Hvis du driver din virksomhed i selskabsform, er der vigtige regler, som skal iagttages, hvis du personligt som hovedaktionær (majoritetsejer) indgår aftaler med dit selskab, f.eks. omkring lån (se nærmere nedenfor), køb og salg af aktiver, leje m.v.
Hovedaktionæren skal dog være opmærksom på reglerne i forbindelse med sådanne interesseforbundne aftaler. Det ses alt for ofte, at hovedaktionærer kommer i problemer, f.eks. ved selskabets konkurs, fordi aftalerne mellem virksomheden og hovedaktionæren ikke er indgået skriftligt, og de dermed ikke kan dokumentere aftalen eller vilkårene herfor.
Det sker undertiden, at aftaler mellem en kapitalejer og selskabet ikke er indgået på almindelige markedsbaserede vilkår (“armslængdeprincippet”), hvilket ofte tillige skaber såvel skatte- som selskabsretlige problemer, så de ikke tillægges virkning efter deres indhold eller medfører større efterbeskatningskrav og i værste tilfælde ugyldighed og mulig sanktion efter selskabsloven. Derudover er der konkurslovens regler om omstødelse, som skærpes ved aftaler mellem sådanne interesseforbundne parter, særligt hvis de ikke er indgået på markedsvilkår.
Selskabslovens dokumentationskrav
Selskabsloven foreskriver, at aftaler mellem kapitalselskaber og enekapitalejere kun er gyldige, hvis de er indgået på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår i et løbende mellemværende. Der er ikke længere et ubetinget krav om skriftlighed, men skriftlige aftaler vil altid være lettere at dokumentere end mundtlige aftaler, hvorfor vi anbefaler, at aftaler normalt altid udfærdiges skriftligt, medmindre det er dispositioner, som på anden måde kan godtgøres.
Armslængdeprincippet
Alle aftaler mellem en virksomhed og en hovedaktionær skal indgås med udgangspunkt i “armslængdeprincippet”.
Armslængdeprincippet indebærer, at aftalen skal ske på samme markedsvilkår og økonomiske vilkår, som hvis den blev indgået mellem uafhængige parter. SKAT vil ellers kunne tilsidesætte aftalen og i stedet anse transaktionen som maskeret udbytte med deraf følgende beskatning hos kapitalejeren for den økonomiske fordel, som SKAT anser aftalen for at rumme for kapitalejeren.
Også her kan en skriftlig aftale have fordele, idet SKAT i mangel af en skriftlig aftale ofte vil anse aftalen for indgået på vilkår, som ikke er markedsbaserede, og dermed medføre efterbeskatning for hovedaktionæren. Endvidere er skriftlighed også væsentlig, hvis der er minoritetskapitalejere, således at man altid vil kunne dokumentere vilkårene for aftalen og sikre, at denne ikke er indgået til skade for selskabet og dermed minoritetsejerne, hvilket selskabsloven forbyder med risiko for ansvar over for disse.
Bevisbyrden
Bevisbyrden for, at aftaler er indgået på armslængdevilkår efter armslængdeprincippet, påhviler aftaleparterne. Konsekvenserne af mangel herpå kan være både efterbeskatning og ugyldighed.
Videre kan kapitalejeren ifalde erstatningsansvar for tab, som vedkommende har påført selskabet og/eller andre kapitalejere, ligesom en strafferetlig sanktion i relation til skatte- og/eller selskabslovgivningen kan blive konsekvensen af aftaler, som ikke er indgået på sædvanlige vilkår.
Kapitalejerlån
Kapitalejerlån (“aktionærlån”) er i dag lovlige, såfremt der er midler i selskabet, som kunne udloddes som udbytte m.v., men der er særlige formkrav for optagelse, bl.a. skal lånet være godkendt af generalforsamlingen. Det anbefales, at man søger rådgivning hos revisor eller advokat, således at kapitalejerlånet opfylder alle de formelle krav, der er fastsat i loven, idet manglende iagttagelse har store økonomiske konsekvenser, bl.a. tilbagebetaling med tillæg af renter for låntager samt ledelsen i selskabet, som tillige hæfter herfor.
Vil I vide mere?
Kontakt en af vores specialister for at høre nærmere om de formelle krav, som skal være opfyldt, eller som anses for hensigtsmæssige, før dispositionen indgås.
Kontakt en af ØENS specialister
FAQ – Aftaler mellem virksomhed og hovedaktionær
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om aftaler mellem en virksomhed og dens hovedaktionær. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvilke aftaler, der kan være tale om, hvilke juridiske krav der gælder, og hvilke risici virksomheder og aktionærer bør være opmærksomme på.
En hovedaktionær er en person eller en juridisk enhed, der ejer en stor del af aktierne i en virksomhed – typisk nok aktier til at have væsentlig indflydelse på virksomhedens beslutninger. Hvor mange aktier der kræves, afhænger af selskabets struktur, men ofte vil det være 10 procent eller mere, eller kontrol over en beslutningsdygtig andel.
Aftaler mellem en virksomhed og en hovedaktionær kan være mangeartede. Det kan være rådgivningsaftaler, leasing eller leje af aktiver, køb eller salg af ydelser, låneaftaler, bestyrelseshonorarer, konsulenthonorarer eller andre aftaler om vederlag for indsats, kapital eller forretningstransaktioner.
Ja. Aftaler mellem en virksomhed og en hovedaktionær falder ind under reglerne om indgåelse af aftaler med nærtstående parter. De skal være i overensstemmelse med selskabsretlige regler og god forretningsskik, og de må ikke være urimeligt fordelagtige for hovedaktionæren på bekostning af selskabet og minoritetsaktionærerne.
Armslængdeprincippet betyder, at vilkårene i en aftale mellem en virksomhed og en hovedaktionær skal svare til, hvad der ville være aftalt mellem uafhængige parter under samme omstændigheder. Hvis aftalen ikke lever op til armslængdeprincippet, kan aftalen blive anfægtet af minoritetsaktionærer eller myndigheder.
Risici ved aftaler med hovedaktionærer omfatter mistanke om interessekonflikter, krav om erstatning fra minoritetsaktionærer, selskabsretlige sanktioner, skatteproblemer og mistet tillid hos investorer og samarbejdspartnere. Hvis en aftale ikke er korrekt dokumenteret eller begrundet, kan den blive ugyldig eller føre til krav om tilbagebetaling.
Det er god selskabsledelse, at bestyrelsen godkender væsentlige aftaler mellem selskabet og hovedaktionærer. I mange tilfælde vil vedtægter eller corporate governance anbefale, at disse aftaler behandles af bestyrelsen uden deltagelse af den berørte aktionær for at undgå interessekonflikt.
En korrekt dokumenteret aftale bør indeholde en klar beskrivelse af ydelser, vederlag, betalingsbetingelser, aftalens løbetid, eventuelle garantier, en begrundelse for aftalen samt en vurdering af, at vilkårene lever op til armslængdeprincippet. Det er også vigtigt at dokumentere beslutningsprocessen, herunder bestyrelsens godkendelse.
Ja. Hvis en aftale mellem en virksomhed og en hovedaktionær vurderes at være urimelig, skadelig for selskabet eller ikke at leve op til armslængdeprincippet, kan minoritetsaktionærer rejse krav om erstatning eller ophævelse. Derfor er det vigtigt at sikre, at aftaler er korrekt dokumenteret og juridisk forsvarlige.
Skatteforhold kan være komplekse, når der er tale om aftaler med hovedaktionærer. Hvis en aftale giver hovedaktionæren en fordel, som ikke svarer til markedsvilkår, kan skattemyndighederne vurdere, at der er tale om en skjult udlodning eller fordel, med risiko for skattemæssige konsekvenser for både selskab og aktionær.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
