
Virksomheden skal kunne reagere på usædvanlige eller mistænkelige forhold.
Undersøgelsespligten omfatter blandt andet relevante komplekse eller usædvanligt store transaktioner, usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter uden et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.
Vurderingen skal ses i forhold til kundens forhold og virksomhedens viden. Et beløb kan være usædvanligt for én kunde, uden at det er det for en anden. Det er derfor vigtigt at forstå kundens sædvanlige aktiviteter og den konkrete opgaves formål. Undersøgelsen skal afdække baggrunden for det forhold, der gav anledning til opmærksomhed. Kundens forklaring er ikke altid tilstrækkelig i sig selv. Der kan være behov for dokumentation, som underbygger forklaringen, og for at sammenholde den med de øvrige oplysninger.
Resultatet skal noteres og opbevares sammen med det væsentlige grundlag. Notatet skal indeholde relevante fakta og en forståelig konklusion. Det gælder også, hvis mistanken bliver afkræftet, og virksomheden ikke underretter. En svækket mistanke er ikke nødvendigvis en afkræftet mistanke. Ved viden, mistanke eller rimelig grund til at formode tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering kan der være pligt til omgående underretning til Hvidvasksekretariatet. Virksomheden skal ikke først bevise et strafbart forhold eller gennemføre en selvstændig strafferetlig vurdering. Også forsøg på transaktioner og henvendelser fra mulige kunder kan være relevante.
Vi rådgiver om undersøgelse, dokumentation, underretning og de forhold, der har betydning for, om en transaktion må gennemføres. Vi hjælper også med interne eskalations- og rapporteringsveje.
Fortroligheden er central. Virksomheden skal tage højde for reglerne om hemmeligholdelse af undersøgelser og underretninger, også ved kontakt med kunden og ved intern deling. Advokaters særlige undtagelser og underretningsmuligheder vurderes konkret.
Ofte stillede spørgsmål om undersøgelsespligt og underretning
Hvad er forskellen på undersøgelsespligt og underretningspligt?
Undersøgelsespligten efter hvidvasklovens § 25 indebærer, at virksomheden skal undersøge relevante usædvanlige forhold nærmere. Underretningspligten efter § 26 indebærer, at virksomheden skal underrette Hvidvasksekretariatet, når betingelserne for underretning er opfyldt, og mistanken ikke kan afkræftes.
Hvornår skal en virksomhed underrette Hvidvasksekretariatet?
En virksomhed omfattet af hvidvaskloven skal som udgangspunkt omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis den har viden, mistanke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, og mistanken ikke kan afkræftes. Der kan gælde særlige undtagelser, blandt andet for advokater.
Skal virksomheden kunne bevise, at der er foregået hvidvask?
Nej. Virksomheden skal ikke bevise, at der er begået en strafbar handling, før der foretages underretning. Det afgørende er, om der foreligger en mistanke eller rimelig grund til at formode en relevant tilknytning, som ikke kan afkræftes gennem virksomhedens undersøgelser.
Skal en undersøgelse dokumenteres, selvom mistanken bliver afkræftet?
Ja. Virksomheden skal notere resultatet af relevante undersøgelser og opbevare dokumentationen efter hvidvasklovens regler. Det gælder også, når undersøgelsen fører til, at mistanken bliver afkræftet, og der derfor ikke foretages underretning.
Må virksomheden fortælle kunden, at der er foretaget en underretning?
Som udgangspunkt nej. Hvidvaskloven indeholder regler om hemmeligholdelse af undersøgelser og underretninger. Virksomheden skal derfor være opmærksom på, hvilke oplysninger der må videregives til kunden og andre. Der gælder særlige lovbestemte undtagelser, som skal vurderes konkret.









