Ekstraarbejder og ændringer - hvem skal betale?

Ekstraarbejder er en af de hyppigste årsager til uenighed i byggeprojekter.

Problemet er ofte ikke, om arbejdet er blevet udført, men om det allerede var indeholdt i entreprenørens oprindelige ydelse, om bygherren faktisk bestilte en ændring, hvilken pris der gælder, og om kravene blev varslet og dokumenteret undervejs. Et byggeprojekt ændrer sig næsten altid i større eller mindre grad. Bygherren kan ønske en anden løsning, projektmaterialet kan vise sig utilstrækkeligt, myndighedskrav kan nødvendiggøre ændringer, eller forhold på byggepladsen kan vise sig anderledes end forventet. En ændring kan samtidig påvirke både entreprisesummen, tidsplanen og parternes sikkerhedsstillelse.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi bygherrer, entreprenører, tekniske rådgivere, ejendomsudviklere samt ejer- og andelsboligforeninger om ekstraarbejder og ændringer. Vi hjælper både med at håndtere ændringer, mens byggeriet står på, og med at vurdere større betalingskrav, når uenigheden allerede er opstået.

Kontakt en advokat om ekstraarbejder og ændringer

Hvad er et ekstraarbejde?

Et ekstraarbejde er i almindelighed en ydelse, der ligger ud over det arbejde, entreprenøren allerede er forpligtet til at levere efter aftalen. Det lyder umiddelbart enkelt, men i praksis er sondringen ofte vanskelig. Før man diskuterer prisen på et ekstraarbejde, bør man derfor først fastslå, om arbejdet overhovedet ligger uden for den oprindelige entreprise.

Vurderingen begynder med entreprisekontrakten og det samlede aftalegrundlag. Det kan være nødvendigt at gennemgå både entrepriseaftalen, entreprenørens tilbud, udbudsmaterialet, beskrivelser, tegninger, modeller, tilbudslister, spørgsmål og svar fra udbudsfasen og efterfølgende aftaler mellem parterne.

Hvis AB 18 er vedtaget, indeholder entreprenørens tilbud efter standardvilkårene ikke kun de ydelser, der udtrykkeligt er angivet som hørende til entreprisen. Entreprenørens tilbud omfatter også de nødvendige fagmæssige biydelser til arbejdets færdiggørelse. Entreprenøren kan derfor ikke nødvendigvis kræve merbetaling for enhver ydelse, som ikke står beskrevet ord for ord i projektmaterialet.

Omvendt betyder reglen om fagmæssige biydelser ikke, at entreprenøren skal levere enhver nødvendig eller ønskelig ydelse uden ekstra betaling. Det afgørende er fortsat kontraktens indhold og karakter. Hvis bygherren efterfølgende ændrer projektet eller kræver en ydelse, der ligger uden for den aftalte entreprise, kan der være tale om en betalingsberettiget ændring.

Det er netop grænsen mellem den oprindelige ydelse og en senere ændring, der ligger bag mange entreprisetvister.

Bygherrens ret til at ændre arbejdet efter AB 18

Hvis AB 18 er en del af aftalegrundlaget, giver § 23 bygherren ret til at kræve ændringer i arbejdet, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. En ændring kan blandt andet bestå i, at entreprenøren skal levere noget i tillæg til det oprindeligt aftalte, levere noget andet, ændre ydelsens karakter, kvalitet eller udførelse eller undlade en allerede aftalt ydelse.

Bygherrens ændringsret er dermed vid, men ikke ubegrænset. Kravet om naturlig sammenhæng med den aftalte entreprise sætter en grænse for, hvilke nye ydelser bygherren ensidigt kan pålægge entreprenøren. Hvis bygherren eksempelvis ønsker en helt anden ydelse uden reel forbindelse til den oprindelige kontrakt, er det ikke nødvendigvis en ændring, som entreprenøren kan pålægges efter AB 18.

Bygherrens krav om en ændring skal efter AB 18 fremsættes skriftligt eller på et byggemøde og beskrive ændringen nærmere. Den skriftlige håndtering er vigtig, fordi ændringen ikke kun vedrører selve arbejdet. Den kan også udløse spørgsmål om pris, tid og sikkerhedsstillelse. Læs AB 18 på Retsinformation.

Entreprenøren har som udgangspunkt også ret til at udføre ændringsarbejdet

AB 18 regulerer ikke kun bygherrens ret til at kræve en ændring. Regelsættet beskytter også entreprenørens interesse i selv at udføre det ændringsarbejde, der ligger i naturlig forlængelse af den eksisterende entreprise. Efter AB 18 § 23, stk. 2, har entreprenøren som udgangspunkt ret til at udføre en ændring, som bygherren har krævet. Bygherren kan dog lade andre udføre arbejdet, hvis der foreligger særlige grunde. AB 18 nævner blandt andet som eksempel, at entreprenørens økonomiske krav for ændringsarbejdet ikke er rimeligt.

Det betyder, at bygherren ikke nødvendigvis frit kan tage et lukrativt ekstraarbejde ud af entreprenørens kontrakt og placere det hos en anden entreprenør. Omvendt kan entreprenøren heller ikke bruge sin udførelsesret til at fastholde et urimeligt økonomisk krav. Reglen understreger, hvorfor pris og ændring bør afklares hurtigt. Hvis parterne er uenige om, hvorvidt arbejdet er en ændring, eller om entreprenørens pris er rimelig, bør spørgsmålet håndteres, før en anden aktør sættes til at udføre arbejdet.

En anvisning fra bygherren kan være en ændring – selv om den ikke kaldes det

Ændringer opstår ikke altid som en formel bestilling med overskriften “ekstraarbejde”. En ændring kan også opstå gennem en praktisk anvisning under projektet. Hvis entreprenøren mener, at en anvisning fra bygherren ændrer den aftalte ydelse, skal entreprenøren efter AB 18 reagere snarest muligt. Det er derfor risikabelt at gennemføre en ændret løsning uden samtidig at gøre opmærksom på, at entreprenøren anser anvisningen for at have konsekvenser for eksempelvis pris eller tid.

Det samme gælder, hvis der opstår forhold, som gør, at arbejdet ikke kan gennemføres i overensstemmelse med aftalen. Entreprenøren har efter AB 18 en pligt til at reagere og indhente bygherrens stillingtagen, når aftalegrundlaget ikke giver tilstrækkelig vejledning, eller når forhold opstår, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet. En af de praktiske hovedregler i en byggesag er derfor: Lad ikke en teknisk afklaring løbe videre som en juridisk uafklaret ændring.

Hvem må bestille ekstraarbejder?

En betydelig del af tvister om ekstraarbejder handler om fuldmagt: Hvem havde egentlig ret til at forpligte bygherren? På en større byggesag kan der være mange personer omkring projektet. Bestyrelsesmedlemmer, projektledere, tekniske rådgivere, byggeledelse, fagtilsyn, administrator og forskellige entreprenører kan alle deltage i den løbende dialog. Det betyder imidlertid ikke, at alle kan bestille et ekstraarbejde med bindende virkning for bygherren.

Hvis AB 18 er aftalt uden fravigelser på dette punkt, indeholder § 28 en særlig standardregel om byggeledelsens legitimation. Byggeledelsen kan på bygherrens vegne forlange eller aftale ændringer og de deraf følgende ændringer af pris, tid og sikkerhedsstillelse med en merbetaling på højst 50.000 kr. for hver ændring og en fristforlængelse på højst fem arbejdsdage for hver ændring. Hvis bygherren ikke har udpeget en byggeledelse, er fagtilsynet efter standardbestemmelsen legitimeret i samme omfang.

Beløbs- og tidsgrænserne kan være fraveget i det konkrete aftalegrundlag. Derfor bør projektorganisationen altid kontrolleres, før man konkluderer, at en rådgiver eller byggeleder havde ret til at bestille et bestemt arbejde.

For ejer- og andelsboligforeninger kommer et yderligere spørgsmål oveni. Den person, der disponerer i byggesagen, skal ikke alene agere inden for entreprisekontrakten. Bestyrelsen skal også holde projektet inden for den bemyndigelse, der følger af vedtægterne og generalforsamlingens beslutning. Læs mere om byggesager i ejer- og andelsboligforeninger.

Skal ekstraarbejder altid fremgå af en underskrevet aftaleseddel?

Nej – men det er et dårligt udgangspunkt først at forsøge at dokumentere ændringen, når arbejdet er udført.

AB 18 opstiller en klar proces for ændringer. Parternes eventuelle krav om ændring af aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhedsstillelse skal snarest muligt fremsættes skriftligt eller på et byggemøde. Hvis den ene part har fremsat et sådant krav, skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om kravet accepteres, og hvis ikke, skal afslaget begrundes. Parterne skal desuden snarest indgå en skriftlig tillægsaftale om ændringen og dens konsekvenser.

AB 18 bruger altså ikke en “underskrevet aftaleseddel” som det eneste mulige bevis for et ekstraarbejde. Det afgørende er den samlede aftale og dokumentation. Manglende underskrift betyder derfor ikke automatisk, at entreprenøren mister ethvert krav på betaling.

Men dokumentationssituationen bliver normalt vanskeligere, hvis den aftalte procedure ikke er fulgt. Det gælder især, hvis entreprenøren først fremsætter kravet længe efter arbejdets udførelse, hvis ændringen ikke omtales i byggemødereferater, hvis bygherren ikke fik mulighed for at tage stilling til pris eller udførelse, eller hvis dokumentationen hovedsageligt består af entreprenørens egne efterfølgende opgørelser.

Derfor bør både bygherre og entreprenør få ændringen afklaret, mens den sker.

AB 18 giver mulighed for at få afklaret, om et arbejde overhovedet er en ændring

Et særligt nyttigt element i AB 18 § 25 er muligheden for at kræve en konkret stillingtagen til ændringsspørgsmålet.

Hvis den ene part spørger, om et nærmere bestemt arbejde anses for en ændring, der medfører ændringer af pris, tid eller sikkerhedsstillelse, skal den anden part snarest muligt svare skriftligt. Entreprenøren er efter bestemmelsen ikke forpligtet til at sætte det pågældende arbejde i gang, før bygherren har svaret.

Reglen er praktisk vigtig. Den giver mulighed for at få en konflikt frem i lyset, før entreprenøren udfører et arbejde, som parterne senere har helt forskellige opfattelser af.

Det betyder ikke, at ethvert arbejde i et byggeprojekt kan sættes på pause ved blot at kalde det et ekstraarbejde. Men ved en reel uenighed om en konkret ændring giver AB 18 parterne et redskab til at få spørgsmålet afklaret tidligt.

Det er som regel væsentligt billigere end først at føre diskussionen ved slutopgørelsen.

Bygherren skal løbende registrere ændringer

AB 18 lægger ikke hele ansvaret for ændringshåndteringen på entreprenøren. Efter § 25 skal bygherren løbende registrere de ændringer, der kræves, samt de relevante krav, forespørgsler og meddelelser i forbindelse med ændringerne.

Finder entreprenøren fejl i bygherrens registrering, skal entreprenøren reagere snarest muligt.

En velfungerende ændringslog er derfor et meget vigtigt værktøj i større byggesager. Den bør ikke alene indeholde et løbenummer og et beløb, men gøre det muligt at se, hvad ændringen vedrører, hvornår den blev rejst, hvem der krævede den, om prisen er godkendt, hvilken betydning den har for tidsplanen, og om der er andre konsekvenser for aftalegrundlaget.

Det giver både et bedre økonomisk styringsgrundlag under byggeriet og et langt stærkere bevisbillede, hvis parterne senere bliver uenige.

Hvordan fastsættes prisen på et ekstraarbejde?

Prisen afhænger af kontrakten og karakteren af ændringen. Hvis der findes en aftalt enhedspris for det relevante arbejde, indeholder AB 18 § 24 regler om, hvornår ændringen skal reguleres efter denne pris. Er ændringsarbejdet ikke omfattet af reglerne om enhedspriser, er udgangspunktet efter AB 18, at arbejdet udføres som regningsarbejde, medmindre parterne aftaler en anden pris.

Ved regningsarbejde skal regningen efter AB 18 opgøres med nærmere specifikation af arbejdstimer, materialer og materiel. I praksis er det derfor vigtigt at sikre et dokumentationsspor under udførelsen. Arbejdssedler, materialeforbrug, underentreprenørfakturaer og andre samtidige registreringer kan blive centrale, hvis bygherren senere anfægter beløbets størrelse eller rimelighed.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem retten til betaling og størrelsen af betalingen. En entreprenør kan godt have bevist, at et arbejde ligger uden for kontrakten, men stadig stå med en tvist om, hvordan ændringsarbejdet skal prissættes.

Læs også om betaling og sikkerhedsstillelse i byggesager.

Enhedspriser efter AB 18 – hvornår gælder de?

Hvis ændringen vedrører et arbejde, som der er fastsat enhedspris for, skal entreprisesummen efter AB 18 som udgangspunkt reguleres efter enhedsprisen inden for de variationsgrænser, der følger af § 24.

For den enkelte enhedsprissatte post gælder der som udgangspunkt en variationsgrænse på +/- 100 %. Samlet er regulering efter enhedspris for merarbejder efter standardbestemmelsen begrænset til merarbejder svarende til indtil 20 % af entreprisesummen, mens grænsen for mindrearbejder er -10 % af entreprisesummen. Ved enhedsprissat merarbejde, der overstiger grænserne, anvendes enhedsprisen efter AB 18 fortsat, medmindre det godtgøres, at forudsætningerne for enhedsprisen ikke længere er til stede.

Reglerne kan have stor økonomisk betydning, især ved kontrakter med omfattende tilbudslister og mange mængdeposter. En ændring på få enheder og en meget stor mængdeændring er ikke nødvendigvis økonomisk sammenlignelige, selv om arbejdet umiddelbart er det samme.

Derfor bør både enhedspriserne og de forudsætninger, de bygger på, være gennemgået allerede ved entreprisekontraktens indgåelse.

Kan bygherren tage arbejder ud af entreprisen?

Ja, en ændring efter AB 18 kan bestå i, at en allerede aftalt ydelse skal udgå. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hele den oprindelige pris for arbejdet kan trækkes fra entreprisesummen.

Ved formindskelse af arbejdets omfang følger det af AB 18 § 24, at entreprenøren skal godskrive bygherren de udgifter, som entreprenøren sparer eller burde have sparet som følge af reduktionen, dog højst det beløb, arbejdet er opgjort til i entrepriseaftalen. Reglen betyder blandt andet, at spørgsmålet om entreprenørens mistede dækningsbidrag kan få betydning ved mindrearbejder.

Ved enhedsprissatte arbejder indeholder AB 18 særlige variationsregler, og den konkrete økonomiske virkning afhænger derfor af både aftalegrundlaget, reduktionens størrelse og den måde arbejdet er prissat på.

Det er også vigtigt at skelne mellem en almindelig reduktion af arbejdets omfang og en egentlig afbestilling eller et ophør af projektet. De situationer kan have forskellige juridiske konsekvenser. Læs mere om ophævelse af entreprisekontrakt og om AB-systemets regler på siden om AB 18, ABT 18 og ABR 18.

Kan et ekstraarbejde give entreprenøren ret til mere tid?

Ja. En ændring kan påvirke både økonomien og tidsplanen.

Hvis AB 18 er aftalt, kan bygherrens ændringer efter omstændighederne give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Men retten til merbetaling og retten til yderligere tid bør ikke behandles som det samme krav.

En entreprenør kan eksempelvis have fået accepteret prisen på en ændring uden nødvendigvis samtidig at have fået accepteret, at afleveringsfristen flyttes. Derfor bør den tidsmæssige konsekvens håndteres samtidig med selve ændringen.

Hvis entreprenøren mener, at ændringen påvirker byggeperioden, bør det fremgå, hvor meget tid der kræves, hvorfor ændringen påvirker tidsplanen, og hvilke aktiviteter der bliver berørt. Ved større sager kan det være nødvendigt at vurdere sammenhængen med hovedtidsplanen og den faktiske kritiske vej gennem projektet.

Læs mere om forsinkelse, tidsfristforlængelse, dagbod og forcering.

Uforudsete forhold er ikke automatisk ekstraarbejder

Når entreprenøren støder på et uventet forhold på byggepladsen, opstår der ofte hurtigt et krav om ekstra betaling. Men det er ikke i sig selv afgørende, at entreprenøren ikke havde forventet forholdet.

Det skal først vurderes, hvem der efter aftalen bærer risikoen for det pågældende forhold. Det kan eksempelvis være relevant at undersøge udbudsmaterialets oplysninger, entreprenørens mulighed for at besigtige forholdene inden tilbuddet, eventuelle forbehold, projektmaterialet og den generelle risikofordeling i kontrakten.

Hvis entreprenøren mener, at forholdet hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller nødvendiggør en ændring, skal entreprenøren efter AB 18 reagere snarest muligt og indhente bygherrens stillingtagen. Hvis der ikke er tid til at indhente en anvisning, indeholder AB 18 regler om entreprenørens håndtering af situationer, hvor der skal træffes nødvendige foranstaltninger for at undgå tab.

Det er derfor sjældent tilstrækkeligt bagefter at konstatere: “Det stod ikke på tegningen, så det er ekstraarbejde.”

Spørgsmålet er, hvad entreprenøren kunne forvente efter det samlede aftalegrundlag, og hvordan forholdet blev håndteret, da det blev konstateret.

Hvad hvis ekstraarbejdet skyldes en projekteringsfejl?

Et ekstraarbejde kan være nødvendigt, fordi projektet skal ændres. Men næste spørgsmål er, hvorfor ændringen blev nødvendig.

Hvis årsagen er en fejl eller mangel i projektmaterialet, kan bygherren efter omstændighederne stå med et betalingskrav fra entreprenøren og samtidig et muligt krav mod den rådgiver, der var ansvarlig for projekteringen. Det er to forskellige aftaleforhold, som skal vurderes hver for sig.

Hvis projektet eksempelvis er baseret på AB 18, og projekteringen ligger hos bygherren og dennes rådgiver, kan en projekteringsfejl føre til et ændringskrav fra entreprenøren. Hvis rådgiveraftalen er baseret på ABR 18, kan det samtidig være nødvendigt at vurdere, om rådgiveren har begået en ansvarspådragende fejl, og om der gælder særlige regler om eksempelvis glemte ydelser eller omprojektering.

Ved totalentreprise efter ABT 18 kan projekteringsansvaret i højere grad ligge hos totalentreprenøren, og vurderingen kan derfor være en anden.

Det er derfor vigtigt ikke blot at bogføre et ekstraarbejde som en merudgift. Hvis ændringen skyldes en fejl hos en professionel aktør, kan spørgsmålet om rådgiveransvar og projekteringsfejl være lige så vigtigt som selve entreprenørens betalingskrav.

Byggemødereferater kan blive afgørende bevis

Byggemødereferater er ikke kun praktiske statusdokumenter. I en entreprisetvist kan de blive en central del af bevisførelsen.

Efter AB 18 kan parterne med bindende virkning give og modtage meddelelser på projekterings- og byggemøder. Entreprenøren har samtidig ret til at få sine indsigelser og krav indført i referatet, og bemærkninger til et referat skal fremsættes snarest muligt.

Hvis et referat beskriver en ændring, et betalingskrav, en forsinkelse eller en beslutning forkert, bør den berørte part derfor reagere hurtigt. Et referat, der gennem længere tid står uimodsagt, kan efter omstændighederne få betydelig vægt i den samlede bevisvurdering.

Det betyder ikke, at et byggemødereferat altid er uomstødeligt, eller at et krav automatisk bortfalder, fordi det ikke fremgår af referatet. Men hvis en part senere gør gældende, at der blev indgået en væsentlig aftale, som slet ikke kan genfindes i de samtidige referater eller den øvrige korrespondance, kan bevisførelsen blive væsentligt vanskeligere.

Derfor er det vigtigt at læse referaterne, mens byggesagen står på – ikke først når advokaten får materialet flere år senere.

Ekstraarbejder og slutopgørelsen

Ekstraarbejder skal også håndteres korrekt ved den økonomiske afslutning af entreprisen.

Hvis AB 18 er aftalt, skal entreprenørens endelige og fuldstændige slutopgørelse omfatte entreprenørens tilgodehavender for ekstraarbejder. Når bygherren har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren som udgangspunkt ikke senere komme med yderligere krav, medmindre der er taget et konkret forbehold.

Der gælder samtidig særlige frister for slutopgørelsen. Hvis entreprenøren ikke fremsender den rettidigt, kan bygherren efter AB 18 give et skriftligt påkrav med en yderligere frist på 10 arbejdsdage. Overskrides også denne frist, kan entreprenøren efter standardreglerne fortabe bestemte krav, herunder krav på ekstraarbejder udført som regningsarbejder samt krav på løn- og prisstigninger.

Det gør det risikabelt at lade en lang række uafklarede aftalesedler og ekstraarbejder ligge til sidst i projektet.

Læs mere om betaling, slutopgørelse og sikkerhedsstillelse.

Fra vores praksis: Millionkrav om ekstraarbejder blev reduceret markant

Betydningen af dokumentation kan ses meget konkret i en voldgiftssag, hvor ØENS Advokatfirma repræsenterede A/B Birkedommergården.

Entreprenøren havde et samlet krav på 2.284.945,90 kr. inkl. moms. Heraf udgjorde kravet på ubetalte ekstraarbejder mere end 1,6 mio. kr. Sagen var baseret på AB Forenklet med tilføjelser, og kontrakten indeholdt en særlig procedure for håndtering af ekstraarbejder.

Under byggeriet var der udarbejdet i alt 108 aftalesedler med en samlet værdi på over 4,6 mio. kr. De tidlige aftalesedler var blevet behandlet løbende, mens en række senere aftalesedler hverken var underskrevet eller fremgik af byggemødereferaterne. Flere blev først gjort gældende efter, at arbejderne var udført.

Entreprenøren fik alene medhold i ekstraarbejder for 54.166,25 kr. inkl. moms. Voldgiftsretten lagde ved flere af de afviste krav vægt på manglende varsling, den aftalte procedure, byggemødereferaterne og den samtidige dokumentation.

Kendelsen betyder ikke, at et ekstraarbejde automatisk er tabt, hvis der ikke findes en underskrevet aftaleseddel. Voldgiftsretten accepterede netop, at et betalingskrav efter omstændighederne kan dokumenteres på anden måde. Men sagen viser meget tydeligt, hvor vanskeligt et krav kan blive at føre, når ændringen ikke er håndteret og dokumenteret, mens byggeriet står på.

Læs hele sagen om A/B Birkedommergården, ekstraarbejder, aftalesedler og morarenter.

Når mindrearbejder bliver til afbestilling

Det er vigtigt at skelne mellem almindelige ændringer af entreprisens omfang og en situation, hvor hele eller væsentlige dele af projektet reelt afbestilles.

AB 18’s ændringsregler giver mulighed for, at ydelser udgår, og § 24 regulerer den økonomiske opgørelse ved formindskelse af arbejdets omfang. Men hvis et projekt ophører mere grundlæggende, kan andre regler og almindelige erstatningsretlige principper blive relevante.

Det så ØENS blandt andet i en sag for A/B Passagerne om et større altanprojekt reguleret af ABT 18. Foreningen afbestilte entreprisen efter betydelige problemer med myndighedsgodkendelsen. Voldgiftsretten fandt ikke, at betingelserne for den påberåbte særlige afbestillingsregel i ABT 18 § 26, stk. 4, var opfyldt, men reducerede entreprenørens økonomiske krav markant. Entreprenøren havde oprindeligt gjort et krav på over 4 mio. kr. gældende, mens det endelige nettobeløb blev 46.627 kr. med procesrente.

Læs sagen om A/B Passagerne og afbestilling af altanprojektet.

Sagen illustrerer, hvorfor “ændring”, “mindrearbejde”, “afbestilling” og “ophævelse” ikke bør bruges som synonymer. Den juridiske kvalifikation kan få direkte betydning for den økonomiske opgørelse.

Når ekstraarbejdet udvikler sig til en entreprisetvist

En tvist om ekstraarbejder handler sjældent kun om ét spørgsmål. Parterne kan være uenige om, hvad der var omfattet af kontrakten, om der overhovedet skete en ændring, hvem der bestilte arbejdet, om personen havde fuldmagt, hvordan arbejdet skulle prissættes, om entreprenøren varslede sit krav, og om ændringen gav ret til mere tid.

Derfor begynder en vurdering normalt med at rekonstruere forløbet. Entreprisekontrakten og de øvrige aftaledokumenter skal sammenholdes med tidslinjen, byggemødereferater, aftalesedler, mails, økonomiopfølgninger, fotos, arbejdsregistreringer og den øvrige samtidige dokumentation.

Hvis AB 18 er aftalt, kan visse tvister om ændringer og ekstra betaling desuden være omfattet af reglerne om hurtig afgørelse. Det kan i nogle sager give mulighed for at få et afgrænset spørgsmål afgjort, mens byggeriet fortsat står på, frem for at vente på en efterfølgende voldgiftssag.

Læs mere om entreprisetvister, hurtig afgørelse og voldgift og om beviser og bevisbyrde i civile tvister.

Sådan hjælper ØENS ved ekstraarbejder og ændringer

Vi hjælper både, før et ændringskrav udvikler sig til en konflikt, og når der allerede ligger et større økonomisk krav på bordet. Det kan være nødvendigt at gennemgå entreprisekontrakten, projektmaterialet, aftalesedler, byggemødereferater, tidsplaner, mails og prisopgørelser for at fastslå, hvad der faktisk var aftalt, og hvordan ændringen blev håndteret.

For bygherren kan opgaven være at vurdere, om arbejdet reelt er ekstra, om det er bestilt af en person med den nødvendige kompetence, om prisen er korrekt, og om der samtidig findes et krav mod en rådgiver. For entreprenøren kan opgaven være at sikre, at ændringskravet varsles og dokumenteres, og at konsekvenserne for både pris og tid håndteres korrekt. Jo tidligere spørgsmålet bliver afklaret, desto bedre mulighed er der normalt for at bevare både dokumentationen og fremdriften i projektet.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i entrepriseret

Advokatfirma

Johan Iversen Møller

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Jakob Holm Hansen

Advokat

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om ekstraarbejder