Forsinkelse i et byggeprojekt kan få store økonomiske konsekvenser, men en overskredet tidsplan betyder ikke automatisk, at entreprenøren er ansvarlig.
Før der kan kræves dagbod eller erstatning, skal det blandt andet afklares, hvilken frist der faktisk gælder, hvorfor arbejdet er blevet forsinket, om den pågældende årsag har påvirket projektets færdiggørelse, og om entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse.
For bygherren kan en forsinkelse betyde udskudt ibrugtagning, ekstra rådgiver- og finansieringsomkostninger, problemer med efterfølgende arbejder eller krav fra andre aktører. For entreprenøren kan forsinkelsen føre til dagbod eller erstatningskrav og samtidig medføre betydelige ekstra omkostninger til byggeplads, bemanding og forlænget udførelsestid. Derfor bør tid, ansvar og økonomi vurderes samlet.
Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi bygherrer, entreprenører, tekniske rådgivere samt ejer- og andelsboligforeninger om forsinkelse, tidsfristforlængelse, dagbod og forcering. Vi gennemgår entreprisekontrakten, tidsplanerne, ændringer, varslinger og den faktiske fremdrift for at fastslå, hvem der bærer risikoen, og hvilke krav der kan gøres gældende.
Kontakt en advokat om forsinkelse eller dagbod
Hvornår er entreprenøren forsinket?
Udgangspunktet er den tidsplan, parterne har aftalt. Det skal derfor først fastslås, hvornår entreprenørens arbejde skulle begynde og være afsluttet, og om der er aftalt bindende mellemfrister undervejs. I en sag efter AB 18 kan hovedtidsplanen, entreprenørens arbejdsplan og den løbende detailtidsplan alle få betydning for vurderingen.
Hvis en aftalt frist ikke kan overholdes, foreligger der tidsmæssigt en forsinkelse. Men det er ikke nødvendigvis det samme som en ansvarspådragende forsinkelse. AB 18 § 40 fastslår netop, at det er den forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, der er ansvarspådragende.
Det juridiske spørgsmål er derfor normalt ikke kun: “Blev byggeriet afleveret for sent?” Det er snarere: “Hvilken afleveringsfrist gjaldt efter eventuelle tidsfristforlængelser, og hvorfor kunne den ikke overholdes?”
Det er en helt afgørende sondring. En entreprenør kan eksempelvis afslutte arbejdet to måneder senere end den oprindelige dato uden at være ansvarlig for hele perioden, hvis en del af forsinkelsen skyldes forhold, der giver ret til tidsfristforlængelse.
Hovedtidsplanen er det juridiske udgangspunkt
Hvis AB 18 anvendes, skal bygherrens udbudsmateriale indeholde en hovedtidsplan. Den skal blandt andet angive start- og sluttidspunktet for arbejdet, eventuelle afgørende mellemfrister, sædvanlige vejrligsspilddage, væsentlige begrænsninger i entreprenørens rådighed over byggepladsen samt en række andre centrale aktiviteter i projektet.
Tidsplanen er derfor ikke kun et praktisk projektstyringsværktøj. Den er en del af aftalegrundlaget og danner udgangspunkt for vurderingen af, om en part er forsinket.
Under byggeriet bliver hovedtidsplanen suppleret af mere detaljerede planer. Entreprenøren skal efter AB 18 udarbejde en arbejdsplan, og bygherren skal på baggrund af blandt andet arbejdsplanerne udarbejde en detailtidsplan. Planerne skal løbende opdateres, når projektets forudsætninger ændrer sig.
Det er vigtigt i en senere tvist. Hvis den oprindelige tidsplan ikke længere afspejler det faktiske projekt, men aldrig er blevet opdateret, kan det blive betydeligt vanskeligere at dokumentere, hvilke aktiviteter der reelt blev forsinket, og hvilken betydning forsinkelsen havde for den endelige aflevering.
Tidsfristforlængelse kræver mere end en forsinkende begivenhed
Hvis entreprenøren kræver tidsfristforlængelse, er det ikke tilstrækkeligt blot at pege på, at en bestemt hændelse er indtruffet. Entreprenøren skal også kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at hændelsen faktisk har forsinket arbejdet.
Det kaldes ofte spørgsmålet om årsagssammenhæng eller den kritiske vej.
Hvis en bygherre eksempelvis leverer en tegning 14 dage for sent, betyder det ikke automatisk, at entreprenøren har krav på 14 dages tidsfristforlængelse. Hvis entreprenøren på grund af andre aktiviteter alligevel ikke skulle have anvendt tegningen i den pågældende periode, kan den forsinkede levering have haft begrænset eller ingen betydning for projektets sluttidspunkt.
Omvendt kan en relativt kort forsinkelse af én kritisk aktivitet påvirke en lang række efterfølgende aktiviteter og dermed flytte den endelige aflevering.
AB-systemets bemærkninger lægger netop til grund, at entreprenøren har bevisbyrden for sin ret til tidsfristforlængelse og skal kunne vise sammenhængen mellem den påberåbte hændelse og den faktisk indtrådte forsinkelse. Derfor kan både den oprindelige tidsplan, opdaterede planer og den faktiske fremdrift blive afgørende.
Hvornår har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse efter AB 18?
AB 18 § 39 indeholder fem centrale kategorier af forhold, der kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Det gælder for det første ændringer i arbejdet, som bygherren kræver. For det andet gælder det bygherrens egne forhold eller en anden entreprenørs forsinkelse. For det tredje nævnes blandt andet krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk og tilsvarende forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over. For det fjerde kan usædvanligt vejrlig give ret til yderligere tid. Endelig kan visse offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold, give ret til tidsfristforlængelse.
Det er ikke tilstrækkeligt, at en af disse begivenheder kan konstateres. Begivenheden skal have forsinket arbejdets udførelse, og entreprenøren skal samtidig søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved de dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Reglen om tabsbegrænsning betyder eksempelvis, at entreprenøren ikke nødvendigvis kan forholde sig passivt til et problem og derefter kræve hele den efterfølgende forsinkelse godskrevet. Hvis det med rimelige dispositioner er muligt at omlægge arbejdet eller på anden måde begrænse tidsvirkningen, kan det få betydning for kravet.
Bygherrens ændringer kan give entreprenøren mere tid
En af de mest almindelige årsager til tidsfristforlængelse er ændringer i projektet. Hvis bygherren kræver et ekstraarbejde eller en ændring, kan det ikke kun påvirke entreprisesummen. Ændringen kan også give entreprenøren ret til en senere afleveringsfrist.
Det er vigtigt, at de to krav håndteres hver for sig. At bygherren accepterer, at et arbejde skal betales som ekstraarbejde, betyder ikke nødvendigvis, at bygherren samtidig har accepteret entreprenørens krav på eksempelvis tre ugers tidsfristforlængelse.
Entreprenøren bør derfor beskrive den tidsmæssige konsekvens særskilt. Ved større ændringer bør det så vidt muligt fremgå, hvilke aktiviteter der påvirkes, hvorfor ændringen kræver ekstra tid, og hvordan den påvirker projektets samlede tidsplan.
Omvendt bør bygherren ikke godkende eller afvise et tidskrav uden at vurdere dets faktiske tidsmæssige konsekvens. En ændring kan være betydelig økonomisk uden at påvirke den kritiske vej – og den kan være relativt beskeden økonomisk, men stadig blokere en aktivitet, som er afgørende for hele projektets fremdrift.
Hvad er bygherreforsinkelse?
Forsinkelsen kan skyldes bygherrens egne forhold. Det kan eksempelvis være, at nødvendige beslutninger eller projektoplysninger kommer for sent, at entreprenøren ikke får den aftalte adgang til byggepladsen, at bygherren kræver ændringer, eller at en anden entreprenør, som bygherren har kontrakt med, forsinker et arbejde, som entreprenøren er afhængig af.
I disse situationer kan entreprenøren efter AB 18 have ret til tidsfristforlængelse. Men spørgsmålet om ekstra tid og spørgsmålet om økonomisk kompensation er ikke det samme.
Det er en vigtig pointe. En entreprenør kan have ret til at få flyttet sin afleveringsfrist uden samtidig at have krav på alle sine økonomiske konsekvenser. Omvendt kan visse bygherreforhold give entreprenøren både ekstra tid og et økonomisk krav.
Hvad kan entreprenøren kræve økonomisk ved bygherrens forsinkelse?
AB 18 § 43 opdeler bygherrens økonomiske ansvar efter årsagen til forsinkelsen. Hvis forsinkelsen skyldes et forhold hos bygherren, hvor bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, eller en anden entreprenørs eller aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse, skal bygherren som udgangspunkt betale entreprenøren erstatning for det lidte tab.
Hvis forsinkelsen derimod eksempelvis skyldes en bygherrekrævet ændring, bygherrens forhold uden fejl eller forsømmelse, en anden entreprenørs forsinkelse uden ansvar eller visse offentlige påbud, har entreprenøren efter AB 18 en mere begrænset ret til erstatning. Entreprenøren kan her ikke kræve erstatning for den fortjeneste, som entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden, eller lignende videregående tab.
Ved en tredje kategori – blandt andet de ekstraordinære begivenheder og det usædvanlige vejrlig, der er omfattet af § 43, stk. 3 – har entreprenøren efter AB 18 ikke ret til erstatning for forsinkelsen, selv om der kan være ret til tidsfristforlængelse.
Det viser, hvorfor “tid” og “penge” skal vurderes hver for sig. En ret til tidsfristforlængelse er ikke i sig selv ensbetydende med et fuldt økonomisk krav.
Skal entreprenøren varsle forsinkelsen?
Ja, hvis AB 18 gælder. Entreprenøren har faktisk to beslægtede meddelelsesforpligtelser.
Hvis entreprenøren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om det. Hvis entreprenøren samtidig mener at have krav på tidsfristforlængelse, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen.
Det er derfor ikke optimalt blot at skrive i et byggemødereferat: “Vi er forsinkede.” Et brugbart varsel bør gøre det klart, hvilket forhold entreprenøren påberåber sig, og at entreprenøren mener, at forholdet giver ret til yderligere tid.
Hvor meget tidsfristforlængelse der kræves, kan ikke altid opgøres præcist med det samme. Men entreprenøren bør ikke af den grund vente med at varsle selve kravet, indtil hele tidsvirkningen kan beregnes.
Bygherren bør tilsvarende reagere på kravet. Efter AB 18 henviser § 39 til ændringsreglernes svarmekanisme, hvorefter modparten skal tage stilling til kravet og begrunde et eventuelt afslag.
Bygherren har også en varslingspligt
Varslingsreglerne går begge veje. AB 18 § 42 regulerer bygherrens ret til tidsfristforlængelse og pålægger også bygherren at reagere, hvis bygherren indser, at der vil indtræde forsinkelse.
Hvis bygherren mener at have krav på forlængelse af en tidsfrist, skal bygherren ligeledes snarest muligt give entreprenøren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen.
Det er relevant, fordi byggeprojektets tidsmæssige forpligtelser ikke kun vedrører entreprenørens aflevering. Bygherren kan eksempelvis have frister for leverancer, beslutninger, projektmateriale eller andre ydelser, som entreprenørens arbejde afhænger af.
En god tidsstyring kræver derfor, at begge parter løbende gør opmærksom på forsinkelser og de forventede konsekvenser.
Kan dårligt vejr give tidsfristforlængelse?
Ja, men ikke almindeligt dårligt vejr.
Efter AB 18 § 39 kan blandt andet nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, når vejret faktisk forhindrer eller forsinker arbejdet og forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn.
AB 18 forudsætter samtidig, at hovedtidsplanen angiver antallet af sædvanlige spilddage, som er indregnet på grund af vejrlig. Hensigten er netop, at det forventelige danske vejr skal være tænkt ind i projektets almindelige tidsplan.
Entreprenøren bør derfor registrere de konkrete vejrligsspilddage og kunne dokumentere både vejret og dets faktiske betydning for den relevante aktivitet. Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at fremlægge en vejrhistorik, som viser kraftig regn, hvis arbejdet på det pågældende tidspunkt foregik indendørs og ikke blev påvirket.
Det samme gælder omvendt: Vejrlig, der objektivt set ikke ser ekstremt ud, kan have stor betydning for en bestemt aktivitet, men tidsfristforlængelsen efter AB 18 kræver fortsat, at betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.
Hvad er force majeure-lignende forsinkelse efter AB 18?
AB 18 § 39 nævner blandt andet krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade og hærværk samt tilsvarende forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over.
Det afgørende er derfor ikke alene, om en begivenhed i daglig tale kan beskrives som “force majeure”. Man bør vurdere den konkrete hændelse efter aftalegrundlaget og bestemmelsens betingelser og derefter undersøge, om den faktisk forsinkede entreprenørens arbejde.
Der kan også være særlige fravigelser eller force majeure-bestemmelser i entreprisekontrakten, som ændrer standardreglerne. Det er derfor risikabelt at vurdere en større ekstraordinær hændelse alene ud fra overskriften “force majeure”.
Offentlige påbud og forbud kan påvirke tidsfristen
AB 18 giver også entreprenøren ret til tidsfristforlængelse ved offentlige påbud eller forbud, når de ikke skyldes entreprenørens egne forhold.
Det kan eksempelvis få betydning, hvis en myndighed under projektet træffer en beslutning, som faktisk forhindrer eller forsinker udførelsen. Men heller ikke her er enhver myndighedsmæssig forsinkelse automatisk bygherrens risiko.
Hvis påbuddet eksempelvis skyldes entreprenørens egen ulovlige eller mangelfulde udførelse, er bestemmelsens betingelse ikke opfyldt på samme måde.
Ved myndighedsforhold bør det derfor undersøges, hvem der efter kontrakten havde ansvaret for den relevante myndighedshåndtering, hvad der udløste myndighedens reaktion, og hvilken konkret betydning den fik for projektets fremdrift.
Hvornår kan bygherren kræve dagbod?
Dagbod er en på forhånd aftalt økonomisk sanktion ved en bestemt ansvarspådragende forsinkelse. Fordelen for bygherren er, at dagboden fastlægger den økonomiske konsekvens af forsinkelsen uden en almindelig opgørelse af det konkrete tab. Men AB 18 stiller til gengæld klare krav til, hvordan dagbodsordningen skal være aftalt og håndteret.
Efter AB 18 § 40, stk. 4, udløser overskridelsen af en frist kun krav på dagbod, hvis tre betingelser er opfyldt: Fristen og dagboden skal klart fremgå af aftalen, overskridelsen af fristen – som den eventuelt er blevet ændret ved tidsfristforlængelse – skal løbende være noteret, og bygherren skal i rimelig tid efter at være blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet, meddele entreprenøren, at dagbod vil blive krævet og fra hvilket tidspunkt.
Dagbod bør derfor ikke behandles som et automatisk beløb, der først regnes ud efter afleveringen. Bygherren skal håndtere sit krav, mens forsinkelsen udvikler sig.
Hvordan beregnes dagbod efter AB 18?
Dagbodsbeløbet skal fremgå af parternes aftale. Hvis dagboden er fastsat som en brøkdel af entreprisesummen pr. dag, følger det af AB 18, at den beregnes af entreprisesummen uden moms pr. påbegyndt arbejdsdag.
Dagboden løber efter standardbestemmelsen, indtil entreprenøren har færdiggjort arbejdet og færdigmeldt det, og den forfalder til betaling på færdiggørelsestidspunktet ifølge entreprenørens færdigmelding.
Det konkrete aftalegrundlag kan naturligvis indeholde andre eller mere detaljerede regler, og det bør altid kontrolleres, hvilket beløb, hvilken frist og hvilken beregningsmetode parterne faktisk har aftalt.
Kan bygherren kræve dagbod for en mellemfrist?
Ja, men AB 18 begrænser muligheden.
En mellemfrist er en frist for færdiggørelsen af en bestemt del eller aktivitet før den endelige aflevering. Efter AB 18 kan der kun kræves dagbod for overskridelse af en mellemfrist, hvis fristen er fastsat for at sikre færdiggørelsen af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller andre væsentlige forhold.
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at gøre enhver dato i en detaljeret tidsplan dagbodsbelagt. En dagbodsbelagt mellemfrist bør knytte sig til noget, der reelt har væsentlig betydning.
Det kan eksempelvis være nødvendigt, at én entreprenør færdiggør en aktivitet, før en anden entreprenør kan påbegynde sit arbejde, eller at en bestemt del af ejendommen skal være klar til en kritisk aktivitet.
Allerede ved udarbejdelsen af entreprisekontrakten bør det derfor overvejes nøje, hvilke frister der faktisk skal have dagbodskonsekvenser.
Kan bygherren både kræve dagbod og almindelig erstatning?
Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser for forsinkelsen, fastslår AB 18 § 40, at der ikke kan rejses yderligere erstatningskrav for forsinkelsen herudover.
Dagboden fungerer dermed som den aftalte sanktion for den forsinkelse, den vedrører.
Hvis der ikke er fastsat dagbod eller anden særlig sanktion, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige regler. I den situation skal bygherren kunne dokumentere et erstatningsberettiget tab og de øvrige almindelige betingelser for et erstatningskrav.
Det er derfor ikke givet, at en høj dagbod altid er bedre for bygherren, eller at en entreprenør altid står dårligere med en dagbodsklausul. Dagboden giver en forudbestemt økonomisk konsekvens, men begrænser samtidig muligheden for at kræve yderligere erstatning for den samme forsinkelse.
Hvad er forcering?
Forcering betyder, at entreprenøren intensiverer eller omlægger arbejdet for at indhente en tidsmæssig forskydning. Det kan eksempelvis ske ved ekstra bemanding, overarbejde, ændrede arbejdsgange eller andre tiltag, der øger produktionshastigheden.
Efter AB 18 § 41 kan entreprenøren kræve betaling for forcering, hvis forceringen udføres efter aftale med bygherren. Entreprenøren kan også efter bestemmelsens særlige regel have krav på betaling, hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren forcerer for at sikre sig mod konsekvenserne heraf.
I sidstnævnte situation skal entreprenøren, inden forceringen påbegyndes, skriftligt meddele bygherren, at entreprenøren anser sig for berettiget til betaling for forceringen. Entreprenørens betalingskrav kan samtidig nedsættes, hvis det må anses for urimeligt.
Forcering bør derfor ikke iværksættes på baggrund af en løs diskussion på et byggemøde. Årsagen, den ønskede effekt, de planlagte tiltag og de forventede omkostninger bør dokumenteres så klart som muligt, før udgifterne løber.
En uberettiget afvisning af tidsfristforlængelse kan blive dyr
For bygherren er der en reel risiko ved kategorisk at afvise et berettiget krav på tidsfristforlængelse og samtidig fastholde en oprindelig afleveringsdato under trussel om dagbod.
Hvis entreprenøren faktisk har ret til tidsfristforlængelse, men forcerer for at undgå den dagbod eller anden sanktion, som bygherren uberettiget gør gældende, kan entreprenøren efter AB 18 § 41 efter omstændighederne få et selvstændigt krav på betaling for forceringen.
Det betyder ikke, at bygherren skal acceptere ethvert tidskrav. Tværtimod bør kravene prøves kritisk. Men vurderingen bør være baseret på kontrakten, tidsplanen og den dokumenterede årsagssammenhæng – ikke alene på et kommercielt ønske om at fastholde den oprindelige dato.
Hvad er parallelle forsinkelser?
I større byggeprojekter kan flere forsinkende forhold opstå samtidig. Entreprenøren kan eksempelvis være bagud med sin egen produktion på samme tidspunkt, som bygherren leverer et kritisk projektmateriale for sent. Det betegnes ofte som parallelle eller samtidige forsinkelser.
AB 18 indeholder ikke en særskilt bestemmelse, der giver ét enkelt standardsvar på alle sådanne situationer. Spørgsmålet kan være juridisk komplekst, og voldgiftspraksis viser, at vurderingen afhænger af de konkrete forsinkelsesårsager og deres betydning for den samlede fremdrift.
Det er derfor vigtigt ikke blot at konstatere, at “begge parter var forsinkede”. Man må undersøge, om de to forhold faktisk påvirkede den samme periode og de samme kritiske aktiviteter, om begge forhold hver for sig ville have forsinket projektet, og hvilken sammenhæng der er mellem årsagerne.
Parallelle forsinkelser kan få betydning både for entreprenørens ret til tidsfristforlængelse, entreprenørens økonomiske krav og bygherrens mulighed for at kræve dagbod eller erstatning. Netop derfor kræver disse sager ofte en meget detaljeret tidsmæssig og bevismæssig analyse.
Dokumentation er afgørende i en forsinkelsessag
Forsinkelsestvister bliver meget ofte bevismæssigt tunge. Det skyldes, at den juridiske vurdering skal kobles til den faktiske udvikling i et projekt, der måske har løbet over flere år.
Hovedtidsplanen, entreprenørens arbejdsplaner og detailtidsplanerne er naturligvis centrale. Men det samme kan være byggemødereferater, ugeplaner, ændringslog, varslinger, projektleveranceplaner, mails, bemandingsoplysninger, registrering af vejrligsspilddage, fotos og oplysninger om den faktiske udførelsesrækkefølge.
Dokumentationen skal bruges til mere end blot at vise, at en hændelse fandt sted. Den skal så vidt muligt gøre det muligt at forstå, hvornår hændelsen opstod, hvor længe den varede, hvilke aktiviteter den ramte, hvilke dispositioner entreprenøren foretog for at begrænse virkningen, og hvornår arbejdet igen kunne fortsætte.
Hvis der først skal rekonstrueres en detaljeret tidslinje flere år senere, bliver sagens bevismæssige usikkerhed næsten altid større. Derfor bør forsinkelseskrav dokumenteres, mens projektet står på.
Læs også om beviser og bevisbyrde i civile tvister.
Forsinkelse kan i sidste ende føre til ophævelse
En alvorlig ansvarspådragende forsinkelse kan efter omstændighederne give bygherren mulighed for at bringe entrepriseforholdet til ophør. Men ophævelse er et langt mere indgribende skridt end at kræve dagbod eller erstatning.
Inden en bygherre ophæver, bør det blandt andet være sikkert, hvilken frist der gælder efter eventuelle tidsfristforlængelser, at forsinkelsen faktisk kan henføres til entreprenøren, at de aftalte eller almindelige krav til påkrav og ophævelse er opfyldt, og at dokumentationen er tilstrækkelig.
En uberettiget ophævelse kan i sig selv udgøre væsentlig misligholdelse og udløse store økonomiske krav.
Læs derfor vores særskilte guide til ophævelse af entreprisekontrakt, før der træffes en beslutning om at fratage entreprenøren arbejdet.
Forsinkelse i ejer- og andelsboligforeningers byggesager
Ved større renoveringsprojekter i ejer- og andelsboligforeninger kan en forsinkelse ramme bredt. Beboere kan have indrettet sig efter, at stilladser fjernes på et bestemt tidspunkt, midlertidige installationer kan skulle fortsætte længere end forventet, rådgiver- og administrationsomkostninger kan stige, og finansieringen kan være planlagt efter en bestemt tidsmæssig afslutning.
Bestyrelsen bør derfor allerede ved kontraktindgåelsen have styr på, hvilke tidsfrister der er afgørende, om der skal aftales dagbod, og hvordan rådgiverne skal følge op på tidsplanen.
Når forsinkelsen opstår, bør bestyrelsen samtidig få afklaret årsagen, før der eksempelvis varsles dagbod. Hvis tidsplanen er blevet påvirket af ændringer, ekstraarbejder eller forhold på bygherresiden, kan entreprenøren have krav på tidsfristforlængelse. Omvendt bør et berettiget dagbodskrav heller ikke gå tabt, fordi bestyrelsen eller rådgiveren reagerer for sent.
Her hænger entrepriseretten tæt sammen med den løbende byggesagsadministration og bestyrelsens øvrige ansvar for projektet. Læs mere om byggesager i ejer- og andelsboligforeninger.
Hvordan løses en tvist om tidsfristforlængelse?
En uenighed om tidsfristforlængelse kan opstå, længe før byggeriet er færdigt. Det kan være uhensigtsmæssigt at lade spørgsmålet stå åbent, fordi det påvirker både den fremtidige tidsplan, risikoen for dagbod og entreprenørens beslutninger om bemanding og eventuel forcering.
Hvis AB 18 gælder, er tvister om parternes ret til tidsfristforlængelse efter §§ 39 og 42 blandt de spørgsmål, der kan behandles ved hurtig afgørelse. Det kan derfor i visse situationer være muligt at få selve retten til yderligere tid afklaret under projektet.
Det er dog vigtigt at skelne mellem en afgrænset tvist om retten til tidsfristforlængelse og en omfattende efterfølgende forsinkelsessag om blandt andet kritisk vej, årsagssammenhæng, dagbod og økonomiske krav. Den sidste type sag kan være langt mere bevismæssigt kompleks.
Læs mere om hurtig afgørelse, voldgift og entreprisetvister og om forlig og forhandling.
Sådan hjælper ØENS ved forsinkelse og dagbod
Vi hjælper både bygherrer og entreprenører med at få overblik over forsinkelsens årsager og konsekvenser. Det indebærer typisk en gennemgang af entreprisekontrakten, hoved- og detailtidsplaner, arbejdsplaner, ændringer og ekstraarbejder, byggemødereferater, varslinger og den faktiske fremdrift.
For bygherren kan opgaven blandt andet være at vurdere, om entreprenørens krav på tidsfristforlængelse er berettiget, om betingelserne for dagbod er opfyldt, eller om en forsinkelse er så alvorlig, at ophævelse bør overvejes. For entreprenøren kan det være nødvendigt at dokumentere årsagssammenhængen, varsle tidsfristforlængelse, opgøre et økonomisk forsinkelseskrav eller vurdere retten til betaling for forcering. Hvis konflikten allerede er opstået, hjælper vi med at strukturere tidslinjen, dokumentationen og kravene og med at vælge den mest hensigtsmæssige vej videre.
Kontakt en advokat med speciale i entrepriseretKontakt en af ØENS advokater med speciale i entrepriseret
Ofte stillede spørgsmål om forsinkelse og dagbod
Er entreprenøren ansvarlig, hvis afleveringsdatoen overskrides?
Ikke nødvendigvis. Efter AB 18 er det forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, der er ansvarspådragende. Man skal derfor først fastslå, om entreprenøren har krav på ekstra tid, før et krav om dagbod eller erstatning kan vurderes.
Hvilke forhold kan give tidsfristforlængelse efter AB 18?
AB 18 § 39 nævner blandt andet bygherrekrævede ændringer, bygherrens forhold eller en anden entreprenørs forsinkelse, visse ekstraordinære begivenheder, usædvanligt vejrlig og visse offentlige påbud eller forbud. Entreprenøren skal samtidig kunne vise, at forholdet faktisk har forsinket arbejdet.
Hvem har bevisbyrden for tidsfristforlængelse?
Entreprenøren har som udgangspunkt bevisbyrden for sit krav på tidsfristforlængelse. Det betyder blandt andet, at entreprenøren skal kunne dokumentere sammenhængen mellem den påberåbte forsinkelsesårsag og den faktiske forsinkelse.
Skal tidsfristforlængelse varsles skriftligt?
Ja, efter AB 18 skal entreprenøren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse, hvis entreprenøren mener at have krav på tidsfristforlængelse, og angive årsagen. Entreprenøren skal desuden varsle, når entreprenøren indser, at der vil indtræde forsinkelse.
Giver et ekstraarbejde automatisk ret til mere tid?
Nej. En bygherrekrævet ændring kan give ret til tidsfristforlængelse, men entreprenøren skal fortsat kunne godtgøre den tidsmæssige virkning. Et ekstraarbejde kan derfor give merbetaling uden nødvendigvis at flytte afleveringsfristen.
Kan almindeligt regnvejr give tidsfristforlængelse?
Ikke automatisk. AB 18 kræver blandt andet, at vejrliget faktisk forhindrer eller forsinker arbejdet og forekommer i væsentligt større omfang end sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Hovedtidsplanen skal samtidig indeholde de sædvanlige vejrligsspilddage.
Hvornår kan bygherren kræve dagbod?
Efter AB 18 kræver dagbod blandt andet, at fristen og dagboden klart fremgår af aftalen, at overskridelsen løbende er noteret, og at bygherren i rimelig tid meddeler entreprenøren, at dagbod vil blive krævet og fra hvilket tidspunkt.
Skal bygherren bevise sit konkrete tab for at kræve dagbod?
Ved en gyldigt aftalt og korrekt håndteret dagbod er sanktionen netop fastsat på forhånd. Bygherren skal derfor ikke opgøre tabet på samme måde som ved et almindeligt erstatningskrav. Til gengæld skal betingelserne for selve dagbodskravet være opfyldt.
Kan der kræves dagbod for en mellemfrist?
Ja, men efter AB 18 kun hvis mellemfristen er fastsat for at sikre færdiggørelsen af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller andre væsentlige forhold.
Kan bygherren kræve både dagbod og yderligere erstatning?
Hvis der er fastsat dagbod eller en anden særlig sanktion for den pågældende forsinkelse, kan bygherren efter AB 18 som udgangspunkt ikke kræve yderligere erstatning for samme forsinkelse. Hvis der ikke er aftalt en særlig sanktion, opgøres tabet efter almindelige danske erstatningsregler.
Kan entreprenøren få betaling for forcering?
Ja, efter AB 18 kan entreprenøren blandt andet kræve betaling, hvis forceringen sker efter aftale med bygherren. Der findes også en særlig regel for situationen, hvor bygherren med urette hævder, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren derfor forcerer for at beskytte sig.
Får entreprenøren altid betaling, hvis entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse?
Nej. Retten til tid og retten til penge er to forskellige spørgsmål. AB 18 § 43 giver forskellige økonomiske konsekvenser afhængigt af forsinkelsens årsag. Ved eksempelvis visse force majeure-lignende begivenheder og usædvanligt vejrlig kan entreprenøren have ret til mere tid uden ret til erstatning.
Hvad er parallel forsinkelse?
Parallel forsinkelse opstår, når flere forsinkelsesårsager virker samtidig, eksempelvis et forhold hos entreprenøren og et forhold hos bygherren. AB 18 indeholder ikke en særskilt standardregel, der løser alle sådanne situationer. Ansvar, tidsfristforlængelse og økonomiske konsekvenser må derfor vurderes konkret ud fra årsagssammenhængen og den relevante praksis.
Kan forsinkelse føre til ophævelse af entreprisekontrakten?
Ja, væsentlig ansvarspådragende forsinkelse kan efter omstændighederne give grundlag for ophævelse. Ophævelse er imidlertid et meget indgribende skridt, og en uberettiget ophævelse kan selv udgøre misligholdelse. Læs mere om ophævelse af entreprisekontrakten.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
