En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale, som du kan indgå med den eller dem, som du ejer en bolig med. Aftalen regulerer ejerforholdet mellem jer. Sagt med andre ord, kan I sammen fastlægge klare retningslinjer for, hvordan I ønsker at håndtere det løbende ejerskab og en mulig konflikt, hvis den opstår mellem jer.

Spørgsmål der typisk overvejes i forbindelse med en samejeoverenskomst, er blandt andet:

• Hvordan håndterer I en konflikt, hvor den ene af jer misligholder jeres fælles låneaftale med banken?
• Hvad sker der med boligen, rettighederne og forpligtelserne knyttet hertil, hvis I ikke længere skal eje boligen sammen?

Det er begge eksempler på situationer, hvor I sammen kan aftale, hvordan situationen skal håndteres.

Køber du en bolig med din kæreste (ugift samlevende), din ven eller et familiemedlem, er en samejeoverenskomst relevant.

Det gælder både ved køb af ejerlejligheder, andelsboliger, villaer og sommerhuse m.m.

Du bestemmelser selv, hvad din samejeoverenskomst skal indeholde, men typisk vil det være relevant at overveje nogle af følgende situationer:

• Kommer I med forskellige indskud, og skal der tages højde for dette i aftalen?
• Hvordan skal et evt. underskud fordeles ved salg af boligen?
• Hvordan skal udgifter til forbedring og vedligeholdelse fordeles mellem jer?
• Hvordan skal udgifter og indtægter fordeles mellem jer? Typisk vælges samme fordeling som ejerforholdet.
• Hvem skal kunne træffe hvilke beslutninger? Det kan være beslutninger om lånoptagelse, pantsætning, udlejning m.m.
• Hvordan kan samejet ophøre?
• Skal der være en forkøbsret/anvisningsret?
• Hvordan foregår et salg til tredjemand?
• Hvordan værdiansættes boligen ved salg?
• Hvad skal der ske i forbindelse med et dødsfald?
• Hvad er konsekvenserne ved at bryde samejeoverenskomsten?

Ved køb af bolig kan det være svært at overskue konsekvenserne af senere uoverensstemmelser. Opstår uoverensstemmelser er det en fordel, hvis I selv har taget stilling til, hvordan konflikten skal håndteres, da I ellers vil være bundet af lovgivningens almindelige regler, som ikke nødvendigvis er de mest hensigtsmæssige for jer.

I undgår også ved en samejeoverenskomst den fortolkningstvivl, der kan opstå, hvis I ikke har en klar aftale.

Har I ikke en samejeoverenskomst, vil jeres ejerforhold være reguleret af lovgivningens almindelige regler. Hvis I ikke selv på forhånd har taget stilling til håndteringen af en senere opstående konflikt vil sagen i værste tilfælde kunne ende i retten, hvis ikke I kan blive enige. Det er både dyrt, tidskrævende og opslidende at have en sag for retten, men laver I en samejeoverenskomst, kan I undgå dette.

En samejeoverenskomst er gyldig, når alle parter har underskrevet aftalen. Det er ikke et krav, at I tinglyser aftalen, men I kan vælge at gøre det. Der er heller ikke krav om, at I skal bruge en advokat, men det kan være en god idé, da advokater har en nødvendig viden og baggrund for at udarbejde en aftale i samarbejde med jer.

Mange mennesker forbinder ægtepagter med skilsmisse, men det er en misforståelse. En ægtepagt er ikke kun noget, man bør overveje, når man står over for en potentiel separation. Ægtepagtens primære formål er at regulere, hvordan ægteskabets formue skal fordeles – det kan være relevant af mange grunde, både under ægteskabet og ved død.

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om, at den formue, der er i ægteskabet, ikke nødvendigvis skal følge de lovgivningsmæssige regler om formuefællesskab, som er udgangspunktet i ægteskabet. Ægtepagten gør det muligt at tilpasse den økonomiske situation på en måde, der kan give tryghed og forudsigelighed for begge parter, både under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse eller død.

En ægtepagt kan derfor have flere formål og bruges til at sikre økonomisk stabilitet i en lang række situationer:

• Gæld: Hvis den ene ægtefælle har betydelig gæld, kan ægtepagten sikre, at den anden ægtefælle ikke hæfter for gælden, da ægtepagtens særejeaftale kan undtage gælden fra formuefællesskabet.
• Virksomhed: Hvis én af ægtefællerne ejer en virksomhed og ønsker at beskytte den mod deling ved skilsmisse, kan virksomheden gøres til særeje i ægtepagten.
• Særbørn: Hvis der er særbørn fra tidligere forhold, kan ægtepagten sikre, at den ene ægtefælles aktiver forbliver vedkommendes egen, og at børnene ikke mister arv ved den anden ægtefælles død.
• Større formueforskelle: Når der er betydelig forskel på ægtefællernes formuer, kan ægtepagten sikre, at aktiverne ikke deles på en måde, der vil være urimelig for den ene part.
• Udstationering: Hvis én ægtefælle er udstationeret i en længere periode, og den anden er “hjemmegående”, kan en ægtepagt være relevant for at sikre, at formueforholdene er klart defineret, mens ægteskabet varer.
• Pensioner: Ægtepagten kan også omfatte aftaler om pensioner, så disse ikke nødvendigvis deles i forbindelse med skilsmisse.

Mange samlevende par glemmer at overveje deres juridiske position, når de ikke er gift, selvom de deler bolig og liv. Den vigtigste juridiske forskel mellem ægtefæller og samlevende er, at samlevende ikke har noget formuefællesskab. Dette betyder, at hver part beholder det, de kom ind i forholdet med – både aktiver og gæld. Det betyder også, at samlevende ikke arver hinanden automatisk, medmindre der er oprettet et testamente.

Hvis I som samlevende par overvejer at købe fast ejendom sammen eller planlægger at stifte familie, er det vigtigt at tage højde for de juridiske aspekter af samlivet. Det kan være nødvendigt at få lavet en samejeoverenskomst, der fastlægger jeres rettigheder og forpligtelser i forhold til fælles ejendom. En sådan aftale kan sikre, at I er enige om, hvordan ejendommen skal fordeles, hvis I senere går fra hinanden, og hvordan ejendomshandler eller økonomiske forpligtelser håndteres.

Når et ægteskab ophører, er der flere juridiske spørgsmål, der skal håndteres. Dette omfatter både separation, skilsmisse, bodeling, og børneforhold.

• Vilkårene for separationen/skilsmissen: Først og fremmest skal der aftales vilkårene for separationen eller skilsmissen. Dette inkluderer blandt andet, hvem der skal overtage den fælles bolig, om der skal betales ægtefællebidrag, og hvordan eventuel formue skal deles.

• Bodeling: Når ægteskabet ophører, skal formuen fordeles. Deling af fællesboet sker efter reglerne om formuefællesskab, hvor aktiver og gæld, der er opnået i fællesskab, deles. Skæringsdatoen for delingen er den dag, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse indgives. Det betyder, at de aktiver og passiver, der eksisterer på den dag, vil indgå i bodelingen. Hvis den ene part har betydelig gæld, som er i en negativ bodel, deles denne ikke. Der er forskellige metoder for deling, afhængig af om ægtefællerne er enige eller uenige om fordelingen.

• Børnene: Hvis der er børn involveret, skal der tages stilling til forældremyndighed, samvær, børns bopæl og børnebidrag. Det er vigtigt at få fastlagt disse forhold klart og entydigt for at sikre børns trivsel og undgå fremtidige konflikter.

Hvad gør I, hvis I slet ikke kan blive enige?

Skulle der opstå uenighed mellem ægtefællerne under skilsmissen, er det vigtigt at få juridisk rådgivning. Mange par forsøger at lave aftaler på egen hånd, hvilket kan føre til problemer på længere sigt. Hos ØENS har vi stor erfaring med skilsmisser og rådgiver vores klienter om alle aspekter af bodeling, børnespørgsmål og andre juridiske overvejelser.

I tilfælde af, at I ikke kan blive enige, kan advokat Anders Larsen, der er én af de blot fire autoriserede bobehandlere ved Københavns Byret, udpeges af skifteretten til at bistå med at gennemføre delingen af ægtefællernes formue. Som autoriseret bobehandler har Anders Larsen specialiseret sig i at hjælpe par, der er uenige om fordelingen af formuen, og han kan hjælpe med at få gennemført en fair og juridisk korrekt bodeling.

Vi går alle og håber på, at vi indtil dén dag, hvor vi ikke længere er her, kan bevare et godt og sundt helbred. Men vi ved også alle godt, at der desværre er en risiko for, at vi bliver syge og får brug for hjælp. Og derfor er det, selvom det kan være svært at forholde sig til det, en god idé at forberede sig på situationen og oprette en fremtidsfuldmagt.

Men hvorfor skal du oprette en fremtidsfuldmagt? Er det ikke nok, at Familieretshuset i situationer som denne beskikker en værge til dig? Jo, i princippet er det. Det kan desværre bare være en meget lang og administrativ tung proces. Det kan tage lang tid at få udpeget en værge, og indtil da, vil der være en række ting, der ikke kan tages hånd om – på trods af, at de både er vigtige og ofte haster. Det kan eksempelvis være, at dine nærmeste ikke kan sætte dit hus til salg, selvom du ikke længere kan passe det og gerne vil flytte. Det kan også være problemer med at få regninger betalt til tiden. Ulempen ved en værge er, at det ofte ikke er en, der kender hverken dig eller din hverdag.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, har du den fulde kontrol over, hvem der skal hjælpe dig i fremtiden. Og du kan på forhånd – og i ro og mag – drøfte de forskellige forhold med dine nærmeste, så den valgte person (fuldmagtshaver) bliver klar til at varetage opgaven, den dag fremtidsfuldmagten skulle blive relevant. I kan for eksempel på forhånd lave aftaler om salg af huset, hvor du ønsker at flytte til og meget andet. I kan i det hele taget i god tid tage hånd om de mange praktiske spørgsmål, der melder sig.

Hvis du ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt, skal du forinden tage stilling til en række forskellige forhold. Der er mange af dem, de kan være lidt vanskelige at overskue, og derfor kan advokatrådgivning være en kærkommen hjælp. En advokat vil tage sig af alt det praktiske og sørge for, at din fremtidsfuldmagt registreres korrekt. Så skal du ikke bekymre dig om det.

Skulle du fortryde eller ønske at ændre i din fremtidsfuldmagt, er dette også en mulighed. Du kan ikke rette i en eksisterende fuldmagt, men du kan oprette en ny, der erstatter den tidligere fremtidsfuldmagt. Det kan en advokat også være dig behjælpelig med.

Hvis fremtidsfuldmagten bliver nødvendig og skal sættes i kraft, skal der ske en anmodning til Familieretshuset, og en læge skal udarbejde en erklæring om din aktuelle helbredstilstand.

Kontrol: Du bestemmer, hvem der skal træffe beslutninger for dig, og hvordan de skal gøre det.

Tryghed: Du kan være sikker på, at dine interesser bliver varetaget, selv hvis du ikke selv kan.

Forebyggelse af konflikter: En klar fremtidsfuldmagt kan forhindre uenigheder blandt pårørende.

Fleksibilitet: Du kan tilpasse fuldmagten til dine specifikke behov og ønsker.

Hos ØENS Rådgivningshus har vi gjort det nemt for dig at oprette en fremtidsfuldmagt med to forskellige pakker(2024 priser):

Udvidet Pakke: Denne pakke inkluderer et personligt eller telefonisk møde med en erfaren advokat, der guider dig gennem processen og sikrer, at alle dine behov bliver dækket.

• Pris for 1: 4.000 kr.

• Pris for 2: 6.000 kr.

Simpel Pakke: Denne pakke tilbyder et telefonisk møde med en kompetent jurastuderende, der sikrer, at du får kyndig vejledning og støtte i oprettelsen af din fremtidsfuldmagt.

• Pris for 1: 1.500 kr.

• Pris for 2: 2.000 kr.

Notarisering af vigtige juridiske dokumenter som testamenter og fremtidsfuldmagter er en afgørende proces, der giver disse dokumenter en særlig bevisværdi. En notar er en offentlig embedsmand, der har beføjelser til at bekræfte og verificere underskrifter og identiteter i forbindelse med sådanne dokumenter.

Ved at underskrive et dokument i nærværelse af en notar bekræftes ægtheden af underskriften og identiteten af underskriveren. Dette sikrer dokumentets integritet og autenticitet, hvilket er særligt vigtigt, når det drejer sig om testamenter og fremtidsfuldmagter, da disse ofte indeholder vigtige instruktioner og beføjelser, der skal følges nøje.

Du kan booke en tid hos en notar til underskrift af testamenter og fremtidsfuldmagter her. Her finder du også detaljerede oplysninger om processen. Det anbefales altid at kontakte notaren på forhånd for at sikre tilgængelighed og få afklaret eventuelle specifikke krav til dokumentation.

I dag ser vi mange forskellige familiekonstellationer med dine, mine og vores børn, hvilket kan gøre det udfordrende at finde rundt i spørgsmålene om, hvem der arver hvad, hvornår og hvordan. Selvom der findes en arvelov, der bestemmer, hvordan arven fordeles, hvis du ikke selv har taget stilling, kan det være en god idé at oprette et testamente. Men hvorfor er det nødvendigt? Er arvelovens bestemmelser ikke tilstrækkelige?

Vi har alle hørt historier om familier, der er endt i konflikt på grund af uenigheder om arv. Sådanne uvenskaber kan undgås med et enkelt dokument. Det er dog ikke helt så simpelt, da det kan være svært at forholde sig til, hvad der skal ske efter døden. Selvom det kan være ubehageligt at tænke på, kan et testamente være en stor hjælp for de efterladte.

Et testamente sikrer at ens vilje sker efter døden

Den mest effektive måde at sikre, at dine ønsker bliver fulgt efter din død, er ved at oprette et testamente med hjælp fra en advokat, der er specialiseret i testamenter. Alle bør overveje at skrive et testamente, men det er særligt vigtigt for ugifte samlevende, enlige uden børn, personer med ejendom i udlandet, sammenbragte familier, forældre med mindreårige børn og forældre til adopterede børn.

Arvereglerne kan være komplekse og forvirrende, og derfor kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat, der har overblik over de mange regler og formalia. Et testamente skal udføres juridisk korrekt for at være gyldigt, og derfor kan det være en fordel at alliere sig med en advokat for at sikre overblik og sikkerhed.

Hos ØENS står vi klar til at hjælpe dig med at oprette et testamente. Vi ser testamente som en personlig sag og sætter en ære i at møde dig, hvor du er. Sammen vil vi sikre, at din arv i fremtiden bliver fordelt efter dine ønsker.

Når der skal arves, foregår det i følgende rækkefølge:

1. arveklasse
Dette er dine nærmeste slægtsarvinger. Disse er iht. loven dine børn. Når en person dør, træder dennes børn (altså børnebørn) i dennes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

2. arveklasse
Har du ingen arvinger i 1. arveklasse (ingen børn, børnebørn osv.), vil dine forældre arve dig ligeligt. Er en af dine forældre død, træder dennes børn (dvs. dine søskende) i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (nevøer, niecer). Findes ingen livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.

3. arveklasse
Er der ej heller nogen arvinger i 2. arveklasse (hverken forældre, søskende eller niecer og nevøer), vil dine bedsteforældre arve dig. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn i stedet for, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted. Dvs. kusiner og fætre kommer aldrig til at arve dig iht. loven.

Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes deles arven som angivet i 2. arveklasse. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene.

Staten vil arve alt efter dig, hvis du ikke efterlader dig nogen arvinger i arveklasserne.

Enlige
Efterlader du dig hverken ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, betyder det dog ikke nødvendigvis, at du ikke har nogen arvinger længere ude i familien. Dog er det ikke sikkert, at du er enig i, at disse andre arvinger skal arve dig. Såfremt du ikke har ægtefælle, børn eller andre livsarvinger, vil arven i stedet tilfalde dine forældre, søskende eller nevøer/niecer.

Er dine forældre døde, og har du ingen nulevende søskende eller nevøer/niecer, er det i stedet dine bedsteforældre eller moster/morbror eller faster/farbror, der arver. Overlever dine bedsteforældre dig ikke, og har dine forældre ingen nulevende søskende, har du ingen arvinger efter arveloven – dine kusiner og fætre arver dig ikke efter loven –  og det, du efterlader dig, vil i stedet tilfalde statskassen.

Hos ØENS anbefaler vi derfor, at du som enlig tager aktiv stilling til, hvem der skal arve dig og får lavet et testamente, hvis ikke hele din formue skal ende i statskassen.

Ægtefæller
Er du gift og har børn, er arvelovens udgangspunkt, at den længstlevende ægtefælle arver halvdelen, mens børnene skal dele den anden halvdel, uanset hvor mange børn der er.

Efterlader afdøde sig ikke børn, arver ægtefællen alene. Såfremt der er formuefællesskab i ægteskabet, vil det derfor betyde, at den efterlevende ægtefælle – såfremt afdøde ikke havde lavet testamente – efter et skifte af dødsboet modtager tre fjerdedele af den fælles formue. Såfremt afdøde havde særeje, afhænger arvefordelingen af, hvilken særejeform det er tale om.

Er det nok at være gift, eller skal vi også have testamente?
Mange ægteskaber er sådan indrettet, at de fleste penge er bundet i aktiver, f.eks. hus, bil, sommerhus, værdipapirer eller lignende.

Når man som ægtefæller skal overveje at få udarbejdet et testamente, hænger det i høj grad sammen med, hvordan aktiverne er bundet samt hensynet til, at man som længstlevende skal komme godt videre og have de bedste økonomiske forudsætninger – særligt, hvis der også er børn.

Uden testamente – og forudsat der ikke er særeje i ægteskabet – vil ægtefællen modtaget ¾ af fællesboet, mens børnene vil modtage ¼ til deling. Såfremt der er tale om mindreårige børn, vil pengene blive sat i forvaltning, indtil barnet er 18 år.

Man skal altså overveje, om ens økonomi kan bære, at der skal betales en kontant arv til børnene, hvilket i værste fald kan betyde, at man som længstlevende skal sælge nogle aktiver – f.eks. huset. Den ikke-økonomiske konsekvens ved dette vil være, at familien midt i sorgen står over for at måtte flytte fra det hjem, som ellers har været en tryg base.

Med et testamente er det muligt at sikre længstlevende (og indirekte også børnenes videre forsørgelse) ved at oprette et testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt – svarende til 15/16 af fællesboet. Børnene vil da arve 1/16 ved førstafdødes død og modtage resten ved længstlevendes død.

Ugifte samlevende
”Vi har levet sammen i mere end to år, så vi arver hinanden.”

Denne sætning er det, vi som oftest bliver mødt med, når vi taler med samlevende, og vi er så ærgerlige over, at det er den almindelige myte. For faktum er, at samlevende aldrig arver hinanden uden at have oprettet et testamente.

Konsekvensen af at være uden testamente er, at det er dine eventuelle børn, børnebørn, forældre eller søskende m.v. der arver dig og ikke din samlever.

Samlevende har dog den mulighed at oprette et udvidet samlevertestamente, hvorefter de opnår næsten samme arveret som ægtefæller. Samlevende vil dog ikke opnå tvangsarveret, og de skal betale 15 % i arveafgift. Forudsætningen for at arve hinanden er, at man på dødstidspunktet:

• Opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab og Ikke har oprettet et andet udvidet samlevertestamente og havde fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller
• Man har, har haft eller venter et fælles barn.

Adoptivbørn og bortadopterede børn

Arven for adopterede og bortadopterede børn er reguleret i særlig lovgivning. Afgørende er blandt andet tidspunktet for adoptionen/bortadoptionen.

Ønsker du at give arveforskud, eller skal du modtage arveforskud, skal du være opmærksom på, at du måske skal betale boafgift og eventuel tillægsboafgift. Det er derfor vigtigt, at man søger rådgivning i forbindelse med arveforskud.

Som arving har du mulighed for at give arveafkald på forventet arv og på falden arv. Betingelserne for afkaldene er forskellige, og mulighederne ligeledes.

Afkald på forventet arv

Arveafkald på forventet arv kan gives indtil det tidspunkt, hvor den, du skal arve, er afgået ved døden. Afkaldet kan gives med eller uden vederlag og kan gives for dig personligt eller også for dine efterkommere.

Afkald på falden arv

Når arven er falden, betyder det, at den, du arver, allerede er afgået ved døden på tidspunktet, hvor der gives afkald. Afkald kan ikke gives, hvis du har kreditorer, som vil have transport i arven eller gøre udlæg deri. Dette skyldes, at et afkald vil være at anse som kreditorunddragelse, og derfor kan arveafkaldet omstødes.

Ligesom ved afkald på forventet arv, kan du give afkald med eller uden vederlag og personligt eller også for dine efterkommere.

Advokat Mette Bozard Larsen anerkendes som en dygtig lokal advokat inden for ‘Det Gode Testamente‘. ‘Det Gode Testamente’ er et samarbejde med over 40 af landets velgørende organisationer, der er gået sammen for at hjælpe og støtte privatpersoner som dig, der overvejer at testamentere til velgørende formål / velgørenhed.

Her kan du se en liste over de velgørende organisationer, du kan vælge at testamentere via Det Gode Testamente

Derudover kan du få et overblik og blive klædt på til, hvordan du opretter et testamente her.

Hvis du ønsker at sikre vedligeholdelsen af dit gravsted, kan det være en god ide at afsætte et beløb til gravstedspleje i dit testamente. Dette kan inkludere specifikke ønsker til, hvordan graven skal vedligeholdes og se ud. En mulighed kunne være at anvende en service som Memmora.dk, der tilbyder professionel gravstedspleje året rundt. De passer gravstedet og sender billeder efter hvert besøg, så de efterladte kan være sikre på, at gravstedet bliver passet med omhu og respekt. Dette kan være en praktisk løsning, hvis familien bor langt væk eller har svært ved at finde tiden til selv at passe gravstedet.

Notarisering af vigtige juridiske dokumenter som testamenter og fremtidsfuldmagter er en afgørende proces, der giver disse dokumenter en særlig bevisværdi. En notar er en offentlig embedsmand, der har beføjelser til at bekræfte og verificere underskrifter og identiteter i forbindelse med sådanne dokumenter.

Ved at underskrive et dokument i nærværelse af en notar bekræftes ægtheden af underskriften og identiteten af underskriveren. Dette sikrer dokumentets integritet og autenticitet, hvilket er særligt vigtigt, når det drejer sig om testamenter og fremtidsfuldmagter, da disse ofte indeholder vigtige instruktioner og beføjelser, der skal følges nøje.

Du kan booke en tid hos en notar til underskrift af testamenter og fremtidsfuldmagter her. Her finder du også detaljerede oplysninger om processen. Det anbefales altid at kontakte notaren på forhånd for at sikre tilgængelighed og få afklaret eventuelle specifikke krav til dokumentation.

Få ubegrænset juridisk rådgivning og slip for bekymringer med ForeningsJura-abonnementet.

Konceptet med ForeningsJura er at tilbyde ejer- og andelsboligforeninger ubegrænset adgang til specialiseret juridisk rådgivning inden for kerneområderne: Foreningsret, lejeret, fast ejendom, entrepriseret og ansættelsesret. Med et fast lavt årligt abonnement vil foreningens bestyrelse altid have direkte adgang til advokater og jurister, som kan hjælpe med at navigere i de komplekse lovregler og minimere risikoen for at begå fejl.

Prisen for abonnementet fastsættes ud fra boligforeningens størrelse, og som medlemmer kan man altid kontakte en personlig kontaktperson for at få afklaret netop sine juridiske spørgsmål hurtigt og kompetent.

Læs mere om ØENS foreningsjura her.

Ejerforeningsvedtægten er helt central for medlemmernes rettigheder og pligter. Vedtægternes indhold har derfor stor betydning for bestyrelsens muligheder for at administrere ejerforeningen og kan også have betydning for bl.a. omsætningen af ejerlejlighederne i en ejerforening. Derfor er det vigtigt, at ændringer sker med omtanke og tilstrækkelig faglig bistand. Behovet for juridisk rådgivning kan variere meget alt efter, om der er tale om en mindre ændring eller en komplet revidering af vedtægterne.

Den nye normalvedtægt for ejerforeninger har indført en lang række nye regler, som gælder for alle ejerforeninger, medmindre normalvedtægtens bestemmelser konkret er fraveget i ejerforeningens særvedtægter.

Normalvedtægten indeholder f.eks. regler, der giver mulighed for at pålægge en ejer at betale en bod, hvis ejeren gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse, om eksklusion af et medlem af en ejerforening og om et medlems ret til at nedlægge vetoret ved visse generalforsamlingsbeslutninger.

I de fleste tilfælde supplerer normalvedtægten ejerforeningens særvedtægter, og det kan derfor være en god idé at forholde sig til normalvedtægtens regler, så man sikrer sig, at ejerforeningens vedtægter stemmer overens med medlemmernes ønsker.

Vi har stor erfaring med rådgivning om ejerforeningsvedtægter og hjælper hvert år mange ejerforeninger i mål med små og store vedtægtsændringer. Vi bistår også hvert år mange ejerforeninger med fortolkning af ejerforeningsvedtægterne, så bestyrelsen kan administrere foreningen på et sikkert juridisk grundlag.

Andelsboligforeningsvedtægten er helt central for andelsboligforeningens virke – både i relation til medlemmernes rettigheder og pligter, men også i relation til bestyrelsens mulighed for at administrere andelsboligforeningen på et sikkert juridisk grundlag.

Vi har stor praktisk erfaring med andelsboligforeningsvedtægter og hjælper hvert år mange andelsboligforeninger med fortolkning af vedtægterne eller gennemførelse af store og små vedtægtsændringer.

Et medlem af en andelsboligforening risikerer at blive ekskluderet fra foreningen – og dermed miste sin lejlighed – hvis vedkommende ikke overholder andelsboligforeningens vedtægter.

I praksis ses eksklusion typisk i disse situationer:

• Manglende betaling af boligafgift eller lignende ydelser
• Ulovlig udlejning – f.eks. via Airbnb
• Manglende overholdelse af kravet om at bo i sin andelsbolig
• Manglende overholdelse af foreningens husorden

Der skal selvsagt en del til, for at man kan blive smidt ud af sin lejlighed, men det er nødvendigt, hvis en andelshaver ikke kan eller vil acceptere vilkårene for at bo i et fællesskab og under samme tag, som man jo gør, når man bor i en andelsboligforening.

Hvis den ekskluderede andelshaver bestrider eksklusionens gyldighed, vil det være nødvendigt at få sagen behandlet i boligretten eller fogedretten. Mange eksklusionssager udvikler sig således hurtigt til retssager, og det kan derfor være en rigtig god idé at have en kompetent advokat med på et tidligt stadie i sagen.

Når man bliver ekskluderet, sælges beboerens andelsbolig bedst muligt, og salgsprisen udbetales til den tidligere andelshaver med fradrag af andelsboligforeningens tilgodehavende, hvis der da ellers er friværdi nok i andelsboligen. Hvis andelsboligen er overbehæftet, vil det være nødvendigt at sælge andelsboligen på tvangsauktion, medmindre pant- og udlægshaverne frivilligt vil aflyse deres hæftelser.

Sager om eksklusion af andelshavere kan være tids- og ressourcekrævende, og de kan være ubehagelige for alle involverede parter. Hos ØENS Advokatfirma har vi stor erfaring med at føre eksklusionssager, og vi står derfor altid klar til at bistå vores klienter under hele processen.

Deleøkonomi er oppe i tiden og benyttes af flere og flere danskere. En af de mest populære måder at supplere indkomsten i ferieperioderne på er ved at udleje eller fremleje sin bolig gennem tjenester som Airbnb.

Men hvordan er reglerne egentlig for at udleje sin andelsbolig til turister eller låne den ud til et familiemedlem? Kan man frit korttidsudleje sin ejerlejlighed? Og skal indtægten indberettes til Skat?

Vi er ajour med de nyeste regler om fremleje og korttidsudlejning i andels- og ejerforeninger.

Der er store forskelle på reglerne, alt efter om man bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed. Dog gælder det for alle indtægter via deleøkonomi, at de skal indberettes til Skat.

Andelsboligforeninger og ejerforeninger foretager løbende større vedligeholdelsesarbejder og nybyggerier i deres ejendomme, f.eks.:

• Nyt tag
• Etablering af lejligheder på loftet
• Facaderenoveringer
• Udskiftning af vinduer
• Nye dørtelefoner o.l.
• Etablering af altaner
• Renovering af gården
• Etablering af vandafledning m.v.

Det kræver stor arbejdsindsats af bestyrelsen at udarbejde projektbeskrivelse, indhente tilbud og indgå aftaler og kontrakter med entreprenører.

Vi hjælper ofte bestyrelserne med byggesager og gennemgår og tilser kontrakter og aftaler, så foreningernes retsstilling sikres, f.eks. så de ikke betaler for arbejdet, før entreprenørerne har afleveret et ordentligt og kontraktmæssigt stykke arbejde uden fejl og mangler.

Bestyrelser i andelsbolig- eller ejerforeninger udfører som regel et utroligt stort stykke arbejde, og oftest er arbejdet helt ulønnet eller med en så lille aflønning, at det knap nok dækker indkøb af kaffe til møderne. Det er glæden, der driver værket.

Men at sidde i en bestyrelse forpligter, og det er desværre ikke altid nok, at man gør sit bedste. Vi anbefaler derfor altid, at bestyrelserne tegner en bestyrelsesansvarsforsikring – hvis der da ikke allerede er en sådan i ejendommens forsikring (hvad der ofte er).

Hvert enkelt bestyrelsesmedlem kan holdes personligt ansvarlig for fejl og mangler under udførelsen af sit bestyrelsesarbejde. Et bestyrelsesansvar kan typisk komme på tale som følge af, at man ikke har fulgt godt nok med i ejendommens forhold, eller at et byggeprojekt er løbet løbsk og har kostet foreningen unødvendigt mange penge.

Hvert bestyrelsesmedlem hæfter for sådanne tab for foreningen med hele sin formue, og det vil sige, at man som bestyrelsesmedlem står økonomisk på mål for, at man udfører sit arbejde godt.

Vi har set en række eksempler, hvor bestyrelsesmedlemmer er blevet mødt med krav om personlig hæftelse for tab, som andels- eller ejerforeningen – eller deres medlemmer eller kreditorer – mener, de har lidt, som følge af dele eller hele bestyrelsens handlinger.

Hos ØENS Advokatfirma står vi derfor klar til at rådgive og dele ud af vores mangeårige ekspertise, så I som bestyrelse bedst muligt kan sikre jer mod erstatningskrav.

Stiftelse af en andelsboligforening eller en ejerforening er en tidskrævende, besværlig og bekostelig affære, hvor der skal forhandles vilkår med sælger/ejer af ejendommen, finansiering af købesummen og vilkår for foreningens fremtidige virke med ejerne eller de kommende ejere og andelshavere.

Vi har solid erfaring med at få stiftelse af en andelsbolig- eller ejerforening sikkert i mål.

EU’s taksonomiforordning (forordning (EU) 2020/852) er en nøglekomponent i EU’s indsats for at fremme bæredygtig finansiering. Denne forordning introducerer et fælles klassificeringssystem, eller “taksonomi”, der præcist definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige.

Gennem etableringen af et teknisk robust system til klassificering af klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter sigter taksonomiforordningen mod at dirigere investeringer mod mere bæredygtige økonomiske aktiviteter. Selvom forordningen primært er et stykke finansiel regulering, har den vidtrækkende konsekvenser for ikke-finansielle sektorer, da den opstiller specifikke krav, som ikke-finansielle virksomheder skal opfylde for at deres aktiviteter kan anses for at være bæredygtige.

Forordningen fastsætter en række oplysningskrav for virksomheder om bl.a. deres bæredygtighedsrisici (virksomhedsniveau) og oplysningskrav for delvist eller fuldt bæredygtige finansielle produkter (produktniveau). Reglerne gælder for markedsdeltagere og finansielle rådgivere, eksempelvis pensionskasser, investeringsfonde og forsikringsselskaber.

CSRD repræsenterer et skift mod mere omfattende og detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering under EU’s Green Deal. Fra januar 2023 skal virksomheder rapportere mere dybdegående om deres bæredygtighedspraksis, herunder miljømæssige, sociale og governance (ESG) aspekter, hvor der fremover ikke må foreligge væsentlige mangler i rapporteringen.

CSRD introducerer gradvis nye rapporteringskrav fra januar 2024 til januar 2026, afhængigt af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse, og udvider dermed antallet af virksomheder, der skal rapportere.

Forslaget til Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD), når det vedtages, vil indføre et lovkrav om ansvarlig due diligence inden for virksomheders værdi- og leverandørkæder. Dette inkluderer rapporteringsforpligtelser om bæredygtighedspraksis for virksomheder selv, deres datterselskaber, og potentielt etablerede forretningsforbindelser. Dette tiltag vil yderligere fremme ansvarlighed og transparens i forhold til bæredygtighedsarbejde.

Vil du høre mere om vores ESG-pakkeløsninger, herunder priser m.v., er du velkommen til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke. 

Selskaber skal indledningsvis opgøre virksomhedens ESG-data. Her anbefaler ØENS som første skridt at række ud til de største erhvervskunder for en bredere analyse og vurdering (risikovurdering) af, hvilke bæredygtighedsområder der kan være væsentlige for dig og din omverden, for at lave den dobbelte væsentlighedsvurdering.

Den dobbelte væsentlighedsvurdering er en metode, der hjælper virksomheder med at identificere bæredygtighedsområder, der er vigtige både for jer og for jeres omverden. Det handler om at vurdere, hvordan virksomheden påvirker og bliver påvirket af eksterne faktorer som klimaforandringer, forurening, eller medarbejdernes sundhed. Denne tilgang giver et solidt grundlag for at prioritere bæredygtige indsatser og beslutte, hvilke ESG-data (miljømæssige, sociale og governance) der er relevante at fremvise for kunder, investorer og andre interessenter.

Fra 2024 er det et krav for store og børsnoterede virksomheder at lave en dobbelt væsentlighedsvurdering som en del af deres bæredygtighedsrapportering ifølge Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Selvom mindre virksomheder ikke er direkte omfattet af disse krav, kan de stadig drage fordel af at lave en sådan vurdering for at imødekomme forventningerne fra større virksomhedskunder eller partnere.

ØENS bistår i forbindelse med rådgivning om ESG-regulering og de mange compliance-krav, som vores kunder på tværs af brancher bliver mødt med.

Processen indebærer i ØENS optik fire væsentlige trin:

1. Udpege et ansvarligt team, som samarbejder med ØENS.
2. Kortlægge og vurdere bæredygtighedsforhold.
3. Identificere og inddrage interessenter.
4. Illustrere og kommunikere virksomhedens væsentlighedsvurdering.

Resultatet kan bruges til at prioritere indsatser og indsamle relevante ESG-data, hvilket kan dokumentere virksomhedens bæredygtighedsindsats og bidrage positivt til dens omdømme og bundlinje.

Allerede de traditionelle menneskeretskonventioner fra FN fra 1948, 1966 m.v. behandler forskellige aspekter af bæredygtighed. ESG tilsigter et mål om at opretholde universelle menneskerettigheder og fair arbejdspraksis, både i selve organisationen og i samarbejde med forretningspartnere og leverandører.

Social ansvarlighed, repræsenteret af ‘S’et i ESG (Environmental, Social, and Governance), fokuserer på virksomheders ansvar over for mennesker og samfund. Dette aspekt dækker respekt for menneskerettigheder, et sundt arbejdsmiljø, ansvarlig leverandørstyring samt fremme af mangfoldighed, lighed og inklusion. I lyset af stigende politisk og investorfokus samt nye direktiver såsom EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), er det blevet vigtigt for virksomheder at dokumentere deres sociale indvirkninger.

Dette omfatter at udarbejde politikker for ansvarlig virksomhedsadfærd, vurdere virksomhedens indvirkninger på sociale forhold og være transparente over for interessenter. Handling inden for dette område kan både forbedre virksomhedens omdømme og sikre overholdelse af lovgivning, hvilket gør det afgørende for virksomheder at forstå og engagere sig i arbejdet med social ansvarlighed.

Ledelsens rolle inden for ESG fokuserer på at udvikle og implementere governancestrukturer (G’et), der understøtter virksomhedens arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter.

Governance, eller “G” i ESG, omhandler virksomhedens ledelsessystemer, processer og kontroller, der sikrer ansvarlig virksomhedsførelse, effektiv risikostyring og transparens over for investorer og andre interessenter. Effektiv governance kræver, at ledelsen aktivt arbejder med etik, antikorruption, bæredygtighed og god forretningspraksis samt sikrer en ansvarlig sammensætning og aflønning af virksomhedens ledelse.

Ledelsen spiller en central rolle i at sikre, at virksomheden ikke kun overholder gældende lovgivning, men også fremmer en kultur af bæredygtighed og ansvarlighed. Dette kræver en strategisk tilgang til ESG, hvor ledelsen integrerer ESG-mål i virksomhedens overordnede strategi og sikrer, at ESG bliver en naturlig del af beslutningstagningen og virksomhedens drift. Gennem etablering af klare politikker, due diligence-processer og kontinuerlig overvågning og forbedring kan ledelsen effektivt styre ESG-relaterede risici og muligheder, hvilket styrker virksomhedens langsigtede værdiskabelse og bidrager positivt til samfundet og miljøet.

Effektiv ESG-markedsføring fokuserer på ærlighed, transparens og engagement i virksomhedens sociale, etiske og miljømæssige værdier.

Udfordringen med greenwashing, hvor virksomheder fremstiller sig selv som mere miljøvenlige eller bæredygtige, end de faktisk er, bliver stadig mere presserende, efterhånden som de nye EU-regler indføres. Risikoen for vildledende markedsføring øges, og det er vigtigt at kunne adskille ægte bæredygtige tiltag fra dem, der blot er til for at forbedre en virksomheds image. Frygten for at blive beskyldt for greenwashing har således ført nogle virksomheder til greenhushing, hvor de undgår at dele deres bæredygtighedsinitiativer.

ESG-markedsføring kan lede til nye projekter, styrke employer branding og øge salget ved at appellere til kunder, der værdsætter virksomheder med stærke bæredygtige værdier.

Der er endnu ikke en juridisk definition, men det er nærliggende at definere greenwashing som kommerciel kommunikation, der fremhæver virksomheder/produkter/tiltag som mere grønne, end de i virkeligheden er. Meget forenklet kan greenwashing sammenlignes med det kendte begreb “vildledende markedsføring”, hvor virksomheder vasker sig grønne i markedsføringsøjemed, mens de reelle grønne aktiviteter og tiltag udebliver.

Greenwashing har været i søgelyset længe, med den konsekvens at flere og flere sager vedrørende grøn markedsføring de seneste år er landet på Forbrugerombudsmandens bord. Uagtet klager eller domme, kan negativ omtale i pressen være lige så skadelig for en person, virksomhed eller institution og kan føre til omdømmetab og i værste fald begrænse virksomhedens muligheder for at drive forretning.

ØENS har speciale i ESG og compliance, hvorfor vi ligeledes kan hjælpe jer med overholdelse af de persondataretlige regler såvel som hvidvasklovens mange regler.

En forsvarer er en advokat, der er uddannet i at forsvare en person, der er tiltalt i en retssag. Hvis du har brug for en forsvarsadvokat med stor erfaring inden for strafferet, kan ØENS Advokatfirma tilbyde kompetent assistance.

Vores erfarne forsvarsadvokater specialiserer sig i strafferet og kan støtte dig på flere måder, hvis du er tiltalt for en forbrydelse. Vi guider dig gennem anklagerne og de gældende love i din sag, samler beviser og vidner til at styrke din position. Desuden forhandler vi med anklagemyndigheden om mulige aftaler, herunder strafnedsættelse eller nedjustering af anklager.

Under retssagen præsenterer vi effektive beviser og argumenter for dit forsvar. Vores forsvarsadvokater hjælper dig også med at forstå retssalens regler og procedurer samt, hvordan du bedst opfører dig under retssagen.

Efter retssagen hjælper vores forsvarer dig med at vurdere dine muligheder, herunder appel eller benådning.

• Vigtigt at huske: Som sigtet, har du krav på forsvarerbistand. Bliver du tiltalt, skal du have en forsvarer. Du bestemmer selv, hvilken advokat, man ønsker som forsvarer.

Vores forsvarere beskikkes af retten, og udgiften til forsvarsadvokaters honorar fastsættes efter landsretternes timetakster, uanset valg af forsvarer. Forsvarerens honorar udbetales af retten, og ved frifindelse afholder statskassen udgifterne til forsvareren. Ved dom kan retten kræve, at du refunderer statskassens udgifter til forsvareren.

Det er afgørende at have en erfaren og kompetent forsvarer ved din side, når du står tiltalt for en forbrydelse. Vores advokat Anders Larsen, Henrik Karl Nielsen eller Jesper Lett kan hjælpe dig med at forstå og navigere i det komplekse retssystem, og de vil arbejde hårdt for at sikre det bedst mulige resultat i din sag. 

En beneficieret forsvarer, også kendt som en forsvarer udpeget af staten, er en advokat, der ansættes af staten for at forsvare personer, der ikke har økonomisk mulighed for at betale for en advokat. Dette system er designet til at sikre, at alle, der er sigtet for en forbrydelse, har adgang til retfærdig retssikkerhed, uanset deres økonomiske situation.

Advokat Anders Larsen og advokat Henrik Karl Nielsen er udpeget som beneficeret forsvarsadvokater. De håndterer et bredt spektrum af straffesager for klienter, der henvises af retten eller selv vælger Anders eller Henrik som deres forsvarer.

ØENS tilbyder omfattende forsvarerbistand baseret på mange års erfaring med håndtering af straffesager fra begyndelsen, herunder anmeldelse, afhøringer hos politiet eller i grundlovsforhør, til afslutningen af sagen ved påtaleopgivelse eller i retten.

Vores mål er at opnå frifindelse eller den lavest mulige straf for vores klienter, og vi lægger stor vægt på at sikre, at retssystemet fungerer retfærdigt for alle. Har du brug for kvalificeret forsvar, er ØENS Advokatfirma klar til at hjælpe dig gennem hele processen.

Hvis du er forurettet i en straffesag, har du ofte ret til advokatbistand, som finansieres af staten. ØENS Advokatfirma tilbyder professionel assistance til forurettede ved at yde rådgivning og vejledning i forbindelse med afhøringer hos politiet, retssager og fremsættelse af erstatningskrav under straffesager.

Som bistandsadvokat vil vi være til stede under afhøringer og i retten for at sikre, at du bliver behandlet korrekt og i overensstemmelse med reglerne af alle parter. Vi vil også bistå med fremsættelsen af dine erstatningskrav i retten eller senere overfor Erstatningsnævnet for voldsofre.

Vores erfarne bistandsadvokater har ekspertise inden for strafferet og vil arbejde hårdt for at sikre dine rettigheder og interesser som forurettet.