Bobestyrerbehandling, privat skifte, hvad er bedst for dig

Bobestyrerbehandling eller privat skifte – hvad er bedst for dig?

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS
Når et dødsbo skal behandles, kan valget mellem bobestyrerbehandling og privat skifte have afgørende betydning for både arvinger og boet. For mange kan det dog være en udfordring at finde den mest hensigtsmæssige løsning. Hvad er de egentlige forskelle, og hvordan vælger du det rette?

Når et dødsbo skal behandles, står arvingerne ofte over for valget mellem privat skifte eller bobestyrerbehandling. Privat skifte er ofte den billigste løsning, hvor arvingerne selv står for behandlingen, mens bobestyrerbehandling involverer en autoriseret bobestyrer. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med begge løsninger, så du kan være sikker på en korrekt og tryg proces.

Et dødsbo kan behandles på mange forskellige måder, både som privat skifte eller bobestyrerbehandling. Hvis I som arvinger ønsker at undgå, at boet overgår til en autoriseret bobestyrer, kan I vælge, at dødsboet skal behandles som et privat skifte.

Ved privat skifte står arvingerne selv for behandlingen af dødsboet. Det er derfor også i de fleste tilfælde den billigste løsning for jer. Det forudsætter dog, at alle arvinger er enige, og at skifteretten vurderer, at boets aktiver kan dække boets gæld.

Fordelene ved privat skifte

Et privat skifte giver arvingerne fleksibilitet og kontrol, men det kræver også, at de har styr på de juridiske og økonomiske aspekter af processen. Arvingerne står nemlig officielt selv til ansvar for at behandle boet, men de kan vælge at bede en advokat om at vejlede dem eller stå for bobehandlingen og dermed sikre sig mod fejl og forkert behandling. Det kan derfor være en god idé at søge rådgivning fra en advokat.

Hos ØENS Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand som vejledning ved privat skifte og som bobestyrer ved bobestyrerbehandling til en rimelig pris. Advokat Mette Bozard Larsen har mange års erfaring med behandling af dødsboer – både som advokat ved privat skifte og som bobestyrer i forbindelse med bobestyrerbehandling.

Vi kan også tilbyde kun at hjælpe med at lave selve boopgørelsen for en fast pris(2024) på 12.000,00 kr. inkl. moms eller både åbningsstatus og boopgørelse for 15.000,00 kr. inkl. moms, hvor arvingerne selv sørger for boets behandling i øvrigt. Såfremt I har brug for hjælp til andre delopgaver i forbindelse med boets behandling, står vi naturligvis også til rådighed.

Vigtig sondring: Forskellene mellem autoriserede bobestyrere og “bobestyrere”, som man selv laver aftaler med.

Såfremt dine arvinger ikke kan blive enige om at skifte boet privat, eller hvis betingelserne for privat skifte af andre grunde ikke er opfyldt, overgår dødsboet til bobestyrerbehandling. Du har mulighed for at indsætte en ønsket bobestyrer i dit testamente, så du selv kan vælge, hvem du ønsker, skal afvikle dit dødsbo, hvis bobestyrerbehandling måtte blive nødvendig. Ved at udpege en bobestyrer, som du har tillid til, kan du sikre, at dine ønsker bliver opfyldt, og at arvingerne får en smidigere og mere problemfri proces.

Det er vigtigt at sondre mellem en autoriseret bobestyrer og en bobestyrer, der er udpeget i testamentet. Hvis betingelserne for et privat skifte ikke er opfyldt, udnævner skifteretten en autoriseret bobestyrer, såfremt blot én af arvingerne anmoder om det. En autoriseret bobestyrer er en advokat, som Justitsministeriet har beskikket til at behandle dødsboer på grundlag af særlig erfaring. Dine arvinger har således ikke mulighed for at påvirke, hvem der er din bobestyrer, når det først overgår til bobestyrerbehandling.

Vælg din egen bobestyrer i dit testamente

Hvis bobestyrerbehandling bliver nødvendigt, kan du i dit testamente vælge en specifik bobestyrer, som du har tillid til. På denne måde sikrer du, at en person, du selv har valgt, står for behandlingen af dit dødsbo, og at dine ønsker bliver opfyldt. Skifteretten vil som regel respektere dit valg, så længe det vurderes forsvarligt. Det er frivilligt, om du vil indsætte en bobestyrer i dit testamente. Har du valgt en advokat som bobestyrer, vil denne som hovedregel blive accepteret af skifteretten.

Hos ØENS Advokatfirma kan vi hjælpe dig med at indsætte en ønsket bobestyrer i dit testamente, så du kan føle dig tryg ved, at dine arvinger får den nødvendige støtte til at behandle dødsboet. Dine arvinger er naturligvis ikke tvunget til bobestyrerbehandling, såfremt betingelserne for privat skifte er opfyldt. Denne ordning kan være en god løsning for dig, der ønsker, at dine arvinger skal bevare kontrollen over boet, men samtidig have adgang til professionel vejledning, når det er nødvendigt.

Få hjælp til bobehandlingen hos ØENS Advokatfirma

Uanset om du vælger privat skifte eller bobestyrerbehandling, står ØENS Advokatfirma klar til at hjælpe dig gennem hele processen. Vi tilbyder både advokatbistand som vejledning ved privat skifte og som bobestyrer ved bobestyrerbehandling. Vores mål er altid at sikre, at bobehandlingen foregår korrekt og efter gældende lovgivning.

Har du brug for hjælp til boopgørelsen eller andre delopgaver, tilbyder vi også dette til fast pris. Kontakt os for en uforpligtende samtale, så vi kan finde den løsning, der passer bedst til dig og dine arvinger.

Har du spørgsmål?

Mette Bozard, advokat, dødsbobehandling, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Mette Bozard Larsen
Advokat