Forlig og forhandling i civile tvister

En juridisk konflikt behøver ikke altid ende med en dom. Mange civile tvister kan løses gennem forhandling og forlig – enten før en retssag bliver anlagt eller under retssagens behandling.

Et forlig kan begrænse både omkostningerne, tidsforbruget og den usikkerhed, der følger med en retssag. Samtidig giver en forhandlet løsning parterne mulighed for selv at få indflydelse på resultatet og aftale løsninger, som en domstol ikke nødvendigvis kan fastsætte i en dom. Det betyder dog ikke, at et forlig altid er den rigtige løsning, eller at man bør acceptere et tilbud for enhver pris. Før en aftale indgås, bør du kende dit krav, dine beviser, din juridiske position og risikoen ved at fortsætte sagen. Forliget skal desuden formuleres præcist, så det står klart, hvilke krav der afsluttes, hvad parterne skal gøre, og hvad der sker, hvis aftalen ikke bliver overholdt.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med forlig og forhandling i civile tvister. Vi vurderer sagen, tilrettelægger forhandlingen og udarbejder en klar og holdbar forligsaftale. Hvis en aftale ikke er mulig, kan vi også føre sagen videre som en civil retssag.

Kontakt en advokat om forlig og forhandling.

Hvad er et forlig?

Et forlig er en aftale mellem parterne om, hvordan en eksisterende eller mulig konflikt skal løses. Når parterne indgår forlig, bestemmer de selv resultatet i stedet for at overlade afgørelsen til en dommer eller voldgiftsret. Det giver mulighed for at tage højde for både juridiske, økonomiske, praktiske og kommercielle forhold.

Et forlig kan eksempelvis indebære:

betaling af hele eller en del af et krav
en betalingsordning
tilbagebetaling eller prisafslag
levering eller tilbagelevering
afhjælpning af mangler
ændring eller ophævelse af en aftale
ophør med en bestemt handling
fraflytning eller overdragelse
ændring af et fremtidigt samarbejde
gensidig frafaldelse af krav
fortrolighed om sagen og aftalen
en aftale om fordeling af sagens omkostninger

Et forlig behøver derfor ikke kun handle om, at parterne mødes på midten om et pengebeløb. Parterne kan også aftale praktiske løsninger, som en domstol ikke nødvendigvis har mulighed for at pålægge.

Hvis to virksomheder eksempelvis er uenige om en kontrakt, kan et forlig både regulere det eksisterende krav og fastlægge rammerne for deres fremtidige samarbejde. Ved erhvervstvister og kontrakttvister kan denne fleksibilitet have stor kommerciel værdi.

Hvornår kan man indgå forlig?

Et forlig kan indgås på næsten ethvert tidspunkt i en konflikt. Det kan ske:

før der er fremsat et formelt krav
efter fremsendelse af et kravbrev eller påkrav
under direkte forhandling mellem parterne
gennem parternes advokater
efter at en retssag er blevet anlagt
under retssagens skriftlige forberedelse
i forbindelse med et forberedende retsmøde
under en retsmægling
umiddelbart før hovedforhandlingen
under selve hovedforhandlingen
efter dommen i forbindelse med overvejelser om anke

Muligheden for forlig forsvinder altså ikke, fordi en retssag er blevet anlagt. Mange sager bliver netop forligt under retssagens behandling, fordi parternes krav, argumenter, beviser og økonomiske risici på dette tidspunkt er blevet tydeligere. Der kan dog være en fordel ved at undersøge mulighederne tidligt. Jo længere en retssag er kommet, desto flere omkostninger vil parterne typisk allerede have afholdt.

Hvis sagen endnu ikke er anlagt, kan du læse mere om de relevante juridiske og økonomiske overvejelser på siden Før du anlægger en retssag.

Er det bedst at indgå forlig eller gå i retten?

Der findes ikke ét svar, som gælder for alle konflikter. Et forlig kan være den bedste løsning, hvis det giver et rimeligt og sikkert resultat uden den tid, risiko og økonomiske belastning, der kan være forbundet med en retssag. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at få konflikten afgjort ved dom. Ved vurderingen bør man blandt andet se på:

det juridiske grundlag for kravet
de relevante aftaler og regler
hvilke beviser der findes
hvem der har bevisbyrden
hvilke indsigelser modparten kan forventes at fremsætte
hvor stor en del af kravet der realistisk kan opnås medhold i
de forventede omkostninger ved at fortsætte
risikoen for at skulle betale modpartens sagsomkostninger
den forventede sagsbehandlingstid
om modparten kan betale, hvis sagen vindes
om parterne skal samarbejde fremover
om der er behov for en fortrolig løsning
om en dom vil give den praktiske løsning, du har brug for

Et forlig er ikke nødvendigvis udtryk for, at du har en dårlig sag. Selv en part med gode muligheder for at få medhold kan have en klar interesse i at begrænse omkostningerne, opnå en hurtig afklaring eller bevare en vigtig relation. Omvendt bør man ikke acceptere et utilstrækkeligt forligstilbud alene for at undgå en retssag. Hvis tilbuddet ikke afspejler kravets styrke, eller hvis aftalen ikke beskytter dig tilstrækkeligt, kan det være bedre at fortsætte sagen.

En god forhandling begynder med en juridisk vurdering

Du kan ikke vurdere et forligstilbud ordentligt, hvis du ikke ved, hvad alternativet er. Inden forhandlingen bør det derfor afklares:

Hvad er dit præcise krav?
Hvilke faktiske omstændigheder bygger kravet på?
Hvilke aftaler og juridiske regler støtter kravet?
Hvilke indsigelser kan modparten fremsætte?
Hvilke dokumenter, vidner og øvrige beviser findes?
Hvad er sagens stærkeste og svageste punkter?
Hvad kan realistisk forventes ved en retssag?
Hvad vil det koste at føre sagen?
Hvilket forligsresultat vil samlet set være acceptabelt?

En juridisk overbevisende argumentation er ikke nødvendigvis nok, hvis de afgørende faktiske forhold ikke kan dokumenteres. Omvendt gør store mængder materiale ikke automatisk en sag stærk. Det afgørende er, om materialet beviser de forhold, som kravet eller indsigelserne bygger på.

På siden om beviser og bevisbyrde kan du læse mere om dokumentation, partsforklaringer, vidner og spørgsmålet om, hvem der skal bevise hvad.

Forlig før en retssag

Et forlig, der bliver indgået uden at være en del af en retssag, kaldes ofte et udenretligt forlig. Forliget kan være resultatet af direkte dialog mellem parterne eller af en forhandling gennem deres advokater. Advokaten kan hjælpe med at formulere og fremsætte kravet, føre forhandlingen og sikre, at den endelige aftale beskytter klientens interesser. Inden der fremsættes et forligstilbud, bør man blandt andet overveje:

hvad man konkret ønsker at opnå
hvilket resultat man som minimum kan acceptere
hvilke indrømmelser der kan være relevante
hvilke oplysninger der bør fremlægges for modparten
om der skal indhentes yderligere dokumentation
om tilbuddet skal gælde i en begrænset periode
hvordan tilbuddet kan få betydning for en senere retssag
om der fortsat skal tages skridt for at sikre kravet
om der løber en forældelsesfrist eller anden frist

Selvom parterne forhandler, kan juridiske frister fortsat løbe. Man bør derfor ikke automatisk gå ud fra, at et krav er beskyttet mod forældelse, blot fordi der er dialog mellem parterne.

Hvis der er risiko for, at beviser går tabt, kan det også være nødvendigt at overveje, om beviserne skal sikres, før forhandlingerne fortsætter. I tekniske sager kan det eksempelvis være relevant at undersøge behovet for syn og skøn.

Forlig efter at retssagen er anlagt

Parterne kan fortsætte med at forhandle, selvom der allerede er anlagt en retssag.

Når sagen er indledt, har parterne ofte fået et bedre indblik i hinandens argumenter og dokumentation. Det kan gøre det lettere at identificere de spørgsmål, som parterne reelt er uenige om, og vurdere risikoen ved at fortsætte.

Et forlig under en verserende retssag kan blandt andet indgås:

direkte mellem parterne
gennem parternes advokater
i forbindelse med rettens forberedelse af sagen
på baggrund af en tilkendegivelse fra retten
gennem retsmægling
umiddelbart før eller under hovedforhandlingen

Hvis sagen bliver forligt, skal parterne tage stilling til, hvordan retssagen afsluttes, og hvordan de allerede afholdte omkostninger skal fordeles. Det kan eksempelvis aftales, at hver part betaler egne omkostninger, eller at den ene part betaler et bestemt bidrag til den andens advokat- og sagsomkostninger.

Forhandling sætter ikke automatisk rettens frister i bero

Har du modtaget en stævning, skal du fortsat overholde rettens frister, selvom du er begyndt at forhandle med sagsøgeren. En igangværende forhandling betyder ikke i sig selv, at fristen for at indsende svarskrift eller andre processkrifter bliver udsat. Det samme gælder øvrige frister, som retten fastsætter under sagen. Det kan få alvorlige konsekvenser at undlade at reagere, fordi man forventer, at konflikten bliver løst gennem forhandling. Hvis en part ikke overholder rettens frister, kan retten efter omstændighederne træffe afgørelse, uden at partens indsigelser og beviser bliver inddraget ordentligt.

Forligsforhandlingerne og den formelle håndtering af retssagen skal derfor foregå parallelt, indtil der er indgået en endelig aftale, og sagen er blevet afsluttet korrekt.

Hvad er forskellen på et udenretligt forlig og et retsforlig?

Et udenretligt forlig er en aftale, som parterne indgår uden at få aftalen indført i rettens retsbog. Det kan ske både før og under en retssag. Et retsforlig er et forlig, som bliver indført i retsbogen under en verserende retssag. Et retsforlig kan som udgangspunkt danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Hvis en part ikke overholder den aftalte betalings- eller handlepligt, kan det derfor være muligt at gå videre gennem fogedretten uden først at anlægge en ny retssag om det samme krav.

Et udenretligt forlig kan også efter omstændighederne udformes, så det kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Det stiller imidlertid krav til aftalens indhold og formulering. Uanset hvilken form parterne vælger, bør det fremgå klart:

hvem aftalen forpligter
hvilke krav aftalen omfatter
hvad hver part skal betale eller gøre
hvornår forpligtelserne skal opfyldes
om der skal betales renter
hvordan sagens omkostninger fordeles
hvad der sker ved manglende opfyldelse
om aftalen endeligt afslutter konflikten

Forlig eller retsmægling?

Forligsforhandling og retsmægling har samme overordnede formål: at finde en løsning på konflikten uden en dom. Fremgangsmåden er dog forskellig. Ved en almindelig forligsforhandling forhandler parterne eller deres advokater direkte med hinanden. Forhandlingen tager ofte udgangspunkt i parternes krav, dokumentationen, de juridiske argumenter og risikoen ved at fortsætte retssagen.

Ved retsmægling deltager en neutral retsmægler, som hjælper parterne med at undersøge mulighederne for en fælles løsning. Retsmægleren afgør ikke sagen og bestemmer ikke, hvilket resultat parterne skal acceptere.

Retsmægling kan blandt andet være relevant, hvis:

dialogen mellem parterne er gået i stå
konflikten har flere sider end det juridiske krav
parterne skal kunne samarbejde fremover
der er behov for en praktisk eller fleksibel løsning
en dom ikke vil løse alle dele af konflikten
parterne ønsker større indflydelse på resultatet

Hvis retsmæglingen ikke fører til en aftale, fortsætter retssagen som udgangspunkt. Den dommer eller retsmægler, der har gennemført mæglingen, træffer som udgangspunkt ikke afgørelse i den fortsatte retssag.

Forlig eller voldgift?

Hvis parterne har indgået en voldgiftsaftale, kan det have afgørende betydning for, hvor tvisten skal behandles. Ved voldgift bliver sagen afgjort af en voldgiftsret i stedet for de almindelige domstole. Det forhindrer ikke parterne i at forhandle eller indgå forlig. En voldgiftssag kan ligesom en almindelig retssag afsluttes ved en aftale mellem parterne. En voldgiftsklausul bør imidlertid identificeres tidligt. Hvis parterne har aftalt voldgift, kan det som udgangspunkt være i strid med aftalen at anlægge en almindelig retssag ved domstolene.

Før en forhandling eller sag indledes, bør kontrakten derfor gennemgås for bestemmelser om:

voldgift
mediation eller mægling
lovvalg
værneting
særlige reklamationsfrister
krav om forudgående forhandling
andre aftalte procedurer for konfliktløsning

Det kan have betydning både for forhandlingsstrategien og for, hvilke retlige skridt der skal tages, hvis forlig ikke er muligt.

Er forligsforhandlinger fortrolige?

Man bør ikke uden videre gå ud fra, at alt, der bliver skrevet eller sagt under en forligsforhandling, automatisk er fortroligt eller uden betydning for en senere retssag. Hvis parterne ønsker særlige rammer for fortrolighed, bør de aftales tydeligt.

Det kan blandt andet være relevant at aftale fortrolighed om:

selve forhandlingsforløbet
fremsatte forligstilbud
udvekslede oplysninger og dokumenter
forligets eksistens
forligets økonomiske vilkår
parternes efterfølgende omtale af konflikten

Samtidig kan der være oplysninger, som skal deles med eksempelvis myndigheder, revisorer, banker, forsikringsselskaber eller andre rådgivere. En fortrolighedsbestemmelse bør derfor tilpasses den konkrete sag i stedet for blot at blive indsat som en generel standardbestemmelse. Retsmægling er underlagt særlige regler om fortrolighed. Det er en af de forskelle, der bør indgå i overvejelserne om, hvorvidt konflikten skal håndteres gennem direkte forhandling eller retsmægling.

Kan et forligstilbud få betydning for sagsomkostningerne?

Et forligstilbud kan efter omstændighederne få betydning for rettens afgørelse om sagsomkostninger. Hvis en part har tilbudt modparten det, som modparten senere får tilkendt ved dommen, kan det få betydning for, hvem der skal betale omkostningerne ved den efterfølgende del af retssagen.

Et forligstilbud bør derfor formuleres og dokumenteres omhyggeligt. Det skal være klart:

hvad der tilbydes
hvilke krav tilbuddet omfatter
om tilbuddet omfatter renter
om tilbuddet omfatter sagsomkostninger
hvilke øvrige betingelser der gælder
hvor længe tilbuddet kan accepteres

Det betyder ikke, at ethvert forligstilbud automatisk får en bestemt omkostningsmæssig virkning. Betydningen afhænger af tilbuddets indhold, retssagens resultat og det konkrete forløb. På siden om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces gennemgår vi den økonomiske risiko ved civile retssager mere indgående.

Hvad bør en forligsaftale indeholde?

Forligsaftalen skal tilpasses den konkrete konflikt. Der er dog en række spørgsmål, som ofte bør reguleres.

Parterne

Alle relevante personer, virksomheder eller foreninger skal identificeres korrekt.

Hvis aftalen indgås på vegne af en virksomhed eller forening, skal det sikres, at underskriveren har den nødvendige bemyndigelse til at indgå aftalen.

Konflikten og de omfattede krav

Aftalen bør beskrive, hvilken konflikt og hvilke konkrete krav den vedrører.

Det skal desuden afklares, om forliget kun afslutter de krav, som parterne allerede har fremsat, eller om det også omfatter andre eksisterende eller mulige krav, der udspringer af det samme forhold.

Et meget bredt kravfrafald kan få vidtrækkende konsekvenser. Det bør derfor ikke accepteres uden en konkret vurdering af, hvilke rettigheder der dermed opgives.

Parternes ydelser

Det skal fremgå præcist, hvad hver part er forpligtet til.

Det kan eksempelvis være:

betaling af et bestemt beløb
betaling i aftalte rater
levering eller tilbagelevering
afhjælpning af mangler
fraflytning
ændring eller ophævelse af en aftale
ophør med en bestemt adfærd
udlevering af dokumenter
underskrivelse af yderligere dokumenter

Frister og betaling

Alle væsentlige frister bør fremgå af aftalen.

Hvis der skal betales et beløb, bør aftalen også regulere:

betalingsdato
betalingskonto
eventuelle afdrag
renter
konsekvenserne ved forsinkelse
eventuel sikkerhed for betalingen

Sagsomkostninger

Hvis der allerede er afholdt udgifter til advokat, retsafgift, sagkyndige eller anden bevisførelse, bør forliget regulere, hvem der skal betale disse udgifter.

Hvis der verserer en retssag, skal parterne også tage stilling til, hvordan sagen skal afsluttes, og hvilken aftale der skal meddeles retten om omkostningerne.

Fortrolighed

Hvis aftalen skal være fortrolig, bør det fremgå:

hvilke oplysninger der er omfattet
hvem oplysningerne må deles med
om parterne må oplyse, at konflikten er afsluttet
om der gælder undtagelser over for myndigheder og rådgivere
hvad der sker, hvis fortroligheden bliver brudt

Misligholdelse

En god forligsaftale tager højde for, at en part måske ikke overholder aftalen.

Det kan eksempelvis reguleres:

om et restbeløb forfalder straks ved manglende betaling
om der skal betales renter
om en indrømmelse eller rettighed bortfalder
om aftalen kan håndhæves gennem fogedretten
hvem der betaler omkostningerne ved inddrivelse
hvordan uenighed om aftalen skal håndteres

Målet er ikke blot at få en aftale underskrevet, men at skabe en løsning, som faktisk afslutter konflikten.

Et forlig skal også fungere i praksis

Et højt beløb på papiret er ikke nødvendigvis en god løsning, hvis modparten ikke kan betale. På samme måde er en juridisk korrekt aftale ikke tilstrækkelig, hvis den ikke tager højde for parternes praktiske forhold.

Det kan derfor være relevant at undersøge:

om modparten har betalingsevne
om der skal stilles sikkerhed
om en betalingsordning er mere realistisk
om bestemte ydelser skal gennemføres i en fast rækkefølge
om opfyldelsen skal dokumenteres
om aftalen kræver godkendelse fra en bestyrelse eller anden tredjepart
om parterne skal samarbejde efter forliget
hvordan eventuelle nye uenigheder skal håndteres

I større erhvervstvister kan det desuden være relevant at vurdere forliget i sammenhæng med virksomhedens økonomi, drift, kundeforhold og øvrige kontraktuelle relationer.

Forlig i sager efter den forenklede proces

En tvist kan også løses ved forlig, hvis den bliver behandlet efter den forenklede proces.

Den forenklede proces omfatter som udgangspunkt mindre civile krav og er tilrettelagt, så retten spiller en mere aktiv rolle i sagens forberedelse. Det betyder dog ikke, at en forligsaftale kan være upræcis, eller at de juridiske spørgsmål nødvendigvis er enkle.

Også ved mindre krav bør man overveje:

sandsynligheden for at få medhold
den tid, sagen vil kræve
de forventede omkostninger
modpartens betalingsevne
om en praktisk løsning er mere værdifuld end en dom
om aftalen kan håndhæves, hvis den ikke bliver opfyldt

Forliget bør stå i et rimeligt forhold til både kravets størrelse og den risiko, der er forbundet med at fortsætte sagen.

Kan man indgå forlig efter en dom?

Parterne kan også indgå en aftale, efter at retten har afsagt dom.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis:

den tabende part overvejer at anke
der er uenighed om dommens praktiske opfyldelse
parterne ønsker en betalingsordning
begge parter vil undgå en ny retssag eller ankesag
der er behov for at regulere et fortsat samarbejde

Den almindelige ankefrist løber imidlertid videre, mens parterne forhandler, medmindre der bliver taget de nødvendige retlige skridt. Man bør derfor ikke lade en frist udløbe alene i tillid til, at der bliver indgået en aftale.

På siden om anke og kære kan du læse mere om fristerne og de overvejelser, der bør foretages efter en dom eller anden retsafgørelse.

Sådan hjælper ØENS med forlig og forhandling

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både før, under og efter en civil retssag.

Vi starter med at afklare konflikten, hvad du ønsker at opnå, og hvilket materiale der allerede findes. Derefter vurderer vi det juridiske grundlag, dokumentationen, procesrisikoen, de forventede omkostninger og mulighederne for at nå en løsning uden at gennemføre hele retssagen.

Vi kan blandt andet hjælpe med at:

gennemgå aftaler, korrespondance og øvrig dokumentation
vurdere kravets juridiske grundlag
identificere sagens styrker og svagheder
vurdere beviserne og bevisbyrden
undersøge relevante frister
fastlægge en realistisk forhandlingsstrategi
udarbejde kravbreve og forligstilbud
føre dialogen med modparten eller dennes advokat
vurdere modpartens tilbud
rådgive om sagsomkostninger og økonomisk risiko
udarbejde eller kvalitetssikre forligsaftalen
sikre klare vilkår om betaling og misligholdelse
rådgive om fortrolighed
hjælpe med retsforlig og retsmægling
føre sagen videre, hvis en aftale ikke er mulig

Målet er, at du får et klart beslutningsgrundlag. Du skal vide, hvad du opnår ved at acceptere et forlig, hvilke rettigheder du eventuelt giver afkald på, og hvordan tilbuddet ser ud sammenlignet med risikoen ved at fortsætte konflikten.

Tal med en advokat om forlig og forhandling

Et godt forlig handler ikke om at give efter for enhver pris. Det handler om at forstå sagen, kende risikoen og finde den løsning, der samlet set beskytter dine interesser bedst.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med at vurdere krav, føre forhandlinger og udarbejde klare og holdbare forligsaftaler. Hvis en forhandlet løsning ikke er mulig, kan vi også hjælpe med det videre forløb gennem retssystemet eller ved voldgift.

Kontakt ØENS om retssager og tvister

Ofte stillede spørgsmål om forlig og forhandling

Er et mundtligt forlig bindende?

Et mundtligt forlig kan efter omstændighederne være bindende. Problemet er ofte at bevise, præcis hvad parterne har aftalt. Væsentlige forlig bør derfor indgås skriftligt. Aftalen bør klart beskrive parternes forpligtelser, fristerne for opfyldelse og konsekvenserne ved manglende overholdelse.

Kan jeg trække et forligstilbud tilbage?

Det afhænger blandt andet af tilbuddets formulering, om der er fastsat en acceptfrist, og om modparten allerede har accepteret tilbuddet. Et tilbud bør derfor ikke fremsættes, før indholdet og konsekvenserne er gennemtænkt.

Kan vi forhandle, selvom retssagen er begyndt?

Ja. Parterne kan fortsætte med at forhandle under hele retssagens behandling. Rettens frister skal dog fortsat overholdes, medmindre retten har besluttet andet. Det gælder også, hvis du har modtaget en stævning og er begyndt at forhandle med sagsøgeren.

Er en forligsaftale lige så bindende som en dom?

En forligsaftale er som udgangspunkt bindende som en aftale mellem parterne. Muligheden for at håndhæve aftalen direkte afhænger dog af, hvordan forliget er indgået og formuleret. Et retsforlig, der er indført i retsbogen, kan som udgangspunkt danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Er retsmægling det samme som en almindelig forligsforhandling?

Nej. Ved en almindelig forligsforhandling forhandler parterne typisk direkte eller gennem deres advokater. Ved retsmægling hjælper en neutral retsmægler parterne med selv at undersøge mulighederne for en fælles løsning. Retsmægleren bestemmer ikke resultatet og træffer ikke afgørelse om, hvem der juridisk har ret.

Skal jeg acceptere et forlig, hvis min advokat anbefaler det?

Nej. Det er dig som klient, der beslutter, om et forlig skal accepteres. Advokatens opgave er at give dig et realistisk beslutningsgrundlag og forklare forligets konsekvenser, sagens styrker og svagheder og risikoen ved at fortsætte retssagen.

Hvem betaler advokatomkostningerne ved et forlig?

Det aftaler parterne som udgangspunkt selv. Det kan eksempelvis aftales, at hver part betaler egne omkostninger, eller at den ene part betaler et bestemt bidrag til den andens udgifter. Fordelingen bør fremgå udtrykkeligt af forliget.

Hvad sker der, hvis modparten ikke overholder forliget?

Det afhænger af aftalens indhold og den måde, forliget er indgået på.
Hvis forliget kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, kan det være muligt at gå videre gennem fogedretten. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at anlægge en sag om misligholdelse af aftalen. Derfor bør forliget allerede fra begyndelsen regulere, hvad der sker ved manglende betaling eller anden misligholdelse.

Kan et forligstilbud få betydning for sagsomkostningerne?

Ja, det kan efter omstændighederne få betydning. Det gælder blandt andet, hvis en part har tilbudt modparten det, som modparten senere bliver tilkendt ved dommen. Tilbuddet bør derfor formuleres tydeligt og dokumenteres skriftligt.

Kan man forlige en erhvervstvist?

Ja. Erhvervstvister og kontrakttvister bliver ofte løst gennem forhandling. Et forlig kan blandt andet regulere betaling, levering, afhjælpning, ændring eller ophævelse af aftaler og parternes fremtidige samarbejde. Det kan derfor rumme mere fleksible og kommercielle løsninger end en dom.

Få overblik over sagen, før du accepterer et forlig

Et forlig bør ikke vurderes isoleret. Forligstilbuddet skal sammenholdes med det sandsynlige resultat ved en retssag, styrken af beviserne, omkostningerne, tidsforbruget og risikoen for, at en dom ikke kan opfyldes i praksis.
Derfor arbejder vi med konflikten som ét samlet forløb. Vi vurderer både det juridiske krav, dokumentationen, forhandlingsmulighederne og konsekvenserne ved at fortsætte sagen. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med at løse civile tvister – med fokus på et klart beslutningsgrundlag, en realistisk vurdering af risikoen og en aftale, der fungerer i praksis. Kontakt en advokat om din sag.