Undervisning i hvidvask og AML-compliance for advokater

Få målrettet undervisning i KYC, procedurer, risikovurdering, klientkonto og forberedelse til tilsyn fra Advokatsamfundet

Advokater og advokatfirmaer er i visse tilfælde omfattet af hvidvaskloven, når de yder bistand til klienter i forbindelse med transaktioner, som kan misbruges til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det omfatter typisk rådgivning og bistand ved køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienters penge eller aktiver, åbning og brug af bankkonti samt selskabsretlige transaktioner mv. Når en sag er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, udløser det særlige forpligtelser efter hvidvasklovens regler. Det gælder blandt andet krav til risikovurdering, kundekendskabsprocedurer, dokumentation, interne kontroller og undervisning af relevante medarbejdere.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi advokater og advokatvirksomheder med målrettet undervisning i hvidvask og AML-compliance, så reglerne bliver forståelige, anvendelige og korrekt implementeret i den daglige sagsbehandling.

Politikker, procedurer og undervisning efter hvidvaskloven

Hvidvaskloven stiller krav om, at advokatvirksomheder og virksomheder, der erfaringsmæssigt er særligt udsatte for at blive misbrugt til hvidvaskaktiviteter har skriftlige politikker, procedurer og kontroller, der er tilpasset virksomhedens risici, klienter og sagstyper. Det er dog ikke nok, at procedurerne er udarbejdet. De skal også være kendt, forstået og anvendt korrekt af de medarbejdere, der arbejder med klienter, sager og klientmidler i praksis. Vi bistår med både gennemgang af hvidvaskprocedurer og intern undervisning af medarbejdere, så advokatvirksomheden kan dokumentere, at reglerne er implementeret og fungerer i praksis.

KYC i praksis

Efter hvidvaskloven skal advokaten gennemføre kundekendskabsprocedurer, også kaldet KYC, når der etableres et kundeforhold, eller når der gennemføres en enkeltstående transaktion omfattet af loven. Kundekendskabet indebærer blandt andet, at klientens identitet skal kontrolleres, og at der skal indhentes oplysninger om reelt ejerskab samt formålet med og arten af kundeforholdet. Omfanget af kundekendskabet skal stå i rimeligt forhold til den konkrete risiko for hvidvask og terrorfinansiering og kan derfor variere afhængigt af sagens karakter. Som en del af undervisningen gennemgår vi, hvordan KYC håndteres i praksis. Det omfatter blandt andet, hvornår oplysninger skal indhentes, hvordan de dokumenteres, og hvordan medarbejderne skal reagere ved forhøjet risiko, PEP-forhold, sanktioner eller mangelfulde oplysninger.

Har I brug for konkret rådgivning eller hjælp i forbindelse med tilsyn fra Advokatsamfundet? Læs mere om vores rådgivning om compliance for advokater.

Risikovurdering, intern kontrol og medarbejdernes rolle

Advokatvirksomheden skal foretage konkrete risikovurderinger af klienter og sager. Risikovurderingen danner grundlag for, hvilke kundekendskabsforanstaltninger der er nødvendige, og om der skal iværksættes skærpede eller lempede foranstaltninger. I praksis betyder det, at advokatfirmaet ikke alene skal have risikovurderinger og politikker på plads, men også sikre løbende intern kontrol, opfølgning og uddannelse af relevante medarbejdere. Undervisningen kan blandt andet omfatte:

hvornår hvidvaskloven finder anvendelse
kundekendskabsprocedurer og KYC
risikovurdering af klienter og sagstyper
reelle ejere
PEP- og sanktionsscreening
dokumentation af vurderinger og beslutninger
intern kontrol og opfølgning
medarbejdernes rolle og ansvar
håndtering af klientmidler og samleklientkonto
forberedelse til hvidvaskspecifikt tilsyn

Hvidvasklovens regler skal ses i sammenhæng med advokatens tavshedspligt og uafhængighed. Advokater er ikke underlagt underretningspligt, når de yder egentlig retssagsbistand eller bistand i forbindelse med fastlæggelsen af en klients retsstilling. De kan dog være underlagt pligter efter hvidvaskloven, når de deltager i transaktioner eller yder rådgivning af økonomisk karakter.

Samleklientkonto og hvidvasklovens § 38 b

Fra 1. januar 2026 gælder der særlige regler for advokaters brug af samleklientbankkonti. Reglerne indebærer, at advokater skal indhente og videregive ID-oplysninger på klienter, der har midler stående på samleklientkontoen. Pligten følger af hvidvasklovens § 38 b og gælder også i sager, som normalt ikke er omfattet af hvidvaskloven, herunder retssager, inkasso og anden procesførelse, hvis der indsættes midler på samleklientkontoen. Advokaten skal ikke gennemføre fulde kundekendskabsprocedurer, men skal indhente ID-oplysninger på klienten og træffe rimelige foranstaltninger til kontrol af identiteten. Det er klienten, dvs. den reelle ejer af midlerne, der skal identificeres, ikke nødvendigvis indbetaleren.

For fysiske personer skal der indhentes fulde navn og CPR-nummer eller fødselsdato, hvis personen ikke har CPR-nummer. For juridiske personer skal der indhentes navn og CVR-nummer eller tilsvarende registreringsnummer. Identiteten skal bekræftes, eksempelvis ved kopi af pas, kørekort, sundhedskort, MitID eller tilsvarende for fysiske personer og ved opslag i offentlige registre, eksempelvis CVR, for juridiske personer. ID-oplysningerne skal indhentes senest samtidig med, at midlerne indsættes på samleklientkontoen, og skal videregives til pengeinstituttet uden ugrundet ophold.

Reglerne kan være praktisk krævende, men de er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af klientmidler. Derfor kan undervisning i reglerne om samleklientkonto være relevant for både advokater, fuldmægtige, sekretærer, bogholderi og andre medarbejdere, der arbejder med klientmidler i praksis.

Klientkonto og håndtering af betroede midler

Advokater er underlagt særlige regler ved håndtering af betroede midler. Reglerne følger af klientkontovedtægten og er genstand for tilsyn fra Advokatsamfundet. Når en advokat modtager betroede midler som led i et konkret advokatopdrag, skal midlerne indsættes på en klientkonto, der er oprettet i advokatens eller advokatvirksomhedens navn. Klientkontoen må alene anvendes til midler, der er modtaget som led i behandlingen af advokatens egne sager, og må ikke anvendes som en generel bankkonto eller til klienters drift.

Klientkontovedtægten fastsætter blandt andet krav til, hvilke midler der må indestå på klientkontoen, hvilke beløb der lovligt kan hæves, og hvordan daglig bogføring, løbende regulering og månedlige afstemninger skal håndteres. Advokaten skal sikre, at der til enhver tid er overensstemmelse mellem det samlede klienttilsvar og indeståendet på klientbankkontiene og skal kunne dokumentere både den daglige bogføring og de månedlige afstemninger. Reglerne om klientkonto bør ses i sammenhæng med hvidvasklovgivningen, herunder de særlige regler om samleklientkonti og ID-oplysninger.

Undervisning der omsætter regler til praksis

Vores mål er at skabe overblik, reducere risiko og sikre, at advokatvirksomhedens medarbejdere ved, hvordan hvidvaskreglerne skal håndteres i praksis. Vi kombinerer praktisk erfaring med hvidvasktilsyn og håndtering af klientkonti med juridisk indsigt i hvidvaskloven, KYC-krav og de særlige regler, der gælder for advokater. Undervisningen kan tilrettelægges som et selvstændigt undervisningsforløb, som del af en gennemgang af jeres eksisterende hvidvaskprocedurer eller som led i forberedelsen til et tilsyn fra Advokatsamfundet.

Har I brug for undervisning i hvidvask, KYC, samleklientkonto eller interne procedurer, er I velkomne til at kontakte advokat Lisa Lykke på lly@oadv.dk for en uforpligtende drøftelse. Vi hjælper jer med at omsætte reglerne til konkrete arbejdsgange, der kan anvendes og dokumenteres i praksis.