Syn og skøn i byggesager – når tekniske forhold skal dokumenteres

Mange entreprisetvister kan ikke afgøres alene ved at læse kontrakten.

Hvis parterne er uenige om, hvorfor en konstruktion er revnet, om arbejdet er udført fagmæssigt korrekt, om en projekteringsfejl har forårsaget en skade, hvordan en mangel skal udbedres, eller hvad en fagmæssig korrekt udbedring vil koste, kan der være behov for en uvildig teknisk vurdering.

Syn og skøn er en særlig form for sagkyndig bevisførelse, hvor en eller flere uvildige fagpersoner undersøger konkrete faktiske eller tekniske spørgsmål og afgiver en skriftlig skønserklæring. I bygge- og anlægssager kan syn og skøn gennemføres både før en egentlig voldgifts- eller retssag og som en del af en allerede verserende sag. Formålet kan være at sikre et bevis, inden forholdene ændrer sig, at få klarhed over sagens tekniske kerne eller at skabe et bedre grundlag for forhandling og en eventuel efterfølgende entreprisetvist.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi bygherrer, entreprenører, tekniske rådgivere samt ejer- og andelsboligforeninger gennem hele processen. Vi vurderer, om syn og skøn er det rigtige næste skridt, afgrænser de spørgsmål, der faktisk skal undersøges, udarbejder skønstemaet, håndterer processen ved Voldgiftsnævnet eller domstolene og anvender efterfølgende skønserklæringen som en del af den juridiske strategi.

Kontakt en advokat om syn og skøn i byggesager

Hvad er syn og skøn?

Syn og skøn har til formål at sikre bevis for eller bedømme faktiske forhold. Hvis AB 18 er aftalt, fremgår det direkte af § 66, at Voldgiftsnævnet efter anmodning fra en part kan udmelde syn og skøn med henblik på netop at sikre bevis for eller bedømme faktiske forhold.

Det betyder, at skønsmandens opgave er faglig – ikke juridisk. I en mangelsag kan skønsmanden eksempelvis undersøge, hvordan en konstruktion er udført, om løsningen svarer til almindelig faglig standard, hvad den tekniske årsag til en skade er, hvordan forholdet kan udbedres, og hvad en korrekt udbedring forventes at koste. Skønsmanden kan også belyse tekniske spørgsmål i en sag om rådgiveransvar, eksempelvis om en projekteret løsning var fagligt forsvarlig, eller om en teknisk fejl kan henføres til projekteringen.

Skønsmanden afgør derimod ikke, om entreprenøren juridisk har misligholdt kontrakten, om rådgiveren er erstatningsansvarlig, om et krav er forældet, eller hvilken part der skal betale et bestemt beløb. Den juridiske vurdering foretages efterfølgende på baggrund af aftalegrundlaget, skønserklæringen og sagens øvrige beviser.

Læs AB 18 på Retsinformation.

Hvornår er syn og skøn relevant i en byggesag?

Syn og skøn er især relevant, når en afgørende del af tvisten kræver faglig viden, som en advokat, voldgiftsret eller domstol ikke selv kan forventes at have. Det kan eksempelvis være en sag om mangler ved byggeri, hvor parterne er enige om, at der er fugt i en konstruktion, men uenige om årsagen. Er problemet mangelfuld udførelse, projekteringen, materialet, manglende vedligeholdelse eller en kombination af flere forhold? Før ansvaret kan placeres juridisk, kan det være nødvendigt at få den tekniske årsag undersøgt.

Det samme gælder, hvis parterne er uenige om omfanget af en nødvendig afhjælpning. Bygherren kan mene, at hele konstruktionen skal udskiftes, mens entreprenøren mener, at en lokal reparation er tilstrækkelig. Her kan skønsmanden eksempelvis blive bedt om at beskrive relevante afhjælpningsmetoder og anslå omkostningerne. I andre sager kan syn og skøn vedrøre mængder, arbejdets stade, værdien af udførte arbejder eller andre tekniske forhold.

Syn og skøn bør dog ikke iværksættes automatisk, blot fordi parterne er uenige. Hvis tvisten alene vedrører fortolkningen af en entreprisekontrakt eller et rent juridisk spørgsmål, kan en skønsmand ikke løse problemet. Før processen sættes i gang, bør det derfor afklares præcist, hvilket faktisk eller teknisk forhold der skal bevises, og hvordan svaret kan påvirke sagens juridiske vurdering.

Syn og skøn efter AB 18

AB 18 § 66 indeholder den centrale hjemmel til syn og skøn i entrepriseforhold baseret på AB-systemet. Voldgiftsnævnet udmelder efter anmodning fra en part en eller flere skønsmænd, normalt efter at parterne er blevet hørt, og nævnet træffer også afgørelse om skønstemaets indhold, hvis parterne er uenige.

Syn og skøn indgår samtidig i AB 18’s samlede tvistløsningssystem. Efter § 64 skal en tvist som udgangspunkt først søges afklaret gennem den aftalte løsningstrappe med forhandling mellem parternes projektledere og derefter deres ledelsesrepræsentanter. Syn og skøn kan som udgangspunkt heller ikke iværksættes, før denne forhandlingsprocedure er gennemført. Der gælder dog en vigtig undtagelse: Hvis syn og skøn iværksættes for at sikre bevis, kan processen sættes i gang uden først at gennemføre løsningstrappen.

Den undtagelse er afgørende i byggesager, hvor tiden arbejder imod beviset. Hvis en utæt konstruktion skal åbnes, et byggeri skal færdiggøres af en anden entreprenør, eller et mangelfuldt element skal fjernes, kan det være nødvendigt at sikre den tekniske dokumentation straks.

Hvis der allerede er anmodet om hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed om det samme forhold, kan der efter AB 18 som udgangspunkt ikke samtidig udmeldes syn og skøn om det samme spørgsmål, før den pågældende sag er afsluttet. Også her gælder dog undtagelsen, hvis formålet med syn og skøn er at sikre bevis.

Syn og skøn ved Voldgiftsnævnet

På bygge- og anlægsområdet gennemføres en stor del af de formelle syn og skøn gennem Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Det gælder især, når parterne har vedtaget AB 18, ABT 18, ABR 18, AB Forenklet eller ABR Forenklet, eller når parterne på anden måde har aftalt, at Voldgiftsnævnet skal administrere skønsprocessen.

Sager om syn og skøn ved Voldgiftsnævnet behandles som såkaldte A-sager. For AB 18-systemet behandles de efter Voldgiftsnævnets Regler for syn og skøn 2018. Retsplejelovens regler gælder ikke direkte for disse A-sager, men Voldgiftsnævnets regler og praksis bygger på mange af de samme principper.

En anmodning om syn og skøn skal blandt andet indeholde oplysninger om aftalegrundlaget, en kort redegørelse for sagen, de spørgsmål der ønskes besvaret, eventuelle ønsker til skønsmandens faglige profil og de dokumenter, der er nødvendige for besvarelsen. Det bør allerede på dette tidspunkt være gennemtænkt, hvilke forhold skønsmanden faktisk skal undersøge. Hvis processen begynder med et upræcist eller alt for bredt skønstema, kan den blive både dyrere og mindre anvendelig.

Syn og skøn ved de almindelige domstole

Hvis tvisten skal behandles ved de almindelige domstole, reguleres syn og skøn af retsplejelovens kapitel 19. Efter retsplejelovens § 196 kan en part i en civil sag anmode retten om syn og skøn. Begæringen skal blandt andet beskrive genstanden for syn og skøn og formålet med undersøgelsen, hvorefter retten tager stilling til, om processen skal tillades.

På bygge- og anlægsområdet kan Voldgiftsnævnet også bistå med at stille en egnet skønsmand i forslag til en almindelig domstolssag. Disse sager registreres hos Voldgiftsnævnet som B-sager, men selve processen fortsætter ved retten efter retsplejelovens regler.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem syn og skøn ved Voldgiftsnævnet som en selvstændig A-sag og syn og skøn ved domstolene. Procedurerne minder om hinanden, men det processuelle grundlag og den myndighed, der træffer afgørelse om eksempelvis spørgsmål, bilag og skønsmand, er forskelligt.

Læs også vores generelle side om syn og skøn i civile retssager og Retsplejelovens kapitel 19 på Retsinformation.

Syn og skøn før en retssag eller voldgift

Man behøver ikke vente, til en egentlig voldgifts- eller retssag er anlagt. Syn og skøn kan netop bruges til at sikre eller afklare beviset før hovedsagen.

Ved Voldgiftsnævnet kan syn og skøn efter AB-systemet gennemføres som en selvstændig skønssag, før en eventuel voldgift anlægges. Skønserklæringen kan derefter give parterne et langt bedre grundlag for at vurdere deres position. Nogle sager ender efterfølgende i voldgift, mens andre kan løses gennem forhandling og forlig, fordi parterne efter den tekniske undersøgelse ikke længere er uenige om sagens faktiske kerne.

Ved de almindelige domstole findes en tilsvarende mulighed gennem retsplejelovens § 343 om isoleret bevisoptagelse. Retten kan tillade, at bevis optages, selv om der endnu ikke verserer en retssag. For syn og skøn indgives anmodningen som udgangspunkt til retten på det sted, hvor genstanden for skønsforretningen befinder sig.

Isoleret bevisoptagelse kan eksempelvis være relevant, hvis en mangelfuld konstruktion skal repareres, inden en senere retssag kan nå at blive gennemført. Det kan også bruges, når parterne har behov for at få sagens tekniske spørgsmål afklaret, før næste procesmæssige skridt besluttes.

Beviset bør sikres, før byggeriet ændres

I byggesager kan den største bevismæssige fejl være at reparere problemet væk, før det er blevet dokumenteret ordentligt. Når først en konstruktion er åbnet, materialer fjernet eller arbejdet udført om af en ny entreprenør, kan det være vanskeligt eller umuligt at rekonstruere den oprindelige situation.

Det betyder ikke, at en bygherre skal lade en aktiv vandskade udvikle sig i flere måneder for at vente på et syn og skøn. Der gælder også en almindelig pligt til at begrænse sit tab, og akutte sikkerheds- eller skadesproblemer kan kræve hurtig handling. Men dokumentationen bør så vidt muligt sikres samtidig. Det kan blandt andet ske gennem omfattende foto- og videodokumentation, opmålinger, prøver, tekniske registreringer og i større sager et hurtigt formelt syn og skøn.

Voldgiftsnævnets regler giver mulighed for hastebehandling, når der er risiko for, at muligheden for at sikre bevis fortabes. Ved visse stadeforretninger i forbindelse med konkurs eller ophævelse af entreprisekontrakten kan processen gennemføres meget hurtigt, netop fordi byggearbejdet skal kunne fortsætte, efter at det eksisterende stade er dokumenteret.

Stadeforretning ved ophævelse er noget særligt

Ved ophævelse af en entreprise skal det normalt fastslås, hvor langt arbejdet er kommet, hvilken kvalitet det udførte arbejde har, hvilke materialer der findes på byggepladsen, og hvordan det økonomiske stade skal opgøres. AB 18 § 66 om ophævelse indeholder derfor regler om stadeforretning, og registreringen kan efter reglerne gennemføres ved syn og skøn.

En stadeforretning og et almindeligt mangelsyn har forskellige hovedformål. Ved stadeforretningen er det centrale typisk at fastfryse situationen på det tidspunkt, hvor den oprindelige entreprenørs arbejde ophører, så byggeriet derefter kan overtages eller færdiggøres af andre uden at beviset for det eksisterende stade går tabt.

Hvis parterne samtidig ønsker, at skønsmanden skal tage stilling til kvaliteten af det allerede udførte arbejde, kræver Voldgiftsnævnets regler, at dette fremgår gennem et selvstændigt skønstema. Man bør derfor ikke antage, at en registrering af arbejdets stade automatisk giver en fuld faglig vurdering af alle mulige mangler.

Ved en mulig ophævelse bør behovet for stadeforretning og syn og skøn derfor vurderes, før en ny entreprenør sættes til at fortsætte arbejdet.

Hvad er et skønstema?

Skønstemaet er det dokument, der indeholder de spørgsmål, skønsmanden skal besvare. Det er en af de vigtigste dele af hele processen, fordi skønsmanden i høj grad arbejder inden for den ramme, parterne har defineret gennem spørgsmålene.

Et godt skønstema omsætter den juridiske tvist til konkrete tekniske spørgsmål. Hvis bygherren eksempelvis mener, at et tag er mangelfuldt, er spørgsmålet “Er entreprenøren ansvarlig for taget?” ikke et godt skønsspørgsmål, fordi det kræver en juridisk konklusion. Derimod kan skønsmanden eksempelvis spørges, hvordan tagkonstruktionen faktisk er udført, om den svarer til et bestemt projektmateriale eller den almindelige faglige standard, hvad årsagen til en konstateret vandindtrængning er, hvilke udbedringsmetoder der er fagligt relevante, og hvad de forventes at koste.

Efter Voldgiftsnævnets regler kan et spørgsmål efter indsigelse blandt andet afvises, hvis det ikke er tilstrækkeligt præcist, hvis det er uden betydning for sagen, hvis det på utilbørlig måde forsøger at påvirke skønsmandens besvarelse, eller hvis det forudsætter, at skønsmanden tager stilling til et spørgsmål, som det er op til den juridiske afgørelse at tage stilling til. Retsplejeloven indeholder tilsvarende rammer ved domstolene.

Det vigtigste ved formuleringen af skønstemaet er derfor ikke at stille flest mulige spørgsmål. Det er at stille de spørgsmål, hvis svar faktisk kan afgøre eller afgrænse tvisten.

Skønstemaet bør bygges på det juridiske krav

Et teknisk spørgsmål bør ikke formuleres i et vakuum. Før skønstemaet udarbejdes, bør det juridiske krav analyseres.

I en sag om mangler ved byggeri kan det eksempelvis være vigtigt at få belyst både afvigelsen fra den aftalte ydelse, årsagen og en relevant afhjælpningsmetode. Hvis kravet samtidig omfatter erstatning for en følgeskade, kan der være behov for at få skønsmanden til at vurdere den tekniske årsagssammenhæng mellem manglen og den efterfølgende skade.

I en sag om rådgiveransvar kan fokus i stedet være på projekteringen. Her kan det eksempelvis være relevant at undersøge, om en konkret beregning eller projekteret løsning var fagligt forsvarlig på projekteringstidspunktet, og hvilke tekniske konsekvenser en eventuel fejl har haft.

Forskellen er vigtig. Et skønstema, der er fremragende i en entreprenørs mangelsag, er ikke nødvendigvis det rigtige i en rådgiveransvarssag om samme fysiske skade.

Hvilket materiale må skønsmanden se?

Skønsmandens vurdering baseres ikke nødvendigvis kun på en fysisk besigtigelse. I en større byggesag kan tegninger, beskrivelser, beregninger, fotos, kvalitetssikringsmateriale, byggemødereferater, projektændringer, produktdokumentation og andre tekniske bilag være nødvendige for at besvare spørgsmålene.

Ved Voldgiftsnævnet skal de relevante bilag indgå gennem den formelle proces. En part kan ikke frit sende nyt materiale direkte til skønsmanden undervejs. Voldgiftsnævnet håndterer eventuelle uenigheder om, hvilke spørgsmål der kan stilles, og hvilket materiale der kan forelægges. Hvis syn og skøn finder sted under en allerede verserende voldgiftssag, er det voldgiftsrettens formand, der varetager disse processuelle afgørelser.

Det er vigtigt for skønsmandens uvildighed. Skønsmanden skal ikke have ensidig kontakt med den ene parts rådgiver om sagens substans eller modtage teknisk materiale uden den anden parts kendskab. Den formelle proces sikrer, at begge sider ved, hvilket grundlag vurderingen bygger på.

Hvad er forskellen på syn og skøn og en privat ekspertudtalelse?

En privat ekspertudtalelse er en erklæring, som en part selv har indhentet fra en teknisk rådgiver eller anden sagkyndig. Den kan være meget værdifuld til at forstå et problem og forberede sagen, men den er ikke det samme som en formel skønserklæring fra en uvildig skønsmand udmeldt gennem Voldgiftsnævnet eller domstolene.

Det betyder ikke, at en privat erklæring altid er uden bevismæssig betydning. Ved Voldgiftsnævnets syn og skøn kan en sagkyndig erklæring, som en part har indhentet før anmodningen om syn og skøn, efter reglerne under visse betingelser fremlægges som bilag. Hvis den ene part fremlægger en sådan erklæring, kan modparten under tilsvarende betingelser fremlægge en egen erklæring, også selv om den først er indhentet efter anmodningen om syn og skøn.

Der er imidlertid en grundlæggende forskel på rollerne. Den private rådgiver er engageret af den ene part. Skønsmanden er udmeldt som uvildig sagkyndig og skal være upartisk og uafhængig.

En ensidigt indhentet rapport bør derfor ikke uden videre behandles som en erstatning for syn og skøn i en større teknisk tvist.

Hvordan vælges skønsmanden?

Skønsmandens faglige profil kan være afgørende for kvaliteten af erklæringen. En byggesag om fugt i en historisk ejendom, et statisk problem i en betonkonstruktion, et ventilationsanlæg og en tvist om elinstallationer kræver ikke nødvendigvis samme type ekspertise.

Ved Voldgiftsnævnet kan parterne oplyse ønsker til skønsmandens profil og kompetencer. Nævnet vurderer derefter konkret fagligheden, erfaringen og eventuelle habilitetsproblemer og hører som udgangspunkt parterne over forslaget. Det er Voldgiftsnævnet, der i sidste ende udpeger skønsmanden, også selv om parterne er enige om en bestemt person. Hvis sagen kræver flere forskellige fagområder, kan der udmeldes to eller flere skønsmænd.

Parterne bør derfor overveje kompetenceprofilen allerede ved indgivelsen af skønsbegæringen. Hvis sagen eksempelvis både handler om geoteknik og betonkonstruktioner, kan det være bedre at adressere behovet for flere fagligheder fra starten end senere at opdage, at én skønsmand ikke kan besvare centrale dele af skønstemaet.

Indsigelser om en foreslået skønsmands kvalifikationer eller habilitet skal ved Voldgiftsnævnet fremsættes inden den fastsatte høringsfrist eller straks efter, at parten senere bliver bekendt med det forhold, der begrunder indsigelsen.

Hvad sker der ved selve skønsforretningen?

Når skønsmanden er udmeldt og spørgsmålene er afklaret, afholdes der normalt en skønsforretning. Skønsmanden gennemgår skønstemaet og materialet, afklarer eventuelle tvivlsspørgsmål, giver parterne mulighed for at komme med relevante supplerende oplysninger og foretager den nødvendige besigtigelse.

Ved Voldgiftsnævnet skal skønsforretningen efter Regler for syn og skøn 2018 som udgangspunkt afholdes snarest muligt og senest fire uger efter skønsmandens modtagelse af sagens materiale, medmindre en anden tidsramme er fastlagt. Alle parter indkaldes, og hvis en part ikke selv kan deltage på det fastlagte tidspunkt, må vedkommende som udgangspunkt lade sig repræsentere.

Skønsmanden kan i visse tilfælde beslutte, at en erklæring kan udarbejdes uden en fysisk skønsforretning, men hvis en af parterne ønsker skønsforretningen gennemført, skal den som udgangspunkt afholdes. Det vil især være relevant, hvor den fysiske besigtigelse er afgørende for besvarelsen.

Efter skønsforretningen udarbejdes et referat og senere den skriftlige skønserklæring.

Hvor hurtigt kommer skønserklæringen?

Voldgiftsnævnets Regler for syn og skøn 2018 fastsætter som udgangspunkt, at skønsmanden skal afgive sin erklæring senest fire uger efter, at sagen er fuldt oplyst, medmindre en anden tidsramme er aftalt eller fastsat.

Det betyder dog ikke, at ethvert syn og skøn samlet er afsluttet inden otte uger. Tiden før skønsmandens udmeldelse kan blive påvirket af uenighed om skønstemaet, bilag, habilitet og den faglige profil. Komplekse undersøgelser kan også kræve supplerende besigtigelser, prøver, laboratorieanalyser eller yderligere materiale.

Hastesager behandles efter særlige regler. Hvis der er risiko for, at muligheden for at sikre bevis går tabt, kan Voldgiftsnævnet eksempelvis forkorte hørings- og mødefristerne betydeligt. En stadeforretning behandles efter reglerne som hastesag.

Kan man stille supplerende spørgsmål?

Ja. En skønserklæring afslutter ikke nødvendigvis den tekniske bevisførelse.

Efter Voldgiftsnævnets regler kan parterne stille supplerende spørgsmål både under den indledende behandling og efter, at skønserklæringen er afgivet. Det kan eksempelvis være relevant, hvis et svar giver anledning til et nyt teknisk spørgsmål, hvis skønsmandens begrundelse bør uddybes, eller hvis modpartens spørgsmål har afdækket en problemstilling, der ikke var kendt fra begyndelsen.

Supplerende spørgsmål bør imidlertid bruges til at få relevante forhold belyst – ikke som en gentagen mulighed for at stille det samme spørgsmål i forskellige formuleringer, indtil parten får det ønskede svar.

Hvis skønsmanden simpelthen har undladt at besvare et spørgsmål i det eksisterende skønstema, giver Voldgiftsnævnets regler en særlig mulighed for inden 10 arbejdsdage efter modtagelsen af erklæringen at anmode om en tillægserklæring om det ubesvarede spørgsmål. Der findes tilsvarende mulighed for inden 10 arbejdsdage at anmode om rettelse af regnefejl, skrivefejl eller lignende.

Det er derfor vigtigt at gennemgå skønserklæringen grundigt straks efter modtagelsen og ikke først flere måneder senere.

Kan man få en ny skønsmand, hvis man er uenig i erklæringen?

At være utilfreds med skønsmandens konklusion er ikke i sig selv et grundlag for nyt syn og skøn.

AB 18 § 66 og Voldgiftsnævnets regler fastslår, at nyt syn og skøn ved en anden skønsmand kun kan gennemføres, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning til det. Voldgiftsnævnets praksisnotat beskriver en relativt restriktiv tilgang. Nyt syn og skøn kan blandt andet komme på tale, hvis skønsmanden var inhabil, eller hvis erklæringen må formodes at være fejlbehæftet, væsentligt ufuldstændig eller så uklar, at det er usikkert, om den opfylder almindelige faglige krav. Der kan også i særlige tilfælde være områder, hvor flere anerkendte faglige “skoler” gør et nyt syn relevant.

Hvis problemet kan løses gennem supplerende spørgsmål til den eksisterende skønsmand, vil dette normalt være den foretrukne løsning. En part får altså ikke ret til en ny ekspert alene, fordi den første ekspert ikke støtter partens position.

Ved de almindelige domstole følger et tilsvarende princip af retsplejelovens § 209, hvor fornyet syn og skøn ved en anden skønsmand afhænger af rettens vurdering.

Er skønserklæringen bindende?

Nej. Skønserklæringen er et bevis – ikke en dom eller voldgiftskendelse.

Skønsmanden kan eksempelvis konkludere, at en facade er udført i strid med almindelig faglig standard, at en projekteret løsning teknisk er utilstrækkelig, eller at en bestemt udbedringsmetode forventes at koste 750.000 kr. Men det er fortsat en juridisk vurdering, om entreprenøren eller rådgiveren hæfter for forholdet, om bygherren har reklameret rettidigt, om kravet er omfattet af en ansvarsbegrænsning, og hvilket beløb der i sidste ende kan kræves.

Skønserklæringen kan dog få meget stor praktisk og bevismæssig betydning. Hvis en uvildig og relevant fagligt kvalificeret skønsmand klart besvarer den tekniske kerne i sagen, vil det ofte påvirke både parternes procesrisiko og deres villighed til at indgå forlig.

Det er derfor ikke usædvanligt, at et syn og skøn fører til, at en sag løses uden en fuld hovedforhandling.

Syn og skøn er ikke det samme som hurtig afgørelse

AB-systemet indeholder flere forskellige processer, og de bør holdes klart adskilt.

Syn og skøn er bevisførelse. Skønsmanden belyser faktiske eller tekniske spørgsmål, men afgør ikke tvisten. Hurtig afgørelse er derimod en egentlig tvistløsningsform, hvor en opmand træffer en bindende afgørelse om bestemte typer uenigheder, eksempelvis visse spørgsmål om ændringer, ekstra betaling, tilbageholdelse eller tidsfristforlængelse.

En beslutning om stillet sikkerhed er en tredje proces, der specifikt vedrører udbetaling, nedskrivning eller ophør af garanti.

Det tekniske spørgsmål og det juridiske spørgsmål kan godt hænge sammen, men man skal vælge den proces, der passer til det, der faktisk skal afklares.

Syn og skøn i mangelsager

Syn og skøn bruges meget ofte i forbindelse med mangler ved byggeri. Her kan skønsmanden eksempelvis blive bedt om at vurdere, hvordan arbejdet er udført, om det afviger fra projektmaterialet eller almindelig faglig standard, hvad årsagen til en skade er, og hvordan forholdet kan udbedres.

Det er samtidig vigtigt at forstå, at et syn og skøn ikke automatisk erstatter den almindelige mangelsprocedure. Entreprenøren kan efter AB 18 have både ret og pligt til at afhjælpe, og bygherren skal normalt give entreprenøren mulighed for at undersøge og håndtere manglen. Syn og skøn bruges til at sikre og belyse beviset – ikke til automatisk at fratage entreprenøren afhjælpningsretten.

Hvis bygherren overvejer at lade en anden entreprenør foretage udbedringen, bør både afhjælpningsreglerne og beviset derfor vurderes, før arbejdet sættes i gang. Ellers kan bygherren både risikere at tilsidesætte entreprenørens rettigheder og samtidig fjerne det vigtigste tekniske bevis.

Syn og skøn i sager om rådgiveransvar

I en rådgiveransvarssag er spørgsmålene ofte anderledes. Her kan det eksempelvis være relevant at få vurderet, om projekteringen levede op til den faglige standard på projekteringstidspunktet, om en bestemt beregning var korrekt, om en rådgiver burde have identificeret et teknisk problem eller om en mangelfuld koordinering kan have forårsaget den efterfølgende skade.

Skønsmandens faglige profil bliver her særlig vigtig. En dygtig udførende håndværker er ikke nødvendigvis den rette person til at vurdere en kompleks rådgivende ingeniørs projektering, ligesom en projekterende ingeniør ikke nødvendigvis er den rigtige sagkyndige til at vurdere håndværksmæssig udførelse inden for et specialiseret fag.

Det bør derfor overvejes, om syn og skøn skal belyse entreprenørens udførelse, rådgiverens projektering eller begge dele, og om sagen kræver mere end én skønsmand.

Syn og skøn ved ophævelse af entreprisekontrakten

Ved ophævelse af entreprisekontrakten kan syn og skøn være særligt tidskritisk. Når entreprenørens arbejde standser, skal en ny entreprenør ofte hurtigt ind på byggepladsen, og det eksisterende arbejde vil derefter blive ændret eller bygget videre på.

Her kan en stadeforretning bruges til at dokumentere, hvad der faktisk er udført, kvaliteten af det eksisterende arbejde og hvilke materialer der befinder sig på pladsen. Dokumentationen kan senere være afgørende for den økonomiske opgørelse mellem parterne.

Voldgiftsnævnet kan behandle stadeforretninger som hastesager, og nævnet oplyser, at en skønsforretning ved eksempelvis konkurs og ophævelse i helt særlige tilfælde kan gennemføres med meget kort varsel. Det gør det muligt at sikre beviset og derefter lade projektet fortsætte.

Hvem betaler for syn og skøn?

Syn og skøn kan være en væsentlig omkostning, og økonomien bør vurderes, før processen sættes i gang.

Ved Voldgiftsnævnet skal rekvirenten indbetale depot for omkostningerne ved sagens behandling og besvarelsen af det oprindelige skønstema. Parter, der stiller egne supplerende spørgsmål, skal tilsvarende betale depot for de omkostninger, der knytter sig til deres spørgsmål. Skønsmandens honorar fastsættes på baggrund af den anvendte tid, og Voldgiftsnævnet kan forhøje depotet undervejs, hvis sagens omfang viser sig større end først anslået.

Den part, der har stillet spørgsmålene, hæfter efter Voldgiftsnævnets regler for omkostningerne ved besvarelsen af disse spørgsmål, også hvis omkostningen overstiger det indbetalte depot. Hvis den efterfølgende tvist bliver indbragt for voldgift, kan de udgifter til skønssagen, som en part har båret, indgå i voldgiftsrettens senere afgørelse om sagsomkostninger.

Ved de almindelige domstole findes tilsvarende regler om foreløbigt omkostningsansvar. Efter retsplejeloven hæfter den part, der begærer syn og skøn, som udgangspunkt for omkostningerne, mens modparten også hæfter for de omkostninger, der kan henføres til dennes egne spørgsmål. Retten kan desuden kræve, at parterne stiller sikkerhed for omkostningerne.

Det bør derfor ikke være et mål i sig selv at gøre skønstemaet størst muligt. Hvert ekstra spørgsmål kan både koste tid og penge, og mange spørgsmål tilfører ikke nødvendigvis mere bevisværdi.

Flere parter kan deltage i samme syn og skøn

Byggesager har ofte flere potentielt ansvarlige aktører. En fysisk skade kan eksempelvis involvere en hovedentreprenør, en underentreprenør, en teknisk rådgiver og en materialeleverandør. Hvis kun én af disse aktører deltager i skønsprocessen, kan der efterfølgende opstå problemer med at anvende beviset effektivt over for de øvrige.

AB 18 og Voldgiftsnævnets regler giver mulighed for syn og skøn med mere end to parter. Det kan derfor være relevant at inddrage flere aktører i samme skønssag, hvis undersøgelsen vedrører forhold, der potentielt kan få betydning for deres ansvar.

Det betyder ikke, at enhver person, der har været i nærheden af projektet, bør inddrages. Hver ekstra part gør processen mere omfattende. Men inden skønsbegæringen indgives, bør det overvejes, hvem der realistisk kan blive mødt med et senere krav, og om disse parter bør have mulighed for at deltage i bevisoptagelsen og stille egne spørgsmål.

Når syn og skøn fortsætter ind i en voldgiftssag

Hvis en selvstændig skønssag allerede verserer ved Voldgiftsnævnet, og en af parterne efterfølgende anlægger en voldgiftssag om de samme forhold, behøver syn og skøn ikke begynde forfra. Efter AB 18 § 66 og Voldgiftsnævnets regler fortsætter skønssagen som syn og skøn under voldgiftssagen.

Voldgiftsretten overtager herefter de processuelle kompetencer, som Voldgiftsnævnet hidtil havde haft i skønssagen. Parter i skønssagen, som ikke samtidig er parter i voldgiftssagen, kan fortsætte som skønsadciterede.

Reglen gør det muligt først at få beviset sikret og senere anlægge selve hovedsagen uden at miste den proces, der allerede er gennemført.

Det understreger også, hvorfor et tidligt syn og skøn ikke nødvendigvis er et “ekstra spor”. Det kan tværtimod blive fundamentet for den efterfølgende voldgiftssag.

Sådan hjælper ØENS med syn og skøn

Hos ØENS hjælper vi gennem hele processen. Først vurderer vi, hvilket faktisk eller teknisk spørgsmål der skal dokumenteres, og om syn og skøn er nødvendigt og proportionalt i forhold til sagens værdi og øvrige beviser. Herefter gennemgår vi entreprisekontrakten, projektmaterialet og den eksisterende tekniske dokumentation, identificerer de relevante parter og fastlægger, hvilken faglig profil skønsmanden bør have.

Vi udarbejder derefter skønsbegæringen og skønstemaet, håndterer modpartens spørgsmål og eventuelle indsigelser om bilag, spørgsmål eller skønsmand og bistår ved selve skønsforretningen. Når erklæringen foreligger, vurderer vi, om svarene er fyldestgørende, om der er behov for supplerende spørgsmål eller en tillægserklæring, og hvilken betydning resultatet har for krav, ansvar og procesrisiko.

En god skønserklæring løser ikke nødvendigvis sagen, men den kan fjerne en stor del af den tekniske usikkerhed. Det kan være afgørende for, om næste skridt bør være forlig og forhandling, en entreprisetvist eller en egentlig voldgiftssag.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i entrepriseret

Advokatfirma

Johan Iversen Møller

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Jakob Holm Hansen

Advokat

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om syn og skøn i byggesager