I maj 2019 fastslog EU-Domstolen i en afgørelse (sag C-55/18), at arbejdsgivere i medlemsstaterne hver dag på et objektivt grundlag skal sikre en korrekt registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af hvileperioder og den maksimale ugentlige arbejdstid.
Beskæftigelsesministeriet har blandt andet på baggrund heraf den 14. september 2023 sendt et udkast til lovforslag i høring, som – såfremt det fremsættes og vedtages – vil medføre en række væsentlige ændringer inden for ansættelsesretten. Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter udløber den 12. oktober 2023 kl. 12:00. Bekræftelsesministeriet forventer, at lovforslaget bliver fremsat i november 2023 og træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget indeholder to hovedelementer, som ikke findes i lovgivningen på nuværende tidspunkt;
- en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet, hvorefter de to parter i et ansættelsesforhold, arbejdsgiveren og medarbejderen, kan indgå en aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen (opt. out), og
- et krav om registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid i et objektivt system.
Lovforslaget tager udgangspunkt i en partsaftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne på baggrund af en afrapportering fra en arbejdsgruppe om arbejdstid, der blev nedsat i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Det foreslås, at lovændringerne som anført skal træde i kraft allerede den 1. januar 2024.
Udkastet er alene foreløbigt sendt i høring og skal således formelt fremsættes og vedtages, men på grund af den snarlige ikrafttrædelsesdato bør arbejdsgivere, der ikke allerede har et system til måling af den daglige arbejdstid, overveje implementeringsløsninger.
EU’s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret med arbejdstidsloven, finder anvendelse for alle lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret minimumsrettighederne fra direktiv 2003/88 (arbejdstidsdirektivet)[1]. Loven har således til hensigt at sikre minimumsrettigheder ift. daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid m.v.
48-timers reglen – ”Opt. out”-aftale om 48 timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere (ny § 4 a)
På nuværende tidspunkt må den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dages periode, beregnet over en periode på fire måneder, ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde – den såkaldte 48-timers regel.
Denne regel vil forblive uændret. Med udkastet til lovforslaget indføres dog en begrænset mulighed for undtagelse, som medarbejderen til enhver tid med rimeligt varsel kan tilbagekalde sit samtykke til. Vælger medarbejderen enten at takke nej til denne aftale eller at trække sit samtykke tilbage, må dette ikke lægges til last for medarbejderen, der ikke ønsker at arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit.
Denne mulighed indebærer, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det respektive overenskomstområde er mulighed for at indgå aftaler på individuelt plan om, at medarbejderen kan arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit (opt-out). Dette er dog kun muligt for medarbejdere, som udfører samfundskritiske funktioner og som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, dog med en begrænsning, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid herefter som udgangspunkt ikke må overstige 60 timer om ugen, beregnet over en periode på 4 måneder. Hvis medarbejderen samtykker til dette, vil arbejdsgiveren i henhold til loven blive pålagt yderligere forpligtelser over for medarbejderen, og det er en forudsætning, at opt-out ikke benyttes til at øge den effektive arbejdstid.
Arbejdstidsregistreringssystem – registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid (ny § 4 b)
Med lovforslaget lægges der, på baggrund af EU-domstolens praksis op til, at arbejdsgiveren – med udgangspunkt i en høj grad af metodefrihed – skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt registreringssystem, der skal sikre gennemsigtighed i forhold til at måle og registrere hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal arbejdstid. Udkastet til lovforslaget lægger op til, at medarbejderen skal kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet. Det indføres for evt. at kunne rejse en sag, såfremt medarbejderens rettigheder krænkes i henhold til loven.
Disse oplysninger skal efter forslaget opbevares i 5 år efter den pågældende periode.
Nærværende pligt vil pålægge de fleste arbejdsgivere en administrativ byrde, da der i dag ikke eksisterer et krav om registrering af arbejdstid. Samtidig skabes der imidlertid et objektivt grundlag for en dialog mellem parterne om, hvordan arbejdstiden, opgaverne og privatlivet, herunder work-life balance, hænger sammen.
I forbindelse med implementeringen af kravet om registrering af den daglige arbejdstid foreslås det at udnytte muligheden for at undtage visse lønmodtagere, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis de træffer selvstændige beslutninger. Dette gælder også, hvis de eksempelvis har ledelsesmæssige funktioner. For disse medarbejdere gælder der – for at de er undtaget – yderligere krav til deres individuelle ansættelseskontrakter. Samtidig skal de generelle principper for beskyttelse af medarbejderens sikkerhed og sundhed fortsat overholdes af arbejdsgiveren.
[1] Direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000, hvor medarbejderne som minimum skal sikres de rettigheder, der svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17
Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
