Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi er vokset betydeligt de seneste par år. Opgaverne er talrige, og heldigvis er antallet af kompetente hænder og kloge hoveder fulgt lineært med. Det betyder naturligvis, at pladsen igen er blevet for snæver. Da muligheden for at inddrage flere kvadratmeter på Lergravsvej bød sig, greb vi den. Vi er derfor i gang med at udvide ØENS-kontoret med yderligere 200 kvadratmeter, og renoveringen er allerede i fuld gang. Læs herunder, hvad det konkret betyder for dig som besøgende:
- Velkommen på første sal!
Receptionen er flyttet til første sal. Vi glæder os til at tage imod dig deroppe. Du kan tage trapperne eller elevatoren op.
- Beklager støjen
Vi er i gang med at give huset en ordentlig overhaling, hvilket betyder, at vi skal rive vægge ned og bygge nye op. Det kan blive lidt larmende, og vi håber på din forståelse i denne periode.
- Et kig ind i fremtiden
Vi opgraderer vores lokaler, så vi fremover kan tilbyde dig en endnu bedre oplevelse. Det hele bliver rigtig godt, og vi glæder os til at vise resultatet frem.
- Din sikkerhed er vigtig
Selvom der er byggeaktivitet, har vi sørget for, at det stadig er sikkert og nemt at komme rundt i bygningen.
- Hold dig opdateret
Vi opdaterer løbende om byggeriet og eventuelle ændringer her.