Anke og kære i civile retssager

En dom eller kendelse er ikke nødvendigvis det sidste ord. Men muligheden for at få en afgørelse prøvet igen afhænger både af, hvilken afgørelse retten har truffet, sagens værdi og de relevante frister.

Hvis du netop har modtaget en dom, som du er utilfreds med, er det naturligt at overveje, om sagen bør ankes. Det samme gælder, hvis retten under en retssag har truffet en kendelse eller beslutning, som får væsentlig betydning for sagens videre forløb. At være uenig med retten er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at det giver mening at gå videre. Før en afgørelse indbringes for en højere instans, bør det vurderes, hvad retten har lagt vægt på, hvor der eventuelt kan være fejl i den juridiske vurdering eller bevisbedømmelsen, og hvor realistisk det er at opnå et andet resultat. Samtidig gælder der korte frister. Den almindelige ankefrist i civile sager er fire uger fra dommens afsigelse, mens fristen for kære som udgangspunkt er to uger fra den dag, afgørelsen blev truffet.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med at vurdere domme, kendelser og beslutninger og med at afgøre, om der er grundlag for at gå videre med sagen. Vi bistår både med ankesager, kæresager og ansøgninger til Procesbevillingsnævnet og kan overtage sagen, uanset om vi har ført den i første instans.

Kontakt en advokat om anke eller kære.

Hvad er forskellen på anke og kære?

Anke og kære er begge måder at få en retsafgørelse prøvet af en højere domstol på, men de anvendes ikke til de samme typer afgørelser. Anke bruges som udgangspunkt, når en part ønsker at få prøvet en dom. Hvis en civil retssag eksempelvis er blevet afgjort ved byretten, kan dommen efter reglerne om anke indbringes for landsretten, hvis betingelserne er opfyldt. Kære vedrører derimod typisk kendelser og beslutninger. Det kan være processuelle afgørelser, som retten træffer under en sag, eller visse særskilte afgørelser om eksempelvis sagsomkostninger.

Det er derfor afgørelsens karakter – og ikke blot dens overskrift – der er afgørende for, hvordan den kan indbringes for en højere instans. I nogle situationer gælder der desuden særlige regler om, at en afgørelse kun kan indbringes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kan en dom fra byretten ankes?

Domme afsagt af en byret kan som udgangspunkt ankes til den landsret, som byretten hører under. Landsretten får dermed mulighed for at prøve sagen på ny inden for rammerne af anken. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hele sagen starter forfra.

Når vi vurderer en mulig anke, gennemgår vi derfor først dommens resultat og begrundelse sammen med det materiale, der blev fremlagt i byretten. Det er vigtigt at identificere, præcis hvilke dele af dommen der ønskes ændret, og hvorfor landsretten bør nå frem til et andet resultat. En anke kan blandt andet angå rettens juridiske vurdering, fortolkningen af en aftale eller retsregel, vurderingen af sagens faktiske omstændigheder eller den måde, retten har vurderet beviserne og bevisbyrden på.

Anke kan efter reglerne føre til, at dommen ændres, ophæves eller efter omstændighederne hjemvises til fornyet behandling.

Hvad er ankefristen?

Den almindelige ankefrist i civile sager er fire uger fra dommens afsigelse. Fristen løber altså som udgangspunkt fra den dag, dommen bliver afsagt – ikke fra den dag, du får tid til at læse dommen grundigt, eller fra den dag, du beslutter dig for at reagere. Det er derfor vigtigt at handle hurtigt, hvis en dom overvejes anket. En anke iværksættes ved indlevering af en ankestævning. Ankestævningen skal blandt andet gøre det klart, hvilken afgørelse der ankes, hvilket resultat appellanten ønsker i stedet, og på hvilket grundlag dommen ønskes ændret.

Hvis ankefristen overskrides, vil anken som udgangspunkt blive afvist. Der findes en begrænset mulighed for, at en for sen anke undtagelsesvis kan tillades, men det bør aldrig være en strategi at basere sig på denne mulighed. Har du netop modtaget en dom, anbefaler vi derfor, at spørgsmålet om anke bliver vurderet i god tid inden fristens udløb.

Kan alle byretsdomme ankes til landsretten?

Nej. Sagens økonomiske værdi kan have afgørende betydning. Hvis sagen efter påstanden angår et krav med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr., kan en dom fra byretten som udgangspunkt kun ankes til landsretten, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at indlevere en almindelig ankestævning. Procesbevillingsnævnet kan blandt andet give tilladelse, hvis sagen er af principiel karakter, eller hvis særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen bør prøves af landsretten.

At en part mener, at byretten er nået frem til det forkerte resultat, medfører derfor ikke automatisk, at der gives tilladelse. Der gælder også en frist på fire uger fra dommens afsigelse for at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse. Derfor bør spørgsmålet om både dommens indhold, sagens værdi og behovet for en ansøgning til Procesbevillingsnævnet afklares hurtigt.

Hvornår bør man anke en dom?

Det vigtigste spørgsmål er ikke alene, om en dom kan ankes, men om den bør ankes. En ankesag betyder yderligere tidsforbrug, advokatomkostninger og risiko for nye sagsomkostninger. Hvis landsretten stadfæster byrettens dom, kan den part, der har anket, derfor ende med både det oprindelige resultat og yderligere omkostninger. Omvendt kan en anke være relevant, hvis der er konkrete holdepunkter for, at dommens resultat kan ændres.

Vi ser blandt andet på dommens præmisser, den juridiske argumentation, beviserne, eventuelle uoverensstemmelser mellem beviserne og rettens konklusion, muligheden for yderligere relevant bevisførelse, sagens økonomiske betydning og konsekvenserne af både at acceptere og udfordre afgørelsen. Vurderingen minder på flere måder om de overvejelser, der bør foretages, før en retssag anlægges. En juridisk mulighed bør ikke stå alene. Procesrisiko, omkostninger og det realistisk opnåelige resultat skal også indgå.

En ankesag er ikke bare en ny chance for at føre den samme sag

Når en dom ankes, bliver det vigtigt at identificere, hvorfor resultatet bør være et andet. Det er sjældent tilstrækkeligt blot at gentage den argumentation, som allerede blev fremlagt for byretten. Ankestævningen og den efterfølgende behandling bør målrettes de dele af dommen, hvor appellanten mener, at byretten har vurderet sagen forkert. Det kan eksempelvis være, fordi retten har anvendt en retsregel forkert, fortolket en kontrakt anderledes end det efter appellantens opfattelse følger af aftalen og beviserne, tillagt bestemte oplysninger forkert betydning eller ikke fundet et faktisk forhold bevist.

Det er derfor ofte selve dommens præmisser, der bliver udgangspunktet for arbejdet med en anke. De viser, hvilke forhold retten har anset for afgørende, og hvor en eventuel kritik af afgørelsen skal sættes ind.

Kan man fremlægge nye beviser i landsretten?

En ankesag bygger som udgangspunkt videre på den sag, der allerede har været behandlet i første instans. Det betyder dog ikke, at bevisførelsen nødvendigvis er fuldstændig identisk. Der kan efter omstændighederne fremlægges yderligere dokumenter eller føres andre beviser under anken. Samtidig findes der processuelle regler om, hvornår nyt materiale skal fremlægges, og i hvilket omfang nye påstande eller anbringender kan inddrages.

Det betyder blandt andet, at en part ikke frit bør regne med at kunne gemme centrale argumenter eller beviser til landsretten. Hvis der efter byrettens dom dukker et nyt dokument, et muligt vidne eller anden relevant dokumentation op, bør det derfor vurderes hurtigt, hvilken betydning materialet kan få, og hvordan det processuelt kan bringes ind i ankesagen. Det samme gælder, hvis sagen eksempelvis indeholder tekniske spørgsmål eller syn og skøn.

Kan landsretten afvise en ankesag, selvom den er anket rettidigt?

Ja. Landsretten kan i visse civile ankesager afvise at behandle sagen i anden instans, hvis retten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen hverken er principiel eller af andre grunde bør behandles af landsretten. Hvis landsretten overvejer en sådan afvisning, får parterne mulighed for at komme med bemærkninger, inden retten træffer afgørelse. Reglen understreger, hvorfor det allerede ved ankens indledning er vigtigt at kunne identificere et reelt grundlag for at få byrettens resultat ændret.

En anke bør derfor ikke indledes alene ud fra en generel oplevelse af, at dommen er urimelig. Det bør så konkret som muligt kunne forklares, hvorfor afgørelsen efter appellantens opfattelse bør ændres.

Kan en dom ankes til Højesteret?

Højesteret fungerer ikke som en almindelig tredje mulighed for at få enhver civil sag prøvet igen. Hvis en landsret allerede har behandlet sagen som anden instans, kan landsrettens dom som udgangspunkt ikke ankes til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Tilladelse til behandling i tredje instans kan gives, hvis sagen er af principiel karakter. Fokus er derfor ikke alene på, om den konkrete part mener, at landsrettens dom er forkert, men på om sagen rejser spørgsmål, der har en bredere juridisk betydning. Der findes desuden særlige regler for sager, der starter i landsretten eller Sø- og Handelsretten.

Det konkrete appelspor afhænger derfor altid af, hvilken domstol der har truffet afgørelsen, i hvilken instans det er sket, og hvilken type sag der er tale om.

Hvad betyder kære?

Kære er den appelmulighed, der typisk anvendes ved kendelser og beslutninger. Under en retssag træffer retten en række afgørelser, som ikke er den endelige dom. Det kan eksempelvis være afgørelser om den processuelle behandling af sagen, bevisførelse, sagens tilrettelæggelse eller andre spørgsmål, som opstår undervejs. Visse af disse afgørelser kan indbringes for en højere ret ved kære.

Det er imidlertid vigtigt ikke at gå ud fra, at enhver afgørelse, man er uenig i, straks kan kæres. Der findes betydelige begrænsninger i muligheden for særskilt at indbringe afgørelser, der træffes under forberedelsen eller hovedforhandlingen.

Kan kendelser under en retssag altid kæres?

Nej. Kendelser og andre beslutninger, som byretten træffer under hovedforhandlingen eller under forberedelsen af sagen, kan som udgangspunkt ikke kæres særskilt. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse, hvis afgørelsen angår et spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der samtidig er anledning til at få spørgsmålet prøvet af landsretten. Det skyldes blandt andet et hensyn til, at en civil retssag ikke løbende skal sættes i stå, fordi enhver processuel afgørelse bringes videre til en højere instans. Nogle spørgsmål kan i stedet indgå i en senere anke af den endelige dom.

Hvis en kendelse eller beslutning har stor betydning for sagens videre forløb, bør det derfor hurtigt vurderes, om den kan kæres direkte, om der kræves tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, eller om spørgsmålet i stedet må håndteres som led i den fortsatte sag.

Hvad er kærefristen?

Kærefristen er som udgangspunkt to uger fra den dag, afgørelsen bliver truffet. Det er en kort frist, særligt fordi der først skal tages stilling til, hvad afgørelsen betyder for sagen, om den overhovedet kan kæres, og om det strategisk giver mening at gøre det. Hvis Procesbevillingsnævnets tilladelse er nødvendig, gælder der også korte frister for ansøgningen. Derfor bør en kendelse eller beslutning, som ønskes udfordret, vurderes med det samme. En senere uenighed med afgørelsen er ikke nødvendigvis tilstrækkelig, hvis fristen for at reagere allerede er udløbet.

Kan afgørelsen om sagsomkostninger kæres?

Der gælder særlige regler om særskilt prøvelse af sagsomkostninger. Hvis en byret i en dom har fastsat sagsomkostninger til mere end 50.000 kr., kan afgørelsen om sagsomkostninger efter reglerne indbringes særskilt for landsretten ved kære. Ved lavere beløb kræves som udgangspunkt Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis en part samtidig anker selve dommens resultat, vil spørgsmålet om sagsomkostninger ofte indgå i den samlede ankesag. Men hvis uenigheden alene handler om omkostningerne, skal det særskilt vurderes, hvilken appeladgang der gælder.

Sagsomkostninger kan have betydelig økonomisk betydning, og det er derfor værd at gennemgå både rettens begrundelse, sagens værdi, resultatet og den måde, sagen er blevet ført på, før en afgørelse om omkostninger indbringes.

Stopper en anke dommens virkning?

Det afhænger blandt andet af, hvornår anken iværksættes. Den almindelige fuldbyrdelsesfrist for civile domme er som udgangspunkt 14 dage efter dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen. Hvis dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, kan dommen som udgangspunkt ikke fuldbyrdes, mens ankesagen verserer. Der findes dog undtagelser, og retten kan blandt andet i dommen have bestemt andet.

Hvis anken først iværksættes efter fuldbyrdelsesfristens udløb, stopper anken ikke automatisk fuldbyrdelsen. Ankeinstansen kan efter omstændighederne tillægge anken opsættende virkning.

Ved kære er udgangspunktet anderledes. Kære har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre det følger af loven eller bestemmes af retten. Derfor bør spørgsmålet om fuldbyrdelse vurderes særskilt, hvis en afgørelse både har umiddelbare økonomiske eller praktiske konsekvenser og samtidig ønskes indbragt for en højere instans.

Kan man stadig indgå forlig efter dommen?

Ja. En dom behøver ikke nødvendigvis føre til en ankesag, blot fordi en eller begge parter er utilfredse med resultatet. Efter dommen kan parterne fortsat forhandle og indgå forlig. En afgørelse kan tværtimod ændre forhandlingssituationen, fordi parterne nu ved, hvordan en domstol har vurderet sagen. Et forlig efter dommen kan eksempelvis regulere betaling, opfyldelse af dommen, afkald på anke, relaterede krav eller den fremtidige relation mellem parterne.

Forhandlinger sætter imidlertid ikke i sig selv ankefristen i bero. Hvis ankefristen nærmer sig, bør parterne derfor ikke gå ud fra, at en igangværende dialog automatisk beskytter appelmuligheden. Fristen skal håndteres samtidig med forhandlingerne, indtil der eventuelt er indgået en endelig aftale. Har konflikten tidligere været forsøgt løst gennem retsmægling, kan en forhandlet løsning også efter dommen være relevant, hvis begge parter ønsker at afslutte tvisten.

Hvad hvis der er afsagt udeblivelsesdom?

Hvis en part er blevet dømt som udebleven, gælder der særlige regler. Det kan eksempelvis være relevant, hvis sagsøgte ikke reagerede på en stævning eller ikke overholdt en frist under sagen. I visse tilfælde er den relevante vej ikke en almindelig anke, men at anmode om genoptagelse af sagen. Der gælder også frister for genoptagelse. Hvis du har modtaget en udeblivelsesdom, bør det derfor straks afklares, hvorfor dommen blev afsagt, hvornår den blev afsagt, og om sagen bør søges genoptaget, anket på grund af processuelle fejl eller håndteres på anden måde.

Anke ved voldgift er noget andet

Hvis konflikten er blevet afgjort ved voldgift frem for ved de almindelige domstole, gælder andre regler. En voldgiftskendelse kan som udgangspunkt ikke ankes på samme måde som en dom fra byretten. Mulighederne for efterfølgende prøvelse er væsentligt mere begrænsede og vedrører særlige forhold omkring blandt andet voldgiftsaftalen, voldgiftsrettens kompetence eller processen. Det er en af de væsentlige forskelle mellem voldgift og en almindelig retssag.

Hvis du har modtaget en voldgiftskendelse, bør mulighederne derfor vurderes efter de regler, der specifikt gælder for voldgift, og ikke ud fra de almindelige ankeregler.

Sådan hjælper ØENS med anke og kære

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at vurdere både den juridiske mulighed for at indbringe en afgørelse og spørgsmålet om, hvorvidt det samlet set er fornuftigt at gøre det. Vi gennemgår dommen eller kendelsen, sagens centrale dokumenter, de tidligere processkrifter og den gennemførte bevisførelse. På den baggrund vurderer vi blandt andet dommens begrundelse, mulige angrebspunkter, behovet for yderligere beviser, de relevante appelregler, Procesbevillingsnævnets rolle, omkostningerne og sandsynligheden for at opnå et andet resultat.

Hvis sagen skal videre, kan vi udarbejde ankestævning eller kæreskrift, søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse, tilrettelægge den videre proces og repræsentere dig under behandlingen ved landsretten eller den relevante højere instans.

Vi kan også indtræde i sagen, selvom en anden advokat har ført den tidligere. I den situation foretager vi en selvstændig gennemgang af sagen og dommen, så vurderingen af en mulig appel tager udgangspunkt i det materiale og den afgørelse, der faktisk foreligger.

Tal med en advokat om anke eller kære

Hvis du overvejer at anke en dom eller kære en kendelse, bør vurderingen foretages hurtigt. Fristerne er korte, og beslutningen bør træffes på baggrund af mere end utilfredshed med resultatet.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med at vurdere muligheder, risiko og økonomi efter en retsafgørelse og med at føre sagen videre, når der er grundlag for det.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i retssager og tvister

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (H), partner

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

John Kahlke

Advokat (H)

Advokatfirma

Jesper Lett

Advokat (L)

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om anke og kære