Hvad sker der med pensionen ved skilsmisse?

Boligen, bankkontiene og de løbende udgifter føles mere akutte.

Pensionen ligger længere ude i fremtiden og kan derfor være nem at overse, mens der skal findes en ny bolig, lægges et nyt budget og træffes en lang række andre beslutninger. Men der kan stå betydelige værdier på pensionsordningerne. Og hvis den ene af jer har arbejdet på nedsat tid, været hjemme med børnene eller på anden måde har prioriteret familien frem for sin egen pensionsopsparing, kan forskellen få stor betydning senere i livet.

Det betyder dog ikke, at pensionerne bare lægges sammen og deles i to. Reglerne om pension ved skilsmisse er anderledes end reglerne om boligen, opsparingen og de fleste øvrige værdier i bodelingen.

Skal pensionen deles ved skilsmisse?

Udgangspunktet er, at hver ægtefælle beholder sine egne rimelige pensionsrettigheder ved separation eller skilsmisse. Det betyder, at en pension godt kan have en betydelig værdi uden at skulle deles. Hvis den ene ægtefælle eksempelvis har en arbejdsmarkedspension på 3 millioner kroner, og den anden har en pension på 1 million kroner, giver forskellen ikke i sig selv ret til halvdelen af den andens pension. Før man kan afgøre, hvad der skal ske, skal man derfor undersøge:

• om pensionsordningerne kan anses for rimelige
• om der er foretaget ekstra pensionsopsparing
• om ægteskabet har været af kortere eller længere varighed
• om der er indgået en ægtepagt om pensionerne
• om den ene ægtefælle har sparet mindre op af hensyn til familien
• om forskellen mellem pensionerne kan udløse et kompensationskrav
• om der er særlige rettigheder til ægtefællepension eller forsikringsudbetalinger

Reglerne om, hvilke pensionsrettigheder der holdes uden for formuedelingen, findes i lov om ægtefællers økonomiske forhold §§ 34-35. Pensionen bør derfor vurderes som en selvstændig del af den samlede bodeling ved skilsmisse.

Hvad er en rimelig pensionsordning?

En rimelig pensionsordning er overordnet en pensionsopsparing, der passer til den pågældende ægtefælles arbejde, indkomst og pensionsforhold. En almindelig arbejdsmarkedspension vil ofte blive betragtet som rimelig. Det samme kan gælde en privat pensionsordning, hvis den fungerer som et sædvanligt supplement for en person med den pågældende indkomst og arbejdssituation. Det er altså ikke alene pensionens navn eller type, der afgør, om den er rimelig. En ratepension, aldersopsparing eller livrente kan ikke automatisk placeres i den ene eller anden kategori. Der skal foretages en konkret vurdering af blandt andet:

• ægtefællens indkomst og erhverv
• hvad der normalt indbetales i det pågældende job eller fag
• om indbetalingerne sker som en del af ansættelsen
• størrelsen og regelmæssigheden af indbetalingerne
• om der er tale om sædvanlig pensionsopsparing eller ekstraordinære indbetalinger
• ægtefællens øvrige pensioner og pensionsdækning

Borger.dk beskriver tilsvarende en rimelig pension som en pension, der normalt svarer til, hvad andre med samme job og løn indbetaler. Du kan læse den offentlige vejledning om ægteskab, skilsmisse og pension. Det er derfor for enkelt at sige, at “arbejdsmarkedspensioner aldrig deles”, eller at “private pensioner altid skal deles”. Begge udsagn kan føre til en forkert bodeling.

Hvad sker der med en almindelig arbejdsmarkedspension?

En almindelig arbejdsmarkedspension vil som udgangspunkt blive holdt uden for formuedelingen, hvis den kan anses for rimelig. Den enkelte ægtefælle beholder dermed sin egen pensionsordning, selvom indbetalingerne er sket, mens parterne var gift, og selvom der er stor forskel på ordningernes værdi. Det gælder ofte pensioner, hvor arbejdsgiver og medarbejder løbende har indbetalt en fast procentdel af lønnen i overensstemmelse med en overenskomst eller ansættelsesaftale.

Det betyder dog ikke, at alle indbetalinger via en arbejdsgiver automatisk er beskyttet mod deling. Hvis der eksempelvis er foretaget usædvanligt store frivillige indbetalinger ud over den normale arbejdsmarkedspension, kan det være nødvendigt at undersøge den ekstra del særskilt.

Hvad gælder for private pensioner?

Private pensionsordninger kan også være rimelige og dermed holdes uden for bodelingen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en selvstændig eller en person uden en almindelig arbejdsgiverordning løbende har indbetalt et passende beløb til pension. En privat ordning kan også fungere som et naturligt supplement til en mindre arbejdsmarkedspension. Omvendt kan en privat pensionsordning indeholde en opsparing, der går ud over, hvad der kan anses for rimeligt for den pågældende. Den del kan efter omstændighederne skulle indgå i formuedelingen.

Det afgørende er derfor ikke, om pensionen står i et pensionsselskab, en bank eller er oprettet privat. Det afgørende er pensionsopsparingens karakter, størrelse og sammenhæng med ægtefællens indkomst og øvrige pensionsforhold.

Hvornår kan en pension indgå i bodelingen?

Værdien af pensionsrettigheder, der ikke kan anses for rimelige, kan som udgangspunkt indgå i formuedelingen. Det kan blandt andet blive relevant, hvis den ene ægtefælle:

• har foretaget ekstraordinært store pensionsindbetalinger
• har indbetalt væsentligt mere end det, der er normalt for vedkommendes job og løn
• har placeret en større del af sin øvrige opsparing i pension
• kort før skilsmissen har foretaget usædvanlige indbetalinger
• har flere pensionsordninger, som samlet går væsentligt ud over en sædvanlig pensionsdækning

Det er ikke nødvendigvis hele pensionsordningen, der skal indgå. I nogle sager kan det alene være den del, der ligger ud over en rimelig pensionsopsparing. Vurderingen kræver ofte mere end at se på den aktuelle saldo. Man skal også kende indbetalingernes størrelse og tidspunkt, pensionsordningens vilkår, ægtefællernes økonomi og eventuelle aftaler om særeje eller deling.

Kan man flytte penge over på pension for at undgå at dele dem?

Almindelige og rimelige pensionsindbetalinger bliver som udgangspunkt ikke problematiske, blot fordi ægteskabet senere ender i en skilsmisse. Men situationen kan være en anden, hvis den ene ægtefælle foretager usædvanlige eller meget store indbetalinger med den virkning, at den formue, der ellers skulle deles, bliver væsentligt reduceret. Her kan det blandt andet være relevant at undersøge:

• om indbetalingerne ligger ud over det normale
• hvornår de er foretaget
• hvor pengene kom fra
• om indbetalingerne afviger fra ægtefællens hidtidige opsparing
• om den anden ægtefælles økonomiske stilling er blevet forringet
• om der kan være grundlag for et regulerings- eller misbrugskrav

En pensionsindbetaling kan derfor ikke uden videre bruges som en sikker måde at holde almindelig delingsformue uden for bodelingen. Mistænkelige eller ekstraordinære indbetalinger bør undersøges konkret.

Hvad gælder ved et kortvarigt ægteskab?

Hvis ægteskabet har været af kortere varighed, er udgangspunktet efter loven, at ingen pensionsrettigheder indgår i formuedelingen. Det betyder, at hver ægtefælle som udgangspunkt beholder sine egne pensioner – også de pensionsrettigheder, som ellers kunne være blevet vurderet som mere end rimelige. Loven fastsætter ikke en enkel grænse, hvor alle ægteskaber under et bestemt antal år automatisk behandles ens. Det beror på en konkret juridisk vurdering af forholdet.

Ægteskabets varighed kan desuden få betydning for, om der kan kræves pensionskompensation. Et kort ægteskab vil normalt tale imod rimelighedskompensation, der netop forudsætter et ægteskab af længere varighed.

Hvad er pensionskompensation?

Selvom rimelige pensionsrettigheder ikke deles, kan den ægtefælle, der er dårligere stillet pensionsmæssigt, i visse situationer have ret til et kompensationsbeløb. Der findes to særlige former for pensionskompensation:

• Fællesskabskompensation
• Rimelighedskompensation

De to muligheder har forskellige betingelser. En stor forskel mellem pensionerne er ikke i sig selv tilstrækkelig til at udløse kompensation. Reglerne findes i lov om ægtefællers økonomiske forhold §§ 44-47.

Hvad er fællesskabskompensation?

Fællesskabskompensation kan blive relevant, hvis den ene ægtefælle har sparet mindre op til pension, fordi vedkommende af hensyn til familien eller den anden ægtefælle:

• helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet
• har haft orlov
• har arbejdet på nedsat tid

Det kan eksempelvis være, at den ene ægtefælle gennem flere år er gået ned i tid for at tage sig af børnene, har taget en længere periode uden for arbejdsmarkedet eller har nedprioriteret sin egen karriere for at støtte den anden ægtefælles arbejde. Det er ikke tilstrækkeligt, at den ene blot har haft en lavere løn eller valgt et mindre pensionsgivende arbejde. Den mindre pensionsopsparing skal have en relevant sammenhæng med hensynet til familien eller den anden ægtefælle. En fællesskabskompensation kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, som hver ægtefælle har foretaget under ægteskabet af delingsformue.

Der skal dog altid foretages en konkret beregning. Det maksimale beløb er ikke det samme som, at man automatisk får halvdelen af forskellen.

Et forenklet eksempel

Den ene ægtefælle arbejder på nedsat tid i flere år for at tage sig af familiens børn. I den periode bliver der indbetalt væsentligt mindre til vedkommendes pension, mens den anden ægtefælle fortsætter sit arbejde og sin fulde pensionsopsparing. Her kan der være grundlag for fællesskabskompensation, hvis betingelserne er opfyldt. Kompensationen skal knytte sig til det pensionsmæssige tab, der er opstået som følge af arbejdsfraværet eller den nedsatte arbejdstid – ikke nødvendigvis til hele forskellen mellem ægtefællernes samlede pensioner.

Hvad er rimelighedskompensation?

Rimelighedskompensation kan komme på tale, hvis:

• ægteskabet har været af længere varighed
• der er stor forskel på værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder
• den ene ægtefælle ellers vil blive stillet urimeligt pensionsmæssigt

Ved vurderingen ser man blandt andet på ægteskabets varighed, ægtefællernes samlede formueforhold, størrelsen af pensionerne og omstændighederne i øvrigt. Det er altså ikke nok, at den ene pension er større end den anden. Forskellen skal være betydelig, ægteskabet skal have haft en vis varighed, og den samlede situation skal gøre det urimeligt, at hver part blot beholder sin egen pension uden økonomisk udligning.

Rimelighedskompensation kan være relevant, selvom den dårligere stillede ægtefælle ikke konkret har været på barsel, orlov eller nedsat tid af hensyn til familien. Til gengæld er betingelserne fortsat restriktive, og vurderingen afhænger af hele parrets økonomiske situation.

Hvordan bliver pensionskompensationen betalt?

En pensionskompensation bliver som udgangspunkt betalt kontant som led i bodelingen. Det er derfor ikke nødvendigvis selve pensionskontoen, der bliver delt. Hvis den ægtefælle, der skal betale kompensationen, ikke kan betale kontant uden eksempelvis at skulle sælge en nødvendig erhvervsvirksomhed eller blive afskåret fra at bevare en passende bolig, kan skifteretten under særlige betingelser fastsætte en anden løsning. Det kan blandt andet være:

• afdrag over en kortere årrække
• overførsel af en andel af visse pensionsordninger
• betaling, når en løbende pension kommer til udbetaling

Pensionsinstituttet skal normalt inddrages, hvis en pensionsrettighed skal deles eller overføres. Ægtefællerne kan derfor ikke gå ud fra, at enhver privat aftale om at “dele pensionen” kan gennemføres direkte på pensionskontiene.

Kan vi selv aftale at dele pensionerne?

I kan som led i bodelingen indgå aftaler om, hvordan jeres samlede økonomi skal fordeles. I kan eksempelvis aftale en økonomisk udligning, som tager hensyn til forskellen mellem jeres pensioner. Men en økonomisk aftale mellem jer er ikke det samme som, at pensionsselskabet kan eller skal dele en konkret pensionsordning. Overførsel af pensionsrettigheder skal overholde pensionsinstituttets regler, skattelovgivningen og betingelserne i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Hvis I allerede under ægteskabet ønsker, at bestemte pensioner skal indgå i en senere formuedeling, kan I i visse tilfælde aftale det ved ægtepagt. Efter lovens § 15 kan en sådan aftale omfatte værdien af alders-, kapital- og ratepensioner.

En ægtepagt skal være underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst for at være gyldig. Læs mere om ægtepagt og formueforhold.

Hvad hvis pensionen er gjort til særeje?

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. Aftalen kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionen. Særeje kan få betydning, hvis pensionen ellers helt eller delvist skulle indgå i formuedelingen. Men særeje løser ikke nødvendigvis alle spørgsmål om pension og kompensation. Det skal blandt andet undersøges:

• hvilken type særeje der er aftalt
• hvilke pensionsordninger aftalen omfatter
• om fremtidige indbetalinger er omfattet
• om ægtepagten er gyldigt tinglyst
• om der alligevel kan være grundlag for et kompensationskrav

Læs mere om særeje og formuefællesskab.

Hvad hvis pensionen allerede er blevet udbetalt?

En udbetalt pension er ikke nødvendigvis det samme som en almindelig bankopsparing. Visse udbetalte beløb fra rimelige pensioner kan fortsat holdes uden for formuedelingen, hvis pengene stadig er i behold og har bevaret deres karakter af pensionsopsparing. Det kan også få betydning, hvad pengene efterfølgende er blevet anvendt til. Hvis pensionsbeløbet er blandet sammen med øvrig økonomi, brugt til almindeligt forbrug eller placeret i andre aktiver, kan vurderingen blive mere kompliceret.

Det er derfor vigtigt at kunne dokumentere:

• hvor udbetalingen stammer fra
• hvornår den er modtaget
• hvor pengene er placeret
• om en del af beløbet er brugt
• hvad eventuelt købte aktiver er finansieret med

Er en almindelig opsparing en pension, hvis den er tænkt til alderdommen?

Nej. En opsparing bliver ikke juridisk behandlet som en pensionsrettighed, blot fordi ejeren har tænkt sig at bruge pengene som pensionist. Penge på en bankkonto, investeringer i et almindeligt depot, aktier eller andre frie midler indgår som udgangspunkt i bodelingen, hvis de er delingsformue. Det afgørende er, om der faktisk er tale om en pensionsordning underlagt pensionsordningens særlige vilkår – ikke hvad kontoen kaldes i familiens budget.

Pensionssaldoen fortæller ikke nødvendigvis, hvad ordningen er værd i bodelingen

Når to pensioner skal sammenlignes, er det ikke altid nok at se på det beløb, der står på pensionsoversigten. Forskellige pensionsordninger kan have forskellige:

• udbetalingsformer
• skatteforhold
• garantier
• forsikringsdækninger
• udbetalingstidspunkter
• muligheder for tilbagekøb eller overførsel
• levetidsforudsætninger

En livsvarig pension kan eksempelvis ikke uden videre sammenlignes med en ratepension eller en aldersopsparing med samme viste saldo. Hvis værdierne har væsentlig betydning for sagen, kan det derfor være nødvendigt at inddrage pensionsselskabet, en pensionsrådgiver eller en aktuar. Du kan skabe et første samlet overblik over dine ordninger via PensionsInfo. Oplysningerne skal dog ofte suppleres med mere detaljerede pensionsoversigter og vilkår fra de enkelte pensionsselskaber.

Hvad sker der med ægtefællepensionen efter skilsmissen?

Ægtefællepension er ikke det samme som den pensionsopsparing, der eventuelt skal vurderes i bodelingen. En ægtefællepension er en ydelse, der kan komme til udbetaling, hvis den tidligere ægtefælle dør. Retten bortfalder ofte ved separation eller skilsmisse, men den kan under bestemte betingelser bevares. Efter ægtefællepensionsloven kan en fraskilt ægtefælle blandt andet bevare retten, hvis:

• den tidligere ægtefælle er forpligtet til at betale ægtefællebidrag
• ægteskabet har bestået i mindst fem år
• pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold eller ATP
• ordningen indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepension

Der gælder flere betingelser og undtagelser, og en tidsbegrænset bidragspligt kan også begrænse perioden med ret til ægtefællepension. Familieretshuset anbefaler, at pensionsudbyderen kontaktes, hvis der er fastsat ægtefællebidrag, fordi visse pensionsordninger kan indeholde en dækning, hvis bidragsbetaleren dør. Se Familieretshusets vejledning om ægtefællebidrag og pensionsordninger. Spørgsmålet bør afklares i forbindelse med separationen eller skilsmissen og anmeldes korrekt til pensionsinstituttet.

Læs også om ægtefællebidrag ved skilsmisse.

Husk også begunstigelser og forsikringsdækninger

En pensionsordning indeholder ofte mere end selve opsparingen. Der kan også være livsforsikring, tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, børnepension og forskellige former for partner- eller ægtefællepension. Efter et samlivsophør bør du derfor undersøge:

• hvem der står som begunstiget
• hvem der betragtes som nærmeste pårørende
• om en tidligere ægtefælle er indsat ved navn
• om dækningerne ændres automatisk ved skilsmissen
• om børnene fortsat er dækket
• om din nye boligsituation ændrer dit forsikringsbehov
• om der er en ægtefællepension, som skal anmeldes eller fraskrives

Du bør ikke gå ud fra, at alle begunstigelser automatisk bliver ændret. Det afhænger blandt andet af ordningens formulering og vilkår. Borger.dk anbefaler tilsvarende, at pensioner og forsikringer bliver gennemgået, når man flytter fra hinanden.

Hvilke oplysninger skal bruges for at vurdere pensionerne?

Før pensionerne kan vurderes ordentligt, bør der som udgangspunkt indhentes:

• en samlet pensionsoversigt fra PensionsInfo
• aktuelle pensionsopgørelser fra alle pensionsselskaber
• oplysninger om indbetalingernes størrelse og tidspunkt
• ansættelsesaftaler og oplysninger om arbejdsgiverens pensionsprocent
• dokumentation for frivillige og ekstraordinære indbetalinger
• ægtepagt og eventuelle aftaler om særeje eller pensionsdeling
• oplysninger om barsel, orlov og perioder på nedsat tid
• datoen for ægteskabets indgåelse og samlivsophøret
• vilkår om ægtefællebidrag
• oplysninger om begunstigelser og forsikringsdækninger

Hvis du alene ser på den aktuelle pensionssaldo, risikerer du at overse både relevante undtagelser og værdier, som slet ikke skal indgå i bodelingen.

Tre typiske misforståelser om pension ved skilsmisse

“Vi har formuefællesskab, så vi skal dele alle pensioner”

Nej. Rimelige pensionsrettigheder holdes som udgangspunkt uden for formuedelingen, selvom I har delingsformue.

“Min pension er oprettet privat, så den skal deles”

Ikke nødvendigvis. En privat pension kan også være rimelig. Det afhænger af indbetalingerne, arbejdssituationen og den samlede pensionsdækning.

“Jeg har passet børnene, så jeg har automatisk ret til halvdelen af forskellen”

Nej. Pasning af børn og nedsat arbejdstid kan give grundlag for fællesskabskompensation, men retten og beløbets størrelse skal vurderes konkret. Der sker ikke automatisk en ligedeling af pensionerne.

Få pensionen vurderet, før bodelingen bliver afsluttet

Pensionen er en af de værdier, der er nemmest at undervurdere i en skilsmisse. Ikke fordi reglerne altid fører til deling, men fordi den forkerte antagelse kan få store konsekvenser mange år senere. Hos ØENS Advokatfirma kan vi blandt andet hjælpe med at:

• skabe overblik over begge ægtefællers pensionsordninger
• vurdere, hvilke pensioner der kan anses for rimelige
• undersøge ekstraordinære pensionsindbetalinger
• vurdere muligheden for fællesskabs- eller rimelighedskompensation
• gennemgå ægtepagter og aftaler om pension eller særeje
• indarbejde pensionerne korrekt i bodelingsaftalen
• afklare spørgsmål om ægtefællepension og ægtefællebidrag
• bistå, hvis der er uenighed om pensionerne i skifteretten

Måske skal dine pensioner slet ikke deles. Måske er der en del af opsparingen, som bør indgå i bodelingen. Eller måske har du et kompensationskrav, som skal gøres gældende, før sagen afsluttes.

Få afklaret pensionerne, før bodelingen afsluttes

Pensioner skal ikke nødvendigvis deles, men de bør altid undersøges. Vi hjælper dig med at vurdere pensionsordningerne, mulige kompensationskrav og deres betydning for den samlede bodeling. Kontakt en skilsmisseadvokat, og fortæl os kort om jeres pensioner og økonomi, så hjælper vi dig med at få afklaret, hvad der gælder, før du indgår en endelig aftale.

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om pension ved skilsmisse