ØENS Ejendomsadministration har mere end 20 års erfaring som dedikeret ejendomsadministrator for ejerforeninger.
Vi tilbyder personlig og kvalitetsbevidst ejendomsadministration for ejerforeninger og administrerer i dag over 100 ejerforeninger, der tilsammen omfatter mere end 5.500 ejerlejligheder på både Amager og i København. Foreningerne varierer i størrelse, fra små ejendomme med en enkelt opgang til større ejerforeninger med flere bygninger og gårde. Hos os er hver kunde unik, og vi yder den samme omhyggelige indsats, uanset om vi assisterer små eller store ejerforeninger med ejendomsadministration.

Som kunde hos ØENS Ejendomsadministration får I en tilpasset administrationsløsning, der tager afsæt i jeres konkrete ønsker til det administrative setup.
Uanset om I søger professionel hjælp til bestyrelsen i ejerforeningen, styr på regnskab og budgetter eller overblik over vedligeholdelsesplaner, tilpasser vi vores ydelser, så de matcher jeres forening.
Vi administrerer et bredt udvalg af ejerforeninger – lige fra ejendomme fra 1700-tallet til helt nye boligbyggerier. Nogle ejerforeninger har en eller flere restejere med udlejningslejligheder, andre har store erhvervsejerlejligheder – fx med en dagligvarebutik i stueplan. Vi har også mange foreninger med lejligheder, der er forældrekøbte og beboet af ejers børn. Og så er der foreninger med udelukkende almindelige ejerlejligheder, hvor ejerne selv bor. Fælles for dem alle er, at ingen ejerforeninger er ens – og det er ønskerne til ejendomsadministration heller ikke.
Hos ØENS forstår vi, at behovene varierer. Nogle bestyrelser ønsker tæt sparring, mens andre gerne vil overlade det meste til os. Derfor går vi altid i dialog med bestyrelsen, før vi giver en konkret pris. Hvis I undrer jer over, hvad ejendomsadministration koster, er svaret, at administrationshonoraret hænger både sammen med foreningens størrelse og kompleksitet. Det vigtigste for os er, at I får en løsning, der passer til jer – både økonomisk og praktisk.
ØENS Ejendomsadministration på Amager har mere end 110 specialiserede medarbejdere inden for ejendomsadministration, drift, udvikling og juridisk rådgivning. Det betyder, at vi kan hjælpe med alt fra regnskab og vedtægtsændringer til sparring om byggesager og energirenovering. Vi ved, hvor vigtigt det er, at ejendomsadministrationen af jeres ejerforening opleves som personlig og nærværende – derfor får I altid en fast administrator, der kender jeres forening i dybden.
FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUDHvad koster ejendomsadministration af en ejerforening?
Vi tilbyder professionel ejendomsadministration af ejerforeninger i hele landet – med særlig erfaring fra København og Amager. Uanset hvor i Danmark jeres ejerforening ligger, kan vi hjælpe jer med at skabe ro, overblik og fremdrift. Vi tilbyder også digital ejendomsadministration, så I som bestyrelse og ejere har nem adgang til dokumenter og regnskaber – når som helst. Hos ØENS er gennemsigtighed og tryghed nøgleord. Vi lægger stor vægt på personlig rådgivning og letforståelig kommunikation, så alle i foreningen – både bestyrelse og ejere – føler sig opdateret og godt informeret.
Vores administrationspakker | Fuld administrationspakke | Basis administrationspakke |
Minimumspris | fra 45.500 kr. inkl. moms | fra 26.000 kr. inkl. moms |
Kontaktperson | Fast kontaktperson | Team af medarbejdere |
Et årligt budgetmøde | x | |
Indkaldelse til generalforsamling | x | |
Deltagelse, dirigent og referant i ordinær generalforsamling | x | |
Håndtering af beboerhenvendelser | x | |
GDPR-ajourføring | x | x |
Opkrævning af beboere | x | x |
Rykkerkørsel | x | x |
Ajourføring af beboerkartotek | x | x |
Betaling af fakturaer og løbende bogføring | x | x |
Afstemning af bankkonti | x | x |
Vand- og varmeregnskaber | x | x |

Vi hjælper gerne med en bred vifte af ydelser i forbindelse med den daglige håndtering af administrationen.

Fast kontaktperson
Du får tilknyttet en fast ejendomsadministrator, der har et stærkt team bag sig.

Boligkøb og -salg
Vi hjælper med håndteringen af køb og salg, når der er rotation i jeres ejerforening.

Bestyrelsesrådgivning
Vi tilbyder gratis bestyrelsesundervisning og gå-hjem-møder.

Bogholderi
Vi elsker at nørde med tal og håndterer gerne bogholderiet i ejerforeningen.

Drift og vedligehold
Alle ejendomme skal vedligeholdes – og det hjælper vi jer med.

Den gode byggesag
Vores byggesagsafdeling er 100 meter-mester i foreningsbyggesager.
Kontakt en ejendomsadministrator nu
MØD HELE TEAMET







