Formuefællesskab

Når I indgår ægteskab, opstår der det, der juridisk kaldes formuefællesskab/delingsformue (med mindre I ved arv har modtaget særeje).

At have formuefællesskab betyder dog ikke, at man som ægtefæller hæfter for hinandens gæld eller kan disponere over det, som ægtefællen ejer. Derimod er det sådan, at det, du ejer, forbliver dit (særråden), og at det derfor er dig, der har rådigheden over det, du ejer. Ligeledes følger det, at den gæld, du har, er din (særhæften). Du hæfter derfor som udgangspunkt ikke for din ægtefælles gæld. Tilsvarende gælder også for din ægtefælle.

Det, du og din ægtefælle har som jeres respektive særråden og særhæften, indgår i hver jeres bodele i formuefællesskabet. Delingsformuen består derfor altid af to bodele – én for jer hver.

Virkningen af at have formuefællesskab er, at der i forbindelse med et senere skifte/deling af delingsformuen sker en ligedeling af formuefællesskabet. Ligedelingen kræver dog, at jeres bodele er positive, idet der ikke sker nogen deling af negative bodele.

Har du spørgsmål eller brug for vores hjælp? Så er du meget velkommen til at kontakte en ØENS’ advokater med speciale i familie- og arveret.

Ægtepagt (særeje)

Der kan være mange grunde til at overveje en ægtepagt, men for mange, især nygifte, er det en fjern tanke, for er det ikke kun noget, man skal have med henblik på skilsmisse?

Svaret er kort og godt: Nej. Der kan være mange andre formål – herunder at sikre sig ved død, selv om ægtepagten ikke er at forveksle med et testamente.

Ægtepagten regulerer den formue, der er i ægteskabet og er derfor en aftale om, at den formue, I har, ikke nødvendigvis skal være det formuefællesskab, som er lovens udgangspunkt.

Det kan være relevant at overveje en ægtepagt:

Hvis den ene af jer i ægteskabet har gæld
Hvis den ene af jer har virksomhed og ønsker at beskytte denne
Hvis den ene af jer har særbørn
Hvis der er betydelig forskel på jeres formuer
Hvis den ene af jer er udstationeret, og den anden derfor er ”hjemmegående”
Hvis der skal ske en deling af pensioner

Ugifte samlevende

Mange lever i dag som samlevende, men har ikke nødvendigvis taget højde for, hvad det rent juridisk indebærer. Den første hovedregel for samlevende er, at I ikke har noget formuefællesskab og derfor tager det med ud, som I havde med ind i samlivet. Dernæst gælder at I ikke arver hinanden.

Såfremt I f.eks. overvejer at købe ejendom sammen eller stifte familie, er det derfor vigtigt, at I forholder jer til jeres juridiske situation og får sikret jeres juridiske position, så I undgår unødige konflikter og uhensigtsmæssige situationer fremadrettet.

Hos ØENS anbefaler vi blandt andet, at man i forbindelse med at købe fast ejendom får lavet en samejeoverenskomst, som indeholder bestemmelser om jeres fælles ejerskab, herunder forpligtelser og rettigheder ved den løbende drift, men også såfremt I senere måtte gå fra hinanden.

Skilsmisse

Når man skal separeres og/eller skilles, er der flere ting, man skal have afklaret og aftalt:

Vilkårene for selve separationen/skilsmissen
Bodelingen/delingen af fællesboet
Børnene

Mange kaster sig selv ud i at udarbejde aftalerne. Ofte ser vi, at det kan give udfordringer – også på lidt længere sigt, og vi anbefaler derfor, at man søger råd hos en advokat, hvis man er i tvivl.

Ansøgning om separation og skilsmisse
Ansøgning om separation og skilsmisse sker via Familieretshusets hjemmeside. I forbindelse med ansøgningen skal I tage stilling til, om I er enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen, herunder hvem der skal overtage den hidtidige fælles bolig, og om der skal betales ægtefællebidrag.

Er I ikke enige, vil I blive indkaldt til vilkårsforhandling i Familieretshuset.

Bodeling
Ud over at ansøge om separation eller skilsmisse skal I have foretaget en deling af jeres fællesbo, da formuefællesskabet i forbindelse med separationen eller skilsmissen ophører. Skæringsdatoen for delingen er den dag, der er indgivet anmodning til Familieretshuset om separation eller skilsmisse, med mindre I har aftalt andet.

De aktiver og passiver, I hver især havde i jeres respektive bodele på skæringsdagen, indgår i delingen. En positiv bodel deles med halvdelen til hver af jer, mens der ikke sker en deling af en eventuel negativ bodel.

Børnene
I forbindelse med skilsmissen skal der endvidere tages stilling til forældremyndighed, samvær, bopæl og børnebidrag.

Hvad gør I, hvis I slet ikke kan blive enige?
Advokat Anders Larsen er én af de blot fire autoriserede bobehandlere ved Københavns Byret, der kan udpeges af skifteretten til at bistå med at gennemføre delingen af ægtefællers formue, når der ikke kan opnås enighed.