advokatsamfundet, økonomistyring, digitalisering, regnskab, revisor, bogholder

Bliver du udtaget til tilsyn fra Advokatsamfundet?

Advokatrådet er efter retsplejelovens § 143, stk. 2, ansvarlig for, at der føres tilsyn

Advokatrådet er efter retsplejelovens § 143, stk. 2, ansvarlig for, at der føres tilsyn med alle danske advokater og advokatvirksomheder. Advokatsamfundet udfører tilsynet, som kan bestå af skriftlige tilsyn, online tilsyn via videokonference eller on-site tilsyn, hvor de aflægger besøg hos advokatvirksomhederne.

Advokater har pligt til at medvirke til berammelse af tilsyn, indsende relevant materiale og deltage i de møder, som er nødvendige for, at tilsynet kan gennemføres. Tilsynet skal sikre, at advokater og advokatvirksomheder overholder reglerne om god advokatskik, håndtering af klientkonti samt de omfattende pligter efter hvidvaskloven. Det er en central del af arbejdet med at sikre transparens, kvalitet og tillid i advokatbranchen.

Når du eller dit advokatfirma udtages til tilsyn, modtager du et brev fra Advokatsamfundet. Her fremgår de væsentligste oplysninger om, hvordan du skal forholde dig. Tilsynets omfang og den dokumentation, som advokaten eller advokatfirmaet skal indsende, afhænger af, hvilken type tilsyn der er tale om.

For mange advokater kan et tilsyn – uanset om det er et standardtilsyn, risikobaseret tilsyn, hvidvaskspecifikt tilsyn eller en kollegial samtale – medføre et betragteligt arbejde. Der kan være behov for at indhente dokumentation, opdatere politikker, gennemgå klientkonti, kvalitetssikre opdrags- og prisoplysninger og redegøre for interne processer.

Hos ØENS Advokatfirma oplever vi, at behovet for rådgivning i den forbindelse er stigende. Det skyldes blandt andet:

  • øget fokus på hvidvaskforpligtelser
  • skærpet kontrol med klientkonti
  • ændringer i tilsynsmodellen
  • flere spontane eller temabaserede tilsyn
  • den stadig mere detaljerede risikobaserede tilgang

Hvordan foregår et tilsyn fra Advokatsamfundet?

Et tilsyn fra Advokatsamfundet kan omfatte alle eller enkelte områder:

  • klientkonto og interne kontroller
  • opdrags- og prisoplysninger
  • hvidvasklovens §§ 7-8 (risikovurdering, politikker og forretningsgange)
  • screeningsprocedurer
  • kundekendskabsprocedurer
  • dokumentation for uddannelse og efteruddannelse
  • erklærings- og oplysningsforpligtelser

Den konkrete gennemgang tilpasses advokatens eller firmaets risikoprofil – og omfanget kan derfor variere betydeligt.

Hvordan kan vi hjælpe, hvis I udtages til tilsyn?

ØENS Advokatfirma tilbyder rådgivning og fuld støtte i forbindelse med alle typer tilsyn. Det kan blandt andet omfatte:

Forberedelse før tilsynet
  • opdatering af hvidvaskdokumentation, politik, risikovurdering og forretningsgange
  • kontrol af opdrags- og prisoplysninger
  • screening og interne kontrolprocedurer
  • sikring af dokumentation til den årlige tilsynserklæring
Bistand under selve tilsynet
  • vejledning i kommunikationen med Advokatsamfundet
  • gennemgang af de spørgsmål og dokumentationskrav, du modtager
  • udarbejdelse af redegørelser og materialesamlinger
Opfølgning efter tilsynet
  • implementering af eventuelle anbefalinger
  • tilretning af politikker og procedurer
  • risikoanalyse og etablering af “best practice” fremadrettet

Har du brug for hjælp?

Hos ØENS har vi specialiseret viden inden for blandt andet compliance, hvidvask og GDPR, og vi har erfaring med at rådgive både små og mellemstore advokatfirmaer med alt fra forberedelse og dokumentation til sparring under og efter tilsynet.

Har du fået besked om et tilsyn fra Advokatsamfundet – eller vil du sikre, at din praksis og dokumentation er opdateret og robust – er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse. Flere advokater oplever, at tilsynet mest af alt føles som en administrativ byrde, der tager tempoet ud af forretningen. Det er helt forståeligt. Vores rådgivning kan derfor være en enkeltstående gennemgang, løbende sparring eller et samlet compliance-setup, afhængigt af dit behov og tilsynets karakter.

Hvis du står over for et tilsyn og gerne vil have ro, overblik og en smidig proces, er du altid velkommen til at kontakte os.

Lisa Lykke, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner

FAQ – Bliver du udtaget til tilsyn fra Advokatsamfundet

Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om tilsyn fra Advokatsamfundet. FAQ’en giver dig et overblik over formålet med tilsynet, hvad det kan omfatte, og hvordan du bedst forbereder dig. Den er relevant for både advokater og advokatvirksomheder.

Hvad er et tilsyn fra Advokatsamfundet?

Et tilsyn fra Advokatsamfundet er en kontrol, der har til formål at sikre, at advokater og advokatvirksomheder overholder reglerne om god advokatskik, korrekt håndtering af klientmidler samt reglerne i hvidvasklovgivningen og anden relevant regulering. Tilsynet er med til at sikre kvalitet, tillid og gennemsigtighed i advokatbranchen.

Bliver alle advokater udtaget til tilsyn?

Ja. Alle advokater er omfattet af Advokatsamfundets tilsyn. Tilsynet er risikobaseret, hvilket betyder, at nogle advokater udtages oftere end andre, men de fleste advokater vil blive udtaget til tilsyn med jævne mellemrum.

Hvordan bliver jeg eller mit advokatfirma udtaget til tilsyn?

Udtagelse til tilsyn sker typisk ved, at advokaten eller advokatvirksomheden modtager skriftlig meddelelse fra Advokatsamfundet. Her fremgår det, hvilken type tilsyn der er tale om, hvilket materiale der skal fremsendes, og hvordan processen vil forløbe.

Hvad kan et tilsyn omfatte?

Et tilsyn kan blandt andet omfatte gennemgang af klientkonti, interne procedurer og forretningsgange, opdrags og prisoplysninger, risikovurderinger, kundekendskabsprocedurer, hvidvaskdokumentation, efteruddannelse samt overholdelse af reglerne om god advokatskik. Omfanget afhænger af advokatens eller virksomhedens risikoprofil.

Har jeg pligt til at medvirke ved et tilsyn?

Ja. Advokater har pligt til at medvirke ved tilsynet, herunder at indsende relevant materiale og deltage i møder efter behov. Manglende medvirken kan føre til kritik eller andre reaktioner fra Advokatsamfundet.

Hvordan bør jeg forberede mig, hvis jeg bliver udtaget til tilsyn?

Det anbefales at gennemgå og opdatere interne politikker, risikovurderinger og procedurer, inden tilsynet gennemføres. Det er også vigtigt at sikre, at dokumentationen er systematisk, opdateret og let tilgængelig, særligt inden for klientkonti og hvidvaskområdet.

Hvordan kan vi hjælpe, hvis du bliver udtaget til tilsyn?

Vi kan hjælpe med at forberede og gennemføre hele tilsynsprocessen. Som advokater med solid erfaring i compliance og tilsyn kan vi blandt andet bistå med gennemgang af dokumentation, opdatering af interne politikker og procedurer, strukturering af risikovurderinger samt dialogen med Advokatsamfundet før, under og efter tilsynet. Vores mål er at gøre processen tryg, effektiv og overskuelig for dig og din virksomhed.