Sådan stiller du et godt forslag til generalforsamlingen

9. april 2026 · Generalforsamling

Har du en idé til noget, der bør ændres, forbedres eller undersøges i din boligforening?

Måske drømmer du om altaner, bedre cykelparkering, nye fællesarealer, ladestandere, en grønnere gård, en ændring af husordenen eller en mere langsigtet plan for vedligeholdelsen af ejendommen.

I mange boligforeninger er generalforsamlingen det sted, hvor idéer kan blive til beslutninger, og hvor medlemmerne har mulighed for at præge foreningens udvikling. Men et godt forslag bliver sjældent vedtaget, bare fordi idéen er god. Det skal også være forståeligt, rettidigt og formuleret på en måde, så medlemmerne faktisk ved, hvad de skal tage stilling til, og hvad der sker, hvis forslaget bliver vedtaget. Det er her, mange forslag går galt. Ikke fordi de nødvendigvis er dårlige, men fordi de er for uklare, for brede eller for svære at omsætte til en konkret beslutning.

Hos ØENS Ejendomsadministration hjælper vi boligforeninger med at skabe struktur og overblik i den daglige administration – også når generalforsamlingen skal forberedes, forslag skal håndteres, og beslutninger skal føres ud i livet.

Her får du en praktisk guide til, hvordan du stiller et godt forslag til generalforsamlingen, så det bliver lettere for både medlemmer, bestyrelse og dirigent at forstå, behandle og stemme om forslaget.

Hvordan stiller man et godt forslag til generalforsamlingen?

Et godt forslag til generalforsamlingen bør være klart, konkret og muligt at stemme om. Du bør altid starte med at læse foreningens vedtægter, så du kender fristen, formkravene og reglerne for, hvem der må stille forslag. Derefter bør du formulere dit forslag, så det tydeligt fremgår, hvad generalforsamlingen skal beslutte, hvorfor forslaget er relevant, om det har økonomiske konsekvenser, og hvad næste skridt skal være, hvis forslaget bliver vedtaget.

Jo lettere forslaget er at forstå, desto lettere er det for generalforsamlingen at tage stilling.

Generalforsamlingen er foreningens vigtigste beslutningsrum

Generalforsamlingen er ikke bare et årligt møde, hvor regnskab og budget skal gennemgås. Det er også det sted, hvor medlemmerne kan være med til at sætte retning for foreningen og træffe beslutninger om alt fra økonomi, vedligeholdelse og fællesarealer til husorden, vedtægter og større projekter. Derfor er det vigtigt, at forslag til generalforsamlingen bliver stillet på en måde, der gør det muligt at træffe en reel beslutning. Hvis et forslag er for løst, for uklart eller for sent indsendt, risikerer det enten at blive afvist, udskudt eller ende i en lang debat, hvor ingen helt ved, hvad der egentlig skal stemmes om.

Et godt forslag hjælper derfor ikke kun den, der stiller forslaget. Det hjælper også bestyrelsen, dirigenten og de øvrige medlemmer, fordi det gør det lettere at forstå sagen, vurdere konsekvenserne og træffe en beslutning på et ordentligt grundlag.

Start altid med vedtægterne

Det første, du bør gøre, er at læse foreningens vedtægter. Det lyder måske som det kedelige sted at begynde, men vedtægterne er helt centrale, når du vil stille et forslag til generalforsamlingen. Her kan du typisk finde svar på, hvem der må stille forslag, hvornår forslag senest skal være modtaget, hvordan de skal sendes ind, og hvilke regler der gælder for behandling af forslag på generalforsamlingen.

Vedtægterne kan også indeholde særlige regler om flertal, vedtægtsændringer, større projekter, økonomiske beslutninger eller krav til, hvordan bestemte typer forslag skal behandles. Derfor bør du aldrig gå ud fra, at reglerne er de samme som i en anden forening. Det, der gælder i én andelsboligforening eller ejerforening, gælder ikke nødvendigvis i en anden. Vedtægterne er derfor første skridt, hvis du vil have dit forslag behandlet korrekt.

Overhold fristen

Et godt forslag hjælper ikke meget, hvis det kommer for sent. I mange foreninger skal forslag være bestyrelsen eller administrator i hænde inden en bestemt frist før generalforsamlingen, og den frist vil som regel fremgå af vedtægterne eller af indkaldelsen. Formålet med fristen er ikke at gøre det besværligt at stille forslag. Formålet er, at bestyrelsen, administrator og de øvrige medlemmer skal have mulighed for at læse forslaget, forstå konsekvenserne og forberede sig inden generalforsamlingen.

Hvis et forslag kommer for sent, kan det i mange tilfælde ikke behandles som et egentligt beslutningspunkt på generalforsamlingen. Det kan måske drøftes under eventuelt, men der kan som udgangspunkt ikke træffes bindende beslutning om noget, der ikke er varslet korrekt. Derfor er det en god idé at sende forslaget i god tid og helst ikke vente til aftenen før fristen, hvor der nemt kan opstå fejl, mangler eller uklarheder.

Et forslag skal kunne stemmes om

Det vigtigste ved et godt forslag er, at man kan stemme om det. Det betyder, at det skal være tydeligt, hvad generalforsamlingen skal tage stilling til, og hvad et ja eller nej konkret betyder. Et forslag som “Jeg synes, vi skal gøre noget ved gården” kan være et fint emne til debat, men det er ikke nødvendigvis et godt beslutningsforslag. For hvad betyder “gøre noget”? Skal gården renoveres? Skal der indhentes tilbud? Skal der nedsættes et udvalg? Skal der afsættes penge? Skal bestyrelsen bemyndiges til at gå videre?

Et bedre forslag kunne være:

“Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at indhente op til tre tilbud på en samlet plan for renovering af gården, herunder beplantning, opholdsarealer, legeområde og affaldsløsning. Tilbud og forslag til finansiering fremlægges på en kommende generalforsamling.” Her ved medlemmerne, hvad de stemmer om. Forslaget beslutter ikke nødvendigvis hele gårdprojektet, men det beslutter et klart næste skridt, og det er ofte en langt bedre måde at få en idé videre på.

Skriv forslaget, så andre kan forstå det

Når man selv brænder for en idé, kan det være fristende at skrive meget langt og forklare hele baggrunden, historikken, frustrationen og alle de grunde, der gør forslaget vigtigt. Det kan være forståeligt, men et generalforsamlingsforslag skal først og fremmest være klart. Det betyder ikke, at det skal være kort for enhver pris, men det skal være let at forstå for de medlemmer, der ikke nødvendigvis kender sagen på forhånd.

Et godt forslag bør derfor forklare, hvad der foreslås, hvorfor det foreslås, hvad generalforsamlingen skal beslutte, hvem der skal gøre noget bagefter, og om forslaget har økonomiske eller praktiske konsekvenser. Hvis medlemmerne skal gætte sig til formålet, bliver forslaget svagere. Hvis dirigenten skal omskrive forslaget på mødet, bliver processen tungere. Og hvis bestyrelsen ikke ved, hvad den skal gøre, hvis forslaget bliver vedtaget, bliver beslutningen svær at gennemføre i praksis. Derfor er klarhed ikke bare pænt. Det er praktisk.

Brug en tydelig struktur

Et godt forslag må gerne være enkelt bygget op. Du kan for eksempel starte med en kort overskrift, der fortæller, hvad forslaget handler om, og derefter skrive en kort baggrund, så de øvrige medlemmer forstår, hvorfor forslaget stilles. Herefter bør du skrive selve forslaget til beslutning, så det er tydeligt, hvad generalforsamlingen skal stemme om. Hvis forslaget har økonomiske konsekvenser, bør det fremgå tydeligt, og hvis der er behov for tilbud, rådgivning eller yderligere undersøgelse, bør det også skrives ind.

Til sidst kan du beskrive næste skridt, så det fremgår, hvem der skal gøre hvad, hvis forslaget bliver vedtaget. Denne struktur gør forslaget lettere at læse, og den gør det også lettere for bestyrelsen at sætte forslaget på dagsordenen og for dirigenten at gennemføre behandlingen på mødet. Det handler ikke om at gøre forslaget unødigt formelt. Det handler om at gøre det anvendeligt.

Beslutning eller debat?

Inden du skriver dit forslag, bør du overveje, om du ønsker en egentlig beslutning eller blot en debat. Det er to forskellige ting.

Hvis du ønsker, at generalforsamlingen skal vedtage noget, skal forslaget formuleres som et beslutningsforslag.
Hvis du derimod først ønsker at lufte en idé, høre stemningen eller få emnet drøftet, kan det være mere relevant at bede om, at emnet tages op som et orienterings- eller debatpunkt, hvis vedtægterne og dagsordenen giver mulighed for det.

Problemet opstår, når et debatønske bliver skrevet som et uklart beslutningsforslag. Så risikerer man, at nogle tror, der skal træffes beslutning om at bruge penge, mens andre tror, der kun skal indhentes tilbud eller tales videre om mulighederne. Derfor bør du vælge formen med omhu. Vil du have generalforsamlingen til at beslutte noget konkret nu, eller vil du have foreningen til at undersøge noget nærmere? Begge dele kan være relevante, men de skal skrives forskelligt.

Gør økonomien tydelig

Mange forslag falder ikke på idéen, men på økonomien. Hvis et forslag kan koste foreningen penge, bør det derfor fremgå tydeligt. Det betyder ikke, at du altid skal kende den endelige pris på forhånd, men du bør beskrive, om forslaget kræver tilbud, rådgivning, finansiering eller nærmere budget.

Hvis du foreslår nye cykelstativer, bør du så vidt muligt undersøge, hvad det omtrent kan koste.

Hvis du foreslår altaner, bør du være tydelig om, at det kræver rådgivning, myndighedsbehandling, finansiering og en særskilt proces.

Hvis du foreslår ladestandere, bør du nævne, at der kan være udgifter til rådgivning, elkapacitet, etablering, drift og fordeling af omkostninger.

Et forslag bliver stærkere, når medlemmerne kan se, at økonomien er tænkt ind. Ikke nødvendigvis færdigregnet, men tænkt ind.

Husk, at nogle forslag kræver mere end almindeligt flertal

Ikke alle forslag kan vedtages på samme måde. Nogle forslag kan vedtages med almindeligt flertal, mens andre kræver kvalificeret flertal, vedtægtsændring, særskilt godkendelse, myndighedsbehandling, finansiering, rådgivning eller en ekstra generalforsamling. Det afhænger af foreningstype, vedtægter og forslagets karakter.

Et forslag om nye planter i gården er ikke det samme som et forslag om at ændre vedtægterne.
Et forslag om at indhente tilbud er ikke det samme som et forslag om at gennemføre et millionprojekt.
Og et forslag om at undersøge muligheden for altaner er ikke det samme som et forslag om at etablere altaner.

Derfor er det vigtigt at formulere forslaget på det rigtige niveau. Hvis du er i tvivl, kan det ofte være bedre at foreslå et første skridt, hvor bestyrelsen for eksempel bemyndiges til at indhente tilbud, undersøge mulighederne eller vende tilbage med et egentligt beslutningsgrundlag. På den måde undgår du, at forslaget bliver for stort for hurtigt.

Vær realistisk om, hvad bestyrelsen kan løfte

Mange forslag ender med formuleringen “bestyrelsen pålægges at…”. Det kan nogle gange være relevant, men det bør bruges med omtanke.

Bestyrelser i boligforeninger består ofte af beboere, der bruger deres fritid på arbejdet, og hvis et forslag pålægger bestyrelsen en stor opgave uden ressourcer, budget, rådgivning eller klar afgrænsning, kan det blive svært at gennemføre i praksis. Et godt forslag tager derfor højde for, hvem der skal føre beslutningen ud i livet. Hvis forslaget kræver meget arbejde, kan det være en god idé at foreslå, at der nedsættes et udvalg, at der indhentes professionel rådgivning, eller at generalforsamlingen afsætter et konkret beløb til en forundersøgelse. Det gør forslaget mere realistisk. Og det øger chancen for, at det faktisk bliver gennemført, hvis det bliver vedtaget.

Stil ikke forslag under “eventuelt”, hvis du vil have en beslutning

“Eventuelt” er ikke stedet, hvor store beslutninger bør træffes. Det er et punkt til orientering, spørgsmål og drøftelser. Hvis du vil have generalforsamlingen til at beslutte noget konkret, bør forslaget indsendes rettidigt, så det kan komme på dagsordenen som et egentligt beslutningspunkt. Det skyldes, at de øvrige medlemmer skal have mulighed for at forberede sig, læse forslaget, overveje konsekvenserne, tale med andre i husstanden og eventuelt stille spørgsmål inden mødet. Hvis et forslag først dukker op under “eventuelt”, kan det være svært for foreningen at træffe en gyldig og forsvarlig beslutning.

Derfor er tommelfingerreglen enkel: Vil du have en beslutning, så stil forslaget korrekt og rettidigt.

Forslag til vedtægtsændringer kræver særlig præcision

Forslag om vedtægtsændringer bør formuleres ekstra præcist. Det er ikke nok at skrive, at “reglerne om husdyr skal ændres”, for så ved medlemmerne ikke nødvendigvis, hvad de konkret stemmer om. Der bør stå, hvilken bestemmelse der ønskes ændret, hvad den nuværende formulering er, og hvad den nye formulering skal være. Ellers bliver beslutningen svær at forstå, svær at gennemføre og svær at fortolke senere.

Ved vedtægtsændringer kan det ofte være en god idé at få hjælp fra administrator eller juridisk rådgiver, inden forslaget sendes ind. Det gælder især, hvis ændringen handler om økonomi, vedligeholdelsespligt, brug af boliger, husdyr, fremleje, eksklusiv brugsret, fordeling af udgifter eller større ændringer i foreningens drift. En vedtægtsændring skal kunne holde bagefter. Ikke kun lyde rigtig på mødet.

Forslag om større projekter bør deles op

Nogle forslag er så store, at de sjældent bør vedtages i ét hug. Det gælder for eksempel altaner, tagprojekter, facaderenovering, udskiftning af vinduer, gårdomlægning, ladestandere, energirenovering eller større ændringer af fællesarealer. Her kan det være en fordel at dele processen op.

Første forslag kan handle om at undersøge mulighederne.

Næste forslag kan handle om at indhente rådgivning eller tilbud.

Et senere forslag kan handle om at godkende projekt, økonomi og finansiering.

Det gør processen mere tryg, fordi medlemmerne får mulighed for at forstå projektet gradvist, og fordi bestyrelsen får et bedre beslutningsgrundlag at arbejde videre med. Et stort projekt kræver ofte mere end en god idé. Det kræver en god proces.

Eksempel på et godt forslag

Her er et eksempel på, hvordan et forslag kan formuleres:

Forslag: Undersøgelse af mulighed for etablering af ladestandere
Baggrund: Flere beboere har elbil eller overvejer at få det. Foreningen har i dag ikke fælles ladestandere, og det kan derfor være relevant at undersøge, om ejendommens elkapacitet og parkeringsforhold giver mulighed for en fælles løsning.

Forslag til beslutning: Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at undersøge mulighederne for etablering af ladestandere på foreningens parkeringsareal. Bestyrelsen kan indhente rådgivning og op til tre tilbud på mulige løsninger.

Økonomi: Der afsættes op til [beløb] kr. til indledende rådgivning og tilbudsindhentning. Eventuel beslutning om etablering, finansiering og drift fremlægges på en senere generalforsamling.

Næste skridt: Bestyrelsen fremlægger resultatet af undersøgelsen for medlemmerne, når der foreligger et beslutningsgrundlag.

Det er ikke et forslag, der tvinger foreningen direkte ud i et stort projekt. Det er et forslag, der skaber et klart næste skridt.

Eksempel på et forslag, der bør strammes op

Et mindre godt forslag kunne lyde: “Jeg foreslår, at vi får ladestandere, fordi det er på tide, og mange andre foreninger har det.”

Problemet er ikke idéen. Problemet er, at forslaget efterlader for mange spørgsmål. Hvor skal ladestanderne stå? Hvem skal bruge dem? Hvad koster det? Skal alle betale? Skal kun brugerne betale? Har ejendommen elkapacitet? Skal der indhentes tilbud? Skal bestyrelsen arbejde videre? Skal foreningen beslutte etablering nu?

Når et forslag ikke besvarer de spørgsmål, bliver debatten ofte lang og upræcis. Det kan ende med, at forslaget falder, ikke fordi idéen er dårlig, men fordi beslutningsgrundlaget er for uklart.

Forslag må gerne være korte

Et godt forslag behøver ikke fylde flere sider. Nogle gange er det bedste forslag kort og præcist. Det afgørende er ikke længden, men om forslaget kan forstås og behandles. Et forslag om at ændre placeringen af cykelparkering kan måske skrives på en halv side, mens et forslag om altaner sandsynligvis kræver langt mere baggrund, økonomi og procesbeskrivelse.

Brug den plads, emnet kræver. Ikke mere. Ikke mindre.

Tænk på dem, der ikke kender sagen

Når du skriver et forslag, bør du ikke kun skrive til dem, der allerede er enige med dig. Du bør skrive til dem, der ikke kender baggrunden. Måske har du talt om idéen med naboen i månedsvis, og måske har emnet fyldt i opgangen længe. Men generalforsamlingen består også af medlemmer, der ikke har fulgt processen. Derfor skal forslaget kunne stå alene. Det skal give nok baggrund til, at andre forstår problemet, men ikke så meget, at de mister overblikket. Et godt forslag møder læseren dér, hvor læseren er. Ikke dér, hvor forslagsstilleren selv er efter tre måneders frustration.

Undgå personkritik

Et forslag til generalforsamlingen bør handle om sagen. Ikke om personer. Det kan være fristende at skrive, at “bestyrelsen aldrig gør noget”, eller at “naboerne ikke kan finde ud af at bruge gården ordentligt”. Men personkritik gør sjældent forslaget stærkere. Tværtimod kan det flytte fokus fra løsningen til konflikten.

Hvis noget ikke fungerer, så beskriv problemet sagligt. Skriv hellere: “Der opleves gentagne problemer med affald, der placeres uden for containerne.” end: “Folk i opgang B smider altid affald forkert.” Den første formulering kan foreningen arbejde videre med. Den anden skaber modstand.

Brug bilag, hvis det gør forslaget bedre

Bilag kan være en stor hjælp, hvis de gør forslaget lettere at forstå. Det kan for eksempel være billeder, skitser, tilbud, budgetoverslag, leverandøroplysninger, eksempler fra andre foreninger, kort over fællesarealer eller tekniske vurderinger. Men bilag skal bruges med omtanke. De skal understøtte forslaget, ikke drukne det. Hvis du sender 38 sider med materiale uden en klar opsummering, risikerer du, at ingen får læst det. Brug bilag til at dokumentere og forklare. Ikke til at overvælde.

Deltag selv på generalforsamlingen

Hvis du stiller et forslag, bør du som udgangspunkt deltage på generalforsamlingen. Det giver dig mulighed for at præsentere forslaget, svare på spørgsmål og forklare, hvorfor du mener, det er relevant. Det betyder ikke, at du skal holde en lang tale.

Ofte er en kort og rolig præsentation nok, hvor du forklarer, hvad du foreslår, hvorfor du foreslår det, og hvad du ønsker, at generalforsamlingen skal beslutte. Hvis du ikke deltager, kan forslaget stadig i nogle tilfælde behandles, afhængigt af vedtægter og praksis. Men det bliver ofte sværere, hvis ingen kan svare på spørgsmål eller afklare uklarheder.

Et godt forslag bliver stærkere, når forslagsstilleren er til stede og kan uddybe det.

Hvad sker der, når forslaget er vedtaget?

Et forslag er ikke færdigt, bare fordi det bliver vedtaget. Tværtimod er det ofte dér, arbejdet begynder. Derfor bør forslaget også sige noget om næste skridt. Skal bestyrelsen indhente tilbud? Skal der nedsættes et udvalg? Skal administrator undersøge noget? Skal en rådgiver kontaktes? Skal sagen vende tilbage på en ny generalforsamling? Skal der afsættes et beløb? Skal beslutningen indarbejdes i budgettet?

Jo tydeligere næste skridt er, desto lettere bliver det at føre beslutningen ud i livet. Mange generalforsamlingsbeslutninger bliver svære, fordi de er vedtaget uden en klar plan. Det kan undgås med en bedre formulering fra starten.

Hvis forslaget ikke bliver vedtaget

Ikke alle gode forslag bliver vedtaget. Det kan der være mange grunde til. Måske er økonomien ikke på plads. Måske er tidspunktet forkert. Måske kræver forslaget mere undersøgelse. Måske er medlemmerne ikke enige i behovet. Måske er forslaget for stort i sin nuværende form. Det betyder ikke nødvendigvis, at idéen er dårlig. Nogle gange skal et forslag justeres, opdeles eller genfremsættes med bedre dokumentation.

Hvis dit forslag ikke bliver vedtaget, kan du overveje, om forslaget var klart nok, om økonomien var tydelig nok, om forslaget var for omfattende, om der manglede tilbud eller bilag, eller om det kunne have været formuleret som en forundersøgelse. Generalforsamlingen er ikke kun et sted for beslutninger. Det er også et sted, hvor man kan blive klogere på, hvad foreningen er klar til.

Gode råd til dig, der vil stille forslag

Hvis du vil stille et forslag til generalforsamlingen, er de vigtigste råd at læse vedtægterne først, overholde fristen, skrive forslaget skriftligt og formulere det, så der kan stemmes ja eller nej. Du bør også forklare kort, hvorfor forslaget er relevant, beskrive eventuelle økonomiske konsekvenser, skrive hvad der skal ske, hvis forslaget bliver vedtaget, og bruge bilag, hvis de gør forslaget tydeligere. Undgå personkritik, og deltag gerne selv på generalforsamlingen, så du kan præsentere forslaget og svare på spørgsmål. Det handler ikke om at skrive perfekt. Det handler om at skrive klart.

Gode råd til bestyrelsen

Bestyrelsen kan også gøre meget for at sikre gode forslag og en god generalforsamling. Det hjælper, hvis medlemmerne i god tid ved, hvornår forslag skal sendes ind, hvor de skal sendes hen, og hvordan de gerne må formuleres. Bestyrelsen kan med fordel gøre det tydeligt i indkaldelsen eller på foreningens platform, hvad fristen er, hvem forslag skal sendes til, om forslag skal være skriftlige, hvilke oplysninger der bør med, og om der findes en skabelon.

Det gør processen lettere for alle. Og det kan spare bestyrelsen for mange uklare forslag i sidste øjeblik.

Sådan hjælper ØENS Ejendomsadministration

Hos ØENS Ejendomsadministration hjælper vi boligforeninger med at skabe struktur og overblik i den daglige administration. Det gælder også i forbindelse med generalforsamlinger, hvor forslag, dagsorden, frister, dokumenter, kommunikation og opfølgning skal hænge sammen. Vi kan blandt andet hjælpe med planlægning af generalforsamling, udsendelse af indkaldelse og dagsorden, håndtering af indkomne forslag, dialog med bestyrelse og medlemmer, struktur på beslutningspunkter, koordinering med dirigent, rådgivere og leverandører samt opfølgning på beslutninger.

Vores tilgang er praktisk, rolig og i øjenhøjde. Vi hjælper foreningen med at få processen til at fungere, så generalforsamlingen ikke bare bliver et møde, men et sted, hvor der kan træffes klare beslutninger.

Har jeres forening brug for hjælp til generalforsamlingen?

En god generalforsamling begynder længe før mødet. Den begynder med klare frister, tydelig kommunikation, gode forslag og et beslutningsgrundlag, medlemmerne kan forstå. Har jeres boligforening brug for hjælp til generalforsamling, forslag, dagsorden eller opfølgning på beslutninger, er I velkomne til at kontakte ØENS Ejendomsadministration for en uforpligtende samtale.

Vi hjælper jer med at skabe overblik, så både bestyrelse og medlemmer kan komme trygt gennem processen.

Er I endnu ikke administreret af ØENS? Modtag et uforpligtende tilbud fra os her

FAQ – Sådan stiller du et godt forslag til generalforsamlingen

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om udformning og fremsættelse af forslag til generalforsamlingen. FAQ’en giver dig et klart overblik over, hvordan du formulerer et forslag korrekt, hvilke krav der gælder, og hvordan du øger chancen for at få dit forslag behandlet og vedtaget.

Hvordan stiller man et forslag til generalforsamlingen?

Du stiller et forslag ved at sende det skriftligt til bestyrelsen eller administrator inden den frist, der står i foreningens vedtægter. Forslaget bør være klart formuleret, så generalforsamlingen kan stemme ja eller nej til det.

Hvor finder jeg fristen for forslag til generalforsamlingen?

Fristen står normalt i foreningens vedtægter. Det kan variere fra forening til forening, så du bør altid læse vedtægterne, før du sender dit forslag.

Hvad skal et forslag til generalforsamlingen indeholde?

Et godt forslag bør indeholde en kort overskrift, baggrund, selve forslaget til beslutning, eventuelle økonomiske konsekvenser, forslag til næste skridt og relevante bilag.

Kan man stille forslag på selve generalforsamlingen?

Det afhænger af foreningens vedtægter og dagsordenen. Hvis der skal træffes en bindende beslutning, skal forslaget som udgangspunkt være rettidigt indsendt og fremgå af dagsordenen eller materialet til generalforsamlingen.

Kan der træffes beslutninger under eventuelt?

Som udgangspunkt bør der ikke træffes bindende beslutninger under “eventuelt”. Punktet bruges typisk til orientering, spørgsmål og drøftelse. Beslutningsforslag bør sendes ind rettidigt og fremgå af dagsordenen.

Hvordan skriver man et godt beslutningsforslag?

Et godt beslutningsforslag er konkret og tydeligt. Det skal fremgå, hvad generalforsamlingen skal beslutte, hvem der skal gøre noget bagefter, og om forslaget har økonomiske konsekvenser.

Skal man beskrive økonomien i et forslag?

Ja, hvis forslaget kan få økonomiske konsekvenser for foreningen eller medlemmerne, bør økonomien beskrives så tydeligt som muligt. Hvis den endelige pris ikke kendes, kan forslaget handle om at indhente tilbud eller undersøge mulighederne.

Hvad hvis mit forslag kræver vedtægtsændring?

Forslag om vedtægtsændringer bør formuleres meget præcist. Det bør fremgå, hvilken bestemmelse der ændres, hvad den nuværende formulering er, og hvad den nye formulering skal være. Det kan være en god idé at få hjælp fra administrator eller juridisk rådgiver.

Skal jeg deltage på generalforsamlingen, hvis jeg stiller forslag?

Det er en god idé. Hvis du deltager, kan du præsentere forslaget, svare på spørgsmål og hjælpe med at afklare eventuelle uklarheder.

Hvad sker der, hvis mit forslag kommer for sent?

Hvis forslaget kommer efter fristen i vedtægterne, kan det i mange tilfælde ikke behandles som beslutningspunkt på generalforsamlingen. Det kan eventuelt drøftes under eventuelt, men uden at der træffes bindende beslutning.

Kan ØENS Ejendomsadministration hjælpe med generalforsamlinger?

Ja. ØENS Ejendomsadministration hjælper boligforeninger med planlægning af generalforsamling, dagsorden, indkaldelse, håndtering af forslag, koordinering, opfølgning og administrativ gennemførelse af beslutninger.