Vi er med igennem hele processen. Fra idéudvikling til afleverings- forretning
Hos ØENS forstår vi, at en byggesag kan være en udfordring. Som bestyrelse i en foreningsejendom varetager man typisk opgaverne ulønnet ved siden af sit eget job, og det er ikke sikkert, at man selv besidder den administrative eller tekniske viden om at varetage det ansvar, en byggesag afstedkommer.
Byggerådgivning
Vi tager ansvaret for den praktiske og økonomiske håndtering af jeres byggesag og sikrer jer en tryg proces.
Vi tager ansvar
Jeres forsikringer, entreprisekontrakter, finansieringsaftaler, betalinger og varslinger håndteres professionelt.
Tilstandsrapport
Alle ejendomme skal vedligeholdes. Vi rådgiver og hjælper jer i forbindelse med jeres ejendoms tilstandsrapport.
Ansvarsforsikring
Byggesager kræver forsikringer. Vi er naturligvis dækket af en professionel ansvarsforsikring.
Juridisk bistand
Vi tilbyder kompetent in-house advokatbistand via ØENS Advokatfirma før og undervejs i byggeriet.
Samarbejde
Vi har et godt indtryk af, hvilken byggeteknisk rådgiver, der vil være den rette for jeres forening og jeres projekt.
Byggesagens forløb – Fra byggesags idé til færdigt byggeprojekt
Vi rådgiver i alle typer byggesager – hvad enten der er tale om mindre vedligeholdelsesprojekter, udskiftning af større bygningsdele, etablering af altaner, bygningsfornyelse, nybyggeri eller noget helt andet.
Som byggesagsadministrator tager vi ansvaret for den praktiske og økonomiske håndtering af jeres byggesag.
Vi sørger for, at jeres forsikringer, entreprisekontrakter, finansieringsaftaler, betalinger og varslinger håndteres professionelt og altid i samråd med jer. Vi har gennem årene opbygget stor erfaring med forskellige byggetekniske aktører, og vi har et godt indtryk af, hvilken byggeteknisk rådgiver, der vil være den rette for jeres forening og for jeres projekt.
Vi tilbyder via vores forretningsfællesskab med ØENS Advokatfirma kompetent inhouse advokatbistand forud for og undervejs i byggeriet. Vores advokater yder hurtig og kyndig juridisk assistance, så jeres byggeprojekt ikke forsinkes unødigt.
Mød vores byggesagsafdeling
Om byggeprojekter generelt
Der er en lang række forhold at holde styr på, når man som boligforening giver sig i kast med en byggesag – uanset størrelsen på projektet. Som forening er man forpligtet til at overholde både foreningens egne vedtægter og lovgivningens mange krav til byggeriet, ligesom man på forhånd bør gennemtænke byggeprojektets økonomiske konsekvenser. Det kan både være tidskrævende og teknisk udfordrende.
Byggesager er ofte langvarige og komplekse forløb, som hurtigt kan skifte kurs undervejs i processen. Derfor er en professionel samarbejdspartner med overblik i projekter som disse altid en kærkommen – og ofte nødvendig – hjælp for bestyrelser.
Som professionel byggesagsadministrator er vi bestyrelsens samarbejdspartner i alle byggesagens faser. Vi er med under hele forløbet; fra idéudvikling til afleveringsforretning.