Studerer du jura på bachelor- eller kandidatniveau og drømmer om en karriere i en alsidig og digital-first advokatforretning, men er usikker på, hvad det indebærer?
Her kan du få indsigt i karrierestien hos ØENS Advokatfirma, fra stud.jur. til advokatfuldmægtig, advokat, og videre mod specialisering og partnerskab eller stud.ha.jur./stud.merc.jur. til erhvervsjuridisk fuldmægtig, jurist og videre mod specialisering.
Stud.jur.
Studiejob 1-5 år
I rollen som stud.jur. får du praktisk erfaring og indsigt i advokatbranchen gennem et deltidsjob, mens du stadig er i gang med din uddannelse. Afhængigt af, hvor langt du er i din uddannelse, kan du forvente at få lov til at arbejde med meningsfulde opgaver fra starten.
Vi tilstræber, at du som stud.jur. får mulighed for at prøve grænser med forskellige retsområder, mens du læser din bachelor. Når du skifter til kandidaten, er målet at blive placeret i en specifik afdeling efter vores og dit ønske, så du kan specialisere dig.
Du vil håndtere grundlæggende administrative opgaver, på sigt få ansvar for dine egne opgaver, arbejde med sager, der matcher dine interesseområder, og med tiden få direkte klientkontakt – alt sammen i tæt samarbejde og under supervision af og med vores erfarne advokatfuldmægtige og advokater.
Advokatfuldmægtig 1-3 år
I rollen som advokatfuldmægtig vil du få mulighed for at deltage aktivt i det juridiske arbejde i den relevante afdeling, herunder i informationssøgning og udarbejdelse af forskellige juridiske dokumenter. Du vil deltage i møder med klienter, udføre analyser, og deltage i retsmøder samt hovedforhandlinger. Med tiden vil du også få direkte klientkontakt.
Denne rolle giver dig en bred introduktion til juraens praktiske anvendelse, hvor du arbejder med stor selvstændighed. Du vil opleve at gøre en forskel ved at tage ansvar og bidrage til konkrete løsninger i tæt samarbejde med afdelingens erfarne jurister.
Når du har fået din advokatbestalling, åbner der sig flere spændende karrieremuligheder hos ØENS Advokatfirma:
Advokat
Som advokat træder du ind i en central rolle i vores firma, hvor du aktivt bidrager til at løse juridiske udfordringer og levere værdiskabende rådgivning til vores klienter. Du får ansvaret for at håndtere dine egne sager, rådgive på højt niveau og udvikle skræddersyede løsninger, der opfylder vores klienters specifikke behov.
Som advokat arbejder du tæt sammen med både kolleger og klienter, og du bliver en betroet rådgiver, der kombinerer juridisk ekspertise med praktisk indsigt. Din position som advokat giver dig mulighed for at opbygge og styrke relationer, samtidig med at du bidrager til firmaets succes gennem dit engagement og din faglige dygtighed.
Advokat, fagekspert
Som advokat med specialisering i et bestemt juridisk område vil du blive en af vores betroede fageksperter. Denne rolle giver dig mulighed for at dykke dybt ned i komplekse sager og tilbyde specialiseret rådgivning, der styrker vores klienters positioner. Du arbejder tæt sammen med vores partnere og klienter for at levere løsninger, der ikke kun er juridisk holdbare, men også forretningsmæssigt fordelagtige. Gennem kontinuerlig efteruddannelse og praktisk erfaring vil du finpudse din ekspertise, hvilket positionerer dig som en autoritet inden for dit felt.
Advokat, associeret partner
Som associeret partner træder du ind i en lederrolle, hvor du ikke alene rådgiver klienter på højt niveau, men også spiller en central rolle i virksomhedens strategiske udvikling. Du arbejder tæt sammen med virksomhedens partnere om at udvide vores klientportefølje og bidrager aktivt til at styrke vores position på markedet.
Denne rolle kræver en kombination af juridisk ekspertise og forretningsforståelse, samt evnen til at lede og inspirere yngre kolleger. Det er en karrierevej for dig, der ønsker at tage ansvar og være med til at forme fremtiden for firmaet.
Advokat, partner
At blive partner i vores firma er en kulmination af mange års dedikation, dygtighed og forretningsmæssig indsigt. Som partner bærer du et betydeligt ansvar for både klientpleje og virksomhedens samlede succes. Du er en ledende stemme i strategiske beslutninger og bidrager til firmaets vækst og bæredygtighed.
Partnerskabet kræver, at du konstant holder dig på forkant med juridiske og markedsmæssige udviklinger, og at du har en stærk evne til at tiltrække og fastholde både klienter og talentfulde medarbejdere. Dette er en position for dem, der ikke bare vil følge, men lede.
Stud.ha.jur./Stud.merc.jur.
Studiejob 1-5 år
Som stud.ha.jur./stud.merc.jur. vil du starte din karriere med et deltidsjob, hvor du får praktisk erfaring inden for erhvervsretten, samtidig med at du fortsætter din uddannelse. Du vil hjælpe med at udarbejde juridiske dokumenter, deltage i research og analyser, og støtte vores advokater i deres daglige arbejde. Dette inkluderer opgaver inden for selskabsret, kontraktret, og andre kommercielle retlige områder.
Denne stilling giver dig en tidlig introduktion til advokatbranchen og mulighed for at anvende din teoretiske viden i praksis. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne jurister og advokater, hvilket giver dig en solid grundforståelse for, hvordan juraen anvendes i erhvervslivet.
Erhvervsjuridisk fuldmægtig 1-3 år
Som kandidat i erhvervsøkonomi med juridisk specialisering (cand.merc.jur.), har du mulighed for at starte din karriere som erhvervsjuridisk fuldmægtig og mulighed for efter tre år at blive tilbudt stillingen som erhvervsjuridisk rådgiver. Udover din juridiske ekspertise, vil du have mulighed for at bidrage med din kommercielle forståelse, forretningsforståelse og økonomiske indsigt, som du har opnået gennem din uddannelse.
Ansættelsesvilkårene, opgaverne og karrieremulighederne er på alle områder ligestillet med dem, der gælder for vores advokatfuldmægtige.
Erhvervsjurist
Efter tre år som erhvervsjuridisk fuldmægtig vil du kunne, som cand.merc.jur., avancere til stillingen som erhvervsjuridisk rådgiver. Dine opgaver vil svare til dem, som advokaterne løser, og dine vilkår, herunder uddannelses- og udviklingsmuligheder, vil naturligvis være de samme som advokaternes. Den eneste undtagelse er, at du ikke kan føre retssager.
Du vil ligeledes have samme muligheder for at blive hhv. både fagekspert og associeret partner som de øvrige advokater i firmaet.
Erhvervsjurist, fagekspert i ØENS Advokatfirma
Har du ambitioner om at blive den bedste inden for dit felt, kan vejen som Erhvervsjurist, fagekspert hos ØENS Advokatfirma være vejen for dig. Som fagekspert vil du få en betroet rolle inden for et afsnit af erhvervsretten. Du vil skulle tilbyde specialiseret rådgivning inden for dit felt og komme med på komplekse sager, hvor din kompetence er essentiel for sagens udførelse. Du arbejder tæt sammen med vores partnere og klienter for at levere løsninger, der ikke kun er juridisk holdbare, men også forretningsmæssigt fordelagtige. Gennem kontinuerlig efteruddannelse og praktisk erfaring vil du finpudse din ekspertise, hvilket positionerer dig som en autoritet inden for dit felt.