Civil retssag – fra stævning til dom

En civil retssag kan begynde med en kontrakt, der ikke bliver overholdt, et økonomisk krav, en uenighed om ansvar eller en konflikt, som parterne ikke længere kan løse selv.

Når en tvist ender ved domstolene, bliver både den juridiske vurdering, dokumentationen og den måde, sagen føres på, afgørende. En retssag består samtidig af langt mere end den dag, parterne møder i retten. Før hovedforhandlingen ligger som regel en længere forberedelse, hvor krav og indsigelser bliver præciseret, parterne udveksler processkrifter, beviserne bliver afgrænset, og retten tilrettelægger det videre forløb. Undervejs kan sagen udvikle sig, og selv efter at en retssag er anlagt, kan der fortsat være mulighed for at løse konflikten gennem forhandling, forlig eller retsmægling.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver og repræsenterer vi private, virksomheder og foreninger gennem civile retssager. Vi hjælper både den part, der overvejer at anlægge en retssag, og den part, der allerede har modtaget en stævning. Fra begyndelsen ser vi ikke kun på, om der findes et juridisk krav, men også på beviserne, procesrisikoen, omkostningerne og mulighederne for at nå en løsning uden at gennemføre hele retssagen.

Denne side giver et samlet overblik over det almindelige forløb i en civil retssag. Der gælder særlige regler for visse sagstyper, og den konkrete proces kan derfor se anderledes ud. Vi har kontor på Amager i København og bistår klienter i civile retssager i hele Danmark.

Kontakt en advokat om din civile retssag.

Hvad er en civil retssag?

En civil retssag er en sag, hvor domstolene skal afgøre en juridisk uenighed mellem to eller flere parter. Parterne kan eksempelvis være privatpersoner, virksomheder, virksomhedsejere eller foreninger, og konflikten kan handle om betaling, erstatning, en kontrakt, ejerskab eller andre rettigheder og forpligtelser. Civile sager adskiller sig fra straffesager, hvor spørgsmålet er, om en person har begået et strafbart forhold. Den part, der anlægger sagen, kaldes sagsøger, mens den part, sagen anlægges imod, kaldes sagsøgte. Sagsøger fremsætter en påstand om, hvilket resultat retten ønskes at nå frem til, mens sagsøgte får mulighed for at fremlægge sin egen position, sine indsigelser og sine beviser. De fleste almindelige civile sager begynder ved byretten, men der findes særlige regler om blandt andet værneting, henvisning og bestemte typer af sager.

Et almindeligt civilt sagsforløb bevæger sig typisk gennem vurdering af sagen før sagsanlæg, stævning og svarskrift, skriftlig forberedelse, bevisførelse, eventuelt syn og skøn, hovedforhandling, dom og eventuel anke. Det konkrete forløb afhænger dog af sagen, og mindre krav kan eksempelvis blive behandlet efter den forenklede proces.

Du kan også læse om vores samlede rådgivning om retssager og tvister.

Før retssagen bliver anlagt

En af de vigtigste dele af arbejdet med en retssag bør ske, før stævningen bliver indleveret. Det første spørgsmål er, om der overhovedet eksisterer et juridisk krav, men det er langt fra det eneste. Det bør også afklares, hvad kravet præcist består i, hvilke indsigelser modparten kan forventes at fremsætte, om de relevante faktiske forhold kan dokumenteres, og om der gælder en forældelsesfrist eller anden frist, som gør det nødvendigt at reagere.

Samtidig bør det undersøges, om domstolene overhovedet er den rigtige vej. Parterne kan eksempelvis have aftalt voldgift, eller konflikten kan høre til et område, hvor et nævn eller en myndighed spiller en rolle. Selv når en retssag juridisk kan anlægges, er det heller ikke nødvendigvis den løsning, der samlet set giver bedst mening. Sandsynligheden for at få medhold, kvaliteten af dokumentationen, sagens forventede omkostninger, tidsforbruget og modpartens økonomiske forhold kan alle være relevante elementer i vurderingen.

Vi gennemgår disse overvejelser særskilt på siden om hvad du bør overveje, før du anlægger en retssag.

Hvordan anlægger man en civil retssag?

En almindelig civil retssag anlægges ved, at sagsøger indleverer en stævning til retten. Civile retssager håndteres som udgangspunkt digitalt på domstolenes sagsportal, hvor sagen oprettes, og hvor processkrifter, bilag, rettens meddelelser og frister senere håndteres.

Stævningen er ikke bare et brev om, at sagsøger mener at have et krav. Den danner udgangspunktet for den formelle retssag og skal gøre det klart, hvem sagen er rettet imod, hvad sagsøger ønsker retten til at afgøre, hvilke faktiske og juridiske omstændigheder kravet bygger på, og hvilke dokumenter og øvrige beviser der påberåbes. Hvis stævningen ikke opfylder de nødvendige krav, kan retten efter reglerne give mulighed for at afhjælpe mangler, mens væsentlige mangler efter omstændighederne kan føre til, at sagen afvises.

Det er derfor vigtigt at få sagen skåret rigtigt til fra begyndelsen. En upræcis påstand eller en uklar beskrivelse af kravet kan skabe problemer senere, mens en grundig indledende vurdering gør det tydeligere for både retten og modparten, hvad tvisten faktisk handler om. Danmarks Domstole har information om anlæg og behandling af civile sager på domstol.dk.

Påstande, anbringender og beviser – hvad er forskellen?

Tre begreber går igen gennem næsten enhver civil retssag: påstande, anbringender og beviser. Påstanden er det konkrete resultat, en part ønsker, at retten skal nå frem til. Hvis sagen eksempelvis handler om et pengekrav, kan sagsøgers påstand være, at sagsøgte skal betale et bestemt beløb med renter. Sagsøgte kan blandt andet påstå frifindelse eller anerkende en del af kravet og bestride resten.

Anbringenderne er de faktiske og juridiske grunde, som efter partens opfattelse fører til det ønskede resultat. Beviserne skal derimod understøtte de faktiske forhold, som sagen afhænger af. I en kontrakttvist kan kontrakten, e-mails, fakturaer, referater og vidneforklaringer eksempelvis få betydning for, hvad parterne aftalte, og om aftalen blev opfyldt eller misligholdt.

En juridisk overbevisende argumentation er derfor ikke nødvendigvis nok, hvis de afgørende faktiske forhold ikke kan dokumenteres. Omvendt er store mængder dokumentation ikke i sig selv en fordel, hvis materialet ikke belyser de spørgsmål, retten skal afgøre. Derfor bør arbejdet med beviser og bevisbyrde begynde tidligt i processen.

Hvad sker der, når sagsøgte modtager stævningen?

Når retten har modtaget stævningen, og sagen kan behandles, bliver sagsøgte gjort bekendt med sagen og får mulighed for at svare. Retten fastsætter en frist for svarskrift. I almindelige civile sager skal fristen efter de gældende regler i almindelighed være mindst fire uger fra pålæggets forkyndelse. Der gælder særlige regler for blandt andet den forenklede proces, og det er altid den konkrete frist, som retten har fastsat i den enkelte sag, der skal følges.

Svarskriftet er sagsøgtes første formelle svar. Her skal sagsøgtes påstand fremgå sammen med blandt andet eventuelle modkrav, de faktiske og juridiske forhold, som positionen bygger på, og de dokumenter og andre beviser, sagsøgte ønsker at påberåbe sig. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at skrive, at man er uenig med sagsøger.

Hvis du selv står i den situation, har vi samlet de vigtigste første skridt på siden Har du modtaget en stævning?.

Hvad sker der, hvis sagsøgte ikke svarer?

Det kan få alvorlige konsekvenser at ignorere en stævning eller overskride rettens frist. Hvis sagsøgte ikke indleverer et rettidigt og tilstrækkeligt svarskrift, kan retten efter reglerne om udeblivelse afsige dom efter sagsøgerens påstand, i det omfang kravet findes begrundet i sagsfremstillingen og det øvrige materiale.

Det betyder ikke, at sagsøger automatisk får medhold i ethvert tænkeligt krav alene på grund af manglende svar. Men konsekvensen kan være, at retten træffer afgørelse, uden at sagsøgtes indsigelser og beviser er kommet ordentligt ind i sagen. Er der allerede afsagt en udeblivelsesdom, findes der særlige regler om genoptagelse og frister for at reagere. Derfor bør hverken en stævning eller en efterfølgende dom blot lægges til side.

Den skriftlige forberedelse af sagen

Når stævning og svarskrift er på plads, går sagen normalt videre til den skriftlige forberedelse. Her bliver det gradvist afgrænset, hvad parterne faktisk er enige og uenige om, hvilke juridiske spørgsmål retten skal tage stilling til, og hvilke faktiske forhold der kræver bevisførelse.

Der kan blive udvekslet yderligere processkrifter. Betegnelserne replik og duplik bruges ofte om yderligere indlæg fra henholdsvis sagsøger og sagsøgte, men der er ikke nødvendigvis en fast række af processkrifter i enhver sag. Retten tilrettelægger processen ud fra den konkrete sag og kan fastsætte frister for yderligere indlæg eller for bestemte spørgsmål, som skal afklares.

Formålet er ikke, at parterne løbende gentager de samme argumenter. Forberedelsen skal gøre sagen mere præcis og sikre, at retten og modparten inden hovedforhandlingen ved, hvilke krav, argumenter og beviser der faktisk skal behandles.

Det forberedende retsmøde

I almindelige civile sager afholdes der som udgangspunkt et forberedende møde, medmindre retten vurderer, at det er overflødigt. Det er ikke en mindre udgave af hovedforhandlingen, men et møde om, hvordan den videre sag skal tilrettelægges.

Her kan retten og parterne blandt andet drøfte, hvilke faktiske og juridiske spørgsmål der fortsat er uafklarede, behovet for yderligere processkrifter, hvilke beviser der skal føres, om der er behov for syn og skøn, og hvordan tidsplanen frem mod hovedforhandlingen skal se ud. Mulighederne for forlig og forhandling eller retsmægling kan også blive drøftet.

Det forberedende møde kan derfor få stor praktisk betydning. Hvis en part eksempelvis ønsker omfattende bevisførelse eller en sagkyndig undersøgelse, bør behovet identificeres tidligt, så sagen ikke unødigt forsinkes senere.

Beviser og bevisbyrde i en civil retssag

Retten var ikke selv til stede, da den omtvistede aftale blev indgået, arbejdet blev udført eller den skade opstod, som tvisten senere kom til at handle om. Retten skal derfor danne sig et billede af forløbet på baggrund af de beviser, der bliver ført. Det kan blandt andet være kontrakter, e-mails, sms’er, fakturaer, billeder, regnskabsmateriale, sagkyndige oplysninger, partsforklaringer og vidneforklaringer.

Hvilke beviser der har størst betydning, afhænger af den konkrete sag. Det samme gælder spørgsmålet om bevisbyrde. Der findes ikke én generel regel om, at sagsøger i alle situationer “skal bevise alt”. Bevisbyrden afhænger blandt andet af det konkrete krav, de relevante juridiske regler og sagens omstændigheder.

Det afgørende er derfor ikke at fremlægge mest muligt materiale, men at identificere det materiale, der faktisk kan belyse de forhold, retten skal tage stilling til. På vores side om beviser og bevisbyrde går vi langt mere i dybden med både dokumentbeviser, vidner, partsforklaringer og spørgsmålet om, hvem der skal bevise hvad.

Hvornår bruges syn og skøn?

Hvis sagen afhænger af tekniske eller faglige spørgsmål, kan syn og skøn blive en central del af bevisførelsen. Det ses eksempelvis i tvister om byggeri, fast ejendom, tekniske installationer og andre forhold, hvor retten har behov for en sagkyndig vurdering. Ved syn og skøn bliver en sagkyndig skønsmand bedt om at undersøge nærmere angivne forhold og besvare spørgsmål inden for sit fagområde. Skønsmanden afgør ikke, hvem der juridisk har ret. Det er fortsat retten, der vurderer skønserklæringen sammen med sagens øvrige beviser og træffer afgørelse.

Formuleringen af spørgsmålene til skønsmanden kan få stor betydning for, hvor brugbar erklæringen bliver. Samtidig kan syn og skøn påvirke både sagens tidsforbrug og omkostninger, og behovet bør derfor vurderes tidligt frem for først kort før hovedforhandlingen.

Kan en retssag stadig løses ved forlig?

Ja. At en retssag er blevet anlagt betyder ikke, at parterne skal gennemføre den helt frem til en dom. Parterne kan fortsat forhandle og indgå forlig under sagen, og i mange tvister bliver muligheden for en løsning mere realistisk, efterhånden som de juridiske positioner og beviserne bliver tydeligere.

Et godt forlig bør ikke kun vurderes ud fra spørgsmålet om, hvem der sandsynligvis “vinder”. Det relevante er, hvordan en konkret løsning ser ud sammenlignet med alternativet: sandsynligheden for forskellige resultater ved dom, yderligere advokatomkostninger, risikoen for sagsomkostninger, tidsforbruget og de personlige eller kommercielle konsekvenser ved at fortsætte konflikten.

På siden om forlig og forhandling gennemgår vi, hvordan en tvist kan forsøges løst både før og under en retssag.

Hvad er retsmægling?

Retsmægling er en mulighed for at forsøge at finde en frivillig løsning på en tvist, der allerede verserer ved domstolene. Ved retsmæglingen hjælper en neutral retsmægler parterne med at undersøge mulighederne for selv at nå frem til en aftale. Retsmægleren træffer ikke afgørelse om, hvem der juridisk har ret.

Hvis parterne bliver enige, kan retssagen afsluttes på baggrund af aftalen. Hvis retsmæglingen ikke fører til en løsning, fortsætter sagen. Retsmægling kan blandt andet være relevant, når konflikten også rummer praktiske eller relationelle problemstillinger, som en dom ikke nødvendigvis kan løse fuldt ud. Danmarks Domstole har også information om retsmægling på domstol.dk.

Hvornår afsluttes sagens forberedelse?

Retten bestemmer, hvornår sagens forberedelse slutter. Hvis retten ikke bestemmer andet, anses forberedelsen efter de gældende regler som udgangspunkt for afsluttet otte uger før hovedforhandlingens begyndelse. Det har reel betydning, fordi parterne ikke frit kan gemme nye påstande, argumenter eller væsentlige beviser til umiddelbart før hovedforhandlingen.

Efter forberedelsens afslutning gælder der regler om, i hvilket omfang nye påstande, anbringender eller beviser kan inddrages. Retten kan desuden bestemme, at parterne inden hovedforhandlingen skal indlevere et endeligt påstandsdokument, som samler deres påstande, anbringender og den bevisførelse, de ønsker at gennemføre. I større sager kan der også være behov for yderligere materiale og praktisk tilrettelæggelse.

Hvad sker der under hovedforhandlingen?

Hovedforhandlingen er den mundtlige behandling, som de fleste forbinder med selve retssagen. Det er her, sagen bliver præsenteret for den dommer eller de dommere, der skal træffe afgørelse, og hvor den mundtlige bevisførelse gennemføres. Det konkrete forløb afhænger af sagen, men hovedforhandlingen indebærer normalt, at parternes påstande bliver præsenteret, sagen forelægges, og relevante parter og vidner afgiver forklaring. Hvis der er gennemført syn og skøn, kan skønsmanden efter omstændighederne også blive afhørt. Til sidst procederer advokaterne sagen og redegør for, hvordan juraen og beviserne efter deres opfattelse bør føre til det resultat, deres klient har nedlagt påstand om.

Hovedforhandlingen er dermed kulminationen på den forberedelse, der allerede er foretaget. Den er ikke tidspunktet for første gang at finde ud af, hvad sagen handler om, eller hvilke beviser der skal bruges.

Skal du selv forklare dig i retten?

Hvis du er part i sagen og skal afgive forklaring, vil din partsforklaring være en del af bevisførelsen. Retten får her mulighed for at høre din egen forklaring om de faktiske forhold, der er relevante for tvisten.

Det vigtigste er at forklare sig præcist og sandfærdigt om det, man faktisk ved og husker. En forklaring bør ikke være et indøvet manuskript. Det er derimod nyttigt på forhånd at forstå, hvordan en hovedforhandling foregår, hvilke emner der er centrale for sagen, og hvordan afhøringen typisk gennemføres. Som advokater hjælper vi klienten med at forstå processen og forberede sig på de relevante temaer, mens selve forklaringen naturligvis er klientens egen.

Kan du føre en civil retssag uden advokat?

Der er ikke et generelt krav om, at en privat part skal have advokat i enhver civil retssag. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er hensigtsmæssigt at føre en kompliceret sag selv. Civilprocessen indeholder regler om blandt andet påstande, anbringender, frister, processkrifter, bevisførelse og sagsomkostninger, og fejl tidligt i processen kan få betydning senere.

Retten kan desuden under visse betingelser give en part pålæg om at lade sagen udføre af en advokat, hvis sagen ellers ikke kan behandles på en hensigtsmæssig måde. I sager efter den forenklede proces spiller retten en mere aktiv rolle i forberedelsen, men det ændrer ikke på, at også mindre sager kan indeholde komplicerede juridiske eller bevismæssige spørgsmål.

Hvad er den forenklede proces?

Den forenklede proces er en særlig måde at behandle mindre civile sager på. Den omfatter som udgangspunkt en række byretssager om krav uden økonomisk værdi eller med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. For boligretssager gælder en lavere værdigrænse på 50.000 kr. Der findes samtidig særlige regler og undtagelser, som betyder, at den konkrete sag skal vurderes nærmere.

Formålet er at gøre behandlingen af mindre sager enklere, og retten spiller en mere aktiv rolle i forberedelsen. Det betyder dog ikke, at den materielle jura nødvendigvis er enkel. Et krav på eksempelvis 70.000 kr. kan sagtens rejse vanskelige spørgsmål om kontraktfortolkning, ansvar eller bevisbyrde.

Hvornår kommer dommen?

Når hovedforhandlingen er afsluttet, bliver sagen optaget til dom. Retsplejeloven fastsætter forskellige frister afhængigt af sagstypen. I civile sager, der behandles ved byretten af én dommer uden sagkyndige meddommere, er udgangspunktet, at dommen skal afsiges senest fire uger efter, at sagen er optaget til dom. For andre typer civile sager kan fristen være længere, mens domme i byretssager efter den forenklede proces som udgangspunkt skal afsiges senest 14 dage efter optagelsen til dom. Særlige omstændigheder kan medføre, at fristerne fraviges.

Dommen indeholder rettens resultat og begrundelsen for afgørelsen. Retten tager samtidig normalt stilling til fordelingen af sagens omkostninger.

Hvem betaler for retssagen?

En civil retssag indebærer en økonomisk risiko. Ud over egne udgifter til advokat kan der være retsafgift og omkostninger til eksempelvis syn og skøn eller andre dele af bevisførelsen. Når retten afgør sagen, tager den også stilling til sagsomkostningerne. Den part, der taber sagen, bliver ofte pålagt at betale et beløb til den vindende part, men det betyder ikke nødvendigvis, at den vindende part får dækket hele sin faktiske advokatregning.

For privatpersoner kan det være relevant tidligt at undersøge, om en relevant forsikring indeholder retshjælpsdækning. Det er den konkrete forsikring og den konkrete tvist, der afgør, om der er dækning. Hvis en relevant forsikring ikke dækker sagen, kan fri proces efter omstændighederne være relevant, hvis betingelserne er opfyldt.

Vi gennemgår økonomien mere indgående på siden om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces. Du kan også finde officielle oplysninger om fri proces hos Civilstyrelsen.

Kan en dom ankes?

En dom fra byretten kan som udgangspunkt ankes til landsretten, og den almindelige ankefrist er fire uger fra dommens afsigelse. Der gælder dog en vigtig begrænsning for mindre økonomiske krav: Hvis sagen efter påstanden angår et krav med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr., kræver en anke som udgangspunkt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

At man er utilfreds med dommen er ikke i sig selv ensbetydende med, at en anke er den rigtige beslutning. Dommens begrundelse, mulighederne for at få resultatet ændret, de forventede omkostninger og den yderligere procesrisiko bør vurderes samlet, før næste skridt bliver taget. Læs mere om reglerne og de strategiske overvejelser på siden om anke og kære.

Hvor lang tid tager en civil retssag?

Der findes ikke én fast sagsbehandlingstid for civile retssager. En forholdsvis enkel sag med begrænset bevisførelse kan have et helt andet forløb end en omfattende erhvervstvist eller kontrakttvist med store dokumentmængder, mange vidner og syn og skøn.

Tidsforbruget afhænger blandt andet af sagens kompleksitet, rettens berammelsestid, omfanget af den skriftlige forberedelse, hvilken bevisførelse der bliver nødvendig, og om der opstår særlige processuelle spørgsmål undervejs. Syn og skøn kan eksempelvis forlænge processen, mens et forlig omvendt kan afslutte sagen længe før en planlagt hovedforhandling.

Derfor giver det sjældent mening at love, at en retssag generelt tager et bestemt antal måneder. Vi vurderer i stedet tidsforløbet i den konkrete sag og forklarer løbende, hvilke forhold der påvirker processen.

Civil retssag eller voldgift?

Ikke alle tvister skal afgøres ved de almindelige domstole. Virksomheder kan eksempelvis have aftalt i en kontrakt, at konflikter mellem parterne skal behandles ved voldgift.

En voldgiftsaftale kan have afgørende betydning allerede inden et eventuelt sagsanlæg. Voldgift adskiller sig på flere punkter fra en almindelig civil retssag, blandt andet i forhold til det forum, der træffer afgørelsen, offentligheden omkring sagen og mulighederne for efterfølgende prøvelse. Derfor bør en eventuel voldgiftsklausul identificeres tidligt og indgå i vurderingen af, hvordan tvisten skal håndteres.

Erhvervstvister og andre specialiserede retssager

Civilprocessen er kun den ene del af en retssag. Advokaten skal også forstå det juridiske område, som selve konflikten udspringer af. ØENS bistår eksempelvis ved erhvervstvister og kontrakttvister om betaling, kontraktfortolkning, misligholdelse, ansvar og andre kommercielle forhold.

Ved konflikter mellem virksomhedsejere kan vores specialister i selskabsret og ejerkonflikter inddrages, mens bygge- og entreprisesager kan kræve specialviden om entrepriseret. Vi bistår også med arbejds- og ansættelsesretlige retssager og voldgift og boligretssager. Når en konflikt går på tværs af flere juridiske områder, kan de relevante specialister inddrages i samme forløb, så den processuelle strategi og den underliggende jura hænger sammen.

Sådan hjælper ØENS gennem en civil retssag

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både før, under og efter en civil retssag. Vi starter med at afklare konflikten, hvad du ønsker at opnå, og hvilket materiale der allerede findes. Derefter vurderer vi det juridiske grundlag, beviserne og bevisbyrden, procesrisikoen, de forventede omkostninger og mulighederne for at løse tvisten uden en fuld hovedforhandling.

Hvis sagen skal føres, hjælper vi blandt andet med stævning eller svarskrift, øvrige processkrifter, forberedende retsmøder, syn og skøn og hovedforhandlingen. Vi vurderer samtidig løbende mulighederne for forlig og forhandling eller retsmægling, hvis det kan føre til et bedre samlet resultat.

Efter dommen hjælper vi med at forstå afgørelsen og vurdere, om sagen bør afsluttes, eller om der er grundlag for at undersøge mulighederne for anke eller kære. Målet er, at du gennem hele forløbet ved, hvor sagen står, hvad næste skridt er, og hvilke muligheder og risici der følger med.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i retssager og tvister

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (H), partner

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

John Kahlke

Advokat (H)

Advokatfirma

Jesper Lett

Advokat (L)

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om civile retssager