter med lønsumsafgift og aktiviteter med moms. Det kan også være aktiviteter, der er omfattet af forskellige metoder til beregning af lønsumsafgift, eller aktiviteter, der hverken udløser moms eller lønsumsafgift.
I disse virksomheder kan man ikke nødvendigvis anvende hele virksomhedens lønsum eller resultat som ét samlet afgiftsgrundlag. Regnskabet skal i stedet opdeles, så lønsumsafgiften alene bliver beregnet af den del, der vedrører de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Hvis en medarbejder arbejder på tværs af flere aktiviteter, kan det derfor blive nødvendigt at fastlægge en rimelig fordeling af lønudgiften. Det samme kan være relevant for fællesomkostninger og virksomhedens resultat. Blandede aktiviteter er dermed et af de områder, hvor god regnskabsmæssig struktur er særlig vigtig.
Hvilke metoder findes der til beregning af lønsumsafgift?
Der findes fire forskellige metoder til beregning af lønsumsafgift. Virksomheden vælger ikke selv frit mellem dem. Det er virksomhedens aktivitet og i visse tilfælde organisationsform, der afgør, hvilken metode der skal anvendes. Metode 1 anvendes blandt andet for visse organisationer, foreninger og fonde, metode 2 blandt andet for finansielle virksomheder, metode 3 vedrører virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, mens metode 4 blandt andet anvendes af mange virksomheder inden for sundhedssektoren, persontransport og visse former for momsfri undervisning.
Metoderne har forskellige afgiftsgrundlag og forskellige satser. Det er derfor meget vigtigt ikke blot at finde en procentsats på nettet og gange den med virksomhedens lønudgifter. Først skal den korrekte metode identificeres. Hvis virksomheden allerede er registreret for lønsumsafgift, fremgår metoden af registreringsbeviset.
Hvilken metode bruger læger, tandlæger og andre sundhedsvirksomheder?
For mange virksomheder inden for sundhedssektoren er metode 4 relevant. Det gælder blandt andet sundhedsfaglige ydelser fra eksempelvis læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere, når de konkrete ydelser er omfattet af reglerne.
Metode 4 er vigtig at forstå, fordi beregningen ikke alene handler om virksomhedens lønninger. Har virksomheden ansatte, indgår både lønsummen og virksomhedens relevante over- eller underskud i den årlige beregning. Har virksomheden ingen ansatte, tager beregningen i stedet udgangspunkt i det korrigerede over- eller underskud. Du kan se Skattestyrelsens aktuelle regler og beregningseksempler i deres vejledning om metode 4.
Hvad er satsen for lønsumsafgift efter metode 4?
Den aktuelle sats for metode 4 er 4,12 procent. Det er dog vigtigt at understrege, at satsen ikke blot skal ganges med virksomhedens samlede omsætning eller nødvendigvis kun med lønsummen. Ved metode 4 afhænger beregningen blandt andet af, om virksomheden har ansatte.
Har virksomheden ansatte, foretages der kvartalsvise acontoindberetninger på baggrund af den relevante lønsum, mens den endelige årsopgørelse også tager højde for virksomhedens korrigerede over- eller underskud. Virksomheder bør derfor ikke genbruge en gammel sats eller beregningsmodel fra tidligere år uden først at kontrollere de aktuelle regler.
Hvordan beregnes lønsumsafgift efter metode 4 med ansatte?
Når en virksomhed anvender metode 4 og har ansatte, skal den løbende og den årlige beregning ses i sammenhæng. I løbet af året foretages der kvartalsvise acontoindberetninger, hvor lønsumsafgiften beregnes på baggrund af kvartalets relevante lønsum og den gældende sats.
Efter indkomstårets afslutning foretages den endelige årsangivelse. Her indgår både årets samlede relevante lønsum og virksomhedens korrigerede skattemæssige over- eller underskud. De acontoindberetninger, virksomheden allerede har foretaget i løbet af året, modregnes i den endelige opgørelse. De kvartalsvise betalinger afslutter derfor ikke i sig selv virksomhedens lønsumsafgift for året.
Hvad indgår i lønsummen efter metode 4?
Når en virksomhed med ansatte beregner lønsummen, indgår mere end den almindelige månedsløn. Lønsummen omfatter blandt andet ordinær løn og forskellige former for løntillæg, og arbejdsgiverens løbende betalinger til pensionsordninger, herunder relevante pensionsbidrag og ATP, kan også indgå. Bonus, provision og andre former for vederlag kan ligeledes være relevante.
Der findes samtidig beløb, som ikke behandles på samme måde, og visse offentlige refusioner i forbindelse med eksempelvis sygdom og barsel skal modregnes ved opgørelsen. Lønsummen til lønsumsafgift kan derfor ikke nødvendigvis aflæses direkte som én enkelt konto i lønsystemet. Hvis ØENS samtidig håndterer virksomhedens lønadministration, kan de relevante oplysninger indgå mere direkte i den løbende opgørelse og afstemning.
Hvad hvis virksomheden ikke har ansatte?
For en virksomhed, der anvender metode 4 og ikke har ansatte, er der ingen almindelig medarbejderlønsum at beregne acontoafgift af. Her foretages beregningen i stedet på baggrund af virksomhedens korrigerede skattemæssige over- eller underskud, og indberetningen sker årligt.
Det er især relevant for personligt ejede sundhedsvirksomheder uden medarbejdere, eksempelvis en selvstændig behandler med egen praksis. En selvstændig uden ansatte kan derfor ikke konkludere, at der ingen lønsumsafgift er, blot fordi virksomheden ikke udbetaler løn til medarbejdere. Virksomhedens overskud kan være selve grundlaget for beregningen.
Hvorfor skal virksomhedens overskud korrigeres?
Det resultat, der anvendes ved beregningen af lønsumsafgiften efter metode 4, er ikke nødvendigvis identisk med det resultat, der står nederst i virksomhedens almindelige regnskab. Det skattemæssige resultat skal korrigeres efter de regler, der gælder for lønsumsafgiften.
Det kan blandt andet betyde korrektion for private andele, ikke-fradragsberettigede omkostninger, skattemæssige afskrivninger og finansielle poster. Derfor bør årsopgørelsen af lønsumsafgift ses sammen med virksomhedens øvrige årsregnskab og skatteopgørelse. En beregning, der alene tager virksomhedens bogførte årsresultat og ganger med en procentsats, kan derfor blive forkert.
Hvornår skal lønsumsafgiften indberettes?
Fristerne afhænger af den metode, virksomheden anvender. For virksomheder under metode 4 med ansatte foretages der som udgangspunkt kvartalsvise acontoindberetninger samt en årlig indberetning efter indkomstårets afslutning. Virksomheder under metode 4 uden ansatte foretager som udgangspunkt en årsindberetning, mens andre beregningsmetoder kan have andre indberetningsperioder.
Virksomheden bør derfor tage udgangspunkt i den metode, der fremgår af dens registreringsbevis, og de aktuelle frister hos Skattestyrelsen. Når ØENS håndterer lønsumsafgiften som en del af den løbende virksomhedsadministration, indgår de relevante indberetningsperioder og frister i den faste arbejdsgang.
Hvad sker der, hvis virksomhedens afgiftsgrundlag er under 80.000 kr.?
Virksomhedens pligt til at blive registreret for og betale lønsumsafgift afhænger af, om afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. over en periode på 12 måneder. Hvis en virksomhed allerede er registreret, men afgiftsgrundlaget viser sig ikke at overstige grænsen, kan der være behov for at se nærmere på registreringen og de konkrete indberetninger.
Det er derfor vigtigt at følge afgiftsgrundlaget og ikke alene antage, at registreringen automatisk betyder, at der hvert år skal betales et positivt beløb. Omvendt bør en virksomhed, der nærmer sig grænsen, reagere i tide, så registreringen og de efterfølgende indberetninger bliver håndteret korrekt.
Kan en klinik have momspligtige behandlinger?
Ja. Det forhold, at en ydelse bliver leveret af en læge, tandlæge eller anden sundhedsperson, betyder ikke automatisk, at ydelsen er momsfritaget. For at en sundhedsydelse kan være omfattet af momsfritagelsen, skal de relevante betingelser være opfyldt.
Det kan blandt andet have betydning ved kosmetiske behandlinger eller andre ydelser, hvor formålet ikke nødvendigvis er behandling eller forebyggelse af sygdom. Hvis ydelsen ikke er omfattet af momsfritagelsen, kan den være momspligtig. En klinik kan derfor godt have én type behandling, der udløser lønsumsafgift, og en anden aktivitet, der udløser moms. Virksomhedens momshåndtering bør derfor gennemgås sammen med lønsumsafgiften, hvis klinikken tilbyder forskellige typer ydelser.
Hvad hvis klinikken også sælger varer?
Salg af varer skal vurderes særskilt fra klinikkens behandlingsydelser. En tandlæge kan eksempelvis levere momsfritagne tandbehandlinger og samtidig sælge produkter, hvor salget er momspligtigt. I så fald skal klinikkens bogføring kunne skelne mellem de to aktiviteter.
Det betyder blandt andet, at omsætningen ikke bare kan samles på én fælles konto uden at tage stilling til den afgiftsmæssige behandling. De udgifter og medarbejderressourcer, der vedrører aktiviteterne, kan også få betydning for fordelingen af lønsumsafgiftsgrundlaget. Derfor bliver en god kontoplan og løbende bogføring særlig vigtig i virksomheder med både salg og behandling.
Hvorfor er bogføringen vigtig for lønsumsafgiften?
Lønsumsafgiften beregnes på baggrund af oplysninger fra virksomhedens økonomi. Hvis lønudgifter, aktiviteter og resultat ikke er registreret korrekt, bliver afgiftsgrundlaget vanskeligere at opgøre. Det gælder især ved blandede aktiviteter, hvor det skal være muligt at skelne mellem virksomhedens forskellige typer af aktivitet.
Hvis virksomheden først ved årets afslutning skal forsøge at finde ud af, hvor stor en del af medarbejdernes tid og omkostninger der vedrørte henholdsvis momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, kan opgaven blive unødigt kompliceret. En løbende opdeling i bogføringen gør den efterfølgende beregning og dokumentation langt mere robust. Hos ØENS kan vi derfor kombinere hjælp til lønsumsafgift med den løbende bogføring, så afgiftsgrundlaget ikke først bliver konstrueret ved årets udgang.
Hvordan hænger lønsumsafgift og lønadministration sammen?
For virksomheder med ansatte spiller lønoplysningerne en central rolle i opgørelsen efter metode 4. De relevante lønomkostninger skal kunne opgøres korrekt, og ændringer i medarbejderstaben, pension, bonus og andre løndele kan påvirke lønsummen.
Derfor er det en fordel, hvis der er sammenhæng mellem virksomhedens lønadministration og beregningen af lønsumsafgift. Det gælder også offentlige refusioner i forbindelse med blandt andet sygdom og barsel, som efter reglerne kan have betydning for den lønsum, der indgår i beregningen. Når løn og bogføring håndteres samlet, bliver det samtidig lettere at dokumentere, hvordan afgiftsgrundlaget er opgjort.
Hvordan hænger lønsumsafgift og årsregnskab sammen?
Den endelige beregning efter metode 4 hænger tæt sammen med virksomhedens årsafslutning, især fordi virksomhedens over- eller underskud indgår i årsberegningen. Før den endelige lønsumsafgift kan beregnes, skal virksomhedens regnskab derfor være tilstrækkeligt afstemt til, at det relevante resultat kan opgøres og korrigeres.
Lønsumsafgiften bliver dermed en naturlig del af virksomhedens årsregnskab og årsafslutning. Hvis de to opgaver bliver håndteret hver for sig uden koordinering, kan der opstå forskelle mellem det grundlag, der anvendes til lønsumsafgiften, og det endelige regnskab.
Skal lønsumsafgiften bogføres?
Ja. Lønsumsafgiften er en omkostning i virksomhedens regnskab og skal derfor bogføres. De løbende acontoindberetninger og den endelige årsregulering skal håndteres på en måde, så virksomhedens regnskab viser den korrekte omkostning og eventuelle skyldige eller tilgodehavende beløb.
Hvis virksomheden har indbetalt aconto gennem året, skal disse betalinger kunne sammenholdes med den endelige årsberegning. Det er endnu en årsag til, at lønsumsafgiften ikke bør administreres i et særskilt regneark uden forbindelse til den almindelige bogføring.
Hvad sker der, hvis virksomheden har beregnet lønsumsafgiften forkert?
Fejl kan opstå på flere måder. Virksomheden kan være registreret efter den forkerte metode, have anvendt en gammel sats, have opgjort lønsummen forkert eller have undladt at fordele blandede aktiviteter. Det kan også vise sig, at virksomheden burde have været registreret tidligere.
Hvis der opdages en fejl, bør virksomheden først identificere, hvilke perioder og indberetninger der er berørt. Herefter kan det være nødvendigt at rette tidligere indberetninger og afstemme de ændrede beløb med bogføringen. Det er samtidig vigtigt at finde årsagen til fejlen. Hvis virksomheden eksempelvis har brugt den samme forkerte beregningsmodel gennem flere år, er det ikke nok alene at rette den seneste indberetning. Hos ØENS kan vi gennemgå virksomhedens nuværende håndtering og hjælpe med at identificere, om tidligere perioder bør undersøges nærmere.
Hvordan ved man, om virksomheden bruger den rigtige metode?
Hvis virksomheden allerede er registreret for lønsumsafgift, fremgår metoden af registreringsbeviset i TastSelv Erhverv. Det er dog stadig relevant at undersøge, om registreringen svarer til virksomhedens faktiske aktiviteter.
En virksomhed kan have ændret sig siden registreringen. Den kan have fået nye forretningsområder, tilføjet momspligtige aktiviteter eller ændret organisationsform. I de situationer bør virksomheden ikke blot fortsætte den samme beregning af gammel vane. Hvis aktiviteterne ændrer sig, kan det være nødvendigt at vurdere registreringen og beregningen igen.
Hvorfor er dokumentation vigtig?
Virksomheden skal kunne forklare, hvordan lønsumsafgiften er beregnet. Det gælder særligt, hvis virksomheden har blandede aktiviteter eller foretager fordelinger mellem forskellige dele af driften. Det bør derfor være muligt at følge beregningen tilbage til virksomhedens lønoplysninger, bogføring og årsregnskab.
En beregning bør ikke være afhængig af, at én bestemt medarbejder kan huske, hvordan man nåede frem til tallene sidste år. Hos ØENS anbefaler vi derfor, at beregningsgrundlag og relevante fordelinger bliver dokumenteret på en måde, der gør den efterfølgende afstemning og næste års beregning lettere. Det passer samtidig godt sammen med et mere digitalt og struktureret bogholderi.
Hvilke fejl ser man typisk ved lønsumsafgift?
En af de oplagte fejl er, at virksomheden slet ikke er registreret, selv om dens aktiviteter og afgiftsgrundlag betyder, at den burde være det. En anden fejl er anvendelsen af den forkerte metode eller sats. Derudover kan virksomhedens lønsum blive opgjort forkert, eller årsberegningen kan mangle den relevante regulering af virksomhedens over- eller underskud.
I sundhedsvirksomheder kan der også opstå fejl, hvis alle aktiviteter behandles som momsfritagne og lønsumsafgiftspligtige, selv om virksomheden faktisk også har momspligtige aktiviteter. Omvendt kan virksomheden komme til at betale lønsumsafgift af aktiviteter, som ikke skal indgå i afgiftsgrundlaget. Fælles for fejlene er, at de ofte kan reduceres betydeligt, hvis bogføringen fra starten er struktureret efter virksomhedens forskellige aktiviteter.
Er lønsumsafgift særlig relevant ved køb eller overtagelse af en klinik?
Ja. Hvis du overtager eller køber en eksisterende læge-, tandlæge- eller anden klinik, bør lønsumsafgiften indgå i gennemgangen af økonomiadministrationen. Det er relevant at undersøge, hvordan virksomheden er registreret, hvilken metode der anvendes, og hvordan tidligere beregninger er foretaget.
Det samme gælder virksomhedens momshåndtering, bogføring og løn. Hvis den tidligere ejer har anvendt en uhensigtsmæssig metode eller opdeling, er det vigtigt at opdage det tidligt frem for blot at videreføre arbejdsgangen. En overtagelse er derfor et naturligt tidspunkt til at gennemgå hele virksomhedens administrative setup og eventuelt digitalisere bogholderiet.
Hvordan kan digitalisering gøre lønsumsafgiften lettere?
Selve lønsumsafgiften forsvinder naturligvis ikke ved at digitalisere bogholderiet, men en mere struktureret økonomiadministration kan gøre beregningen betydeligt lettere. Hvis virksomhedens løndata automatisk bliver overført til bogføringen, og momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter er opdelt korrekt i kontoplanen, bliver en stor del af beregningsgrundlaget allerede skabt gennem den løbende drift.
Det reducerer behovet for at rekonstruere oplysninger ved årets afslutning. På samme måde kan faste beregningsark og afstemningsprocedurer gøre det lettere at kontrollere sammenhængen mellem kvartalsvise acontoindberetninger og årsangivelsen. Læs mere om vores hjælp til digitalisering og automatisering af bogholderiet.
Hvornår giver det mening at få hjælp til lønsumsafgift?
Lønsumsafgift kan være relativt ligetil i en mindre virksomhed med én tydelig aktivitet og et enkelt regnskab, men behovet for hjælp vokser hurtigt, hvis virksomheden får medarbejdere, har forskellige typer ydelser eller både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.
Det samme gælder, hvis virksomheden ændrer virksomhedsform, overtager en eksisterende klinik eller er i tvivl om, hvorvidt den hidtidige beregning er korrekt. For mange klinikker giver det bedst mening at lade lønsumsafgiften indgå i den samlede økonomiadministration frem for at behandle den som en enkelt årlig opgave. Når den samme rådgiver arbejder med virksomhedens bogføring, løn og årsafslutning, bliver det lettere at sikre, at tallene hænger sammen.
Sådan hjælper ØENS med lønsumsafgift
Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi virksomheder med både den løbende og den årlige håndtering af lønsumsafgift. Vi har særlig erfaring med læger, tandlæger og andre virksomheder i sundhedssektoren, hvor samspillet mellem momsfritagne behandlinger, momspligtige aktiviteter, løn og virksomhedens resultat kan gøre beregningen kompleks. Vi kan blandt andet gennemgå virksomhedens registrering og metode, hjælpe med at identificere de aktiviteter, der skal indgå i afgiftsgrundlaget, beregne og afstemme lønsumsafgiften og håndtere de relevante indberetninger.
Har virksomheden blandede aktiviteter, kan vi hjælpe med at skabe en mere hensigtsmæssig opdeling i bogføringen, så den lønsumsafgiftspligtige og den øvrige del af virksomheden kan dokumenteres. Hvis ØENS samtidig står for virksomhedens bogføring, lønadministration og årsregnskab, kan lønsumsafgiften integreres i den almindelige økonomiproces frem for at være en særskilt opgave, der først bliver taget frem ved en frist. Er du usikker på, om tidligere år er håndteret korrekt, kan vi også gennemgå den nuværende praksis og hjælpe med at afdække, om der er forhold, der bør undersøges eller korrigeres.
Kontakt os uforpligtende om virksomhedens lønsumsafgift.ed en virksomhedskonsulent. Kontakt ØENS Virksomhedsadministration helt uforpligtende – vi skaber klarhed i komplekse regler, så du kan fokusere på at behandle dine patienter.
Snak med en specialist indenfor området
FAQ: Lønsumsafgift for læger, tandlæger og klinikker
Hvem skal betale lønsumsafgift?
Lønsumsafgift betales af en række virksomheder, der leverer momsfritagne ydelser. Det gælder blandt andet mange læger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer og andre sundhedsvirksomheder samt virksomheder inden for en række andre særlige områder. Ikke alle momsfritagne aktiviteter er dog lønsumsafgiftspligtige, så den konkrete aktivitet skal vurderes.
Hvornår skal virksomheden registreres for lønsumsafgift?
Virksomheden skal registreres for og betale lønsumsafgift, når afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. over en periode på 12 måneder. Grænsen vedrører afgiftsgrundlaget og ikke virksomhedens omsætning, og afgiftsgrundlaget beregnes forskelligt afhængigt af den metode, virksomheden er omfattet af.
Hvilken metode bruger læger og tandlæger?
Mange læger, tandlæger og andre sundhedsvirksomheder anvender metode 4. Den konkrete metode afhænger dog af virksomhedens aktiviteter og forhold og fremgår af virksomhedens registreringsbevis, når virksomheden er registreret for lønsumsafgift.
Hvad er satsen for metode 4?
Satsen for lønsumsafgift efter metode 4 er aktuelt 4,12 procent. Beregningsgrundlaget afhænger blandt andet af, om virksomheden har ansatte. Med ansatte indgår både relevante lønudgifter og virksomhedens korrigerede over- eller underskud i den årlige beregning, mens en virksomhed uden ansatte efter metode 4 beregner på baggrund af det korrigerede over- eller underskud.
Kan virksomheden både betale moms og lønsumsafgift?
Ja. En virksomhed kan have både momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. I så fald skal regnskabet opdeles, så lønsumsafgiften kun beregnes af de aktiviteter, der er omfattet af lønsumsafgiftspligten, mens moms håndteres på de relevante momspligtige aktiviteter.
Skal virksomheder uden ansatte betale lønsumsafgift?
Det kan de godt. En virksomhed uden ansatte, som er omfattet af metode 4, beregner lønsumsafgiften på baggrund af virksomhedens korrigerede over- eller underskud. Manglende ansatte betyder derfor ikke i sig selv, at virksomheden er fritaget for lønsumsafgift.
Hvor ofte skal lønsumsafgiften indberettes?
Det afhænger af den metode, virksomheden anvender. Virksomheder under metode 4 med ansatte foretager som udgangspunkt kvartalsvise acontoindberetninger og en årlig angivelse, mens virksomheder under metode 4 uden ansatte som udgangspunkt indberetter årligt.
Kan ØENS gennemgå tidligere års lønsumsafgift?
Ja. Hvis virksomheden er usikker på sin registrering, metode, beregning eller opdeling mellem moms- og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, kan ØENS gennemgå den eksisterende praksis og hjælpe med at identificere eventuelle forhold, der bør undersøges eller korrigeres.
Få styr på lønsumsafgiften som en del af den almindelige økonomi
Lønsumsafgift bliver lettest at håndtere, når den ikke behandles som en isoleret beregning én gang om året. Virksomhedens løn, bogføring, aktivitetstyper og årsresultat hænger alle sammen med opgørelsen, og hvis grundlaget bliver registreret korrekt gennem året, bliver både de løbende indberetninger og årsafslutningen mere overskuelige.
Det er særligt vigtigt for læger, tandlæger og andre klinikker, der både kan have momsfritagne behandlinger og momspligtige aktiviteter. Her er det ikke nok blot at vide, hvilken procentsats der gælder. Regnskabet skal også være indrettet, så virksomheden kan dokumentere, hvad afgiften faktisk beregnes af. Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi derfor med hele processen – fra gennemgang af registrering og beregningsmetode til bogføring, løn, indberetninger og den endelige årsopgørelse.
Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark. Har du spørgsmål til lønsumsafgift, metode 4, blandede aktiviteter eller til, om din virksomhed er registreret og afregner korrekt, er du altid velkommen til at tage fat i os.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
