Hvidvaskloven er implementeret som et led i den internationale bekæmpelse af hvidvask af penge, som stammer fra kriminalitet, samt af terrorfinansiering. Hvidvaskloven implementerer både EU’s 4. og 5. hvidvaskdirektiv samt en række internationale anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF).
Hvidvaskloven pålægger virksomheder, der erfaringsmæssigt er særligt udsatte for at blive misbrugt til hvidvaskaktiviteter, en særlig kontrol- og underretningsforpligtelse. Virksomhederne skal underrette myndighederne, hvis de bliver opmærksomme på transaktioner, der forekommer mistænkelige eller ikke umiddelbart forklarlige.
Hvem gælder undersøgelsespligten for?
Loven oplister i dens første bestemmelse nogle forskellige professioner, der er underlagt reglerne og dertilhørende restriktive krav.
En af disse professioner er ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder efter hvidvasklovens § 1, nr. 16. Myndighederne mener, at der kan være risiko forbundet med, at midler, der investeres i fast ejendom, kan stamme fra kriminalitet. Derfor er ejendomsmæglervirksomheder blandt flere omfattet af pligterne.
Pligten indebærer en sikring af identiteten på mæglernes private kunder samt sikring af identiteten på dem, der reelt ejer selskabet, når de handler med virksomheder. Den registrerede daglige ledelse er i sådanne situationer de reelle ejere, og dermed dem, der skal identificeres.
Hvad indebærer undersøgelsespligten?
Undersøgelsespligten gælder dels ledelsen i det selskab, som ejendomsmægleren repræsenterer, men det kan også gælde personer i et selskab på den anden side af en transaktion. Ejendomsmæglere er som hovedregel forpligtet til både at sikre identiteten på deres egne kunder, men også kundens modpart i en transaktion, dvs. både sælger og køber.
Hvis køber dog er repræsenteret af en anden ejendomsmægler, revisor, advokat eller andre, som udbyder samme ydelser, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 17, skal køber ikke anses som kunde for sælgers mægler, og ejendomsmæglerens pligter omfatter således alene egen kunde.
Hvis kunden er en PEP – politisk eksponeret person, som f.eks. højesteretsdommere, parlamentsmedlemmer m.v. – har mægleren en skærpet forpligtelse til at undersøge oprindelsen af de midler, der er omfattet af transaktionen.
Ejendomsmæglere er underlagt en række forpligtelser, som kan virke fjerne for det kommercielle aspekt, som ellers spiller en stor rolle i dagligdagen.
Hvidvasklovens pligter – underretning af kunder m.v.:
- Kundeorientering: Hvis ejendomsmæglerens kunder er fysiske personer, har ejendomsmægleren pligt til at informere om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger efter hvidvaskloven. De skal videre orienteres om, at mægleren efter loven har pligt til at underrette myndighederne, hvis de ved eller har mistanke om tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
- Kundekendskabsprocedurer: Kundekendskabsprocedurerne skal foretages ved etablering af forretningsforbindelsen og indebærer en indhentelse af identitetsoplysninger på kunden, herunder navn, CPR-nummer, CVR-nummer, pas/kørekort og sygesikringsbevis. Virksomheden har pligt til at indhente og kontrollere identitetsoplysninger på fysiske personer, herunder reelle ejere. Ligesom der skal ske klarlæggelse af en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur samt pligt til at indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål. Derudover er der ud fra en risikovurdering krav om løbende ajourføring. Det er en forpligtelse, der løber i hele kundeforholdet.
- Risikovurdering: Virksomheden skal efter lovens § 7 foretage en risikovurdering, som kan dokumenteres med udgangspunkt i virksomhedens eller personens forretningsmodel. Den skal omfatte vurderingen af de risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves.
- Skriftlige politikker, procedurer og kontroller: Virksomheden har efter lovens § 8 pligt til at tage udgangspunkt i risikovurderingen og udarbejde skriftlige retningslinjer vedrørende en række forpligtelser, blandt andet kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt.
- Undersøgelse, notering og underretning: Jeres virksomhed har pligt til at undersøge usædvanlige forhold, herunder baggrunden for alle komplekse og usædvanlige aktiviteter. Det skal gøres for at fastslå eller afkræfte en eventuel mistanke. Virksomheden skal kunne afkræfte mistanken helt, hvis der ikke skal ske underretning. Kan mistanken ikke afkræftes, skal der ske underretning mht. aktiviteter og midler, der kan have haft en tilknytning til hvidvask. Dette gøres også gældende ved mistanke om finansiering af terrorisme. Denne pligt gælder, selvom mistanken alene drejer sig om en enkelt henvendelse.
Whistleblowerordning:
Virksomheden har derudover pligt til at udarbejde en vurdering af risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering og en pligt for virksomheder, der beskæftiger mere end fem ansatte (ud over ejerne), til at have en whistleblowerordning.
Hvor længe skal de indhentede oplysninger opbevares?
Ejendomsmægleren er underlagt en pligt til at opbevare de indhentede oplysninger i 5 år efter den pågældende sag er afsluttet. Oplysningerne skal på anmodning udleveres til myndighederne. De må ikke bruges til andet end at opfylde pligterne efter hvidvaskloven, herunder ikke til markedsføring eller lignende.
Tilsynsmyndighed:
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med godkendte ejendomsmæglere efter hvidvaskloven.
Konsekvens for manglende overholdelse:
Bødeniveauet efter hvidvaskloven er løbende indskærpet. Finanstilsynet fik med virkning fra den 10. januar 2020 hjemmel til administrativt at udstede bødeforlæg til virksomheder, som overtræder hvidvasklovgivningen.
Overtrædelser af hvidvaskloven kan typisk opdeles i tre tilfælde:
- Overtrædelse af kontantforbuddet på kr. 50.000,00 eller derover,
- Overtrædelse af kundekendskabsprocedurerne, eller
- Overtrædelse af pligterne til at udarbejde risikovurdering, politik eller tilstrækkelige forretningsgange.
Overtrædelse af kontantforbuddet (pkt. 1) straffes efter fast praksis efter transaktionsprincippet med 25 % af overtrædelsen, dog minimum kr. 10.000,00.
Såfremt virksomheden ikke har et tilstrækkeligt kundekendskab (pkt. 2) eller ikke undersøger en konkret transaktion grundigt nok, hvis det er påkrævet, straffes virksomheden med bøde. Bøden fastsættes som udgangspunkt efter transaktionsprincippet med 25 % af transaktionsværdien. Hvis der er tale om flere overtrædelser, fastsættes bøden til 25 % af den samlede transaktionsværdi. Ved systematiske overtrædelser af hvidvaskloven, hvor virksomheden har opnået en økonomisk fordel i form af en besparelse, fastsættes sanktionen som udgangspunkt til et beløb svarende til det dobbelte af virksomhedens besparelse (besparelsesprincippet).
Hvis virksomheden ikke har udarbejdet skriftlige politikker eller procedurer m.v. (pkt. 3), eller hvor disse ikke er tilstrækkelige, udmåles en bøde efter retningslinjerne for minimumsbøder i intervallet kr. 50.000,00 til 400.000,00 afhængigt af virksomhedens nettoomsætning. Bøden til fysiske personer med tilknytning til virksomheden udmåles som udgangspunkt til et beløb svarende til 10 % af bøden til virksomheden.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til hvidvaskloven, er du altid velkommen til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke på tlf. 32 46 46 38 eller mail lly@oadv.dk.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
