
Advokatrådet har ændret sin proces for udstedelse af påbud på hvidvaskområdet.
Det betyder, at advokater og advokatfirmaer i højere grad skal være forberedt på, at alvorlige, gentagne eller systematiske mangler i efterlevelsen af hvidvaskloven kan føre til et påbud. Ændringen gælder fra 1. april 2026 og betyder blandt andet, at der fremover kan blive udstedt påbud i situationer, hvor advokatfirmaer tidligere kunne få en frist til at bringe forholdene i orden. Advokatrådet peger på, at ændringen skal styrke den præventive effekt og skabe en proces, der i højere grad ligger på linje med andre tilsynsmyndigheder.
For advokatvirksomheder er budskabet klart: Hvidvask-compliance bør ikke være noget, man først får styr på, når tilsynet banker på døren. Det bør være en praktisk og dokumenteret del af den daglige sagsbehandling. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi advokatvirksomheder med at omsætte hvidvasklovens krav til konkrete arbejdsgange, der kan anvendes, forklares og dokumenteres i praksis.
Hvad er ændret i Advokatrådets praksis?
Advokatrådet har besluttet, at alvorlige, gentagne eller systematiske mangler i advokaters eller advokatfirmaers forebyggelsesforpligtelser efter hvidvaskloven efter en samlet vurdering skal kunne udløse et påbud. Det gælder blandt andet i situationer, hvor der tidligere kunne være givet en frist til at rette op. Ændringen betyder også, at hvis der ved det første tilsyn hos en advokat konstateres væsentlige mangler, vil meddelelse om genbesøg fremover ikke alene blive givet til advokaten. Den kan også blive offentliggjort som et påbud med krav om at rette op på de konstaterede mangler. Hvis der alene konstateres mindre mangler, som ikke vurderes at være alvorlige, gentagne eller systematiske, vil advokatvirksomheden og den enkelte advokat fortsat kunne modtage vejledning uden påbud.
Det afgørende er derfor ikke kun, om der findes dokumenter i virksomheden. Det afgørende er også, om dokumenterne er opdaterede, relevante og faktisk anvendes i sagsbehandlingen.
Hvad er et hvidvaskpåbud?
Et hvidvaskpåbud er en reaktion fra tilsynet, når der konstateres mangler i efterlevelsen af hvidvaskloven. Advokatsamfundet oplyser, at både advokatfirmaers og advokaters navne kan blive offentliggjort, hvis der udstedes påbud som følge af grove, gentagne eller systematiske mangler. Ved tilsyn med advokatfirmaer kan påbud blandt andet blive relevante, hvis der er alvorlige, gentagne eller systematiske mangler i virksomhedens risikostyring, herunder dokumenter efter hvidvasklovens §§ 7 og 8, screening, undervisning, intern kontrol og whistleblowerordning. Ved tilsyn med den enkelte advokat kan påbud blandt andet vedrøre mangler i kundekendskabsprocedurerne i konkrete sager. Advokatsamfundet beskriver også, at der ved påbud kan ske genbesøg, hvor efterlevelsen af påbuddet undersøges.
For advokatvirksomheder handler det derfor om mere end at have en mappe med standarddokumenter. Det handler om at kunne vise, at hvidvaskarbejdet er indarbejdet i den måde, virksomheden håndterer klienter, sager og risici på.
Hvornår kan mangler føre til påbud?
Advokatrådet nævner blandt andet som eksempel, at det kan udløse påbud, hvis tilsynet konstaterer, at en advokat med sager omfattet af hvidvaskloven slet ikke har foretaget en risikovurdering. Også andre alvorlige mangler, der potentielt kan muliggøre kriminalitet, kan føre til påbud. Det kan for eksempel være relevant at se på, om advokatvirksomheden har styr på:
- risikovurdering af virksomheden
- skriftlige politikker og procedurer
- kundekendskabsprocedurer
- identifikation og kontrol af reelle ejere
- løbende overvågning af klientforhold
- screening og sanktionskontrol
- undervisning af medarbejdere
- intern kontrol
- dokumentation for konkrete vurderinger
- whistleblowerordning, hvor det er relevant
Det er vigtigt, at materialet ikke kun findes som generelle standardtekster. Det skal afspejle virksomhedens konkrete sagsområder, klienttyper, transaktioner og risikoprofil.
Hvorfor er ændringen vigtig for advokatvirksomheder?
Ændringen er vigtig, fordi den skærper betydningen af at have et reelt, dokumenteret og operationelt compliance-setup. Mange advokatvirksomheder har allerede politikker, procedurer og risikovurderinger. Udfordringen er ofte, at materialet ikke altid er opdateret, ikke passer præcist til virksomhedens sagsområder eller ikke er tilstrækkeligt forankret i den daglige sagsbehandling. Det kan give usikkerhed, når tilsynet spørger:
- Hvorfor er klienten risikovurderet på denne måde?
- Hvordan er de reelle ejere identificeret?
- Hvilke oplysninger er kontrolleret?
- Hvornår foretages fornyet kundekendskab?
- Hvordan dokumenteres den løbende overvågning?
- Hvordan sikrer virksomheden, at medarbejdere kender procedurerne?
- Hvordan kontrolleres det internt, at reglerne faktisk bliver fulgt?
Når påbud i højere grad kan blive en konsekvens af alvorlige, gentagne eller systematiske mangler, bliver det endnu vigtigere at kunne forklare og dokumentere virksomhedens tilgang.
Hvidvask-compliance skal kunne bruges i praksis
En af de største udfordringer på hvidvaskområdet er, at reglerne kan blive meget tunge, hvis de ikke omsættes til konkrete arbejdsgange. For en advokatvirksomhed bør compliance ikke være et sideløbende system, der kun tages frem ved tilsyn. Det bør være en naturlig del af klientoprettelsen, sagsvurderingen og den løbende håndtering af sagen. Det betyder blandt andet, at virksomheden bør have klare svar på:
- Hvilke sager er omfattet af hvidvaskloven?
- Hvornår skal der foretages kundekendskabsprocedurer?
- Hvem gør hvad i processen?
- Hvordan dokumenteres vurderingerne?
- Hvornår skal en sag eskaleres internt?
- Hvordan håndteres skærpet kundekendskab?
- Hvordan sikres løbende kontrol og opdatering?
Hos ØENS Advokatfirma arbejder vi med hvidvask-compliance på en måde, hvor juraen bliver omsat til konkrete beslutninger, dokumenter og arbejdsgange. Formålet er ikke at gøre processen tungere end nødvendigt. Formålet er at skabe klarhed, styring og dokumentation.
Typiske faldgruber hos advokatvirksomheder
Mange mangler på hvidvaskområdet opstår ikke nødvendigvis, fordi virksomheden bevidst tilsidesætter reglerne. De opstår ofte, fordi hverdagen er travl, fordi dokumenterne ikke bliver vedligeholdt, eller fordi ansvaret ikke er tydeligt placeret. Typiske faldgruber kan være:
- 1. Risikovurderingen er for generel: En risikovurdering skal ikke blot beskrive hvidvaskreglerne. Den skal afspejle virksomhedens konkrete ydelser, klienter, sagstyper og risici.
- 2. KYC-processen er ikke konsekvent: Hvis kundekendskabsprocedurer håndteres forskelligt fra sag til sag, kan det blive vanskeligt at dokumentere, at virksomheden har en ensartet og forsvarlig proces.
- 3. Der mangler dokumentation for vurderingerne: Det er ikke altid nok at have foretaget en vurdering. Vurderingen skal også kunne genfindes og forklares.
- 4. Procedurerne er ikke kendt af medarbejderne: Hvis procedurerne kun ligger i et dokument, men ikke er forankret hos dem, der opretter klienter og håndterer sager, bliver compliance-arbejdet sårbart.
- 5. Der mangler intern kontrol: Virksomheden bør løbende kontrollere, om reglerne efterleves i praksis, og om procedurerne fungerer efter hensigten.
- 6. Undervisning bliver ikke dokumenteret: Undervisning i hvidvask, KYC og interne procedurer bør ikke kun gennemføres. Den bør også kunne dokumenteres.
Hvad bør advokatfirmaer gøre nu?
Den nye praksis er en god anledning til at gennemgå virksomhedens hvidvask-setup, før et eventuelt tilsyn gør det nødvendigt. Det kan være relevant at starte med disse fem skridt:
- 1. Gennemgå virksomhedens risikovurdering: Risikovurderingen bør være konkret og opdateret. Den skal afspejle virksomhedens faktiske sagsområder og klienttyper. For advokatvirksomheder kan det for eksempel være relevant at se særskilt på sager om fast ejendom, selskabsoverdragelser, klientkonto, stiftelser, kapitalforhold og andre sagstyper, der kan være omfattet af hvidvaskloven.
- 2. Kontrollér jeres KYC-proces: Kundekendskabsprocedurer bør være klare og ensartede. Det skal være tydeligt, hvilke oplysninger der skal indhentes, hvornår de skal kontrolleres, og hvordan vurderingen dokumenteres.
- 3. Opdater politikker og interne procedurer: Politikker og procedurer bør ikke blot være standarddokumenter. De skal passe til virksomhedens organisation og daglige arbejdsgange.
- 4. Dokumentér undervisning og intern kontrol: Hvis virksomheden underviser medarbejdere i hvidvaskregler og interne procedurer, bør det kunne dokumenteres. Det samme gælder interne kontroller.
- 5. Skab en fast plan for opfølgning: Compliance er ikke en engangsopgave. Der bør være faste intervaller for opdatering af risikovurdering, procedurer, kontroller og undervisning.
ØENS Advokatfirma hjælper med hvidvask-compliance for advokater
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi advokatvirksomheder med at få overblik over deres hvidvask-compliance og omsætte reglerne til praktiske arbejdsgange. Vi kan blandt andet hjælpe med:
- gennemgang af risikovurdering
- udarbejdelse eller opdatering af interne procedurer
- KYC-processer og kundekendskabsprocedurer
- vurdering af dokumentationsniveau
- intern kontrol
- undervisning i hvidvask, KYC og compliance
- forberedelse til tilsyn
- praktisk implementering i den daglige sagsbehandling
Vores tilgang er jordnær og praktisk. Vi forklarer reglerne, før vi anbefaler løsningen, og vi hjælper med at skabe et setup, der både kan forstås og bruges.
Få et compliance-overblik
Er I i tvivl om, hvorvidt jeres hvidvask-setup er tilstrækkeligt opdateret? Så kan en kort afklaring være et godt sted at starte. Her kan vi se på, hvor I står i dag, hvilke dokumenter og procedurer I allerede har, og hvilke områder der eventuelt bør styrkes. Det giver jer et bedre beslutningsgrundlag – og en klar plan for næste skridt.
Book en uforpligtende samtale med Lisa Lykke: Har I brug for hjælp til hvidvask, KYC, GDPR eller interne complianceprocedurer, er I velkomne til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke for en uforpligtende drøftelse. Lisa hjælper jer med at omsætte reglerne til konkrete arbejdsgange, der kan anvendes og dokumenteres i praksis.
I kan både kontakte Lisa Lykke direkte hos ØENS Advokatfirma for et undervisningsforløb tilpasset jeres behov, eller tilmelde jer et åbent kursus via Danske Advokater, hvor Lisa også underviser i GDPR, hvidvask og KYC i praksis.
FAQ: Hvidvaskpåbud og compliance for advokater
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om hvidvaskpåbud. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvad hvidvaskloven er, hvilke forpligtelser den medfører for virksomheder og foreninger, og hvordan du sikrer compliance i praksis.
Hvad er et hvidvaskpåbud?
Et hvidvaskpåbud er en reaktion fra tilsynet, hvis der konstateres alvorlige, gentagne eller systematiske mangler i efterlevelsen af hvidvaskloven. For advokater og advokatfirmaer kan påbud blandt andet vedrøre risikovurdering, KYC, interne procedurer, undervisning og intern kontrol.
Hvad har Advokatrådet ændret?
Advokatrådet har ændret sin proces fra 1. april 2026, så alvorlige, gentagne eller systematiske mangler i højere grad kan føre til påbud i situationer, hvor der tidligere kunne være givet en frist til at rette op.
Kan et hvidvaskpåbud blive offentliggjort?
Ja. Advokatsamfundet oplyser, at både advokatfirmaers og advokaters navne kan blive offentliggjort, hvis der udstedes påbud som følge af grove, gentagne eller systematiske mangler.
Hvilke mangler kan føre til hvidvaskpåbud?
Det kan blandt andet være manglende risikovurdering, alvorlige mangler i kundekendskabsprocedurer, utilstrækkelige interne procedurer, manglende undervisning, manglende intern kontrol eller andre forhold, der viser, at virksomheden ikke efterlever hvidvasklovens krav tilstrækkeligt.
Skal alle advokatfirmaer have en risikovurdering?
Advokatfirmaer, der arbejder med sager omfattet af hvidvaskloven, skal have styr på de relevante forpligtelser, herunder risikovurdering og procedurer. Det konkrete behov afhænger af virksomhedens ydelser, klienter og sagstyper.
Hvad er KYC?
KYC står for “Know Your Customer” og handler om kundekendskab. I praksis betyder det, at advokatvirksomheden skal kende og kontrollere relevante oplysninger om klienten og i visse tilfælde reelle ejere, formålet med klientforholdet og risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering.
Hvor ofte bør en advokatvirksomhed opdatere sit hvidvask-setup?
Det bør ske løbende og altid, når der sker ændringer i virksomhedens ydelser, klienttyper, risikoprofil, lovgivning eller interne arbejdsgange. Mange virksomheder har også faste årlige gennemgange af risikovurdering, procedurer og undervisning.
Kan ØENS Advokatfirma hjælpe med undervisning i hvidvask?
Ja. ØENS Advokatfirma hjælper med undervisning i hvidvask, KYC, GDPR og interne complianceprocedurer. Undervisningen kan tilpasses virksomhedens behov, så reglerne omsættes til konkrete arbejdsgange, der kan bruges og dokumenteres i praksis.









