Hvis du driver din virksomhed i selskabsform, ejes virksomheden reelt af dig og måske også af yderligere kapitalejer (anpartshavere/aktionærer). Den kapitalejer, der råder over majoriteten i selskabet betegnes hovedkapitalejer.
Hovedkapitalejer og virksomheden er midlertidig to selvstændige juridiske enheder, hvilket betyder, at de to parter gyldigt kan indgå aftaler med hinanden – helt som hvis aftalen var indgået med en tredjemand. Der kan f.eks. være tale om ansættelsesaftale, lån mellem hovedkapitalejeren og virksomheden (kan være ulovlige – se neden for), køb og salg af aktiver mellem parterne – f.eks. fast ejendom eller biler – samt andre relevante retslige aftaler af formueretlig karakter.
Hovedkapitalejer skal dog være opmærksom på visse regler i forbindelse hermed. Det ses alt for ofte, at hovedkapitalejer kommer i problemer, fordi aftalerne mellem virksomheden og hovedkapitalejeren ikke er indgået skriftligt, og de dermed ikke kan dokumentere aftalen eller vilkårene herfor.
Yderligere sker det undertiden, at der mellem en virksomhed og dets kapitalejer (og tillige mellem koncernforbundne virksomheder) indgås aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af den pågældendes indflydelse som kapitalejer, hvor det almindelige forhandlingsforum er sat ud af kraft. Sådanne aftaler kan ofte skabe såvel skatte- som selskabsretlige problemer, så de ikke tillægges virkning efter deres indhold eller medfører større efterbeskatningskrav og i værste tilfælde ugyldighed og mulig sanktion efter Selskabsloven.
Selskabslovens dokumentationskrav
Selskabsloven foreskriver, at aftaler mellem kapitalselskaber og enekapitalejere kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres. Dette gælder, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår i et løbende mellemværende. Der er således, som tidligere krævet, ikke længere ubetinget krav om skriftlighed, men skriftlige aftaler vil altid være lettere at dokumentere end mundtlige aftaler, hvorfor vi anbefaler, at aftaler normalt altid udfærdiges skriftligt, medmindre det er helt hverdagsagtige dispositioner, som på anden måde kan godtgøres.
Armslængde vilkår
Samtlige aftaler mellem en virksomhed og en hovedkapitalejer skal indgås med udgangspunkt i ”armslængdeprincippet”.
Princippet indebærer, at aftalen skal ske på samme markedsvilkår og økonomiske vilkår, som hvis de blev indgået med en uafhængig part. Aktiverne skal dermed ved overdragelse – køb og salg – afspejle det indhold, som en aftale mellem to uafhængige parter ville have forhandlet sig frem til. SKAT vil ellers kunne tilsidesætte aftalen og anse transaktionen som maskeret udbytte. Og dermed beskattes som sådan samt evt. bøde, hvis det anses for en overtrædelse af selskabs-/skattelovgivningen.
Ved mangel på skriftlighed kan det ofte være vanskeligt at dokumentere over for SKAT, at aftalen netop er sket på markedsvilkår. Og derfor uden negative skatte- og selskabsretlige konsekvenser for hovedkapitalejer og selskabet.
Endvidere er skriftlighed også væsentlig, hvis der er minoritetskapitalejere, således at man altid vil kunne dokumentere vilkårene for aftalen mellem selskabet og hovedkapitalejeren.
Særligt om udlån til hovedkapitalejer
Konsekvensen
Såvel SKAT som Erhvervsstyrelsen har øget fokus på disse aftaler, og særligt de ulovlige kapitalejerlån har myndighedernes store opmærksom. Bevisbyrden for at aftaler er indgået på armslængdevilkår mellem parterne, påhviler hovedkapitalejeren og selskabet. Konsekvensen af mangel herpå kan være såvel efterbeskatning som ugyldighed. SKAT vil anse forskellen mellem den reelle handelsværdi og den aftalte pris som maskeret udbytte med en merbeskatning til følge. Det kan variere afhængig af kapitalejerens status i relation til selskabet.
Videre kan kapitalejeren ifalde erstatningsansvar for tab, som vedkommende har påført selskabet og/eller andre kapitalejere. Hvis han har handlet ansvarspådragende. Dertil kan komme en strafferetlig sanktion i relation til skatte-/og/eller selskabslovgivningen.
Kapitalejerlån – de lovlige!
Kapitalejerlån ydet efter den 1. januar 2017 er lovlige, såfremt lånet opfylder følgende betingelser:
- Kapitalejerlånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
- Beslutningen om at yde et kapitalejerlån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Kapitalejerlånet må ikke udgøre et større beløb end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
- Beslutningen om at yde et kapitalejerlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
Det påhviler selskabet at dokumentere, at samtlige betingelser er opfyldt.
Vil I vide mere?
Vi anbefaler altid, at I udfærdiger og opbevarer skriftlig dokumentation i form af en overdragelsesaftale/faktura eller anden skriftlig dokumentation. Således at aftalens vilkår, herunder prissætningen, kan dokumenteres som værende i overensstemmelse med de på aftaletidspunktet gældende markedsvilkår.
Kontakt en af vores specialister for at høre nærmere om vores anbefaling af en aftales indgåelse og ikke mindst, hvis man overvejer at yde et kapitalejerlån, som vi ser ofte ydes i strid med Selskabsloven.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
