Retsmægling i civile retssager

En retssag behøver ikke nødvendigvis ende med en dom. Når en civil sag allerede verserer ved domstolene, kan parterne vælge retsmægling og forsøge at finde en løsning med hjælp fra en neutral retsmægler.

Ved retsmægling er det ikke retsmægleren, der afgør, hvem der har ret. Retsmæglerens opgave er at hjælpe parterne med at afdække konflikten, forstå hinandens interesser og undersøge, om der findes en løsning, som begge kan acceptere. Det giver mulighed for at inddrage både juridiske, økonomiske, praktiske og personlige forhold. Parterne kan derfor nå frem til løsninger, som en domstol ikke nødvendigvis har mulighed for at fastsætte i en dom. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med at vurdere, om retsmægling er relevant, forberede sig til mødet og sikre, at en eventuel aftale bliver klar og holdbar. Hvis retsmæglingen ikke fører til en løsning, kan vi føre sagen videre som en civil retssag.

Kontakt en advokat om retsmægling.

Hvad er retsmægling?

Retsmægling er en frivillig og fortrolig måde at forsøge at løse en civil retssag på. Processen foregår med bistand fra en neutral retsmægler. Retsmægleren kan være en dommer eller en advokat, der er udpeget til at fungere som retsmægler. I modsætning til den dommer, der behandler selve retssagen, skal retsmægleren ikke tage stilling til, hvem der juridisk har ret. Retsmægleren afsiger ingen dom og kan ikke pålægge parterne at acceptere en bestemt løsning.

Retsmægleren hjælper i stedet parterne med at:

• afklare, hvad konflikten reelt handler om
• identificere parternes vigtigste interesser
• forstå hinandens positioner
• undersøge forskellige løsningsmuligheder
• vurdere praktiske og økonomiske hensyn
• forhandle sig frem til en frivillig aftale

Hvis parterne bliver enige, kan retssagen afsluttes på baggrund af deres aftale. Hvis de ikke bliver enige, fortsætter den almindelige retssag.

Hvornår kan en sag komme i retsmægling?

Retsmægling kan anvendes, når en civil sag allerede er anlagt ved domstolene. Det betyder, at sagen først skal være oprettet som en retssag. Retsmægling er dermed noget andet end almindelig mediation eller forhandling, som også kan foregå, før en retssag bliver anlagt. Muligheden kan blandt andet blive drøftet:

• efter at stævningen og svarskriftet er indleveret
• under den skriftlige forberedelse
• ved det forberedende retsmøde
• efter at parternes vigtigste argumenter er blevet afklaret
• efter indhentelse af yderligere dokumentation
• efter gennemførelse af syn og skøn
• på et senere tidspunkt før hovedforhandlingen

Det konkrete tidspunkt afhænger af sagen. I nogle tvister giver det mening at forsøge retsmægling tidligt, før parterne afholder betydelige omkostninger. I andre sager kan det være nødvendigt først at få kravene, beviserne eller et teknisk spørgsmål bedre belyst. Hvis du endnu ikke har indledt sagen, kan du læse mere om de indledende overvejelser på siden Før du anlægger en retssag.

Retsmægling er frivillig

Retsmægling kræver, at begge parter ønsker at deltage. En part kan altså ikke tvinge modparten til retsmægling. Retten kan gøre parterne opmærksomme på muligheden og drøfte, om den kan være relevant, men retsmæglingen gennemføres kun, hvis parterne er enige om at deltage. Frivilligheden gælder under hele forløbet. En part kan afslutte retsmæglingen, hvis vedkommende ikke længere ønsker at deltage, og ingen er forpligtet til at acceptere et bestemt forslag.

En aftale bliver først indgået, når parterne faktisk er blevet enige om dens indhold. Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

• at være villig til at undersøge mulighederne
• at fremsætte eller drøfte konkrete forslag
• at indgå en endelig og bindende aftale

At deltage i retsmægling betyder ikke i sig selv, at man opgiver sit krav eller anerkender modpartens synspunkter.

Hvilke sager egner sig til retsmægling?

Retsmægling kan anvendes i mange forskellige civile tvister. Det afgørende er ikke kun sagstypen, men også konfliktens karakter, parternes interesser og deres vilje til at undersøge en fælles løsning. Retsmægling kan blandt andet være relevant i:

• kontrakttvister
• erhvervstvister
• nabokonflikter
• tvister om fast ejendom
• bygge- og entreprisesager
• konflikter mellem ejere
• foreningsretlige konflikter
• tvister om betaling eller erstatning
• konflikter i længerevarende samarbejder
• sager, hvor parterne ønsker fortrolighed
• sager, hvor en dom ikke kan løse hele konflikten

Ved erhvervstvister og kontrakttvister kan retsmægling være særlig relevant, hvis parterne har et fortsat samarbejde, fælles kunder, leverancer eller andre kommercielle interesser, som de ønsker at bevare. En dom vil normalt tage stilling til de påstande, som parterne har nedlagt. Ved retsmægling kan parterne i højere grad arbejde med den samlede konflikt og aftale mere fleksible løsninger.

Hvornår er retsmægling mindre egnet?

Retsmægling er ikke nødvendigvis den rigtige løsning i alle sager. Processen kan være mindre egnet, hvis:

• en part ikke reelt ønsker at forhandle
• der er behov for en principiel dom
• konflikten kræver en hurtig midlertidig afgørelse
• styrkeforholdet mellem parterne gør en ligeværdig forhandling vanskelig
• en part ikke har adgang til de nødvendige oplysninger
• der er mistanke om, at processen alene bruges til at trække tiden
• en part har behov for offentlig afklaring
• konflikten angår forhold, som parterne ikke frit kan aftale sig ud af
• en aftale ikke vil kunne beskytte de relevante interesser tilstrækkeligt

Det kan også være nødvendigt først at få afklaret væsentlige faktiske eller tekniske spørgsmål. Hvis konflikten eksempelvis handler om kvaliteten af et byggeri, årsagen til en skade eller omfanget af en mangel, kan syn og skøn være relevant, før parterne har et tilstrækkeligt grundlag for at forhandle.

Hvad er forskellen på retsmægling og en retssag?

Ved en almindelig retssag er det retten, der træffer afgørelse på baggrund af parternes påstande, argumenter og beviser. Resultatet bliver som udgangspunkt fastlagt i en dom, som parterne skal rette sig efter. Ved retsmægling bestemmer parterne selv, om der skal indgås en aftale, og hvad aftalen i givet fald skal indeholde.

Forskellene kan overordnet beskrives sådan:

Hvem bestemmer resultatet?

I en retssag bestemmer retten resultatet. Ved retsmægling bestemmer parterne selv, om der skal indgås en aftale, og hvilke vilkår den skal indeholde.

Hvad bliver der lagt vægt på?

I en retssag er fokus på de juridiske krav, de relevante retsregler og de beviser, som parterne fører. Ved retsmægling kan parterne også inddrage praktiske, økonomiske, kommercielle og relationelle hensyn.

Hvilke løsninger er mulige?

Retten kan kun træffe afgørelse inden for rammerne af sagen og parternes påstande. Ved retsmægling kan parterne aftale mere fleksible løsninger. Det kan eksempelvis være ændrede leverancer, nye samarbejdsvilkår, afhjælpning, en betalingsordning eller en kombination af flere forskellige ydelser.

Hvad sker der, hvis parterne ikke bliver enige?

Hvis retsmæglingen ikke fører til en aftale, fortsætter retssagen. Parterne mister ikke deres ret til at få sagen afgjort af retten, alene fordi de har forsøgt retsmægling.

Hvad er forskellen på retsmægling og almindelig forhandling?

Parterne kan altid forsøge at løse en tvist gennem almindelig forhandling. Det kan ske både før og efter, at en retssag er blevet anlagt. Ved en almindelig forligsforhandling forhandler parterne eller deres advokater typisk direkte med hinanden. Forhandlingen tager ofte udgangspunkt i kravene, dokumentationen, de juridiske positioner og risikoen ved at fortsætte sagen. Ved retsmægling deltager en neutral tredjepart, som leder processen og hjælper parterne med at afdække deres interesser og undersøge forskellige løsninger. En retsmægler er ikke rådgiver for nogen af parterne. Retsmægleren skal være neutral og kan ikke erstatte den juridiske rådgivning, som parterne eventuelt modtager fra deres egne advokater.

Læs mere om forskellene og de almindelige strategiske overvejelser på siden om forlig og forhandling.

Hvad er forskellen på retsmægling og voldgift?

Retsmægling og voldgift er grundlæggende forskellige former for konfliktløsning. Ved retsmægling hjælper en neutral mægler parterne med selv at finde en løsning. Retsmægleren træffer ingen afgørelse. Ved voldgift afgøres tvisten af en voldgiftsret. Voldgiftsretten har dermed en rolle, der på flere måder svarer til domstolens rolle i en almindelig retssag.

En voldgiftskendelse er bindende for parterne. En retsmægling fører derimod kun til en bindende løsning, hvis parterne selv indgår en aftale. Det bør allerede ved konfliktens begyndelse undersøges, om parterne har aftalt voldgift. En voldgiftsklausul kan have afgørende betydning for, om sagen skal behandles ved de almindelige domstole eller ved en voldgiftsret.

Hvordan foregår en retsmægling?

Det konkrete forløb tilpasses sagen og parterne. Retsmægleren vil normalt indlede med at forklare rammerne, sin egen rolle og de grundlæggende regler for processen. Et typisk forløb kan indeholde følgende trin:

Indledning

Retsmægleren præsenterer processen og sikrer, at parterne forstår, at deltagelsen er frivillig, og at retsmægleren ikke skal afgøre sagen.

Det afklares også, hvem der deltager, og om de fremmødte har mulighed for at indgå en aftale.

Parternes præsentation af konflikten

Hver part får mulighed for at forklare, hvordan vedkommende ser sagen, hvad der er sket, og hvad der er vigtigt at få løst.

Formålet er ikke nødvendigvis at gennemføre en fuld juridisk procedure. Retsmægleren skal derimod opnå en forståelse af konflikten og de interesser, som ligger bag parternes formelle krav.

Fælles drøftelser

Retsmægleren hjælper parterne med at identificere de centrale uenigheder og undersøge mulige løsninger.

Der kan både tales om juridiske spørgsmål og om praktiske eller økonomiske hensyn, som ikke nødvendigvis vil kunne indgå i en dom.

Separate møder

Retsmægleren kan efter omstændighederne tale med parterne hver for sig.

Separate samtaler kan give en part mulighed for at drøfte bekymringer, interesser og løsningsmuligheder mere åbent. Retsmægleren må ikke uden videre videregive oplysninger fra den ene parts separate samtale til den anden.

Forhandling om konkrete løsninger

Hvis der viser sig grundlag for en aftale, bliver forskellige forslag og vilkår undersøgt. Det kan eksempelvis handle om:

• betaling
• afdragsordninger
• levering
• afhjælpning
• ændring eller ophævelse af aftaler
• fremtidigt samarbejde
• fortrolighed
• fordeling af omkostninger
• afslutning af retssagen

Udarbejdelse af aftalen

Hvis parterne bliver enige, skal aftalen formuleres præcist.

Det bør blandt andet fremgå, hvilke krav der afsluttes, hvad hver part skal gøre, hvilke frister der gælder, og hvad der sker, hvis aftalen ikke bliver overholdt.

Skal parterne selv deltage?

Parterne skal som udgangspunkt spille en aktiv rolle i retsmæglingen. Hvis en virksomhed, organisation eller forening er part, bør den være repræsenteret af en person, der kender sagen og har den nødvendige bemyndigelse til at forhandle og indgå en aftale.

Det kan være vanskeligt at gennemføre en effektiv retsmægling, hvis den person, der deltager, ikke kan træffe beslutninger eller hele tiden skal indhente godkendelse fra andre.

Før mødet bør det derfor afklares:

• hvem der skal deltage
• hvem der kan træffe beslutninger
• om der kræves godkendelse fra en bestyrelse eller ledelse
• hvor stort et forhandlingsmandat deltageren har
• om andre personer skal være tilgængelige under mødet

Det er ikke ensbetydende med, at en aftale skal indgås. Men der skal være en reel mulighed for at forhandle, hvis processen skal give mening.

Hvad er advokatens rolle under retsmæglingen?

Retsmægleren er neutral og kan ikke rådgive en part om, hvorvidt en bestemt aftale bør accepteres. Derfor kan det være relevant at have sin egen advokat med under processen. Advokaten kan blandt andet hjælpe med at:

• forberede klienten på retsmæglingen
• forklare sagens juridiske styrker og svagheder
• vurdere dokumentationen og bevisbyrden
• fastlægge et realistisk forhandlingsrum
• sammenligne et forslag med det forventede udfald ved dom
• vurdere de økonomiske og juridiske konsekvenser
• sikre, at aftalen bliver formuleret præcist
• identificere vilkår, der kan skabe nye konflikter
• rådgive om opfyldelse og håndhævelse

Advokatens opgave er ikke nødvendigvis at føre en traditionel juridisk procedure under retsmæglingen. Opgaven er at sikre, at klienten kan deltage på et oplyst grundlag og forstå konsekvenserne af en eventuel aftale.

Hvordan forbereder man sig til retsmægling?

En god forberedelse øger muligheden for, at retsmæglingen fører til en brugbar løsning.

Inden mødet bør du blandt andet overveje:

• Hvad ønsker du først og fremmest at opnå?
• Hvilke dele af konflikten er vigtigst for dig?
• Hvilke forhold kan du være fleksibel omkring?
• Hvilke løsninger vil du ikke kunne acceptere?
• Hvad er dit realistiske alternativ, hvis der ikke indgås en aftale?
• Hvad vil det koste at fortsætte retssagen?
• Hvor lang tid kan sagen forventes at tage?
• Hvilke risici er der forbundet med beviserne?
• Hvilke interesser kan modparten have?
• Hvilke praktiske løsninger kunne tilgodese begge parter?

Det er vigtigt at kende sin juridiske position. Men retsmægling kræver også, at man ser ud over de formelle påstande og overvejer, hvad der reelt skal til for at afslutte konflikten.

Beviser og bevisbyrde under retsmægling

Retsmægleren skal ikke træffe afgørelse på baggrund af beviserne. Alligevel kan beviserne få stor betydning for parternes vurdering af deres alternativer. Hvis den ene part har stærk skriftlig dokumentation, mens den anden parts position primært afhænger af usikre forklaringer, kan det påvirke det realistiske forhandlingsrum. Det samme gælder, hvis en part har bevisbyrden for et afgørende forhold, men ikke kan dokumentere det.

Inden retsmæglingen bør parterne derfor have et overblik over:

• hvilke faktiske forhold der er enighed om
• hvilke forhold der fortsat bestrides
• hvem der har bevisbyrden
• hvilke dokumenter der understøtter sagen
• hvilke vidner der eventuelt skal afhøres
• om der er tekniske spørgsmål
• om der er usikkerhed ved bestemte beviser

Læs mere på siden om beviser og bevisbyrde.

Retsmægling i sager med syn og skøn

I sager om tekniske eller faglige spørgsmål kan det være vanskeligt at forhandle, hvis parterne er grundlæggende uenige om de faktiske forhold. Det kan eksempelvis være en tvist om:

• fejl og mangler ved byggeri
• årsagen til en skade
• værdien af en ejendom eller ydelse
• kvaliteten af udført arbejde
• omkostningerne ved afhjælpning
• tekniske installationer eller konstruktioner

I sådanne sager kan en skønserklæring give parterne et mere fælles faktuelt grundlag. Når den sagkyndiges vurdering foreligger, bliver det ofte lettere at vurdere både kravets størrelse og risikoen ved at fortsætte sagen. Det betyder ikke, at syn og skøn altid skal gennemføres før retsmægling. Bevisførelsen kan være både tidskrævende og omkostningstung. Det skal derfor vurderes konkret, om parterne allerede har et tilstrækkeligt grundlag for at forhandle.

Læs mere om processen på siden om syn og skøn.

Er retsmægling fortrolig?

Fortrolighed er et centralt element i retsmægling. Formålet er, at parterne skal kunne tale mere åbent om deres interesser, usikkerheder og mulige løsninger, uden at processen bliver en almindelig del af retssagens bevisførelse.

Oplysninger, som fremkommer under retsmæglingen, er underlagt særlige regler om fortrolighed. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at et dokument eller en oplysning, som allerede eksisterede og kunne anvendes i retssagen, bliver utilgængelig som bevis, alene fordi den også er blevet omtalt under retsmæglingen. Der bør derfor skelnes mellem:

• oplysninger, der alene fremkommer under retsmæglingen
• eksisterende dokumenter og beviser
• oplysninger, som parterne allerede havde adgang til
• indholdet af en eventuel endelig aftale

Retsmægleren kan også holde separate møder med parterne. Oplysninger fra et sådant møde må ikke uden videre videregives til den anden part.

Hvad sker der, hvis parterne bliver enige?

Hvis retsmæglingen fører til en løsning, skal aftalen formuleres klart. Aftalen bør blandt andet tage stilling til:

• hvem der er omfattet
• hvilke krav der afsluttes
• hvad hver part skal betale eller gøre
• hvilke frister der gælder
• om der skal betales renter
• om betaling skal ske i rater
• om der skal stilles sikkerhed
• hvordan sagens omkostninger fordeles
• om aftalen er fortrolig
• hvad der sker ved misligholdelse
• hvordan retssagen afsluttes

Parterne bør også tage stilling til, om aftalen skal indgås som et udenretligt forlig, eller om den skal indføres i rettens retsbog som et retsforlig. Et retsforlig kan som udgangspunkt danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Formuleringen er derfor vigtig, hvis aftalen senere skal kunne håndhæves gennem fogedretten. På siden om forlig og forhandling kan du læse mere om udformningen og virkningen af en forligsaftale.

Hvad sker der, hvis retsmæglingen ikke lykkes?

Hvis parterne ikke bliver enige, fortsætter den almindelige retssag. Det forhold, at retsmæglingen ikke har ført til et forlig, betyder ikke i sig selv, at en af parterne havde ret eller tog fejl. Retsmægleren træffer ingen juridisk afgørelse og udarbejder ikke en dom om sagen. Retssagen fortsætter på grundlag af parternes påstande, anbringender og beviser. De almindelige processuelle frister og krav skal fortsat overholdes.

Parterne kan også fortsat indgå forlig senere. En mislykket retsmægling udelukker ikke nye forhandlinger, hvis sagen eller parternes vurdering ændrer sig.

Stopper retsmægling sagens frister?

Man bør ikke uden videre gå ud fra, at alle frister automatisk bliver sat i bero, fordi sagen overgår til retsmægling. Retten tilrettelægger det konkrete forløb og kan tage stilling til, hvordan retsmæglingen skal indpasses i retssagens tidsplan. Parterne og deres advokater skal fortsat holde øje med meddelelser og frister på sagsportalen.

Har du modtaget en stævning, skal du derfor reagere inden den frist, retten har fastsat. Det gælder også, selvom parterne samtidig drøfter muligheden for retsmægling.

Man bør først betragte sagen som afsluttet, når en bindende aftale er indgået, og retssagen er blevet afsluttet korrekt.

Hvad koster retsmægling?

Retsmægling kan ofte begrænse de samlede omkostninger, hvis processen fører til, at retssagen afsluttes tidligere. Parterne kan dog fortsat have udgifter til:

• egen advokat
• forberedelse af sagen
• gennemgang af dokumenter
• sagkyndig bistand
• eventuelt syn og skøn
• rejse og mødedeltagelse
• arbejde med den endelige aftale

Hvis retsmæglingen ikke fører til en løsning, fortsætter retssagen, og der kan derfor komme yderligere omkostninger til den almindelige sagsbehandling og hovedforhandlingen. Beslutningen bør derfor ikke alene baseres på, om retsmægling er billigere. Det bør vurderes, om processen har en realistisk mulighed for at skabe en bedre og mere effektiv løsning. Læs mere om den økonomiske risiko ved retssager på siden om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces.

Retsmægling i den forenklede proces

Retsmægling kan også være relevant i sager, der behandles efter den forenklede proces. Den forenklede proces anvendes som udgangspunkt ved mindre civile krav og er tilrettelagt, så retten spiller en mere aktiv rolle i sagens forberedelse.

Selvom kravet er mindre, kan konflikten have stor betydning for parterne. En sag om eksempelvis 50.000 eller 75.000 kr. kan samtidig rejse komplicerede spørgsmål om aftaler, ansvar og dokumentation. Retsmægling kan her være relevant, hvis omkostningerne og tidsforbruget ved at fortsætte sagen risikerer at blive uforholdsmæssige sammenlignet med kravets størrelse.

Retsmægling efter en dom

Retsmægling ved domstolene knytter sig til en verserende retssag. Hvis byretten allerede har afsagt dom, og sagen ankes, kan mulighederne for konfliktløsning også undersøges under ankesagen. Forhandlinger sætter dog ikke automatisk ankefristen i bero. Hvis en part overvejer at anke, skal der reageres inden den relevante frist, medmindre konflikten allerede er blevet endeligt løst. En aftale efter dommen kan eksempelvis handle om:

• at ingen af parterne anker
• en betalingsordning
• den praktiske opfyldelse af dommen
• afslutning af relaterede krav
• fordeling af yderligere omkostninger
• et fremtidigt samarbejde

På siden om anke og kære kan du læse mere om de relevante frister og overvejelser efter en retsafgørelse.

Sådan hjælper ØENS ved retsmægling

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både med at vurdere, om retsmægling er relevant, og med at gennemføre processen. Vi starter med at afklare konflikten, hvad du ønsker at opnå, og hvilket materiale der allerede findes. Derefter vurderer vi det juridiske grundlag, dokumentationen, procesrisikoen og mulighederne for at finde en løsning.

Vi kan blandt andet hjælpe med at:

• vurdere, om sagen egner sig til retsmægling
• gennemgå aftaler, korrespondance og øvrig dokumentation
• vurdere beviserne og bevisbyrden
• identificere sagens styrker og svagheder
• afklare dine vigtigste interesser
• fastlægge et realistisk forhandlingsrum
• forberede dig på mødet med retsmægleren
• deltage som din advokat under retsmæglingen
• vurdere konkrete løsningsforslag
• sammenligne et forslag med risikoen ved at fortsætte
• rådgive om sagsomkostninger
• udarbejde eller gennemgå den endelige aftale
• sikre klare vilkår om betaling og misligholdelse
• føre retssagen videre, hvis der ikke indgås en aftale

Målet er, at du kan deltage på et oplyst grundlag og forstå både mulighederne ved en aftale og konsekvenserne ved at fortsætte retssagen.

Tal med en advokat om retsmægling

Retsmægling kan give mulighed for en hurtigere, mere fleksibel og mere helhedsorienteret løsning end en dom. Men processen bør forberedes grundigt, og en aftale bør ikke indgås, før dens juridiske, økonomiske og praktiske konsekvenser er belyst.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger gennem hele forløbet – fra den første vurdering af sagen til retsmæglingen og udformningen af en eventuel aftale.

Hvis retsmæglingen ikke fører til en løsning, kan vi også hjælpe med at føre retssagen videre.dere krav, føre forhandlinger og udarbejde klare og holdbare forligsaftaler. Hvis en forhandlet løsning ikke er mulig, kan vi også hjælpe med det videre forløb gennem retssystemet eller ved voldgift.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i retssager og tvister

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (H), partner

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

John Kahlke

Advokat (H)

Advokatfirma

Jesper Lett

Advokat (L)

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om retsmægling