
Har du interesse inden for fast ejendom, selskabsret, lejeret og entrepriseret?
Og er du blandt de dygtigste på din årgang? Så søger vi dig til at indgå i vores advokatteam.
Vi tilbyder dig chancen for at blive en del af vores unikke team med et spændende og kompetencegivende job som stud.jur. hos ØENS Advokatfirma. Som stud.jur. vil du blive tilknyttet hele afdelingen, og vil derfor komme til at beskæftige dig med flere sammenhængende retsområder, herunder også inkasso og familie- og arveret. Du får mulighed for at deltage i informationssøgning, udarbejde udkast til processkrifter, kontraktarbejde m.v., udarbejde responsa, analyser og notater, være med til forberedende retsmøder og modtagelse og løbende behandling af vores klienter samt andre forfaldne opgaver.
Hos ØENS tror vi på frihed under ansvar, og du kan dermed få mulighed for at have direkte klientkontakt og dermed lave meningsfyldt juridisk arbejde fra begyndelsen. Du vil i høj grad få prøvet juraen i praksis, og du vil med stor selvstændighed gøre en forskel ved at tage ansvar og medvirke til udførelsen af konkrete opgaveløsninger sammen med afdelingens jurister.
Om dig
Du er på 2. eller 3. år på jurastudiet. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har topkarakterer, da høje karakterer ikke er alt. Hos ØENS fokuserer vi på det hele menneske.
Vi forventer, at du er positiv og målrettet. Du skal være handlekraftig og selvaktiverende og skal besidde en stor grad af struktur og selvdisciplin. Du er ærekær og har en naturlig omhyggelighed og stolthed for dit fag, og så får du ting fra hånden i et højt tempo. Samtidig er du team-orienteret og udstråler arbejdsglæde og godt humør.
Har du erfaring fra et advokatkontor, en retshjælp eller lignende, er det en fordel.
Hvad kan vi tilbyde
Vi kan tilbyde et spændende job på 15-20 timer om ugen fordelt på to til tre dage. Du får mulighed for at arbejde mere i ferie og eksamensfri perioder, og vi udviser naturligvis forståelse og fleksibilitet ved eksamenslæsning og skrivning af hovedopgaver – ligesom det forventes den anden vej rundt. ØENS kan samtidig tilbyde løbende kompetencegivende forløb ved eksempelvis deltagelse i ØENS Akademi.
Virksomhedens succes er DIN succes, så du påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden ved altid naturligt og aktivt at bidrage og markedsføre den idé, du brænder for eller ved forbedring og effektivisering af opgaveløsning og processer. Derfor vil en løsningsorienteret og proaktiv tilgang være markante fortrin.
Hvad gør du nu?
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og forventer opstart 1. september 2025.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøg her