Ejendomsadministration i København for boligforeninger

Foreningsret - juridisk rådgivning til bestyrelser og foreninger

Advokatfirma

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Der følger sjældent en juridisk håndbog med, når man bliver valgt ind i en bestyrelse.

Alligevel kan man fra den ene dag til den anden stå med spørgsmål om vedtægter, generalforsamlinger, fremleje, byggesager, restancer eller en konflikt med et medlem. Og pludselig skal bestyrelsen ikke bare finde en praktisk løsning. Den skal også være sikker på, at løsningen holder juridisk.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi ejerforeninger, andelsboligforeninger, grundejerforeninger, haveforeninger og andre foreninger om de juridiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med foreningens drift og udvikling.

Vi hjælper med at gøre reglerne forståelige, få styr på beslutningsprocessen og finde en løsning, der fungerer i praksis. Både når bestyrelsen ønsker at være på forkant, og når sagen allerede er blevet vanskelig. Kontakt en advokat med speciale i foreningsret

Når bestyrelsen har brug for juridisk klarhed

Foreningsret handler grundlæggende om, hvordan en forening organiseres, ledes og træffer beslutninger. Det omfatter blandt andet forholdet mellem generalforsamlingen, bestyrelsen og medlemmerne. Men det handler også om foreningens vedtægter, økonomi, aftaler, ejendom og de konflikter, der kan opstå undervejs. Det særlige ved foreningsretten er, at svaret sjældent står ét sted.

Det juridiske grundlag kan bestå af lovgivning, foreningens egne vedtægter, tidligere beslutninger, husorden, kontrakter og almindelige foreningsretlige principper. Derfor kan to foreninger stå med tilsyneladende samme spørgsmål, men have forskellige muligheder. Det gælder eksempelvis, når bestyrelsen skal vurdere:

  • om den selv kan træffe en bestemt beslutning
  • om spørgsmålet skal behandles på en generalforsamling
  • hvilket flertal der kræves
  • hvordan et forslag skal formuleres
  • om et medlem har krav på en tilladelse
  • hvordan foreningen kan reagere på misligholdelse
  • om en beslutning kan tilsidesættes som ugyldig

Det er ofte ikke manglende handlekraft, der holder en bestyrelse tilbage. Det er usikkerheden om, hvad den må, hvad den skal, og hvad konsekvenserne kan blive. Her hjælper vi med at skabe et klart beslutningsgrundlag.

Hvad kan vi hjælpe jeres forening med?

Nogle spørgsmål kan afklares med en kort gennemgang af vedtægterne. Andre kræver, at vi dykker ned i referater, aftaler, korrespondance og det forløb, der er gået forud. Vi rådgiver blandt andet om:

  • vedtægter og husordener
  • generalforsamlinger og beslutningsforslag
  • bestyrelsens kompetence og ansvar
  • habilitet og interessekonflikter
  • medlemmernes rettigheder og pligter
  • fremleje, udlejning og korttidsudlejning
  • restancer og manglende betaling
  • støj og overtrædelse af husordenen
  • ombygninger og ændringer af boliger
  • vedligeholdelsespligt
  • påkrav, bod og eksklusion
  • byggesager og entrepriseaftaler
  • forhandlinger og retssager
  • stiftelse, ændring og opløsning af foreninger

Vores opgave er ikke kun at fortælle jer, hvad reglerne siger. Vi hjælper også med at omsætte vurderingen til noget, bestyrelsen faktisk kan handle på.

Advokat til andelsboligforeninger

En andelsboligforening er både en forening, et boligfællesskab og ejer af en fast ejendom. Det betyder, at bestyrelsen skal tage hensyn til den enkelte andelshaver og samtidig varetage foreningens samlede interesser. Det kan give anledning til svære afvejninger, særligt når medlemmerne ikke er enige om, hvad der er bedst for foreningen. Forholdene i en andelsboligforening reguleres blandt andet af andelsboligloven, foreningens vedtægter og de beslutninger, der er truffet på generalforsamlingen.

Vi rådgiver andelsboligforeninger om blandt andet overdragelser, maksimalpris, forbedringer, fremleje, brugspligt, boligafgift, restancer, ombygninger, vedligeholdelse og eksklusion.

Et spørgsmål kan eksempelvis opstå, fordi en andelshaver ønsker at fremleje sin bolig, ændre boligens indretning eller sammenlægge den med en anden. Det kan også være, at foreningen skal håndtere manglende betaling eller gentagne overtrædelser af husordenen. I disse situationer er det vigtigt at undersøge de konkrete vedtægter, før bestyrelsen svarer. En praksis fra en anden andelsboligforening kan ikke uden videre overføres til jeres.

Læs mere om juridisk rådgivning til andelsboligforeninger

Advokat til ejerforeninger

I en ejerforening ejer medlemmerne hver deres ejerlejlighed, mens ejendommens fælles forhold håndteres gennem foreningen. Bestyrelsen kan derfor komme til at stå midt mellem fællesskabets behov og den enkelte ejers ret til at bestemme over sin egen bolig. Ejerforeningens forhold reguleres blandt andet af ejerlejlighedsloven, normalvedtægten, eventuelle særvedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Normalvedtægten gælder som udgangspunkt på de områder, hvor ejerforeningen ikke gyldigt har vedtaget noget andet.

Det kan være nødvendigt at afklare, om en bestemmelse i særvedtægten faktisk regulerer spørgsmålet, eller om normalvedtægten supplerer. Det kan også være nødvendigt at undersøge, om en ældre beslutning fortsat har betydning. Vi rådgiver blandt andet om fordeling af fællesudgifter, vedligeholdelsespligt, ombygninger, brugsrettigheder, udlejning, støj, adgang til lejligheder, misligholdelse, bod og eksklusion.

Læs mere om juridisk rådgivning til ejerforeninger

Generalforsamlingen skal kunne mere end at samle flertal

Generalforsamlingen er som udgangspunkt foreningens øverste organ. Det er her, medlemmerne tager stilling til de større spørgsmål om blandt andet økonomi, vedtægter, valg af bestyrelse og væsentlige projekter. Men det er ikke nok, at et flertal synes, at en idé er god. Beslutningen skal også være behandlet korrekt. Et forslag kan være problematisk, hvis det ikke fremgår tydeligt af dagsordenen, hvis medlemmerne ikke har fået de nødvendige oplysninger, eller hvis det krævede flertal ikke er opnået. Der kan også være beslutninger, som griber så væsentligt ind i enkelte medlemmers rettigheder, at et almindeligt flertal ikke er tilstrækkeligt.

Vi hjælper med at forberede generalforsamlingen, gennemgå indkaldelsen og formulere forslag, så medlemmerne ved, hvad de skal stemme om. Vi kan også deltage som juridisk rådgiver eller dirigent og hjælpe med de spørgsmål, der opstår under mødet. Er beslutningen allerede truffet, kan vi vurdere, om processen har været korrekt, og hvordan foreningen kommer videre, hvis et medlem har gjort indsigelse.

Vedtægterne er ikke bare et dokument i en mappe

Vedtægterne er foreningens grundlæggende regelsæt. De beskriver typisk, hvem der kan være medlem, hvordan beslutninger træffes, hvilke opgaver bestyrelsen har, og hvilke rettigheder og pligter medlemmerne har over for hinanden og foreningen. Alligevel bliver vedtægterne ofte først fundet frem, når der allerede er opstået uenighed.

Det kan være, fordi en bestemmelse er uklar. Fordi den ikke længere passer til foreningens hverdag. Eller fordi foreningen gennem mange år har fulgt en praksis, som ikke stemmer helt overens med ordlyden. Når vi fortolker en vedtægt, ser vi ikke kun på en enkelt sætning. Vi ser også på sammenhængen, foreningstypen, relevant lovgivning, tidligere beslutninger og den praksis, der har udviklet sig.

Skal vedtægterne ændres, hjælper vi med at formulere bestemmelserne, afklare flertalskravet og sikre, at forslaget bliver behandlet korrekt. Det er især vigtigt, hvis ændringen påvirker medlemmernes økonomi, brugsret eller andre væsentlige rettigheder. Læs mere om vedtægtsændringer i andelsboligforeninger og om, hvornår boligforeningens vedtægter bør opdateres.

Bestyrelsen behøver ikke kende alle svarene

Det forventes ikke, at et frivilligt bestyrelsesmedlem er ekspert i jura, byggeri, forsikring og økonomi. Men bestyrelsen skal vide, hvornår den har brug for hjælp. Den skal også sørge for, at større beslutninger træffes på et forsvarligt grundlag, og at det efterfølgende kan dokumenteres, hvilke oplysninger og overvejelser der lå bag.

Det kan eksempelvis være relevant at få juridisk rådgivning, når bestyrelsen:

  • skal indgå en større aftale
  • er i tvivl om sin kompetence
  • skal håndtere en væsentlig konflikt
  • overvejer et påkrav eller en eksklusion
  • skal gennemføre et større byggeprojekt
  • bliver mødt med et økonomisk krav
  • er uenig internt om, hvordan en sag skal håndteres

Et bestyrelsesmedlem bliver ikke personligt ansvarligt, blot fordi en beslutning efterfølgende viser sig at være dårlig eller dyrere end forventet. Et ansvar kan derimod komme på tale i særlige situationer, hvis bestyrelsen eller et bestyrelsesmedlem har handlet ansvarspådragende, og det har medført et tab. Det vil altid bero på en konkret vurdering. Tidlig rådgivning handler derfor ikke om at gøre bestyrelsen forsigtig med alt. Det handler om at give den et bedre grundlag for at handle. Læs mere om bestyrelsesansvar i boligforeninger

ØENS tilbyder også bestyrelsesundervisning til nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer.

Når uenighed bliver til en konflikt

De fleste foreninger oplever uenighed fra tid til anden. Det er ikke nødvendigvis et juridisk problem. Men en mindre uenighed kan vokse, hvis reglerne er uklare, hvis medlemmerne oplever at blive behandlet forskelligt, eller hvis bestyrelsen ikke får reageret og dokumenteret forløbet i tide.

Vi hjælper blandt andet med sager om:

  • støj og andre gener
  • overtrædelse af husordenen
  • manglende betaling
  • ulovlig fremleje eller udlejning
  • uberettiget brug af fællesarealer
  • ombygninger uden godkendelse
  • manglende vedligeholdelse
  • adgang til boligen i forbindelse med nødvendige arbejder
  • uenighed om generalforsamlingsbeslutninger

Den rigtige løsning er ikke altid den hårdeste. Nogle sager kan løses med en præcis forklaring af reglerne eller en tydelig skriftlig henvendelse. Andre kræver et formelt påkrav, en forhandling eller i sidste ende en retssag. Vores udgangspunkt er at søge en løsning på det lavest forsvarlige konfliktniveau. Men når foreningens interesser kræver det, hjælper vi også med at føre sagen videre.

Eksklusion kræver et sikkert grundlag

Eksklusion er et af de mest indgribende skridt, en forening kan tage over for et medlem. Derfor bør beslutningen ikke træffes på baggrund af frustration, antagelser eller et forløb, der ikke er dokumenteret. Det skal først afklares, om der foreligger en tilstrækkelig væsentlig misligholdelse, om vedtægterne giver mulighed for den ønskede reaktion, og om medlemmet har fået en reel mulighed for at bringe forholdet i orden. Der kan også være krav til, hvem der må træffe beslutningen, hvordan den skal meddeles, og hvilke frister der skal overholdes.

Fejl i processen kan gøre en i forvejen vanskelig sag både længere og dyrere. Vi anbefaler derfor, at foreningen søger juridisk rådgivning, inden der sendes påkrav eller træffes beslutning om eksklusion, salg eller fraflytning. Læs mere om konflikter, misligholdelse og eksklusion

Fremleje og korttidsudlejning

Må et medlem fremleje sin bolig? Må ejerforeningen begrænse korttidsudlejning? Og kan bestyrelsen give én beboer tilladelse og afslå en anden? Svaret afhænger blandt andet af boligtypen, lovgivningen, vedtægterne og de beslutninger, foreningen tidligere har truffet. Derfor bør bestyrelsen ikke alene tage udgangspunkt i, hvad en naboforening gør.

Vi hjælper med at vurdere konkrete ansøgninger, formulere begrundede svar og udarbejde klare regler, som bestyrelsen kan administrere efter fremover. Klare rammer gør det lettere for medlemmerne at vide, hvad de kan forvente, og mindsker risikoen for, at ensartede sager bliver behandlet forskelligt.

Juridisk hjælp til foreningens byggesag

Et byggeprojekt kan få stor betydning for foreningens økonomi i mange år. Det gælder, uanset om der er tale om nyt tag, altaner, facaderenovering, vinduer eller et større gårdprojekt. Før arbejdet går i gang, skal der blandt andet være styr på generalforsamlingens beslutning, finansieringen og aftalerne med rådgivere og entreprenører. Undervejs kan der opstå spørgsmål om ekstraarbejder, forsinkelser, budgetoverskridelser, fejl og mangler.

Vi rådgiver om den juridiske del af byggeprojektet og hjælper med at gennemgå og forhandle de aftaler, der skal beskytte foreningen. Er projektet allerede gået skævt, kan vi hjælpe med at vurdere kravene, sikre dokumentationen og føre dialogen med entreprenøren eller rådgiveren. Læs mere om vores rådgivning inden for entrepriseret.

Foreningen kan også få hjælp til den økonomiske og administrative styring gennem ØENS Ejendomsadministrations byggesagsadministration.

Stiftelse og ændring af foreninger

Gode vedtægter kan ikke løse alle fremtidige problemer. Men uklare vedtægter kan skabe mange af dem. Når en forening skal stiftes, hjælper vi med at skabe et regelsæt, der passer til foreningens formål, medlemmer og måde at fungere på. Det kan blandt andet omfatte regler om medlemskab, generalforsamling, bestyrelse, tegningsret, økonomi, hæftelse og opløsning.

Vi rådgiver også eksisterende foreninger, der skal ændre struktur, revidere vedtægterne, sammenlægges med en anden forening eller opløses. Ved stiftelse af en andelsboligforening skal der samtidig tages stilling til ejendommens økonomi, finansiering, vedligeholdelse og fremtidige administration. Læs mere om stiftelse af andelsboligforening.

Vi rådgiver også grundejerforeninger, haveforeninger og andre foreninger

Foreningsret er ikke kun relevant for ejer- og andelsboligforeninger. Vi rådgiver også grundejerforeninger, haveforeninger, brancheforeninger, erhvervsforeninger, medlemsforeninger og almennyttige foreninger. Her kan spørgsmålene blandt andet handle om medlemskab, kontingent, stemmeret, tegningsret, bestyrelsens kompetence, eksklusion eller ændring af foreningens formål.

Rådgivningen tager altid udgangspunkt i den konkrete forening. Der findes ikke ét regelsæt, som passer til alle.

Fast juridisk sparring med ForeningsJura

Mange bestyrelser venter med at kontakte en advokat, fordi de er usikre på, om spørgsmålet er stort nok. Det kan betyde, at et mindre problem får lov til at vokse. Med ForeningsJura får ejer- og andelsboligforeninger adgang til løbende juridisk sparring om de spørgsmål, der opstår i bestyrelsens hverdag.

Det kan være en formulering i vedtægterne, en henvendelse fra et medlem, en fremlejeansøgning eller tvivl om, hvordan et forslag skal behandles. Formålet er, at bestyrelsen kan spørge, mens spørgsmålet stadig er overskueligt.

Jura og ejendomsadministration under samme tag

En juridisk løsning skal ikke kun være korrekt. Den skal også kunne fungere i foreningens hverdag. ØENS Advokatfirma er en del af ØENS Rådgivningshus og arbejder tæt sammen med ØENS Ejendomsadministration. Det giver os et praktisk kendskab til de udfordringer, som bestyrelser møder i forbindelse med økonomi, generalforsamlinger, overdragelser, ejendommens drift og større projekter.

Den juridiske rådgivning og ejendomsadministrationen er separate ydelser. Men den tværfaglige forståelse gør det lettere at se hele sagen – og ikke kun den juridiske del af den. Læs mere om:

Sådan hjælper vi jer videre

I behøver ikke have afklaret, hvilket juridisk område sagen hører under, før I kontakter os. Fortæl os kort, hvad bestyrelsen står med. Derefter vurderer vi, hvilke dokumenter der er relevante. Det kan eksempelvis være vedtægter, husorden, indkaldelser, referater, aftaler eller korrespondance.

Når vi har det nødvendige grundlag, får I en klar vurdering af jeres muligheder og risici. Vi forklarer også, hvad vi anbefaler, at I gør herfra.

Det kan være en mindre justering af et forslag, et svar til et medlem, et formelt påkrav, en forhandling eller en retlig proces. Har I brug for hjælp til gennemførelsen, kan vi udarbejde dokumenterne, deltage i møder og generalforsamlinger eller føre sagen videre.

Derfor vælger foreninger ØENS

Foreningsret handler sjældent kun om én paragraf. Det handler også om mennesker, økonomi, ejendomme og beslutninger, som skal fungere længe efter, at den juridiske vurdering er afleveret. Hos ØENS Advokatfirma lægger vi vægt på at forklare juraen, før vi anbefaler en løsning. I skal vide, hvad mulighederne er, hvilke risici der følger med, og hvad næste skridt bør være.

Vi rådgiver i øjenhøjde og med blik for den virkelighed, bestyrelsen står i. Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af jeres sag.

Har du spørgsmål til foreningsret? Få vores hjælp nu

Johan Iversen Møller, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Johan Iversen Møller
Advokat, associeret partner
Thomas Hvas Valentin, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Thomas Hvas Valentin
Advokat, associeret partner
christian algreen petersen, stud.jur., ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Christian Algreen-Petersen
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om foreningsret

Hvad er foreningsret?

Foreningsret omfatter de juridiske regler og principper, der regulerer en forenings stiftelse, medlemmer, vedtægter, generalforsamling, bestyrelse, økonomi og beslutninger. De konkrete regler afhænger blandt andet af foreningstypen, lovgivningen og foreningens egne vedtægter.

Hvad kan en advokat med speciale i foreningsret hjælpe med?

En advokat kan blandt andet hjælpe med vedtægter, generalforsamlinger, beslutningsforslag, bestyrelsesansvar, konflikter, restancer, fremleje, eksklusion, byggeprojekter og retssager. Advokaten kan både rådgive, før beslutningen træffes, og hjælpe, når der allerede er opstået en konflikt.

Hvilke regler gælder for en forening?

Det afhænger af foreningstypen. Reglerne kan blandt andet følge af lovgivning, vedtægter, generalforsamlingsbeslutninger, husorden, aftaler og almindelige foreningsretlige principper. Derfor kræver et konkret spørgsmål ofte en gennemgang af både reglerne og foreningens egne dokumenter.

Hvornår bør bestyrelsen kontakte en advokat?

Bestyrelsen bør overveje juridisk rådgivning, når der er tvivl om dens kompetence, medlemmernes rettigheder, det nødvendige flertal eller gyldigheden af en beslutning. Det gælder også ved større økonomiske dispositioner og sager, der kan udvikle sig til en konflikt. Tidlig rådgivning kan ofte forhindre fejl og begrænse omkostningerne.

Kan bestyrelsen selv ændre vedtægterne?

Som udgangspunkt skal vedtægtsændringer behandles og vedtages af generalforsamlingen efter de regler og flertalskrav, der gælder i den konkrete forening. Bestyrelsen kan forberede og fremsætte et forslag, men kan normalt ikke gennemføre ændringen alene.

Kan en generalforsamlingsbeslutning være ugyldig?

Ja. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis reglerne om indkaldelse, dagsorden, beslutningskompetence eller flertal ikke er overholdt. En beslutning kan også være problematisk, hvis den strider mod lovgivningen, vedtægterne eller enkelte medlemmers særlige rettigheder. Det kræver altid en konkret juridisk vurdering.

Hvad er forskellen på bestyrelsens og generalforsamlingens kompetence?

Bestyrelsen varetager som udgangspunkt den løbende ledelse og administration inden for vedtægternes og generalforsamlingens rammer. Generalforsamlingen træffer de overordnede og væsentlige beslutninger. Den præcise grænse afhænger af foreningens vedtægter, beslutningens karakter og de konkrete omstændigheder.

Kan et bestyrelsesmedlem blive personligt ansvarligt?

Det kan ske i særlige tilfælde, hvis et bestyrelsesmedlem har handlet ansvarspådragende, og handlingen eller undladelsen har medført et dokumenteret tab. En dårlig eller uheldig beslutning medfører ikke automatisk ansvar. Vurderingen afhænger af det konkrete forløb og det grundlag, beslutningen blev truffet på.

Hvornår kan et medlem ekskluderes?

Eksklusion kræver som udgangspunkt en alvorlig eller væsentlig misligholdelse og et tilstrækkeligt grundlag i foreningens regler. Der stilles også krav til processen, dokumentationen og proportionaliteten. Da eksklusion er et indgribende skridt, bør foreningen få juridisk rådgivning, før beslutningen træffes.

Kan en forening forbyde fremleje eller korttidsudlejning?

Det afhænger af foreningstypen, lovgivningen og vedtægterne. Bestyrelsen kan ikke nødvendigvis indføre nye begrænsninger på egen hånd. Regler om fremleje og korttidsudlejning bør derfor vurderes konkret, før foreningen giver tilladelse, meddeler afslag eller foreslår ændringer.

Kan ØENS hjælpe med en generalforsamling?

Ja. Vi kan blandt andet gennemgå indkaldelse og dagsorden, formulere og vurdere forslag, afklare flertalskrav og deltage som juridisk rådgiver eller dirigent. Vi kan også vurdere indsigelser mod beslutninger, der allerede er truffet.

Hjælper ØENS både ejer- og andelsboligforeninger?

Ja. Vi rådgiver både ejerforeninger, andelsboligforeninger, grundejerforeninger, haveforeninger og andre typer foreninger. Rådgivningen tilpasses den konkrete forening og dens juridiske grundlag.

Rådgiver ØENS kun foreninger i København?

Nej. ØENS Advokatfirma har kontor på Amager i København, men rådgiver foreninger i hele Danmark.

Få juridisk klarhed, før problemet vokser

I behøver ikke kende den juridiske betegnelse for problemet, før I kontakter os. Måske er I i tvivl om, hvorvidt bestyrelsen selv kan træffe en beslutning. Måske skal vedtægterne ændres. Eller måske har en konflikt stået på så længe, at det er svært at se, hvordan foreningen kommer videre. Fortæl os kort om situationen. Så hjælper vi jer med at forstå reglerne, vurdere mulighederne og vælge et næste skridt, der holder juridisk og fungerer i praksis. Kontakt en specialist i foreningsret

advokatsamfundet, Rådgivning om kollektiv arbejdsret, overenskomster og arbejdskonflikter, hvidvask compliance AML advokat København

Hvidvaskcompliance for virksomheder

Virksomheder omfattet af hvidvaskloven er underlagt en række krav til risikovurdering, kundekendskab, interne procedurer, dokumentation, kontrol og løbende opfølgning.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi virksomheder med at etablere, gennemgå og vedligeholde et praktisk og veldokumenteret compliance-setup, der lever op til hvidvasklovens krav og fungerer i den daglige drift.

Rådgivning om hvidvaskcompliance

Compliance efter hvidvaskloven er et centralt fokusområde for både virksomheder og tilsynsmyndigheder. Reglerne skal forebygge, at virksomheder bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering, men i praksis kan kravene være komplekse at omsætte til klare arbejdsgange. For mange virksomheder handler udfordringen ikke kun om at kende reglerne, men om at sikre, at procedurerne kan dokumenteres, forstås og anvendes i hverdagen.

Vi hjælper med at skabe ro, overblik og struktur, så virksomheden ved, hvilke krav der gælder, hvilke dokumenter der skal være på plads, og hvordan reglerne håndteres korrekt i praksis.

Hvem er omfattet af hvidvaskloven?

Hvidvaskloven omfatter en række forskellige virksomheder og brancher. Det kan blandt andet være

  • ejendomsmæglere
  • revisorer
  • bogholdere
  • udbydere af virksomhedstjenester
  • finansielle virksomheder
  • betalingsrelaterede aktører
  • andre virksomheder, der konkret er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det er ikke altid enkelt at vurdere, om en virksomhed er omfattet af hvidvaskloven, eller hvilke konkrete pligter der gælder for den enkelte forretningsmodel. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at afklare, om virksomheden er omfattet af reglerne, og hvordan kravene skal implementeres i praksis.

Etablering og gennemgang af AML-compliance

God hvidvaskcompliance begynder med en klar forståelse af virksomhedens risici, kunder, ydelser og arbejdsgange. Hvidvaskloven bygger på en risikobaseret tilgang. Det betyder, at virksomheden skal kunne dokumentere, hvordan den identificerer, vurderer og håndterer risikoen for hvidvask og terrorfinansiering.

Vi hjælper blandt andet med:

  • virksomhedsrisikovurdering
  • politikker, procedurer og interne kontroller
  • kundekendskabsprocedurer
  • legitimation og identifikation
  • håndtering af reelle ejere
  • PEP- og sanktionsscreening
  • løbende overvågning og opfølgning
  • opbevaring og dokumentation
  • intern undervisning og instruktion

En struktureret gennemgang gør det muligt at identificere mangler, svage punkter og uhensigtsmæssige processer, før de udvikler sig til et problem ved intern kontrol eller tilsyn.

Kundekendskab og dokumentation i praksis

Kundekendskabsprocedurer er et af de mest centrale områder i hvidvaskcompliance. Det er ikke tilstrækkeligt at have en formel politik liggende. Procedurerne skal fungere i praksis, være forståelige for medarbejderne og være tilpasset virksomhedens konkrete kundetyper og risici. Vi rådgiver blandt andet om, hvornår kundekendskabsprocedurer skal gennemføres, hvilke oplysninger der skal indhentes og kontrolleres, hvordan reelle ejere identificeres, og hvornår der skal anvendes skærpede foranstaltninger.

Vi hjælper også med håndtering af PEP-forhold, sanktionsscreening og dokumentation af virksomhedens vurderinger og beslutninger.

Det er ofte i krydsfeltet mellem jura, drift og dokumentation, at virksomheder bliver sårbare. Vi hjælper med at gøre processerne enkle, robuste og anvendelige i hverdagen.

Forberedelse til tilsyn og myndighedskontrol

Hvis virksomheden bliver udtaget til kontrol eller tilsyn, er det vigtigt at reagere korrekt og rettidigt. Et tilsyn kan omfatte både den overordnede dokumentation og konkrete stikprøver i sager eller kundeforløb.

Vi hjælper blandt andet med at skabe overblik over:

  • hvilke oplysninger og dokumenter der skal fremlægges
  • hvordan materialet bør struktureres
  • hvor der kan være risikoområder eller mangler
  • hvordan dialogen med myndigheden bedst håndteres
  • hvordan opfølgning og eventuelle ændringer dokumenteres

God forberedelse mindsker risikoen for unødige bemærkninger og gør processen mere tryg og overskuelig for både ledelse og medarbejdere.

Hvad kan vi hjælpe med?

Vi tilbyder praktisk og målrettet rådgivning til virksomheder omfattet af hvidvaskloven. Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • afklaring af, om virksomheden er omfattet af hvidvaskloven
  • udarbejdelse og opdatering af risikovurderinger
  • udarbejdelse af politikker, procedurer og forretningsgange
  • etablering og gennemgang af kundekendskabsprocedurer
  • rådgivning om PEP, sanktioner og reelle ejere
  • undervisning og instruktion af ledelse og medarbejdere
  • compliance review og gap-analyse
  • forberedelse til tilsyn og myndighedskontrol
  • håndtering af dialog med myndigheder
  • opfølgning på påbud, kritik eller bemærkninger
  • løbende sparring om AML-compliance og intern kontrol

Vi sikrer et brugbart og veldokumenteret compliance-setup

Vores mål er at skabe overblik, reducere risiko og sikre, at virksomheden har et compliance-setup, der fungerer både juridisk og operationelt. Vi kombinerer juridisk indsigt med forståelse for den praktiske hverdag i virksomheder, hvor procedurerne skal kunne anvendes af ledelse og medarbejdere uden unødigt bureaukrati. Det betyder, at vi ikke kun ser på, hvad reglerne kræver, men også på hvordan kravene bedst omsættes til arbejdsgange, der giver mening i praksis.

Har I brug for hjælp til at etablere, gennemgå eller opdatere jeres compliance efter hvidvaskloven (AML), er I velkomne til at kontakte advokat Lisa Lykke for en uforpligtende drøftelse. Vi hjælper jer sikkert igennem processen – effektivt, grundigt og med ro på dokumentationen.

Tal med en advokat med speciale inden for compliance

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner

Ofte stillede spørgsmål om hvidvaskcompliance

Hvad er hvidvaskcompliance?

Hvidvaskcompliance handler om at efterleve hvidvasklovens krav til blandt andet risikovurdering, kundekendskab, interne procedurer, dokumentation, kontrol og løbende opfølgning.

Hvem er omfattet af hvidvaskloven?

Hvidvaskloven omfatter blandt andet visse finansielle virksomheder, ejendomsmæglere, revisorer, bogholdere, virksomhedstjenester og andre virksomheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Hvad skal virksomheden have styr på?

Virksomheden skal blandt andet have styr på risikovurdering, politikker og procedurer, kundekendskab, dokumentation, interne kontroller, opfølgning og medarbejderinstruktion.

Kan ØENS Advokatfirma hjælpe ved tilsyn?

Ja. Vi hjælper virksomheder med at forberede sig på tilsyn og myndighedskontrol, herunder gennemgang af dokumentation, identificering af mangler og strukturering af materialet.

Medarbejder på kontor omfattet af funktionærloven, hvidvask compliance AML advokat København

Hvidvask (AML) og compliance

Advokatfirma

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Hvidvaskloven stiller omfattende krav til både advokater og virksomheder, der er omfattet af reglerne

Det gælder blandt andet risikovurdering, kundekendskab, interne procedurer, dokumentation, kontrol og håndtering af tilsyn.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi både advokater og virksomheder om hvidvaskcompliance og hjælper med at omsætte reglerne til praktiske og veldokumenterede arbejdsgange.

advokatsamfundet, Rådgivning om kollektiv arbejdsret, overenskomster og arbejdskonflikter, hvidvask compliance AML advokat København

Rådgivning om hvidvask, compliance og tilsyn

Hvidvaskreglerne skal forebygge, at virksomheder og rådgivere bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. I praksis kan reglerne dog være komplekse at omsætte til brugbare arbejdsgange. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe et compliance-setup, der både er juridisk korrekt, risikobaseret og tilpasset den konkrete virksomhed eller advokatpraksis.

Vi rådgiver blandt andet om risikovurderinger, politikker og forretningsgange, kundekendskabsprocedurer, PEP- og sanktionsscreening, interne kontroller, undervisning, opfølgning og forberedelse til tilsyn.

Tag en uforpligtende snak med en erfaren advokat

Læs mere om hvidvask og compliance

hvidvaskloven AML compliance advokat
Overholder du hvidvaskloven?
LÆS HISTORIEN
A Japanese female worker at hand inspecting a house's equipment
Hvidvask og hvidvaskloven: Hvem er omfattet?
LÆS HISTORIEN
Rådgivning om bortvisning af medarbejdere og regler for øjeblikkelig ophævelse, Bestyrelsesarbejde i boligforening
Bliver du udtaget til tilsyn fra advokatsamfundet
LÆS HISTORIEN

Kontakt vores advokat med speciale i compliance

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner

Bliver I udtaget til tilsyn, er det vigtigt at reagere korrekt og rettidigt

Et tilsyn kan omfatte både den overordnede dokumentation og konkrete stikprøver i sager eller kundeforløb. Vi hjælper med at skabe overblik over materialet, identificere eventuelle mangler og sikre en tryg og struktureret proces.

Vores mål er at gøre hvidvaskcompliance mere overskueligt. Vi hjælper jer med et brugbart og veldokumenteret setup, der reducerer risikoen for fejl, styrker den interne kontrol og gør det lettere at efterleve reglerne i praksis.

Kontakt ØENS Advokatfirma, hvis I har brug for hjælp til hvidvask, AML-compliance eller forberedelse til tilsyn.

Tag en uforpligtende snak med en erfaren advokat
hvidvaskloven AML compliance advokat
Advokatrådgivning om testamente og arv

Testamente: Få hjælp til at sikre dine ønsker og din arv

Et testamente handler ikke kun om, hvad der skal ske, når du en dag ikke er her længere.

Det handler også om ro. Ro for dig, fordi du har taget stilling. Ro for dine nærmeste, fordi de ved, hvad du ønskede. Og ro i familien, fordi vigtige beslutninger ikke skal træffes midt i sorg, usikkerhed og praktiske spørgsmål.

Mange udskyder at oprette testamente, fordi det kan føles tungt at forholde sig til døden. Det er helt forståeligt. Men et testamente er i virkeligheden ofte et omsorgsfuldt dokument. Det skaber klarhed om arv, bolig, familieforhold, særlige ønsker, særeje og fordeling af værdier, så dine efterladte ikke skal gætte sig frem.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at oprette et testamente, der er juridisk holdbart, klart formuleret og tilpasset din familiesituation. Vi rådgiver i øjenhøjde og sørger for, at du forstår dine muligheder, før du træffer beslutningerne.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvordan din arv og dine ejendele skal fordeles, når du dør. Uden testamente fordeles arven efter arvelovens almindelige regler. Det betyder, at din arv ikke nødvendigvis ender hos dem, du selv ville have valgt. Med et testamente kan du blandt andet bestemme, hvem der skal arve, hvordan arven skal fordeles, om bestemte personer skal modtage bestemte genstande, om arv skal være særeje, og om en organisation eller velgørende sag skal betænkes.

Har du ægtefælle eller livsarvinger, kan du dog ikke frit bestemme over hele arven. Tvangsarven skal respekteres. Derfor bør et testamente udarbejdes korrekt, så dine ønsker kan gennemføres i praksis.

Hvorfor oprette testamente?

Et testamente giver dig mulighed for at tage stilling, før andre skal gøre det for dig. Det kan være relevant, hvis du ønsker at sikre din samlever, din ægtefælle, dine børn, dine særbørn, en bestemt person, en organisation eller en særlig fordeling af din arv. Det kan også være relevant, hvis du vil undgå misforståelser mellem dine efterladte.

Arv kan hurtigt blive følsomt. Ikke nødvendigvis fordi nogen vil konflikten. Men fordi sorg, penge, bolig, minder og gamle familierelationer kan være en svær blanding. Et klart testamente kan ikke fjerne sorgen. Men det kan fjerne en del af usikkerheden.

Uden testamente bestemmer arveloven

Hvis du ikke opretter testamente, bliver din arv fordelt efter arveloven. Det kan være helt fint i nogle familier. Men i mange situationer passer arvelovens standardregler ikke til det liv, man faktisk lever.

  • Måske bor du sammen med en partner, som du ikke er gift med.
  • Måske har du børn fra tidligere forhold.
  • Måske ønsker du at sikre din ægtefælle bedst muligt.
  • Måske har du ingen børn og ønsker, at en ven, niece, nevø eller organisation skal arve.
  • Måske ønsker du, at dine børns arv skal være deres særeje.
  • Måske vil du undgå, at bestemte genstande skaber uenighed.

I de situationer er det sjældent nok at lade arveloven bestemme. Et testamente giver dig mulighed for at tilpasse arvefordelingen til din virkelighed.

Hvem arver, hvis du ikke har testamente?

Hvis du ikke har oprettet testamente, afhænger arvefordelingen af dine familieforhold.

  • Har du ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen, og børnene deler den anden halvdel.
  • Har du børn, men ingen ægtefælle, arver børnene det hele.
  • Har du ægtefælle, men ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt det hele.
  • Har du hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til de næste arveklasser efter arveloven, for eksempel forældre, søskende, niecer, nevøer, bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre eller morbrødre.
  • Hvis der ikke findes arvinger efter arveloven, og du heller ikke har oprettet testamente, går arven til staten.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at samlevere ikke automatisk arver hinanden. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år, har fælles bolig eller har fælles børn.

Vil du sikre din samlever, kræver det et testamente.

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger har krav på, hvis du har tvangsarvinger. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn. Hvis du har tvangsarvinger, kan du ikke frit bestemme over hele din arv. Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv, mens 75 procent kan fordeles frit i et testamente.

Det betyder, at et testamente giver dig stor indflydelse på arvefordelingen, men ikke ubegrænset frihed, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger. Derfor bør formuleringerne i testamentet være juridisk præcise. Hvis testamentet lover mere, end arveloven giver mulighed for, kan det skabe problemer, når testamentet skal bruges.

Hvad kan du bestemme i et testamente?

Et testamente kan bruges til mange forskellige ønsker. Du kan blandt andet bestemme:

  • hvem der skal arve dig og hvordan arven skal fordeles
  • om bestemte personer skal arve bestemte genstande
  • om et bestemt beløb skal gå til en bestemt person
  • om en velgørende organisation skal modtage arv
  • om dine børns eller andre arvingers arv skal være særeje
  • om en samlever skal arve
  • om længstlevende ægtefælle skal sikres bedst muligt
  • hvordan arv skal fordeles i en sammenbragt familie
  • om en bestemt bobestyrer skal behandle dødsboet
  • om du har særlige ønsker til begravelse eller bisættelse

Et testamente kan altså både handle om store økonomiske værdier og om helt personlige ønsker. For nogle handler det om bolig og formue. For andre handler det om smykker, indbo, kunst, familiearvestykker eller ting med særlig følelsesmæssig betydning. Det vigtige er, at testamentet formuleres klart, så dine efterladte ikke skal være i tvivl om, hvad du mente.

Kontakt os for en uforpligtende samtale

Hvad kan du ikke bestemme frit?

Selvom et testamente giver stor frihed, er der grænser. Du kan som udgangspunkt ikke fratage dine tvangsarvinger deres tvangsarv, medmindre der er særlige juridiske forhold, som skal vurderes konkret. Du kan heller ikke oprette et testamente, der strider mod arvelovens regler, eller som er uklart på en måde, der gør det vanskeligt at gennemføre.

Derfor er det vigtigt at få rådgivning, før testamentet underskrives. Ikke fordi testamentet skal være kompliceret. Men fordi det skal virke, når det en dag skal bruges.

Hvornår bør du især overveje testamente?

Mange kan have glæde af at oprette testamente. Men der er nogle situationer, hvor det er særligt vigtigt.

Hvis du er ugift samlevende

Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år. Det gælder også, selvom I har fælles børn. Og det gælder også, selvom I ejer bolig sammen. Hvis I vil arve hinanden, skal I oprette testamente.

For mange samlevende er det en overraskelse, at arven i stedet kan gå til børn, forældre, søskende eller andre arvinger efter arveloven. Det kan få store konsekvenser for den længstlevende, især hvis I har fælles bolig, fælles økonomi eller ønsker at sikre hinanden bedst muligt. Et testamente kan give samlevende en langt bedre juridisk stilling. Læs mere her: Testamente for ugifte samlevende.

Hvis du er gift

Mange tror, at ægteskab automatisk sikrer den længstlevende ægtefælle godt nok. Det gør det i nogle tilfælde. Men ikke altid. Hvis I er gift og har børn, skal børnene som udgangspunkt også arve, når den ene ægtefælle dør. Hvis jeres formue især er bundet i bolig, sommerhus, virksomhed eller andre aktiver, kan det betyde, at den længstlevende ægtefælle skal finde penge til at udbetale arv. Det kan i værste fald skabe et økonomisk pres på et tidspunkt, hvor familien i forvejen står i sorg.

Med et testamente kan I ofte stille længstlevende ægtefælle bedre inden for arvelovens rammer. Det kan især være relevant, hvis I ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende i hjemmet eller bevare økonomisk ro. Læs mere her: Testamente for ægtefæller.

Hvis I er en sammenbragt familie

Sammenbragte familier er en af de situationer, hvor testamente ofte er særligt vigtigt. Når der er dine, mine og vores børn, kan arvefordelingen hurtigt blive kompleks.

  • Særbørn har arveret efter deres egen forælder.
  • Fælles børn har arveret efter begge forældre.
  • Og længstlevende ægtefælle kan stå i en vanskelig situation, hvis arven efter førstafdøde skal gøres op med det samme.

Et testamente kan skabe en mere gennemtænkt fordeling og mindske risikoen for konflikter mellem længstlevende ægtefælle, fælles børn og særbørn. Det kan også være relevant at kombinere testamentet med rådgivning om ægtepagt, særeje og dødsbobehandling. Læs mere her: Testamente i sammenbragte familier.

Hvis du har mindreårige børn

Har du mindreårige børn, kan et testamente give økonomisk tryghed og klare rammer. Du kan blandt andet tage stilling til, hvordan børnenes arv skal håndteres, og om arven skal være særeje. Du kan også oprette et børnetestamente, hvor du tilkendegiver, hvem du ønsker skal have forældremyndigheden, hvis begge forældre dør, før barnet fylder 18 år.

Et børnetestamente er ikke det samme som et almindeligt testamente om arv. Men for mange forældre giver det mening at tage stilling til begge dele samtidig. Læs mere her: Børnetestamente.

Hvis du er enlig uden børn

Hvis du er enlig og ikke har børn, kan et testamente være afgørende, hvis du ønsker at bestemme, hvem der skal arve dig. Uden testamente vil arven blive fordelt efter arveloven. Det kan betyde, at arven går til forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre slægtninge.

Hvis du hellere vil betænke en ven, en samlever, en fjernere slægtning, en organisation eller en sag, du holder af, skal det stå i et testamente. Har du ingen arvinger efter arveloven og intet testamente, går arven til staten.

Hvis du ønsker særeje for arven

Et testamente kan bruges til at bestemme, at arv skal være modtagerens særeje. Det kan være relevant, hvis du ønsker at beskytte arven i tilfælde af, at en arving senere bliver skilt. Uden særejebestemmelse kan arv i nogle tilfælde indgå i en arvings delingsformue og dermed få betydning ved separation eller skilsmisse. Særeje i testamente er derfor ikke et udtryk for mistillid til nogen.

Det er ofte et udtryk for omtanke. Du kan for eksempel ønske, at dine børns arv skal være deres egen og ikke indgå i en senere bodeling med en ægtefælle. Læs mere her: Særeje i testamente.

Hvis du vil give arv til velgørenhed

Du kan også bruge et testamente til at betænke en velgørende organisation, forening, fond eller sag, der betyder noget for dig. Det kan være hele arven, en procentdel af arven, et bestemt beløb eller bestemte aktiver. For nogle giver det mening at kombinere arv til familie med arv til velgørenhed. For andre er velgørenhed den primære årsag til at oprette testamente.

Hvis du ønsker at testamentere til velgørenhed, bør testamentet formuleres præcist, så der ikke opstår tvivl om, hvem der skal modtage hvad. Læs mere her: Testamente til velgørenhed.

Hvis du har bolig, virksomhed eller aktiver i udlandet

Et testamente er ofte særligt relevant, hvis du har større aktiver. Det kan være fast ejendom, sommerhus, andelsbolig, virksomhed, værdipapirer eller aktiver i udlandet. Jo mere sammensat din økonomi er, desto vigtigere er det, at testamentet hænger sammen med resten af din situation.

Har du aktiver i udlandet, kan der være særlige regler, der skal vurderes. Et dansk testamente er ikke altid nok i sig selv. Her bør du få rådgivning, så testamentet ikke skaber falsk tryghed.

Notartestamente eller vidnetestamente?

Et testamente skal oprettes korrekt for at være gyldigt. De mest almindelige former er notartestamente og vidnetestamente.

  • Et notartestamente underskrives foran en notar ved byretten. Når testamentet er notarpåtegnet, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter. Det betyder, at testamentet som udgangspunkt bliver fundet, når dødsboet en dag skal behandles.
  • Et vidnetestamente underskrives sammen med to vidner. Vidnerne skal opfylde kravene til testamentsvidner, og testamentet bliver ikke registreret på samme måde som et notartestamente.

Derfor giver et notartestamente normalt den største sikkerhed for, at testamentet bliver fundet og lagt til grund, når det skal bruges. Det er dog vigtigt at forstå, at notar eller vidner ikke kvalitetssikrer testamentets indhold. De bekræfter underskriften og de formelle forhold. Det er stadig dit ansvar, at testamentets indhold er juridisk korrekt og kan gennemføres. Derfor vælger mange at få en advokat til at udarbejde testamentet, inden det underskrives hos notaren. Læs mere: Notartestamente eller vidnetestamente.

Kan du selv skrive et testamente?

Du kan godt selv skrive et testamente. Men det er ikke altid en god idé. Et testamente kan se enkelt ud på papiret, men stadig være uklart, ufuldstændigt eller juridisk problematisk. Problemerne viser sig ofte først, når testamentet skal bruges. På det tidspunkt er det for sent at spørge, hvad du mente.

Typiske problemer i hjemmelavede testamenter kan være:

  • uklare formuleringer
  • manglende hensyn til tvangsarv
  • forkert brug af begreber
  • uklar fordeling mellem arvinger
  • manglende stillingtagen til særeje
  • manglende sammenhæng med ægtepagt
  • manglende stillingtagen til særbørn
  • uklare ønsker til bestemte genstande
  • forkerte formkrav ved underskrift

Derfor handler advokathjælp ikke om at gøre testamentet mere besværligt. Det handler om at gøre det mere sikkert.

Kan et testamente ændres?

Ja, et testamente kan som udgangspunkt ændres eller tilbagekaldes. Det skal dog ske på den rigtige måde. Hvis du har oprettet et notartestamente, skal ændringer normalt også ske ved notar, enten ved et nyt testamente eller et tillæg til det eksisterende testamente. Hvis du har oprettet et vidnetestamente, skal ændringer ske efter reglerne for vidnetestamente.

Der kan være særlige forhold, hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt, eller hvis der er tale om et gensidigt testamente mellem ægtefæller eller samlevende. Du bør overveje at gennemgå dit testamente, hvis din livssituation ændrer sig. Det kan for eksempel være ved ægteskab, skilsmisse, separation, ny samlever, børn, særbørn, dødsfald i familien, køb af bolig, salg af virksomhed, større formueændringer eller ændrede ønsker til arven. Læs mere her: Kan man ændre et testamente

Testamente og fremtidsfuldmagt

Et testamente og en fremtidsfuldmagt bliver ofte nævnt sammen. Men de gælder på forskellige tidspunkter.

  • Et testamente handler om, hvad der skal ske, når du dør.
  • En fremtidsfuldmagt handler om, hvem der skal kunne handle på dine vegne, hvis du en dag ikke længere selv kan varetage dine økonomiske eller personlige forhold.

For mange giver det mening at tage stilling til begge dele. Testamentet sikrer dine ønsker efter døden. Fremtidsfuldmagten sikrer, hvem der kan hjælpe dig, mens du lever, hvis du ikke længere selv kan. Læs mere her: Fremtidsfuldmagt.

Testamente og dødsbobehandling

Et testamente kan få stor betydning for den senere dødsbobehandling. Det kan blandt andet påvirke, hvem der arver, hvordan arven fordeles, om bestemte personer eller organisationer skal have bestemte værdier, om arv skal være særeje, og om en bestemt bobestyrer skal behandle boet.

  • Et klart testamente kan gøre dødsbobehandlingen mere overskuelig for dine efterladte.
  • Et uklart testamente kan derimod skabe tvivl, forsinkelser og konflikter.

Derfor er det vigtigt, at testamentet ikke kun udtrykker dine ønsker, men også kan bruges i praksis, når boet en dag skal behandles.

Læs mere her: Dødsbobehandling.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med testamente

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at oprette et testamente, der passer til din familiesituation, dine værdier og dine ønsker. Vi starter med at skabe overblik.

  • Hvem er dine arvinger?
  • Hvad ejer du?
  • Hvad ønsker du skal ske med arven?
  • Er du gift, samlevende eller enlig?
  • Har du børn, særbørn eller mindreårige børn?
  • Skal nogen sikres særligt?
  • Skal arv være særeje?
  • Ønsker du at betænke en organisation?
  • Er der bolig, virksomhed eller aktiver i udlandet?
  • Og skal testamentet hænge sammen med ægtepagt, fremtidsfuldmagt eller øvrig planlægning?

Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om dine muligheder og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå. Vi forklarer, hvad de forskellige formuleringer betyder, så du ved, hvad du skriver under på. Og vi guider dig videre i forhold til notar, underskrift og opbevaring.

Vores proces

Et forløb hos ØENS Advokatfirma foregår typisk sådan:

  • Du kontakter os og fortæller kort om din situation.
  • Vi afklarer dine familieforhold, ønsker og eventuelle særlige forhold.
  • Vi rådgiver dig om muligheder, begrænsninger og juridiske konsekvenser.
  • Vi udarbejder et udkast til testamente.
  • Du får testamentet forklaret, så du forstår indholdet.
  • Testamentet færdiggøres og gøres klar til underskrift.
  • Du får vejledning om notar, vidner og opbevaring.

For nogle er processen enkel. For andre kræver den flere overvejelser. Det vigtigste er, at du ikke står alene med beslutningerne.

Kontakt os for en uforpligtende samtale

Hvad bør du overveje, før du kontakter os?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at tænke over:

  • hvem du ønsker skal arve dig
  • om du er gift, samlevende eller enlig
  • om du har børn, særbørn eller børnebørn
  • om du ønsker at sikre din samlever eller ægtefælle
  • om bestemte personer skal modtage bestemte ting
  • om arv skal være særeje
  • om du ønsker at støtte velgørenhed
  • om du har bolig, virksomhed eller aktiver i udlandet
  • om du tidligere har oprettet testamente
  • om du har ægtepagt, samejeoverenskomst eller fremtidsfuldmagt

Hvis du ikke har overblik endnu, er det helt i orden. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der er relevant.

Få hjælp til at oprette testamente

Et testamente er en måde at tage ansvar på.

  • For dine ønsker.
  • For din arv.
  • Og for dem, du efterlader.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at skabe overblik og få udarbejdet et testamente, der er klart, juridisk holdbart og tilpasset din situation. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende afklaring.

Tal med en advokat med speciale inden for testamente

Mette Bozard Larsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Mette Bozard Larsen
Advokat
Malene Ørskov Skram, jurist, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Malene Ørskov Skram
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om testamente

Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om testamenter. FAQ’en giver et klart overblik over, hvad et testamente er, hvilke valg der skal træffes, hvilke faldgrupper og muligheder, der findes, og hvilke praktiske og juridiske forhold du bør kende til.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvordan din arv og dine ejendele skal fordeles, når du dør. Uden testamente fordeles arven efter arvelovens almindelige regler.

Hvorfor bør man oprette testamente?

Du bør oprette testamente, hvis du ønsker indflydelse på, hvem der skal arve dig, hvordan arven skal fordeles, om bestemte personer skal sikres, om arv skal være særeje, eller om andre end arvelovens arvinger skal modtage arv.

Hvem arver, hvis jeg ikke har testamente?

Hvis du ikke har testamente, fordeles arven efter arveloven. Det afhænger af, om du efterlader dig ægtefælle, børn eller andre slægtninge. Har du ingen arvinger efter arveloven og intet testamente, går arven til staten.

Arver min samlever mig uden testamente?

Nej. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Hvis du ønsker, at din samlever skal arve dig, skal du oprette testamente.

Kan jeg gøre mine børns arv til særeje?

Ja. Du kan i et testamente bestemme, at arv til dine børn eller andre arvinger skal være særeje. Det kan beskytte arven, hvis arvingen senere bliver skilt.

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger har krav på. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Har du tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt kun frit bestemme over 75 procent af arven i dit testamente.

Ønsker du at sikre vedligeholdelsen af dit gravsted?

Hvis du ønsker at sikre vedligeholdelsen af dit gravsted, kan det være en god ide at afsætte et beløb til gravstedspleje i dit testamente. Dette kan inkludere specifikke ønsker til, hvordan graven skal vedligeholdes og se ud. En mulighed kunne være at anvende en service som Memmora.dk, der tilbyder professionel gravstedspleje året rundt.

Hvad er forskellen på notartestamente og vidnetestamente?

Et notartestamente underskrives foran en notar ved byretten og registreres i Centralregisteret for Testamenter. Et vidnetestamente underskrives sammen med to vidner og bliver ikke registreret på samme måde. Notartestamente giver normalt størst sikkerhed for, at testamentet bliver fundet.

Skal jeg bruge advokat til at oprette testamente?

Der er ikke krav om advokat, men det kan være en god idé. Notar eller vidner bekræfter underskriften, men de kvalitetssikrer ikke testamentets indhold. En advokat kan hjælpe med at sikre, at testamentet er juridisk holdbart og kan gennemføres.

Kan jeg ændre mit testamente?

Ja, et testamente kan som udgangspunkt ændres eller tilbagekaldes, medmindre det er gjort uigenkaldeligt. Ændringer skal ske efter reglerne for oprettelse af testamente.

Kan jeg testamentere til velgørenhed?

Ja. Du kan i et testamente bestemme, at en velgørende organisation, fond eller forening skal arve et bestemt beløb, en procentdel af arven eller bestemte aktiver.

Kan jeg bestemme, hvem der skal have mine personlige ejendele?

Ja. Du kan i et testamente eller indbotestamente tage stilling til, hvem der skal arve bestemte personlige ejendele, for eksempel smykker, kunst, møbler eller arvestykker.

Kan ØENS Advokatfirma hjælpe med testamente?

Ja. ØENS Advokatfirma hjælper med rådgivning og udarbejdelse af testamente, herunder arv, tvangsarv, samlever, ægtefælle, børn, særbørn, særeje, velgørenhed, notar og ændring af eksisterende testamenter.

Medarbejder på kontor omfattet af funktionærloven, hvidvask compliance AML advokat København

Ansættelsesret

Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder – fra ansættelse og daglig drift til ændringer og ophør.

Reglerne varierer afhængigt af ansættelsesform, overenskomster og lovgivning, og fejl kan hurtigt blive både dyre og konfliktfyldte. Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi med fokus på ansættelsesret i praksis og hjælper med at sikre, at kontrakter, vilkår og processer er lovlige, gennemtænkte og tilpasset virksomhedens behov.

Vi bistår blandt andet med rådgivning om funktionærer, ikke-funktionærer, deltidsansatte, vikaransatte og tidsbegrænsede ansættelser. Derudover udarbejder vi juridiske responsa og konkrete vurderinger, når ansættelsesretlige spørgsmål kræver et sikkert og velunderbygget beslutningsgrundlag.

Funktionærer

Funktionærer er omfattet af funktionærloven, som giver medarbejderen en række særlige rettigheder – blandt andet om opsigelse, varsler, sygdom, fratrædelsesgodtgørelse og konkurrenceklausuler. For arbejdsgivere er det afgørende at vide, hvornår en medarbejder er funktionær, og hvilke konsekvenser det har.

Vi rådgiver blandt andet om:

  • om en stilling er omfattet af funktionærloven
  • korrekt udformning af ansættelseskontrakter
  • opsigelse og bortvisning
  • ændring af vilkår og håndtering af sygdom

Vi hjælper med at minimere risikoen for krav og tvister – både under og efter ansættelsen.

Ikke-funktionærer

Ikke-funktionærer er medarbejdere, der ikke er omfattet af funktionærloven, men i stedet reguleres af anden lovgivning, overenskomster og aftaler. Selvom reglerne ofte er mere fleksible, er der fortsat væsentlige krav til blandt andet opsigelse, arbejdstid, løn og ferie. For sådanne ansættelsesforhold er det vigtigt at foretage en vurdering af ansættelsesformen, sikre en korrekt udformet ansættelsesaftale og håndtere samspillet mellem lovgivning og overenskomster korrekt.

Vi sikrer, at ansættelsen håndteres korrekt – også hvor reglerne ikke er entydige.

Deltidsansatte

Deltidsansatte har som udgangspunkt samme rettigheder som fuldtidsansatte, men der gælder særlige regler, som man skal forholde sig til. Vi rådgiver blandt andet om korrekt ansættelse på deltid, rettigheder ved mer- og overarbejde, ændring af arbejdstid og håndtering af forbuddet mod forskelsbehandling af deltidsansatte. Vi hjælper med at sikre, at deltidsansættelser er lovlige, gennemsigtige og praktisk anvendelige.

Vikaransatte

Vikaransættelser er reguleret af vikarloven, som har til formål at sikre ligebehandling mellem vikarer og brugervirksomhedens egne ansatte. Der gælder særlige regler om løn, arbejdstid, ferie og adgang til goder. Vi rådgiver både vikarer, vikarbureauer og brugervirksomheder om:

  • korrekt anvendelse af vikarer
  • overholdelse af ligebehandlingsprincippet
  • kontraktforhold og ansvarsfordeling
  • risici ved forkert klassifikation

Vi hjælper med at undgå de typiske faldgruber ved vikaransættelser og bistår også vikaransatte, som er blevet forkert klassificeret eller har været udsat for forskelsbehandling.

Tidsbegrænset ansættelse

Tidsbegrænsede ansættelser kan være et effektivt redskab, men er underlagt stramme regler. Gentagne forlængelser eller manglende saglighed kan føre til, at ansættelsen anses som fast. Vi hjælper med at sikre, at en tidsbegrænset ansættelse er lovlig, og at kontrakten er korrekt udformet med hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for tidsbegrænsede ansættelser.

Juridiske responsa

Tjenestemandsloven, ferieloven og funktionærloven giver ofte anledning til fortolkningstvivl – både i konkrete sager og i den daglige drift. Forkerte vurderinger kan føre til efterbetaling, krav eller retssager. Vores eksperter udarbejder juridiske responsa og konkrete vurderinger til brug for organisationer, indenretlige tvister eller virksomheder. Vores responsa giver et solidt beslutningsgrundlag og kan bruges både internt og i dialog med medarbejdere, revisorer eller andre rådgivere.

Har I brug for hjælp?

Har I brug for rådgivning om ansættelsesret, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper arbejdsgivere, virksomheder og organisationer med at skabe klarhed over muligheder, risici og næste skridt, så ansættelsesforhold håndteres juridisk korrekt og i praksis fungerer ordentligt.

Kontakt en erfaren advokat inden for arbejds- og ansættelsesret

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Henrik Karl Nielsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.
Jeppe Brandt Andersen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Jeppe Brandt Andersen
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om funktionærer

Hvad er ansættelsesret?

Ansættelsesret er de regler, der regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder. Det gælder blandt andet ansættelseskontrakter, opsigelse, sygdom, arbejdstid, ferie, barsel og ændringer i ansættelsesvilkår.

Hvornår er en medarbejder funktionær?

En medarbejder er funktionær, hvis stillingen og arbejdsopgaverne er omfattet af funktionærloven. Det har stor betydning for blandt andet opsigelsesvarsler, løn under sygdom og andre rettigheder under ansættelsen.

Hvad er forskellen på funktionærer og ikke-funktionærer?

Funktionærer er omfattet af funktionærloven, mens ikke-funktionærer typisk er reguleret af andre regler, overenskomster og individuelle aftaler. Derfor kan rettigheder og pligter være forskellige afhængigt af ansættelsesformen.

Hvornår er en tidsbegrænset ansættelse lovlig?

En tidsbegrænset ansættelse er lovlig, når den er sagligt begrundet og korrekt udformet. Hvis ansættelsen forlænges gentagne gange uden saglig grund, kan den i visse tilfælde blive anset som en fast ansættelse.

Hvornår bør man søge rådgivning om ansættelsesret?

Det er en god idé at søge rådgivning tidligt, hvis der er tvivl om kontrakter, opsigelse, sygdom, ændring af vilkår eller andre ansættelsesretlige spørgsmål. En tidlig vurdering kan ofte forebygge konflikter og dyre fejl.

advokatsamfundet, Rådgivning om kollektiv arbejdsret, overenskomster og arbejdskonflikter, hvidvask compliance AML advokat København

Kollektiv arbejdsret

Den kollektive arbejdsret regulerer forholdet mellem arbejdsmarkedets parter – herunder overenskomster, kollektive aftaler og håndtering af arbejdskonflikter.

Området er kendetegnet ved faste spilleregler, hvor fejl hurtigt kan få store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser. Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi arbejdsgivere, organisationer og offentlige myndigheder om kollektiv arbejdsret og bistår ved både forebyggelse og håndtering af konflikter. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den konkrete situation og har fokus på at skabe overblik, sikre korrekt proces og reducere risikoen for fejl i et område, hvor reaktionshastighed og præcision ofte er afgørende.

Strejkevarsel og konfliktvarsel

Strejker, lockouter og andre kollektive kampskridt er underlagt strenge formkrav. Et ugyldigt konfliktvarsel kan medføre betydelige konsekvenser – herunder bodsansvar. Vi bistår med:

  • vurdering af lovligheden af strejke- og konfliktvarsler
  • rådgivning om reaktionsmuligheder ved varslede konflikter
  • håndtering af sympatikonflikter
  • strategisk rådgivning før og under konflikt

Vi hjælper med at sikre, at virksomheden reagerer korrekt og rettidigt, når en konflikt truer. I praksis er det ofte afgørende at få afklaret både varslingsregler, handlemuligheder og de driftsmæssige konsekvenser tidligt i forløbet.

Faglig voldgift

Faglig voldgift anvendes til afgørelse af tvister om forståelsen og overholdelsen af kollektive overenskomster. Voldgiftsafgørelser er bindende og kan have vidtrækkende betydning for både den konkrete sag og fremtidig praksis. Sager i faglig voldgift kræver indgående kendskab til det kollektive arbejdsretlige system, overenskomstfortolkning og proces. Vi bistår med juridisk vurdering, forberedelse af sagen og håndtering af tvister, hvor udfaldet kan få betydning både her og nu og på længere sigt.

Tjenestemandsret

Tjenestemandsretten regulerer ansættelsesforholdet for tjenestemænd i staten, regioner og kommuner. Området adskiller sig væsentligt fra den almindelige ansættelsesret og kræver særlig indsigt. Vores medarbejdere er medforfattere til kommenteret tjenestemandslov og er førende inden for alle tjenestemandsretlige aspekter, herunder:

  • ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd
  • disciplinærsager
  • rettigheder og pligter under tjenesten
  • pensions- og ansættelsesretlige spørgsmål

Vi bistår offentlige tjenestemænd, arbejdsgivere og institutioner med korrekt håndtering af tjenestemandsretlige forhold. Det gælder både i den løbende rådgivning og i konkrete sager, hvor der er behov for en sikker juridisk vurdering og en holdbar proces.

Rådgivning i kollektiv arbejdsret

Kollektiv arbejdsret handler ikke kun om at håndtere konflikter, når de opstår. Det handler også om at forebygge fejl, forstå overenskomstgrundlaget og reagere rigtigt, når der opstår usikkerhed om pligter, rettigheder eller varsler. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe klarhed i komplekse arbejdsretlige forhold og sikre, at virksomheder og organisationer står juridisk stærkt – både før, under og efter en konflikt eller tvist.

Har I behov for hjælp?

Har I spørgsmål om kollektiv arbejdsret, overenskomster, strejkevarsel, faglig voldgift eller tjenestemandsret, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper med at skabe overblik over regler, risici og næste skridt, så sagen håndteres korrekt og med den nødvendige ro og præcision.

Kontakt en erfaren advokat inden for arbejds- og ansættelsesret

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Henrik Karl Nielsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.
Jeppe Brandt Andersen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Jeppe Brandt Andersen
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om kollektiv arbejdsret

Hvad er kollektiv arbejdsret?

Kollektiv arbejdsret regulerer forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, herunder overenskomster, kollektive aftaler, arbejdskonflikter og tvister om overholdelse af overenskomster.

Hvad er et konfliktvarsel?

Et konfliktvarsel er et formelt varsel om strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt. Der gælder strenge regler for både form og timing, og fejl kan få store konsekvenser.

Hvad er faglig voldgift?

Faglig voldgift er en særlig tvistløsningsform, der bruges ved uenighed om forståelsen eller overholdelsen af kollektive overenskomster. Afgørelserne er bindende.

Hvad er en sympatikonflikt?

En sympatikonflikt er en konflikt, der iværksættes til støtte for en anden arbejdskonflikt. Også her gælder der særlige arbejdsretlige regler, som skal vurderes konkret.

Hvornår bør man søge rådgivning om kollektiv arbejdsret?

Det bør man gøre så tidligt som muligt, særligt ved varslede konflikter, tvister om overenskomster eller spørgsmål om faglig voldgift og tjenestemandsret. Tidlig rådgivning kan forebygge fejl og mindske risikoen for større konflikter.

Rådgivning om offentlig arbejdsret og personalesager i staten, regioner og kommuner

Offentlig arbejdsret

Offentlig arbejdsret regulerer ansættelsesforhold i staten, regioner og kommuner og adskiller sig på væsentlige punkter fra privat ansættelsesret.

Området er præget af forvaltningsretten, offentlighed, saglighed og proportionalitet – og stiller høje krav til både proces og dokumentation. Offentlige arbejdsgivere skal derfor ikke alene forholde sig til almindelige ansættelsesretlige regler, men også til forvaltningsretlige principper og krav om korrekt sagsbehandling. Fejl i processen kan føre til kritik, godtgørelse eller omgørelse af afgørelser.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi offentlige arbejdsgivere om hele spektret af offentlig arbejdsret og hjælper med at sikre lovlige, gennemtænkte og holdbare løsninger.

Politikker, vejledninger og håndbøger

Klare og opdaterede personalepolitikker er et vigtigt styringsredskab i den offentlige sektor. Politikker skal være juridisk korrekte, praktisk anvendelige og i overensstemmelse med både overenskomster og forvaltningsretlige principper. Vi bistår med udarbejdelse og gennemgang af blandt andet:

  • personalepolitikker og personalehåndbøger
  • retningslinjer for sygdom, fravær og trivsel
  • politikker om sociale medier, adfærd og whistleblowing
  • vejledninger til ledere og HR

Vi sikrer, at politikkerne understøtter ledelsesrummet og kan anvendes i praksis i organisationen.

Juridiske responsa om konkrete forhold

Offentlige arbejdsgivere står ofte over for komplekse personalesager, hvor både ansættelsesret og forvaltningsret spiller ind. I disse situationer er et solidt juridisk beslutningsgrundlag afgørende. Vi udarbejder juridiske responsa om konkrete forhold inden for ferieloven, funktionærloven og tjenestemandsloven, så arbejdsgiver har et korrekt og fyldestgørende beslutningsgrundlag. Vores responsa kan bruges som internt styringsredskab og som dokumentation i konkrete sager.

Afskedigelsessager

Afskedigelse i den offentlige sektor er underlagt skærpede krav til saglighed, proces og begrundelse. Fejl kan føre til kritik, godtgørelse eller omgørelse af afgørelsen. Vi bistår gennem hele afskedigelsesprocessen, herunder ved:

  • vurdering af grundlaget for afskedigelsen
  • rådgivning om proces og partshøring
  • udarbejdelse af indstillinger og afgørelser
  • håndtering af interne og eksterne udmeldinger

En korrekt proces er afgørende for både medarbejderen og myndigheden.

Interne kurser

Vi tilbyder målrettede interne kurser til ledere, HR og tillidsrepræsentanter i den offentlige sektor. Kurserne tilpasses organisationens behov og tager udgangspunkt i konkrete udfordringer fra hverdagen. Emner kan blandt andet være:

  • offentlig arbejdsret i praksis
  • håndtering af personalesager
  • afskedigelse og disciplinærsager
  • diskrimination og ligebehandling
  • ferieloven, tjenestemandsjura og funktionærret i det offentlige

Kurserne kombinerer jura med praktiske værktøjer.

Diskriminationssager

Sager om diskrimination og ligebehandling stiller særligt høje krav til dokumentation og korrekt proces i den offentlige sektor. Sagerne kan have både juridiske, ledelsesmæssige og omdømmemæssige konsekvenser. Vi hjælper med at forebygge diskrimination, håndtere konkrete klager og føre sager ved Ligebehandlingsnævnet og domstolene.

Tjenstlige sanktioner og disciplinærsager

I den offentlige sektor kan overtrædelser af arbejdspladsens regler, lovgivning eller etiske standarder føre til tjenstlige sanktioner. Disse kan variere fra advarsler til bortvisning og kræver korrekt procedure og dokumentation. Vi rådgiver om:

  • vurdering af behov for tjenstlig sanktion
  • korrekt sagsbehandling og partshøring
  • dokumentation og begrundelse
  • opfølgning efter sanktion og forebyggelse af gentagelser

Vores mål er at sikre, at tjenstlige sanktioner håndteres lovligt, sagligt og proportionalt.

Whistleblowerordning

Whistleblowerordninger er et vigtigt værktøj til at opdage og forebygge kritisable forhold i offentlige organisationer. Indberetninger kan omhandle alt fra overtrædelser af regler og politikker til alvorlige etiske eller juridiske forhold. Vi kan hjælpe med at håndtere jeres whistleblowerordning, så interne procedurer, anonymitet, fortrolighed og kommunikation til medarbejdere bliver håndteret korrekt.

Vi hjælper med at gøre whistleblowerordningen praktisk anvendelig, juridisk korrekt og tryg for både medarbejdere og ledelse, så organisationen kan reagere hurtigt og korrekt på kritisable forhold.

Har I brug for hjælp?

Har I spørgsmål om offentlig arbejdsret eller står I med en konkret personalesag i den offentlige sektor, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper med at skabe overblik over regler, proces og næste skridt, så sagen håndteres korrekt og med et solidt juridisk grundlag.

Kontakt en erfaren advokat inden for arbejds- og ansættelsesret

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Henrik Karl Nielsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.
Jeppe Brandt Andersen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Jeppe Brandt Andersen
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om offentlig arbejdsret

Hvad er offentlig arbejdsret?

Offentlig arbejdsret regulerer ansættelsesforhold i staten, regioner og kommuner og kombinerer ansættelsesret med forvaltningsretlige regler og principper.

Hvad er forskellen på offentlig og privat ansættelsesret?

I den offentlige sektor gælder der ud over ansættelsesret også forvaltningsretlige krav om saglighed, partshøring og korrekt dokumentation

Hvornår er en afskedigelse i det offentlige lovlig?

En afskedigelse skal være sagligt begrundet og gennemføres efter korrekt procedure, herunder partshøring og begrundelse.

Hvad er en disciplinærsag i det offentlige?

En disciplinærsag opstår, når en offentligt ansat medarbejder mistænkes for at have overtrådt regler eller pligter i ansættelsen.

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning giver medarbejdere mulighed for fortroligt at indberette alvorlige lovovertrædelser eller kritisable forhold i organisationen.

barselslov, 24 regel, øremærket

Graviditet og barsel

Graviditet og barsel er vigtige personaleområder, hvor korrekt håndtering er afgørende for både medarbejder og arbejdsgiver.

Forkert rådgivning, manglende planlægning eller uoverensstemmelser med lovgivningen kan føre til konflikter, økonomiske krav eller dårlig trivsel på arbejdspladsen. Reglerne om graviditet og barsel er omfattende og påvirker både planlægning af arbejdet, lønforhold, refusion og medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren har klare procedurer og et godt overblik over rettigheder og pligter.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arbejdsgivere med at skabe trygge, juridisk korrekte og praktiske løsninger i alle faser – fra planlægning af barsel til medarbejderens tilbagevenden til arbejdet.

Barselsvilkår og planlægning

Korrekt planlægning af barsel skaber tryghed for både medarbejder og arbejdsgiver. Barselsreglerne omfatter blandt andet rettigheder til orlov, løn under barsel, deling af barsel mellem forældre og fleksibilitet i forhold til arbejdstid. Vi rådgiver blandt andet om:

  • medarbejderes rettigheder til graviditets- og barselsorlov
  • planlægning af fravær, vikarløsninger og arbejdsfordeling
  • løn under barsel, refusion og overenskomstmæssige vilkår
  • dialog og koordinering mellem arbejdsgiver og medarbejder

Med korrekt planlægning undgår man forvirring, utilsigtede fejl og risiko for uenigheder under barselsforløbet.

Barselspolitikker

En tydelig barselspolitik er et værdifuldt redskab for både arbejdsgiver og medarbejdere. Politikken skaber klarhed om rettigheder, procedurer og forventninger i forbindelse med graviditet og barsel. Vi hjælper med at:

  • udarbejde eller opdatere barselspolitikker
  • sikre overensstemmelse med lovgivning og overenskomster
  • integrere fleksible løsninger som deltid, hjemmearbejde og gradvis tilbagevenden
  • kommunikere politikken tydeligt til ledere og medarbejdere

En gennemarbejdet barselspolitik kan forebygge konflikter og sikre ensartet håndtering af barselsforløb i organisationen.

Tilbagevenden efter barsel

Tilbagevenden til arbejdet efter barsel kræver planlægning, dialog og klare rammer. En god tilbagevenden er vigtig for både medarbejderens trivsel og arbejdspladsens drift. Vi bistår med rådgivning om blandt andet:

  • planlægning af medarbejderens første tid tilbage på arbejdspladsen
  • tilpasning af arbejdsopgaver og arbejdstid
  • integration af delvis orlov eller fleksible løsninger
  • forebyggelse af konflikter og fastholdelse af medarbejdere

Når arbejdsgiver og medarbejder samarbejder om en struktureret tilbagevenden, bliver overgangen fra barsel til arbejde både smidig og tryg.

Har du spørgsmål?

Har I spørgsmål om graviditet og barsel i ansættelsesforhold, eller ønsker I hjælp til at udarbejde barselspolitikker eller håndtere konkrete barselssituationer, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper med at skabe klarhed over regler, rettigheder og muligheder, så barselsforløb håndteres korrekt og hensigtsmæssigt for både medarbejdere og arbejdsgiver.

Kontakt en erfaren advokat inden for arbejds- og ansættelsesret

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Henrik Karl Nielsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.
Jeppe Brandt Andersen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Jeppe Brandt Andersen
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om graviditet og barsel

Hvilke rettigheder har en medarbejder under barsel?

En medarbejder har ret til barselsorlov efter barselslovens regler. Der kan også være ret til løn under barsel afhængigt af ansættelseskontrakt og overenskomst.

Må en medarbejder afskediges under graviditet eller barsel?

Afskedigelse under graviditet eller barsel er underlagt særlige regler. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at opsigelsen ikke skyldes graviditeten eller barslen.

Skal arbejdsgivere have en barselspolitik?

Der er ikke et generelt lovkrav om en barselspolitik, men mange virksomheder vælger at have en for at sikre klare rammer og ensartet håndtering.

Hvordan planlægges barsel på arbejdspladsen?

Barsel planlægges typisk gennem dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder om orlovsperioder, arbejdsopgaver, vikarer og refusion.

Hvad skal arbejdsgiveren være opmærksom på ved tilbagevenden fra barsel?

Arbejdsgiveren bør sikre en god dialog om arbejdsopgaver, arbejdstid og eventuelle fleksible løsninger for at sikre en smidig tilbagevenden til arbejdet.

Kenneth Gudmundsson, ØENS Advokatfirma, advokater

Direktører

Ansættelsesforhold for direktører adskiller sig markant fra almindelige ansættelser.

Kontrakter, aflønning, bonusordninger og opsigelsesvilkår skal være nøje tilpasset både virksomhedens strategi og direktørens rolle. Direktører anses som udgangspunkt ikke for lønmodtagere i ansættelsesretlig forstand. Derfor gælder mange af de regler, som normalt beskytter medarbejdere, ikke automatisk for direktører. I stedet bliver direktørens vilkår i høj grad reguleret gennem direktørkontrakten.

Hos ØENS Advokatfirma bistår vi virksomheder og direktører gennem hele ansættelsesforløbet – fra ansættelse og kontraktudformning til aflønning, bonusordninger og håndtering af opsigelse.

Direktørkontrakten

Direktørkontrakten er fundamentet for samarbejdet mellem virksomheden og direktøren. Da direktører ikke er lønmodtagere i traditionel forstand, er kontrakten det bærende element i reguleringen af ansættelsesforholdet. Vi rådgiver blandt andet om:

  • udformning af direktørkontrakter
  • balance mellem ledelsesfrihed og ansvar
  • konkurrence- og kundeklausuler
  • bonusordninger og incitamentsprogrammer

En gennemtænkt direktørkontrakt skaber klare forventninger og forebygger konflikter mellem virksomhed og direktør.

Aflønning

Aflønning af direktører kræver både juridiske og strategiske overvejelser. Ud over fast løn indgår der ofte variable elementer, pensionsordninger og andre former for vederlag. Det er vigtigt, at aflønningen beskrives klart i kontrakten, så der ikke opstår tvivl om rettigheder, beregning eller udbetaling.

Vi rådgiver om opbygning af aflønningsmodeller, der understøtter virksomhedens mål og samtidig er gennemsigtige og juridisk holdbare.

Bonusordninger

Bonusordninger anvendes ofte som et incitament til at understøtte performance og langsigtet værdiskabelse i virksomheden.

Det er afgørende, at bonusvilkår er præcist formuleret, så der ikke opstår tvivl om:

  • hvordan bonus beregnes
  • hvornår bonus udbetales
  • hvad der sker ved fratræden

Vi hjælper med at udforme bonusordninger, der hænger sammen med virksomhedens strategi og direktørens rolle.

Ferie og sygdom

Direktørers ferie- og sygdomsforhold reguleres typisk direkte i kontrakten. Manglende klarhed kan føre til uenigheder om rettigheder og økonomiske konsekvenser ved fravær. Vi rådgiver om, hvordan ferie, sygdom og længerevarende fravær kan reguleres hensigtsmæssigt i direktørkontrakten.

Klausuler

Klausuler i direktørkontrakter har til formål at beskytte virksomhedens interesser – både under og efter ansættelsen.

Det kan blandt andet være:

  • konkurrenceklausuler
  • kundeklausuler
  • fortrolighedsklausuler

Vi bistår med udformning og vurdering af klausuler, så de er juridisk holdbare og tilpasset direktørens funktion og virksomhedens forretningsområde.

Opsigelse

Opsigelse af en direktør er ofte kompleks og kræver nøje håndtering af både kontrakt, varsel, fratrædelsesvilkår og kommunikation. En forkert proces kan få betydelige økonomiske og strategiske konsekvenser for virksomheden. Vi rådgiver om opsigelse og fratræden, herunder forhandling af fratrædelsesaftaler og håndtering af direktørens exit på en professionel og kontrolleret måde.

KPI

KPI’er bruges ofte som styringsværktøj og som grundlag for bonus og evaluering af direktørens performance. For at fungere efter hensigten skal KPI’er være:

  • klare
  • målbare
  • realistiske

Vi hjælper med at fastlægge og formulere KPI’er, så de giver et solidt grundlag for ledelsesevaluering og incitamentsordninger.

Har I brug for hjælp?

Har I spørgsmål om direktørkontrakter, direktøransættelser eller opsigelse af direktører, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper med at sikre klare og juridisk holdbare rammer for samarbejdet mellem virksomhed og direktør.

Kontakt en erfaren advokat inden for arbejds- og ansættelsesret

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Henrik Karl Nielsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.
Jeppe Brandt Andersen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Jeppe Brandt Andersen
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om ansættelsesforhold for direktører

Hvad er en direktørkontrakt?

En direktørkontrakt er den aftale, der regulerer forholdet mellem virksomheden og direktøren, herunder løn, bonus, ansvar, klausuler og opsigelsesvilkår.

Er en direktør omfattet af funktionærloven?

Som udgangspunkt er direktører ikke omfattet af funktionærloven. Derfor reguleres deres rettigheder og pligter primært gennem kontrakten.

Kan en direktør have konkurrenceklausul?

Ja, en direktør kan have konkurrenceklausul eller kundeklausul. Reglerne er mere fleksible end for almindelige lønmodtagere, men klausulen skal stadig være rimelig.

Hvordan opsiges en direktør?

Opsigelse af en direktør følger normalt vilkårene i direktørkontrakten. Det er derfor afgørende, at kontrakten regulerer varsler, fratrædelsesvilkår og eventuelle bonusforhold.

Hvad er KPI’er for direktører?

KPI’er er målbare performanceindikatorer, som ofte bruges til at evaluere direktørens arbejde og fastsætte bonus eller incitamentsordninger.

Rådgivning om diskrimination og ligebehandling i ansættelsesforhold

Diskrimination: Forskelsbehandling og ligebehandling i ansættelsesforholdet

Diskrimination og ligebehandling er centrale emner på alle arbejdspladser.

Både medarbejdere og arbejdsgivere har rettigheder og forpligtelser: medarbejdere har krav på fair behandling, mens arbejdsgivere har pligt til at sikre, at beslutninger træffes sagligt og lovligt. Manglende overholdelse af reglerne kan få betydelige konsekvenser – både økonomisk og omdømmemæssigt – og stiller høje krav til dokumentation og korrekt proces.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi både medarbejdere, der oplever forskelsbehandling, og virksomheder, der ønsker at forebygge eller håndtere diskriminationssager professionelt.

Forbud mod forskelsbehandling

Alle former for forskelsbehandling er som udgangspunkt forbudt – både direkte og indirekte. Dette gælder hele ansættelsesforholdet, fra ansættelse og løn til arbejdsopgaver, forfremmelser og afskedigelser. Medarbejdere har ret til at blive behandlet ligeligt og kan klage, hvis de oplever forskelsbehandling. For arbejdsgivere betyder det, at beslutninger skal træffes sagligt og kunne dokumenteres, så det tydeligt fremgår, at ingen ulovlige hensyn har spillet ind.

Tilpasningsforpligtelser

Arbejdsgivere har pligt til at foretage rimelige tilpasninger for medarbejdere med handicap eller særlige behov. Manglende tilpasning kan i sig selv udgøre diskrimination. Medarbejdere kan forvente, at deres behov bliver vurderet og imødekommet i det omfang, det er rimeligt. Samtidig skal arbejdsgivere kunne dokumentere de overvejelser og beslutninger, der ligger til grund for eventuelle afslag eller løsninger.

Vi hjælper både arbejdsgivere og medarbejdere med at vurdere, hvor langt tilpasningsforpligtelsen rækker i den konkrete situation.

Bevisbyrden i sager om diskrimination

I diskriminationssager gælder der ofte en delt eller omvendt bevisbyrde. Det betyder, at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at en afskedigelse eller anden ugunstig beslutning ikke skyldes diskrimination. Dette giver medarbejderen en styrket position i sådanne sager, mens arbejdsgiveren skal sikre, at beslutninger, begrundelser og kommunikation er korrekt dokumenteret. Korrekt håndtering af dokumentation er derfor afgørende for at minimere risikoen for tvister.

Godtgørelse i sager om diskrimination

Overtrædelse af reglerne kan medføre krav om godtgørelse fra medarbejderen. Størrelsen afhænger af sagens karakter, varighed og konsekvenser for medarbejderen. I praksis udmåles godtgørelser ofte til mellem 6 og 12 måneders løn. En sag om diskrimination kan blandt andet rejses ved Ligebehandlingsnævnet, der behandler tvister om ulovlig forskelsbehandling i ansættelsesforhold.

Har du behov for hjælp?

Har du spørgsmål om diskrimination eller ligebehandling på arbejdspladsen, eller står du med en konkret sag om forskelsbehandling, er du velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper med at vurdere sagen, skabe overblik over reglerne og finde den juridisk bedste løsning.

Kontakt en erfaren advokat inden for arbejds- og ansættelsesret

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Henrik Karl Nielsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.
Jeppe Brandt Andersen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Jeppe Brandt Andersen
Advokatfuldmægtig

Ofte stillede spørgsmål om diskrimination og forskelsbehandling på arbejdspladsen

Hvad er diskrimination på arbejdspladsen?

Diskrimination opstår, når en medarbejder behandles dårligere end andre på grund af fx køn, alder, handicap, religion eller etnicitet.

Hvad er forskellen på direkte og indirekte diskrimination?

Direkte diskrimination er, når en person behandles dårligere på grund af et beskyttet kriterium. Indirekte diskrimination opstår, når en tilsyneladende neutral regel rammer bestemte grupper særligt hårdt.

Hvad er tilpasningsforpligtelse?

Arbejdsgivere har pligt til at foretage rimelige tilpasninger for medarbejdere med handicap eller særlige behov, så de kan udføre deres arbejde.

Hvor stor godtgørelse kan man få for diskrimination?

Godtgørelse for diskrimination udmåles ofte til mellem 6 og 12 måneders løn, afhængigt af sagens karakter.

Hvor kan man klage over diskrimination på arbejdspladsen?

Sager om diskrimination kan blandt andet behandles ved Ligebehandlingsnævnet eller ved domstolene.