Fra sommeren 2024 bliver det obligatorisk for danske arbejdspladser at føre daglig registrering af medarbejdernes arbejdstid. Dette skyldes lovforslaget L68, som ØENS tidligere har behandlet i artiklen om udkastet til lovforslaget. Lov nr. 89 (indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid) blev på baggrund heraf endeligt vedtaget den 23. januar 2024 og træder i kraft den 1. juli 2024.
Trods lempelser i det oprindelige lovforslag medfører de nye lovkrav betydelige administrative og tekniske justeringer for de fleste virksomheder. Derfor anbefaler vi hos ØENS, at alle virksomheder begynder at tænke på at implementere hjælpemidler for at imødekomme de nye regler allerede nu. Nedenstående artikel klæder dig og din virksomhed godt på, således at I kan sikre jer, at I overholder reglerne pr. 1. juli 2024.
Vigtige præciseringer til lovforslaget
Det førnævnte oprindelige lovforslag er blevet vedtaget i uændret form. Det betyder, at alle arbejdsgivere skal indføre et system for arbejdstidsregistrering, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den enkelte lønmodtager. Dette med henblik på sikring af, at gældende hviletidsregler overholdes, og at ansatte ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder (48-timers-reglen). Dette skal kunne dokumenteres, da arbejdstilsynet kan pålægge bøder og udstede påbud, hvis arbejdsmiljølovens regler ikke overholdes af arbejdsgiveren.
Beskæftigelsesministeren har dog efterfølgende fremført to væsentlige præciseringer og supplerende svar til forståelsen af lovforslaget:
- Medarbejdere, der har skemalagt/fast aftalt arbejdstid, kan alene nøjes med at registrere afvigelserne fra den allerede skemalagte arbejdstid.
- Lovforslaget kræver alene, at medarbejdernes samlede daglige arbejdstid registreres. Det er ikke et krav, at der skal specificeres, i hvilket tidsrum arbejdet er udført. Disse lempelser, der er blevet indført til kravene til registrering af arbejdstiden, betyder, at arbejdsgiveren har mulighed for at forudfylde medarbejdernes daglige arbejdstid. Medarbejderen behøver kun at registrere sin godkendelse af denne tid samt eventuelle afvigelser fra den forudfyldte arbejdstid.
Gælder kravet om tidsregistrering for alle medarbejdere?
Tidsregistreringskravet vil som hovedregel omfatte alle medarbejdere, med undtagelse af de såkaldte “selvtilrettelæggere”. Selvtilrettelæggerne er fritaget for kravet om tidsregistrering, reglerne om ugentlig arbejdstid på 48 timer (48-timers reglen), pausereglerne samt reglerne om natarbejde. Ifølge lovforslaget er en medarbejder selvtilrettelægger, når:
- Vedkommende har en ledelsesfunktion, eller
- Vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger. Lovforslaget har i denne forbindelse fremhævet en række eksempler på medarbejdertyper, som kan betragtes som selvtilrettelæggere. Dette er eksempelvis medarbejdere i højere ledelseslag (direktører), senioradvokater, visse akademikere samt øvrige medarbejdere, der har en betydelig grad af frihed og selvstændighed ved udførelsen af deres arbejde.
Det kræver derfor en konkret og individuel vurdering af hver enkelt medarbejder, men der skal en del til, og blot fordi en medarbejder arbejder hjemmefra eller lignende, betyder det ikke i sig selv frihed til at bestemme, hvornår og/eller hvordan arbejdet udføres.
Ændring af ansættelseskontrakter for selvtilrettelæggere
Det er afgørende, at medarbejdernes ansættelseskontrakter eller et tillæg dertil tydeligt angiver, om en medarbejder klassificeres som selvtilrettelægger, og derfor er undtaget fra tidsregistreringsreglerne. Modsat kan medarbejderen ikke betragtes som selvtilrettelægger, såfremt dette ikke fremgår af den enkeltes ansættelseskontrakt.
Det er ØENS klare anbefaling, at ansættelseskontrakterne for øvrige medarbejdere opdateres, således at det fremgår, at den enkelte medarbejder har pligt til at registrere deres daglige arbejdstid i henhold til virksomhedens politikker på området. I den forbindelse anbefales det ligeledes, at alle virksomheder udarbejder en politik til medarbejderne om tidsregistrering for de medarbejdere, der er omfattet af reglerne, hvilket tillige er et krav efter de nye regler om tidsregistrering.
Hvordan kan din virksomhed sikre overholdelse af hviletidsreglerne?
Som anført ovenfor, kræver de nye regler om tidsregistrering ikke, at den enkelte medarbejder registrerer på hvilke tidspunkter af dagen, vedkommende har arbejdet. Det er altså ikke nødvendigt at medarbejderen eksempelvis angiver, at de er mødt ind kl. 8:00 og gået igen kl. 15:30.
Det betyder også, at det kan være meget svært for arbejdsgiveren at dokumentere, at arbejdsgiveren overholder hviletidsreglerne, herunder 11-timers reglen, hvorefter enhver medarbejder har krav på 11 timers hviletid i døgnet. Dette er en udfordring, som arbejdsgiveren skal tage alvorligt, da man som virksomhed skal kunne dokumentere, at virksomheden overholder hviletidsreglerne, hvis arbejdstilsynet måtte komme på besøg.
Som virksomhed skal I også være opmærksom på, at nogle medarbejdere er undtaget fra hviletidsreglerne, hvis de opfylder følgende betingelser:
- Personer i overordnede stillinger, der primært udfører ledelsesmæssigt arbejde og ikke er bundet af fastlagte arbejdstider.
- Personer, der arbejder delvist hjemmefra og har selvstændig kontrol over deres arbejdstid. Når det kommer til ovennævnte selvtilrettelæggere i henhold til arbejdstidsloven, er det ikke usandsynligt, at disse også kan være undtaget fra hviletidsreglerne i arbejdsmiljøloven. Dog skal det bemærkes, at der ikke er tale om ensartede betingelser og begreber. Derfor må det må forventes, at beskæftigelsesministeriet vil arbejde på en harmonisering mellem arbejdsmiljølovgivningen og arbejdstidsloven.
Det er ligeledes vigtigt at fremhæve, at det også fremgår af lovforslaget, at medarbejderen under hele ansættelsesforholdet skal have adgang til egne oplysninger i tidsregistreringssystemet, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for at opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Hvad sker der, hvis din virksomhed ikke overholder de nye regler?
Hvis virksomheden ikke overholder de nye regler, kan der blive tale om tre former for sanktioner, som virksomheden kan blive pålagt:
- Godtgørelse: Hvis den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer ikke overholdes, kan medarbejdere modtage individuel godtgørelse. Retspraksis har historisk set udmålt denne godtgørelse til beløb mellem 25.000 og 50.000 DKK, og muligvis mere, hvis der er tale om særligt alvorlige omstændigheder.
- Bøder og påbud: Manglende overholdelse af hviletidsreglerne i arbejdsmiljøloven kan udløse bøder og påbud fra arbejdstilsynet. Som følge af de nye regler om registrering af arbejdstid, må det forventes, at det bliver langt lettere for medarbejdere, fagforeninger, arbejdstilsynet og øvrige myndigheder at dokumentere, at virksomhederne ikke overholder reglerne om arbejdstidsreglerne, hviletidsreglerne og pausereglerne.
Ligeledes skal du som virksomhed huske at opdatere dine GDPR-dokumenter, så de nye regler tilsvarende er implementeret i dine GDPR-processer, fortegnelser og dokumenter samt så du informerer dine medarbejdere på forhånd om, at du registrerer deres arbejdstid.
Hvad kan ØENS hjælpe dig og din virksomhed med?
ØENS Advokatfirma kan hjælpe jer med at sikre, at I får implementeret et tidsregistreringssystem, der lever op til de nye regler.
Derudover hjælper vi også gerne med udarbejdelse af de lovpligtige interne politikker, privatlivsmeddelelser til medarbejderne om den nye registrering, opdatering GDPR-fortegnelser, opdatering/udarbejdelse af databehandleraftaler, sikre dataprivacy by design, lave risikovurderinger, ændringer/opdateringer af ansættelseskontrakter, kursus/information til jeres medarbejdere samt øvrig juridisk rådgivning i forbindelse med de nye regler om tidsregistrering.
Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
