Er du i gang med at studere til Finansøkonom eller Finansbachelor og har en drøm om en karriere inden for ejendomsadministration? Hvis du er nysgerrig på, hvordan en sådan karriere ser ud, kan du her få et indblik i, hvad du kan forvente hos ØENS Ejendomsadministration for investeringsejendomme.
Studiejob (6 måneder)
Start din karriere med et studiejob, hvor du får praktisk erfaring inden for administration af investeringsejendomme, mens du stadig er i gang med din uddannelse.
Du lærer de grundlæggende administrative opgaver og får mulighed for at arbejde tæt sammen med vores erfarne ejendomsadministratorer.
Praktik (3 eller 5 måneder)
Dyk dybere ned i ejendomsinvesteringens verden med et intensivt praktikophold. Her arbejder du fuldtid og får hands-on erfaring med en portefølje af investeringsejendomme, hvilket giver dig en grundlæggende indsigt og forståelse for branchen.
Administrator Assistent
Efter endt uddannelse, (eller som en del af din uddannelse for finansbachelorer), træder du ind i en rolle som Administrator Assistent. Her får du mere ansvar og anvender dine akademiske færdigheder i praksis.
Varigheden af denne rolle afhænger af din baggrund (kortere for finansøkonomer og længere for finansbachelorer).
Trainee
Næste skridt på din karrieresti er vores traineeprogram, der strækker sig over en periode på ca. 2 år. Her vil du gennemgå et struktureret traineeprogram, hvor du videreudvikler dine færdigheder og din forståelse for investeringsejendomme. Du vil udvikle dig yderligere professionelt og få en endnu større forståelse for ejendomsbranchen, hvilket forbereder dig på fremtidige roller hos ØENS.
Under traineeprogrammet med du rotere gennem forskellige afdelinger, deltage i forskellige projekter og få mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.
Under traineeprogrammet påbegynder du EA-uddannelsen, som varer cirka fire år.
EA Uddannelse
I løbet af dit traineeprogram tilbydes du EA-uddannelsen, som varer cirka 3-4 år. Uddannelsen er fuldt finansieret af ØENS og kører sideløbende med traineeprogrammet. Du får fri til at deltage i undervisningen, og uddannelsen forbereder dig til specialiserede roller inden for ejendomsadministration af investeringsejendomme.
EA-uddannelsen giver dig en formel kvalifikation som Ejendomsadministrator, hvilket åbner mange døre for dig inden for vores virksomhed.
Ejendomsadministrator af investeringsejendomme
Som Ejendomsadministrator får du ansvaret for at administrere og optimere porteføljen af investeringsejendomme. Du sørger for en tryg dialog med ejendommenes beboere, udvikler strategier for ejendomsinvestering med ejendomsinvestorerne, og sikrer overordnet, at ejendommene drives effektivt og professionelt. Hver dag bringer nye udfordringer og muligheder for vækst i dit felt.
Der er forskellige grene af dét at være Ejendomsadministrator hos ØENS, og der kan opstå organisatoriske muligheder, som kan åbne nye døre for de rette kandidater til roller som superbruger, teamleder, teamkoordinator og fagleder.