Syn og skøn i civile retssager

I mange civile retssager afhænger udfaldet af tekniske eller faglige spørgsmål, som retten ikke selv har den nødvendige specialviden til at vurdere.

Det kan eksempelvis være, om et byggeri er mangelfuldt, hvad der har forårsaget en skade, om et udført arbejde lever op til faglige standarder, eller hvad det vil koste at udbedre en fejl. I sådanne sager kan syn og skøn blive en central del af bevisførelsen. Ved syn og skøn udpeges en uvildig fagperson – en skønsmand – som undersøger de relevante forhold og besvarer spørgsmål fra sagens parter. Det sker normalt på baggrund af et skriftligt skønstema og ofte efter en fysisk besigtigelse.

Skønsmanden afgør ikke, hvem der juridisk har ret. Skønserklæringen indgår som et bevis i sagen, og det er fortsat retten, der vurderer erklæringen sammen med sagens dokumenter, partsforklaringer, vidner og øvrige beviser. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med syn og skøn både før og under en retssag. Vi vurderer behovet for sagkyndig bevisførelse, hjælper med at afgrænse undersøgelsen og formulere spørgsmålene og anvender efterfølgende skønserklæringen som en del af den samlede strategi for sagen.

Kontakt en advokat om syn og skøn.

Hvad er syn og skøn?

Syn og skøn er en særlig form for sagkyndig bevisførelse. En fagperson med relevant ekspertise bliver udpeget som skønsmand og får til opgave at undersøge nærmere angivne faktiske eller tekniske forhold. Undersøgelsen kan blandt andet bestå af en fysisk besigtigelse, gennemgang af dokumenter, tekniske målinger eller andre faglige undersøgelser. Skønsmanden besvarer herefter parternes spørgsmål i en skriftlig skønserklæring. Erklæringen kan eksempelvis belyse, om et arbejde er udført fagmæssigt korrekt, om der foreligger fejl eller mangler, hvad der har forårsaget en skade, hvilke arbejder der er nødvendige for at afhjælpe forholdet, og hvad en fagmæssig afhjælpning forventes at koste.

Syn og skøn anvendes ofte i tvister om byggeri, entreprise, fast ejendom, håndværksydelser og tekniske installationer. Processen kan imidlertid også være relevant ved spørgsmål om blandt andet værdifastsættelse, IT-systemer, maskiner, produktionsudstyr, økonomiske forhold eller kvaliteten af en leveret ydelse. Det afgørende er, om retten har behov for faglig viden for at kunne vurdere et faktisk spørgsmål i sagen.

Hvornår er syn og skøn relevant?

Syn og skøn kan være relevant, når et afgørende spørgsmål ikke kan vurderes forsvarligt alene på baggrund af almindelige dokumenter og forklaringer. Hvis parterne eksempelvis er uenige om, hvorvidt revner i en bygning skyldes en konstruktionsfejl, almindeligt slid, manglende vedligeholdelse eller senere påvirkninger, kan retten have behov for en byggeteknisk vurdering. Det samme gælder, hvis parterne er uenige om, hvilken metode der skal anvendes til afhjælpning, og hvad arbejdet vil koste.

Det er dog ikke enhver faglig uenighed, der nødvendiggør syn og skøn. Hvis spørgsmålet allerede kan dokumenteres gennem aftalegrundlaget, fotografier, rapporter, korrespondance eller andre beviser, kan en skønsforretning være unødvendig. Syn og skøn kan være både tidskrævende og omkostningstungt, og behovet bør derfor vurderes i forhold til sagens værdi, kompleksitet og øvrige beviser. Vurderingen hænger tæt sammen med spørgsmålet om beviser og bevisbyrde. Det bør afklares, hvilket faktisk forhold der skal bevises, hvem der har bevisbyrden, og om en sagkyndig erklæring er nødvendig for at løfte denne bevisbyrde.

Hvad kan skønsmanden tage stilling til?

Skønsmanden skal besvare faglige og faktuelle spørgsmål inden for sit ekspertområde. Det kan eksempelvis være, om et konkret arbejde afviger fra projektmaterialet eller almindelig faglig standard, hvilke fejl der kan konstateres, hvad der sandsynligvis har forårsaget en skade, og hvad en relevant afhjælpning forventes at koste.

Skønsmanden skal derimod ikke afgøre juridiske spørgsmål. Skønsmanden skal eksempelvis ikke tage stilling til, om en entreprenør har misligholdt en aftale, om en part er erstatningsansvarlig, hvordan en kontrakt juridisk skal fortolkes, eller hvilket resultat retten skal nå frem til. Hvis en skønsmand konstaterer, at et arbejde ikke er udført i overensstemmelse med en bestemt faglig standard, er det rettens opgave at vurdere, hvilken juridisk betydning det har. Det er også retten, der tager stilling til, om betingelserne for eksempelvis erstatning, afslag eller ophævelse er opfyldt. Sondringen mellem faglige og juridiske spørgsmål er vigtig, når skønstemaet skal udarbejdes. Hvis spørgsmålene bliver formuleret som juridiske konklusioner, kan de blive afvist eller føre til svar, der ikke kan anvendes hensigtsmæssigt i sagen.

Syn og skøn før en retssag

Syn og skøn kan gennemføres, selvom der endnu ikke er anlagt en egentlig retssag. Dette betegnes ofte som isoleret bevisoptagelse. Isoleret bevisoptagelse kan være relevant, hvis et forhold risikerer at ændre sig eller forsvinde, før en senere retssag kan gennemføres. Det kan eksempelvis være nødvendigt at reparere en vandskade, udskifte et teknisk anlæg, rive en mangelfuld konstruktion ned eller fortsætte et igangværende byggeri. Hvis forholdet ændres, før det er blevet undersøgt, kan et vigtigt bevis gå tabt. Syn og skøn før sagsanlæg kan også være relevant, hvis den faglige vurdering er nødvendig for at afgøre, om der overhovedet er grundlag for at føre en sag. En skønserklæring kan eksempelvis afklare, om der foreligger en mangel, hvad den skyldes, og hvad det vil koste at udbedre den.

Resultatet kan dermed få betydning for beslutningen om at anlægge en retssag. Erklæringen kan vise, at der er grundlag for et krav, men den kan også vise, at kravet er mindre eller mere usikkert end først antaget. Isoleret bevisoptagelse afgør ikke selve konflikten. Formålet er at sikre eller tilvejebringe et bevis. Når erklæringen foreligger, kan parterne vælge at indgå forlig, undlade at gå videre eller anlægge en egentlig retssag.

Syn og skøn under en retssag

Hvis retssagen allerede er anlagt, indgår syn og skøn som en del af sagens forberedelse og bevisførelse. Behovet bliver ofte identificeret tidligt i den civile retssag og drøftet med retten under sagens forberedelse. Det skal blandt andet afklares, hvilke forhold der skal undersøges, hvilken faglig baggrund skønsmanden skal have, hvilket materiale skønsmanden skal modtage, og hvordan processen skal indpasses i sagens tidsplan. Syn og skøn kan forlænge retssagen, fordi der skal findes en egnet skønsmand, udarbejdes et skønstema, gennemføres en eventuel besigtigelse og udarbejdes en erklæring. Hvis svarene giver anledning til nye spørgsmål, kan der desuden blive behov for en supplerende erklæring.

Til gengæld kan et veltilrettelagt syn og skøn afklare de tekniske spørgsmål og gøre den øvrige retssag mere fokuseret. Når parterne og retten har en uvildig faglig vurdering, kan det blive tydeligere, hvilke spørgsmål der fortsat er uenighed om.

Hvis du allerede har modtaget en stævning, bør behovet for syn og skøn vurderes sammen med stævningens indhold, de fastsatte frister og de øvrige beviser. En sagsøgt bør ikke vente til kort før hovedforhandlingen med at gøre opmærksom på, at sagen kræver en teknisk undersøgelse.

Hvordan bliver skønsmanden valgt?

Skønsmanden skal have den faglige ekspertise, der er nødvendig for at besvare spørgsmålene i den konkrete sag. Det kan eksempelvis være en ingeniør, arkitekt, bygningssagkyndig, håndværksmester, revisor, vurderingsmand eller specialist inden for IT eller en bestemt branche. Det er ikke tilstrækkeligt, at personen generelt har erfaring inden for et bredt fagområde. Skønsmandens kompetencer skal passe til netop de tekniske eller faglige spørgsmål, som sagen handler om. En omfattende byggesag kan også rumme flere forskellige fagområder, og det kan efter omstændighederne være nødvendigt at inddrage mere end én sagkyndig.

Skønsmanden skal samtidig være uvildig. Personen må ikke have en relation til en af parterne eller andre interesser i sagen, som kan skabe begrundet tvivl om vedkommendes neutralitet. Parterne får som udgangspunkt mulighed for at forholde sig til den foreslåede skønsmand og gøre opmærksom på eventuelle indsigelser. Valget af skønsmand er vigtigt, fordi en utilstrækkelig faglig profil kan føre til en erklæring, der ikke belyser sagen tilfredsstillende. Det kan skabe behov for yderligere spørgsmål eller i særlige tilfælde en ny sagkyndig vurdering, hvilket både kan forlænge og fordyre processen.

Hvad er et skønstema?

Skønstemaet er det dokument, som indeholder de spørgsmål, skønsmanden skal besvare. Det fastlægger dermed rammen for undersøgelsen og for den efterfølgende skønserklæring. Formuleringen af spørgsmålene kan få afgørende betydning for, hvor brugbar erklæringen bliver. Spørgsmålene skal være klare, relevante og neutrale. De skal vedrøre faglige forhold, ligge inden for skønsmandens kompetence og kunne besvares på baggrund af det materiale og den undersøgelse, der gennemføres.

Et spørgsmål bør ikke på forhånd forudsætte, at den ene parts beskrivelse af sagen er rigtig. Det bør heller ikke bede skønsmanden om at foretage en juridisk vurdering.

Hvis en tvist handler om udførelsen af et gulv, vil det eksempelvis normalt være mere relevant at spørge, om gulvet afviger fra projektmaterialet, producentens anvisninger eller almindelig faglig standard, end at spørge, om entreprenøren har misligholdt kontrakten. Den juridiske vurdering af misligholdelse tilkommer retten. Et præcist skønstema kræver derfor både forståelse for sagens tekniske spørgsmål og for, hvilke faktiske forhold der har betydning for det juridiske krav.

Kan begge parter stille spørgsmål?

Begge parter kan som udgangspunkt stille spørgsmål til skønsmanden. Den part, der ønsker syn og skøn, udarbejder typisk sine spørgsmål først. Modparten får derefter mulighed for at stille egne spørgsmål og kommentere det foreslåede skønstema.

Parterne vil ofte have forskellige interesser i, hvilke forhold der bliver undersøgt. Den ene part kan eksempelvis ønske en vurdering af manglernes omfang og udbedringsprisen, mens den anden ønsker belyst, om skaden kan skyldes manglende vedligeholdelse, forkert brug eller senere ændringer. Retten kan tage stilling til spørgsmål, som en part mener er irrelevante, ledende, uklare eller ligger uden for skønsmandens faglige kompetence. Muligheden for at stille spørgsmål betyder ikke, at skønstemaet bør gøres unødigt omfattende. Mange overlappende eller upræcise spørgsmål kan gøre erklæringen vanskeligere at anvende og medføre yderligere omkostninger. Fokus bør være på de spørgsmål, der reelt har betydning for afgørelsen af sagen.

Hvilket materiale skal skønsmanden have?

Skønsmanden skal have adgang til det materiale, der er nødvendigt for at undersøge forholdene og besvare spørgsmålene. I en byggesag kan materialet eksempelvis bestå af kontrakten, tilbud, arbejdsbeskrivelser, tegninger, projektmateriale, fotografier, tekniske rapporter, driftsoplysninger og relevant korrespondance. I andre sagstyper kan det være nødvendigt at inddrage regnskabsmateriale, systembeskrivelser, måleresultater eller dokumentation for en leverance. Materialet bør afgrænses til det, der er relevant for den faglige undersøgelse. Skønsmanden skal ikke præsenteres for ensidig juridisk argumentation eller store mængder uvedkommende dokumenter.

Hvis parterne er uenige om, hvilket materiale skønsmanden skal modtage, kan retten efter omstændighederne tage stilling til spørgsmålet. Det kan også være nødvendigt at afklare, om en part eller tredjemand skal fremlægge dokumenter, som den anden part ikke selv har adgang til.

Hvordan foregår skønsforretningen?

En skønsforretning vil ofte indebære, at skønsmanden besigtiger en ejendom, en genstand eller det arbejde, som tvisten vedrører. Parterne og deres advokater får normalt mulighed for at deltage, og der kan efter behov også deltage tekniske rådgivere.

Under besigtigelsen gennemgår skønsmanden de relevante forhold og kan foretage observationer, målinger, fotografier eller andre nødvendige undersøgelser. Hvis der er behov for at åbne en konstruktion, udføre prøver eller anvende særligt udstyr, bør dette afklares på forhånd. Parterne skal sørge for, at skønsmanden får den nødvendige adgang og det relevante materiale. Samtidig bør kontakten med skønsmanden foregå åbent, så begge parter kan følge processen. En part bør ikke forsøge at påvirke skønsmanden gennem ensidig kommunikation om sagen.

Skønsforretningen er ikke en hovedforhandling, og parternes advokater skal normalt ikke procedere sagen over for skønsmanden. Formålet er at give skønsmanden det nødvendige faglige grundlag for at besvare spørgsmålene.

Hvad indeholder skønserklæringen?

Efter undersøgelsen udarbejder skønsmanden en skriftlig erklæring med svar på spørgsmålene i skønstemaet.

Erklæringen vil typisk beskrive det undersøgte materiale, de foretagne observationer og skønsmandens faglige vurdering. Hvis der er usikkerhed, eller hvis et spørgsmål ikke kan besvares uden bestemte forudsætninger, bør det fremgå. Skønsmanden kan eksempelvis konstatere, om der foreligger en teknisk afvigelse, forklare den sandsynlige årsag og beskrive en relevant metode til afhjælpning. Hvis skønsmanden bliver bedt om det, kan erklæringen også indeholde et overslag over de forventede omkostninger.

Når erklæringen foreligger, skal den gennemgås nøje. Det bør vurderes, om alle spørgsmål er besvaret, om svarene er klare, om skønsmanden har anvendt de rigtige forudsætninger, og om væsentligt materiale er blevet overset. Erklæringen skal samtidig ses i sammenhæng med sagens øvrige beviser og bevisbyrde. En faglig konstatering fører ikke automatisk til, at alle juridiske betingelser for et krav er opfyldt.

Kan der stilles supplerende spørgsmål?

Hvis skønserklæringen indeholder uklarheder eller giver anledning til yderligere faglige spørgsmål, kan parterne efter omstændighederne stille supplerende spørgsmål. Det kan eksempelvis være relevant, hvis et oprindeligt spørgsmål ikke er besvaret fuldt ud, hvis skønsmanden har taget et væsentligt forbehold, eller hvis et svar viser behov for en alternativ beregning eller afhjælpningsmetode. Supplerende spørgsmål bør have et sagligt formål og bidrage til sagens oplysning. Muligheden bør ikke bruges til at gentage det samme spørgsmål i forskellige formuleringer i håb om at få et andet svar.

Yderligere spørgsmål kan medføre både længere sagsbehandling og flere omkostninger. Derfor er det en fordel, hvis de oprindelige spørgsmål er gennemtænkte og præcise. Skønsmanden kan desuden efter omstændighederne blive indkaldt til at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Her kan vedkommende blive bedt om at uddybe erklæringens konklusioner, den anvendte metode, bestemte forbehold eller usikkerheden ved en vurdering.

Er retten bundet af skønserklæringen?

Retten er ikke bundet af skønsmandens vurdering. Skønserklæringen er ét bevis blandt sagens øvrige beviser. En erklæring fra en uvildig skønsmand kan dog få betydelig vægt, fordi den er udarbejdet af en person med relevant faglig ekspertise efter en proces, hvor begge parter har haft mulighed for at stille spørgsmål. Retten kan blandt andet sammenholde erklæringen med kontrakten, projektmaterialet, fotografier, partsforklaringer, vidneforklaringer og andre tekniske oplysninger. Hvis skønserklæringen bygger på forkerte forudsætninger, indeholder væsentlige uklarheder eller bevæger sig uden for skønsmandens faglige kompetence, kan det påvirke dens bevismæssige værdi.

Det er derfor vigtigt ikke kun at se på skønsmandens konklusion, men også på det faglige grundlag og de forudsætninger, som svaret bygger på.

Hvad er forskellen på syn og skøn og en privat erklæring?

En privat sagkyndig erklæring er typisk indhentet af den ene part uden den fælles og formelle proces, der gælder ved syn og skøn. Det kan eksempelvis være en håndværkerrapport, en ingeniørvurdering, en teknisk rapport, et udbedringstilbud eller en værdiansættelse. En privat erklæring kan være nyttig til at identificere et problem, vurdere om der er grundlag for et krav eller forberede spørgsmålene til en skønsmand. Det skal imidlertid vurderes, om erklæringen kan fremlægges under retssagen, og hvilken bevismæssig vægt den kan få.

Retten kan blandt andet lægge vægt på, at erklæringen er bestilt og betalt af den ene part, og at modparten ikke har haft mulighed for at påvirke spørgsmålene eller undersøgelsen. Ved syn og skøn udpeges skønsmanden gennem en formel proces, og begge parter kan stille spørgsmål. Denne fælles proces er en væsentlig grund til, at en skønserklæring ofte får større bevismæssig betydning end en ensidigt indhentet vurdering.

Hvem betaler for syn og skøn?

Syn og skøn kan medføre betydelige omkostninger. Udgifterne kan blandt andet bestå af skønsmandens honorar, transport, tekniske undersøgelser, laboratorieprøver, åbning og retablering af konstruktioner samt advokatens arbejde med skønstemaet og den efterfølgende erklæring. Den part, der anmoder om syn og skøn eller stiller bestemte spørgsmål, kan som udgangspunkt blive pålagt foreløbigt at betale de udgifter, som knytter sig hertil. Den endelige fordeling bliver senere vurderet som en del af sagens samlede omkostninger.

Ved isoleret bevisoptagelse tager retten også stilling til omkostningerne, hvis parterne ikke selv har aftalt fordelingen. Det kan blandt andet få betydning, om undersøgelsen har støttet den ene parts position, og om det var rimeligt og nødvendigt at gennemføre den. Selvom en part vinder retssagen, er det ikke sikkert, at alle faktiske udgifter bliver dækket fuldt ud. Den økonomiske risiko bør derfor undersøges, før en omfattende skønsforretning sættes i gang. Læs mere på siden om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces.

Hvor lang tid tager syn og skøn?

Der findes ikke en fast tidsramme for syn og skøn. Forløbet afhænger blandt andet af, hvor hurtigt en egnet skønsmand kan findes, hvor omfattende spørgsmålene er, om der skal gennemføres en fysisk besigtigelse, og om undersøgelsen kræver særlige målinger eller prøver. Skønsmandens kalender kan også få betydning. Når erklæringen foreligger, kan der desuden opstå behov for supplerende spørgsmål eller en afhøring under hovedforhandlingen.

Et omfattende syn og skøn kan derfor forlænge retssagen betydeligt. Behovet bør identificeres tidligt, så processen kan indpasses i sagens tidsplan og ikke først bliver iværksat kort før hovedforhandlingen. Tidsforbruget bør samtidig sammenholdes med sagens værdi og betydning. I visse tilfælde kan en mere afgrænset undersøgelse være tilstrækkelig, mens en kompliceret sag kan kræve et mere omfattende forløb.

Syn og skøn kan skabe grundlag for forlig

En skønserklæring kan ændre parternes vurdering af sagen. Hvis erklæringen tydeligt beskriver en mangel, dens årsag og de forventede udbedringsomkostninger, kan den skabe et mere konkret grundlag for forlig og forhandling. Erklæringen kan også vise, at et krav er svagere eller mindre værd end først antaget. Det kan gøre det relevant at justere kravene og undersøge en løsning, før parterne afholder yderligere omkostninger. Et forlig kan eksempelvis regulere, hvem der skal udføre afhjælpningen, hvornår arbejdet skal gennemføres, hvilket beløb der skal betales, og hvordan sagens hidtidige omkostninger fordeles.

Syn og skøn fører ikke automatisk til forlig. Men en neutral faglig vurdering kan mindske uenigheden om de tekniske forhold og gøre konflikten mere egnet til almindelig forhandling eller retsmægling.

Syn og skøn i den forenklede proces

Syn og skøn kan også anvendes i sager, der behandles efter den forenklede proces. I disse sager bliver forholdet mellem kravets størrelse og udgifterne til bevisførelsen særligt vigtigt. En omfattende skønsforretning kan blive dyr sammenlignet med den økonomiske værdi af sagen. Det kan derfor være nødvendigt at afgrænse spørgsmålene nøje og tidligt indhente et overslag over skønsmandens honorar. Det bør også overvejes, om spørgsmålet kan belyses på en enklere måde, eller om en forligsløsning samlet set giver bedre mening.

Den forenklede proces betyder ikke, at tekniske spørgsmål automatisk er enkle, eller at syn og skøn ikke kan anvendes. Bevisførelsen skal blot tilrettelægges under hensyn til sagens karakter og værdi.

Syn og skøn ved voldgift

Sagkyndig bevisførelse kan også være relevant i en voldgiftssag. Den konkrete fremgangsmåde afhænger af voldgiftsaftalen, de valgte voldgiftsregler og voldgiftsrettens beslutninger. Der kan eksempelvis være tale om en sagkyndig udpeget af voldgiftsretten eller om erklæringer fra eksperter, som parterne selv fører. En voldgiftsaftale bør identificeres tidligt, da den kan få afgørende betydning for, hvilket forum der skal behandle tvisten, og hvordan den sagkyndige bevisførelse skal gennemføres.

Det er derfor vigtigt at gennemgå kontraktens bestemmelser om konfliktløsning, før der bliver indledt en almindelig retssag eller iværksat isoleret bevisoptagelse.

Syn og skøn i erhvervstvister og kontrakttvister

I erhvervstvister og kontrakttvister kan syn og skøn være relevant, når konflikten afhænger af tekniske, økonomiske eller branchespecifikke forhold. Det kan eksempelvis være uenighed om kvaliteten af en leverance, om et produkt lever op til aftalte specifikationer, om et IT-system fungerer som aftalt, hvad et aktiv var værd på et bestemt tidspunkt, eller om en bestemt branchemæssig standard er overholdt.

Valget af skønsmand er her særligt vigtigt. Personen skal ikke blot have generel faglig viden, men også forstå den konkrete branche og de spørgsmål, som tvisten handler om. Samtidig skal skønstemaet hænge sammen med kontraktens indhold. En skønsmand kan godt vurdere, om en leverance fagligt afviger fra bestemte krav, men det er fortsat retten eller voldgiftsretten, der fortolker aftalen og vurderer de juridiske konsekvenser.

Syn og skøn ved anke

Hvis der er gennemført syn og skøn i byretten, kan skønserklæringen også få betydning under en eventuel ankesag. Det skal blandt andet vurderes, hvordan byretten har anvendt erklæringen, om svarene er blevet fortolket korrekt, og om der er behov for supplerende spørgsmål eller afhøring af skønsmanden.

En ankesag giver ikke nødvendigvis parterne mulighed for frit at begynde den sagkyndige bevisførelse forfra. Hvis en part ønsker en ny undersøgelse eller en ny skønsmand, skal behovet og de processuelle muligheder vurderes konkret. Hvis der allerede er afsagt dom, bør dommens behandling af skønserklæringen gennemgås som en del af vurderingen af, om sagen bør ankes. Læs mere om processen og fristerne på siden om anke og kære.

Hvad skal du gøre, hvis du opdager en skade eller mangel?

Hvis du opdager et forhold, som senere kan føre til en tvist, bør du være forsigtig med at ændre eller udbedre det, før beviserne er sikret. Det betyder ikke, at nødvendige akutte eller skadesbegrænsende arbejder skal undlades. En part har som udgangspunkt pligt til at begrænse sit tab. Men forholdet bør dokumenteres så grundigt som muligt, før det ændres. Det kan blandt andet være relevant at tage billeder og video, notere hvornår forholdet blev opdaget, gemme kontrakter og korrespondance og give modparten mulighed for at besigtige forholdet. Hvis der skal gennemføres en hurtig reparation, bør det overvejes, om en sagkyndig skal undersøge forholdet først.

Der bør også reageres på eventuelle reklamations- og forældelsesfrister. At parterne drøfter en teknisk undersøgelse, betyder ikke nødvendigvis, at andre juridiske frister bliver sat i bero.

Sådan hjælper ØENS med syn og skøn

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi gennem hele forløbet – både ved isoleret bevisoptagelse og ved syn og skøn under en verserende retssag. Vi starter med at afklare, hvilket faktisk eller teknisk spørgsmål der skal bevises, hvem der har bevisbyrden, og om en sagkyndig undersøgelse er nødvendig. Derefter hjælper vi med at afgrænse skønsforretningen, identificere den relevante faglige ekspertise og formulere spørgsmål, som kan give klare og brugbare svar. Når skønserklæringen foreligger, vurderer vi den sammen med sagens øvrige beviser. Vi undersøger, om svarene er fyldestgørende, om der er behov for supplerende spørgsmål, og hvilken betydning erklæringen har for krav, indsigelser, procesrisiko og mulighederne for forlig.

Hvis sagen fortsætter til hovedforhandling, hjælper vi med at præsentere og anvende skønserklæringen som en del af den samlede bevisførelse. Hvis erklæringen skaber grundlag for en forhandlet løsning, hjælper vi også med forhandlingerne og den endelige aftale.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i retssager og tvister

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (H), partner

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

John Kahlke

Advokat (H)

Advokatfirma

Jesper Lett

Advokat (L)

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om syn og skøn