Særeje og formuefællesskab

Mange mennesker forbinder ægtepagter med skilsmisse, men det er en misforståelse. En ægtepagt er ikke kun noget, man bør overveje, når man står over for en potentiel separation. Ægtepagtens primære formål er at regulere, hvordan ægteskabets formue skal fordeles – det kan være relevant af mange grunde, både under ægteskabet og ved død.

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om, at den formue, der er i ægteskabet, ikke nødvendigvis skal følge de lovgivningsmæssige regler om formuefællesskab, som er udgangspunktet i ægteskabet. Ægtepagten gør det muligt at tilpasse den økonomiske situation på en måde, der kan give tryghed og forudsigelighed for begge parter, både under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse eller død.

En ægtepagt kan derfor have flere formål og bruges til at sikre økonomisk stabilitet i en lang række situationer:

• Gæld: Hvis den ene ægtefælle har betydelig gæld, kan ægtepagten sikre, at den anden ægtefælle ikke hæfter for gælden, da ægtepagtens særejeaftale kan undtage gælden fra formuefællesskabet.
• Virksomhed: Hvis én af ægtefællerne ejer en virksomhed og ønsker at beskytte den mod deling ved skilsmisse, kan virksomheden gøres til særeje i ægtepagten.
• Særbørn: Hvis der er særbørn fra tidligere forhold, kan ægtepagten sikre, at den ene ægtefælles aktiver forbliver vedkommendes egen, og at børnene ikke mister arv ved den anden ægtefælles død.
• Større formueforskelle: Når der er betydelig forskel på ægtefællernes formuer, kan ægtepagten sikre, at aktiverne ikke deles på en måde, der vil være urimelig for den ene part.
• Udstationering: Hvis én ægtefælle er udstationeret i en længere periode, og den anden er “hjemmegående”, kan en ægtepagt være relevant for at sikre, at formueforholdene er klart defineret, mens ægteskabet varer.
• Pensioner: Ægtepagten kan også omfatte aftaler om pensioner, så disse ikke nødvendigvis deles i forbindelse med skilsmisse.

Mange samlevende par glemmer at overveje deres juridiske position, når de ikke er gift, selvom de deler bolig og liv. Den vigtigste juridiske forskel mellem ægtefæller og samlevende er, at samlevende ikke har noget formuefællesskab. Dette betyder, at hver part beholder det, de kom ind i forholdet med – både aktiver og gæld. Det betyder også, at samlevende ikke arver hinanden automatisk, medmindre der er oprettet et testamente.

Hvis I som samlevende par overvejer at købe fast ejendom sammen eller planlægger at stifte familie, er det vigtigt at tage højde for de juridiske aspekter af samlivet. Det kan være nødvendigt at få lavet en samejeoverenskomst, der fastlægger jeres rettigheder og forpligtelser i forhold til fælles ejendom. En sådan aftale kan sikre, at I er enige om, hvordan ejendommen skal fordeles, hvis I senere går fra hinanden, og hvordan ejendomshandler eller økonomiske forpligtelser håndteres.

Når et ægteskab ophører, er der flere juridiske spørgsmål, der skal håndteres. Dette omfatter både separation, skilsmisse, bodeling, og børneforhold.

• Vilkårene for separationen/skilsmissen: Først og fremmest skal der aftales vilkårene for separationen eller skilsmissen. Dette inkluderer blandt andet, hvem der skal overtage den fælles bolig, om der skal betales ægtefællebidrag, og hvordan eventuel formue skal deles.

• Bodeling: Når ægteskabet ophører, skal formuen fordeles. Deling af fællesboet sker efter reglerne om formuefællesskab, hvor aktiver og gæld, der er opnået i fællesskab, deles. Skæringsdatoen for delingen er den dag, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse indgives. Det betyder, at de aktiver og passiver, der eksisterer på den dag, vil indgå i bodelingen. Hvis den ene part har betydelig gæld, som er i en negativ bodel, deles denne ikke. Der er forskellige metoder for deling, afhængig af om ægtefællerne er enige eller uenige om fordelingen.

• Børnene: Hvis der er børn involveret, skal der tages stilling til forældremyndighed, samvær, børns bopæl og børnebidrag. Det er vigtigt at få fastlagt disse forhold klart og entydigt for at sikre børns trivsel og undgå fremtidige konflikter.

Hvad gør I, hvis I slet ikke kan blive enige?

Skulle der opstå uenighed mellem ægtefællerne under skilsmissen, er det vigtigt at få juridisk rådgivning. Mange par forsøger at lave aftaler på egen hånd, hvilket kan føre til problemer på længere sigt. Hos ØENS har vi stor erfaring med skilsmisser og rådgiver vores klienter om alle aspekter af bodeling, børnespørgsmål og andre juridiske overvejelser.

I tilfælde af, at I ikke kan blive enige, kan advokat Anders Larsen, der er én af de blot fire autoriserede bobehandlere ved Københavns Byret, udpeges af skifteretten til at bistå med at gennemføre delingen af ægtefællernes formue. Som autoriseret bobehandler har Anders Larsen specialiseret sig i at hjælpe par, der er uenige om fordelingen af formuen, og han kan hjælpe med at få gennemført en fair og juridisk korrekt bodeling.