En ægtepagt er en aftale mellem to ægtefæller i et ægteskab. Ægtepagten er et særeje, der beskriver formuedeling ved separation, skilsmisse og død.
Der kan være mange rigtig gode grunde til at overveje en ægtepagt, men for mange, især nygifte, kan det at indgå en ægtepagt være en fjern tanke og let forbindes med noget, man alene skal have med henblik på skilsmisse.
Der kan dog være mange andre formål. En ægtepagt kan ofte være et krav for virksomhedsejere i forhold til salg heraf, men man kan også sikre sig ved død, selv om ægtepagten ikke er at forveksle med et testamente.
Hvis I bliver gift uden en ægtepagt, er I gift med formuefællesskab. Vælger I derimod at indgå en ægtepagt, vil denne regulere den formue, der er i ægteskabet. Det er således en aftale om, at den formue, I har, ikke nødvendigvis skal være det formuefællesskab, som er lovens udgangspunkt.
Det kan være relevant at overveje en ægtepagt:
- Hvis den ene af jer i ægteskabet har gæld
- Hvis den ene af jer har virksomhed og ønsker at beskytte denne
- Hvis den ene af jer har særbørn
- Hvis der er betydelig forskel på jeres formuer
- Hvis den ene af jer er udstationeret, og den anden derfor er ”hjemmegående”
- Hvis der skal ske en deling af pensioner
Uden ægtepagt skal jeres værdier som formuefællesskab deles lige ved skilsmisse eller død. En ulige økonomisk situation kan føre til skæv fordeling, hvorfor det anbefales at have kendskab til ens ægtefælles formue. Ægtepagten er ikke påkrævet før ægteskabet, men vi anbefaler at få lavet den inden brylluppet, da den på dette tidspunkt kan være nemmere at indgå. Ægtepagten bliver bindende, når den er færdiggjort, og I kan herefter kun ændre på den i fællesskab og ved enighed senere.
Kontakt advokat Mette Bozard for en uforpligtende snak om, hvilke vigtige overvejelser I bør gøre jer inden indgåelse af ægteskab.
Tal med en advokat med speciale indenfor ægtepagt
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
