Når et par går fra hinanden, slutter forholdet. Men de holder ikke op med at være forældre.

Derfor handler en skilsmisse med børn om mere end at finde to nye adresser og fordele dagene mellem sig. Barnet skal have en hverdag, der føles tryg og hænger sammen. Samtidig skal I tage stilling til, hvor barnet skal bo, hvordan samværet skal se ud, og hvem der kan træffe hvilke beslutninger. Måske er I grundlæggende enige, men har brug for hjælp til at få en holdbar aftale på plads. Måske er samarbejdet allerede blevet svært. Eller måske står du i en situation, hvor du er bekymret for dit barn og ikke ved, hvad du skal gøre først.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at skelne mellem følelser, bekymringer og de juridiske spørgsmål, der faktisk skal løses. Vi forklarer reglerne, mulighederne og processen i et sprog, der er til at forstå – med barnets trivsel som det vigtigste holdepunkt.

Kontakt en advokat med erfaring i børnesager, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Tre forskellige spørgsmål, der ofte bliver blandet sammen

Når forældre går fra hinanden, bliver begreberne forældremyndighed, bopæl og samvær ofte brugt i flæng. Men de betyder ikke det samme.

• Forældremyndighed handler om ansvaret for barnet og retten til at træffe de væsentlige beslutninger i barnets liv.
• Barnets bopæl handler om, hvilken forælder barnet juridisk har bopæl hos – eller om forældrene har aftalt delt bopæl.
• Samvær er den tid, barnet tilbringer hos den forælder, som barnet ikke har fast bopæl hos.

Det er muligt at have fælles forældremyndighed, selvom barnet har fast bopæl hos den ene og samvær med den anden. Det er også muligt, at barnet opholder sig næsten lige meget hos begge forældre, uden at der juridisk er aftalt delt bopæl. Det første skridt er derfor at finde ud af, hvilket spørgsmål I faktisk er uenige om.

Læs mere om ØENS Advokatfirmas hjælp i børnesager om bopæl, samvær og forældremyndighed.

Hvis I er enige, behøver sagen ikke blive en konflikt

Ikke alle skilsmisser med børn ender i Familieretshuset eller retten. Hvis I kan blive enige om barnets bopæl og samvær, kan I som udgangspunkt selv lave de nødvendige aftaler. Familieretshuset behøver eksempelvis ikke at godkende en almindelig aftale om, hvor barnet skal have bopæl. Bopælen skal blot registreres korrekt. Det er dog en god idé at gøre aftalerne skriftlige og konkrete. En aftale bør ikke kun sige, at I “deler børnene” eller “finder ud af ferierne løbende”. Den bør give svar på de situationer, der ellers let bliver til nye konflikter:

• Hvornår skifter barnet mellem hjemmene?
• Hvordan fordeles ferier og højtider?
• Hvem står for transporten?
• Hvordan håndterer I sygdom og aflysninger?
• Hvordan kommunikerer I om skole, institution og fritidsaktiviteter?
• Hvornår skal aftalen vurderes igen?
• Hvad gør I, hvis barnets behov ændrer sig?

En god aftale skal ikke gøre familielivet stift. Den skal skabe nok klarhed til, at barnet ikke bliver afhængigt af, om forældrene kan genforhandle hverdagen hver eneste uge.

Barnets bopæl – mere end en adresse i CPR

Barnets bopæl har både praktisk og juridisk betydning. Hvis barnet har fast bopæl hos den ene forælder, kaldes denne forælder normalt bopælsforælderen. Den anden er samværsforælder. Har I fælles forældremyndighed, kan bopælsforælderen træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv. Det gælder blandt andet, hvor i Danmark barnet skal bo. De væsentlige beslutninger, der følger af den fælles forældremyndighed, skal I derimod fortsat træffe sammen. Det er derfor ikke korrekt, at bopælsforælderen frit kan bestemme alle spørgsmål om eksempelvis skole, behandling, pas og religion. Flere af disse beslutninger hører under den fælles forældremyndighed og kræver enighed.

Hvis I ikke kan blive enige om, hos hvem barnet skal have bopæl, starter sagen som udgangspunkt i Familieretshuset. Familieretshuset forsøger først at hjælpe jer frem til en løsning. Hvis det ikke lykkes, er det Familieretten, der kan træffe den endelige afgørelse om bopælen.

Læs mere om barnets bopæl hos Familieretshuset.

Hvad betyder delt bopæl?

Delt bopæl betyder, at barnet juridisk har bopæl hos begge forældre. I er dermed begge bopælsforældre. Barnet har dog fortsat kun én folkeregisteradresse. Delt bopæl er ikke nødvendigvis det samme som, at barnet opholder sig præcis halvdelen af tiden hos hver forælder. Og en 7/7-ordning betyder omvendt ikke automatisk, at I juridisk har delt bopæl.

Når I har delt bopæl, skal I være enige om de overordnede beslutninger i barnets dagligdag. Det kan blandt andet være, hvilken skole eller daginstitution barnet skal gå i, hvilke fritidsaktiviteter barnet skal deltage i, og hvordan tiden mellem hjemmene skal fordeles. Delt bopæl kræver derfor et samarbejde, hvor I faktisk kan træffe beslutninger sammen. Det er kun forældrene selv, der kan aftale delt bopæl. Familieretshuset eller Familieretten kan ikke pålægge jer ordningen.

Læs mere om aftaler om delt bopæl hos Familieretshuset.

Kan jeg flytte med mit barn?

Det afhænger blandt andet af, om barnet har fast eller delt bopæl, hvor flytningen går hen, og hvem der har forældremyndigheden.

• Har barnet fast bopæl hos dig, og har I fælles forældremyndighed, kan du som udgangspunkt bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo. Du skal dog varsle den anden forælder om flytningen senest seks uger før. Det betyder, at en flytning til en anden kommune ikke automatisk kræver samtykke fra den anden forælder. Den anden forælder kan imidlertid rejse en sag om barnets bopæl, hvis flytningen giver anledning til uenighed om, hvor barnet fremover skal bo. En flytning kan også få stor betydning for barnets skole, netværk og mulighederne for samvær. Derfor bør den juridiske ret til at flytte ikke stå alene. Konsekvenserne for barnet og den eksisterende ordning bør vurderes grundigt. Skal barnet flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I være enige, hvis I har fælles forældremyndighed.
• Har du forældremyndigheden alene, bestemmer du som udgangspunkt, hvor barnet skal bo – også i udlandet. Varslingspligten på seks uger gælder dog fortsat.
• Har I aftalt delt bopæl, skal I være enige om, hvor barnet skal bo. En flytning kan derfor betyde, at aftalen om delt bopæl ikke længere kan fortsætte.

Læs mere om varsling ved flytning hos Familieretshuset.

Samvær skal passe til barnet – ikke til en standardskabelon

Der findes ikke én samværsordning, som er rigtig for alle børn. Nogle børn trives med at skifte hjem ofte. Andre har brug for en tydelig base og færre skift. Små børn kan have andre behov end skolebørn og teenagere. Afstand, søskende, skole, fritidsliv og barnets relation til hver forælder kan også have betydning. Udgangspunktet er, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret, og at forældrene har et fælles ansvar for samværet og transporten i forbindelse med det. Samvær skal dog altid være til barnets bedste. I særlige situationer kan samvær begrænses, overvåges eller helt undlades. Der er ingen automatisk ret til en bestemt ordning som eksempelvis 7/7, hver anden weekend eller halvdelen af alle ferier. Hvis I er enige, kan I selv lave en samværsaftale. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe og i en række samværssager træffe afgørelse.

Læs mere om samvær og samværsaftaler hos ØENS Advokatfirma eller om samvær hos Familieretshuset.

Gør en privat samværsaftale ordentlig fra begyndelsen

En privat aftale om samvær kan være en god og fleksibel løsning. Men den bør være skriftlig og præcis. Hvis aftalen senere skal kunne bruges som grundlag for at få Familierettens hjælp til at gennemføre samværet, skal det fremgå direkte af aftalen, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Uden den formulering kan en ellers klar aftale vise sig vanskeligere at håndhæve. Aftalen bør også tage stilling til ferier, aflevering, afhentning, sygdom og ændringer. Jo mere konfliktfyldt samarbejdet er, desto vigtigere er det, at aftalen ikke bygger på løse forventninger. En advokat kan hjælpe jer med at udarbejde en aftale, der både er forståelig, realistisk og juridisk anvendelig.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke vil på samvær?

Når et barn siger, at det ikke vil på samvær, bør det altid tages alvorligt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet selv skal træffe den endelige beslutning. Modstanden kan have mange årsager. Barnet kan være påvirket af konflikten mellem forældrene, være utrygt ved skiftene, savne den ene forælder, have oplevet noget under samværet eller føle et ansvar for at passe på en af jer. Det er vigtigt at undersøge, hvad barnets reaktion handler om, uden at placere barnet i rollen som dommer mellem sine forældre. Barnets synspunkter skal inddrages efter alder og modenhed, men barnet skal ikke bære ansvaret for afgørelsen.

Hvis en eksisterende ordning ikke længere fungerer, bør I forsøge at finde årsagen og vurdere, om aftalen skal ændres. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset hjælpe.

Bliver barnet hørt?

Ja. Barnet har ret til at blive inddraget i en sag om bopæl, samvær eller forældremyndighed. Hvordan det sker, afhænger af barnets alder, modenhed og sagens karakter. Barnet kan eksempelvis blive inviteret til en børnesamtale eller få en kontaktperson i Familieretshuset. Ved en børnesamtale får barnet mulighed for at fortælle om sin hverdag, sine følelser og sine ønsker. Barnet skal ikke vælge mellem sine forældre og bestemmer ikke selv sagens resultat. Barnets perspektiv er én vigtig del af det samlede grundlag, som sagen vurderes ud fra. Det er en vigtig forskel. Et barn skal lyttes til – men skal beskyttes mod følelsen af selv at være ansvarlig for, hvor det skal bo, eller hvor meget det skal se hver forælder.

Læs mere om børnesamtalen hos Familieretshuset.

Hvad betyder fælles forældremyndighed?

Forældremyndighed handler om ansvaret for barnet og retten til at træffe de væsentlige beslutninger. Hvis I har fælles forældremyndighed, fortsætter den som udgangspunkt, når I flytter fra hinanden eller bliver skilt. Selve skilsmissen ændrer altså ikke automatisk forældremyndigheden. Ved fælles forældremyndighed skal I være enige om de væsentlige spørgsmål i barnets liv. Det kan blandt andet være:

• valg af skole
• væsentlig medicinsk behandling og vaccination
• udstedelse af pas
• barnets navn
• religiøs opdragelse
• flytning til udlandet

I behøver ikke være enige om alle små beslutninger i hverdagen. Den forælder, barnet opholder sig hos, kan træffe de almindelige daglige beslutninger under opholdet. Fælles forældremyndighed betyder heller ikke automatisk, at barnet skal bo lige meget hos jer. Forældremyndighed og barnets bopæl er to forskellige spørgsmål.

Hvornår kan den ene få forældremyndigheden alene?

Hvis I er enige, kan I aftale, at den ene fremover skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset for at være gyldig. Hvis I ikke er enige, kan Familieretten træffe afgørelse. Fælles forældremyndighed ophæves ikke alene, fordi forældrene er uenige eller har et svært forhold til hinanden. Efter reglerne kan den fælles forældremyndighed ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Vurderingen handler derfor ikke om, hvem der har været den bedste ægtefælle, eller hvem der har mest ret i bruddet. Den handler om barnet og forældrenes mulighed for at håndtere de væsentlige beslutninger omkring barnet.

En forælder uden del i forældremyndigheden kan fortsat have samvær og vil som udgangspunkt have en vis ret til at få oplysninger om barnet fra blandt andet skole, institution og sundhedsvæsen.

Hvad sker der i Familieretshuset?

Hvis I ikke selv kan løse en uenighed om samvær, bopæl eller forældremyndighed, starter sagen typisk i Familieretshuset. Når Familieretshuset modtager ansøgningen, bliver sagen vurderet ud fra familiens situation og kompleksiteten i konflikten. I kan blandt andet blive indkaldt til familiemægling eller familieretlig udredning. På møderne kan der deltage en jurist, en børnesagkyndig eller begge dele. Familieretshuset kan også indhente oplysninger fra eksempelvis skole, institution, kommune eller sundhedspersoner, hvis det er relevant. Barnet kan blive inddraget gennem en børnesamtale, og i mere komplekse sager kan der blive iværksat en børnesagkyndig undersøgelse.

Familieretshuset kan træffe afgørelse i en række samværssager. Familieretshuset træffer derimod ikke den endelige afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl, hvis forældrene fortsat er uenige. De spørgsmål afgøres af Familieretten. Læs vores guide til, hvordan en børnesag forløber fra Familieretshuset til Familieretten, eller læs mere om Familieretshusets rolle i børnesager.

Din første ansøgning kan få stor betydning

En ansøgning til Familieretshuset er ikke bare en formular, der skal udfyldes så hurtigt som muligt. Den er ofte Familieretshusets første samlede indblik i konflikten. Derfor bør den være konkret, relevant og fokuseret på barnets situation. Det hjælper sjældent at beskrive alle fejl, den anden forælder har begået gennem hele forholdet. Det relevante er, hvad der har betydning for barnets trivsel, sikkerhed og hverdag. Beskriv derfor konkrete hændelser frem for generelle karakteristikker.

“Han er umulig at samarbejde med” fortæller meget lidt.

“Tre aftalte lægebesøg er blevet aflyst uden besked, og vi har siden [dato] ikke kunnet blive enige om den anbefalede behandling” giver derimod noget konkret at forholde sig til.

Dokumentation bør bruges på samme måde. Den skal belyse de relevante forhold – ikke overvælde sagen med hundredvis af beskeder uden forklaring.

Når samarbejdet bliver præget af konflikt eller chikane

Et svært samarbejde kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være gentagne brud på aftaler, manglende information om barnet, aflysninger i sidste øjeblik, konfliktskabende beskeder eller forsøg på at trække barnet ind i de voksnes uenighed. Men ord som “chikane”, “manipulation” og “samarbejdsvanskeligheder” bør bruges med omtanke. De juridiske myndigheder skal kunne se, hvad der konkret er sket, hvor ofte det er sket, og hvordan det påvirker barnet. Gem relevante beskeder og noter datoer og hændelser. Hold kommunikationen så rolig, kort og konkret som muligt. Skriv med bevidstheden om, at beskederne senere kan blive læst af Familieretshuset eller Familieretten.

Læs mere om chikane og konflikter i samarbejdet om barnet.

Hvad sker der, hvis samværet ikke bliver overholdt?

Hvis barnet ikke bliver udleveret til aftalt eller fastsat samvær – eller ikke bliver afleveret tilbage – kan Familieretten i visse tilfælde hjælpe med at få barnet udleveret. Det kaldes fuldbyrdelse. Samvær kan blandt andet danne grundlag for fuldbyrdelse, hvis det følger af en dom fra Familieretten, en afgørelse fra Familieretshuset eller en privat aftale, hvor det udtrykkeligt står, at aftalen kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Fuldbyrdelse skal altid ske under hensyn til barnet og på en så skånsom måde som muligt. En sag om udlevering oprettes via minretssag.dk. Inden du går videre, bør du sikre dig, at aftalen eller afgørelsen faktisk kan fuldbyrdes, og at du har den nødvendige dokumentation.

Læs mere om udlevering af barnet og fuldbyrdelse hos Familieretshuset.

Hvis kontakten til dit barn pludselig bliver afbrudt

Hvis du pludselig bliver afskåret fra at se dit barn, er det vigtigt at handle hurtigt. Familieretshuset kan i visse situationer træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Formålet er at sikre, at barnet bevarer kontakten til den forælder, som det ikke bor hos, mens sagen behandles. Muligheden er knyttet til situationer, hvor kontakten netop er blevet afbrudt. Derfor bør du ikke vente unødigt med at søge rådgivning eller indsende en ansøgning. Læs mere om kontaktbevarende samvær hos Familieretshuset.

Hvis du er akut bekymret for dit barn

Der er forskel på en alvorlig uenighed og en akut situation. Hvis barnet er i risiko for at lide overlast, ikke får den nødvendige omsorg eller behandling, eller der er andre forhold, som kræver handling her og nu, kan Familieretshuset i visse tilfælde træffe en midlertidig afgørelse om samvær, bopæl eller forældremyndighed, mens den egentlige sag behandles. Det er Familieretshuset, der vurderer, om sagen er akut. Ved umiddelbar fare skal du kontakte politiet på 112. Er du bekymret for barnets trivsel eller omsorg, kan det også være nødvendigt at kontakte barnets kommune. Læs mere om akutte børnesager hos Familieretshuset.

En advokat kan hjælpe – også før sagen er gået galt

Du behøver ikke vente, til konflikten er blevet så stor, at I ikke længere kan tale sammen. Tidlig rådgivning kan hjælpe dig med at forstå, hvad du selv kan beslutte, hvad der kræver enighed, og hvad Familieretshuset eller Familieretten kan tage stilling til. En advokat kan blandt andet hjælpe med at:

• vurdere din juridiske situation
• skelne mellem bopæl, samvær og forældremyndighed
• gennemgå eller udarbejde en forældreaftale
• formulere en ansøgning til Familieretshuset
• udvælge og strukturere relevant dokumentation
• forberede dig til et møde
• deltage som bisidder eller advokat
• repræsentere dig i Familieretten
• vurdere behovet for en midlertidig afgørelse
• hjælpe, hvis en aftale eller afgørelse ikke bliver overholdt

En advokats opgave er ikke at gøre den anden forælder til modstander. Opgaven er at skabe klarhed over sagen, beskytte barnet mod unødig konflikt og sikre, at de relevante forhold bliver præsenteret ordentligt.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma dig og dit barn

En børnesag kan være svær at stå i, fordi du både skal være forælder og part i en juridisk proces. Hos ØENS Advokatfirma begynder vi derfor med at skabe overblik. Vi lytter til din situation, gennemgår det, der allerede er sket, og hjælper dig med at skelne mellem de forhold, der føles uretfærdige, og de forhold, der juridisk har betydning for barnet og sagen. Herefter lægger vi en klar plan for det næste skridt. Målet er ikke at gøre sagen større end nødvendigt. Kan der findes en holdbar løsning gennem en præcis aftale eller et godt forberedt møde i Familieretshuset, er det ofte den bedste vej. Kræver sagen en afgørelse, hjælper vi dig med at stå så klart og velforberedt som muligt – både i Familieretshuset og Familieretten.

Hvad gør du nu?

Når uenigheden handler om børnene, kan det være svært både at bevare overblikket og finde det rigtige næste skridt. Fortæl os kort, hvad der er sket, og hvad du er bekymret for. Så hjælper vi dig med at forstå mulighederne og finde en vej videre med barnets trivsel i centrum. Kontakt os uforpligtende om børn, bopæl og samvær

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om skilsmisse og børn

Det kan være svært nok at afslutte et ægteskab. Det bliver ikke lettere, når huset, opsparingen, gælden, pensionerne og måske en virksomhed samtidig skal gøres op.

For hvem ejer egentlig hvad? Skal alt deles lige? Hvad sker der, hvis den ene har mere gæld end værdier? Og kan den ene bare overtage boligen, hvis I er enige om det? En bodeling er sjældent bare et spørgsmål om at lægge alle tal sammen og dele med to. Først skal det afklares, hvilke værdier og hvilken gæld der tilhører hver af jer, hvad der er delingsformue, og hvad der eventuelt skal holdes udenfor.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at få overblik over økonomien og forstå konsekvenserne, før du accepterer en løsning. Vi rådgiver både, når I grundlæggende er enige, og når bodelingen er blevet præget af uenighed, manglende oplysninger eller forskellige opfattelser af, hvad der er rimeligt.

Kontakt en skilsmisseadvokat hos ØENS Advokatfirma, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvad er en bodeling?

Bodelingen er den økonomiske opgørelse mellem jer, når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse. Her skal det blandt andet afklares:

• hvilke værdier og hvilken gæld der tilhører hver af jer
• hvad der er delingsformue
• om noget er særeje eller på anden måde skal holdes udenfor
• hvordan de relevante aktiver skal værdiansættes
• hvem der skal overtage boligen, bilen eller andre aktiver
• om den ene skal betale et beløb til den anden
• hvordan fælles lån og øvrige økonomiske mellemværender skal håndteres

Selve skilsmissen og bodelingen er to forskellige processer. I kan derfor godt blive skilt, selvom økonomien endnu ikke er endeligt delt. Det betyder dog ikke, at bodelingen bør udskydes unødigt. Jo længere tid der går, desto større kan risikoen være for uenighed om dokumentation, værdier, betalinger og det, der er sket med økonomien siden bruddet. Læs mere om hele processen ved separation og skilsmisse.

Formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alt sammen

Når man bliver gift, er udgangspunktet formuefællesskab, medmindre der er aftalt særeje, eller særeje følger af eksempelvis en arv eller gave. Ordet formuefællesskab kan være misvisende. Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle værdier sammen. Og det betyder heller ikke, at I under ægteskabet hæfter for al hinandens gæld. Under ægteskabet råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sine egne forpligtelser.

Formuefællesskabet får først for alvor betydning, når jeres delingsformue skal opgøres ved separation eller skilsmisse. Her skal hver af jeres bodele beregnes særskilt, før det kan afgøres, om der skal ske en økonomisk udligning mellem jer.

Læs mere om forskellen på særeje og formuefællesskab.

Hvad skal deles ved en skilsmisse?

Udgangspunktet er, at de værdier, der er delingsformue, skal indgå i bodelingen. Det kan eksempelvis være:

• friværdi i hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus
• bankindeståender og kontant opsparing
• aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer
• biler, både og andre værdifulde genstande
• virksomheder og ejerandele
• tilgodehavender
• værdifuldt indbo
• visse pensionsordninger
• andre økonomiske rettigheder

Det er ikke afgørende, om værdien blev erhvervet før eller under ægteskabet. Hvis den ikke er gjort til særeje eller er omfattet af en særlig undtagelse, kan den som udgangspunkt være delingsformue. Det er heller ikke nødvendigvis afgørende, at et aktiv står i den ene ægtefælles navn. Navnet fortæller, hvem der ejer aktivet. Men værdien kan stadig indgå i ejerens bodel og dermed få betydning for den økonomiske udligning.

Hvad skal ikke nødvendigvis deles?

Ikke alle værdier indgår automatisk i bodelingen. Det kan blandt andet være:

• værdier, der er gjort til særeje ved en gyldig ægtepagt
• arv eller gaver, som giveren eller arveladeren har bestemt skal være særeje
• rimelige pensionsrettigheder
• visse personlige erstatninger og godtgørelser
• visse personlige eller uoverdragelige rettigheder
• personlige genstande inden for lovens rammer

Om en bestemt værdi kan holdes udenfor, afhænger af de konkrete dokumenter og forhold. Det er derfor vigtigt at finde ægtepagter, testamenter, gavebreve, pensionsoversigter og andre relevante dokumenter frem tidligt i processen. En formulering i et gammelt gavebrev eller testamente kan få stor betydning for resultatet mange år senere.

Har I oprettet en ægtepagt, bør den altid gennemgås som en del af bodelingen.

Ophørsdatoen afgør, hvad der skal med

Et af de første spørgsmål i bodelingen er, hvornår formuefællesskabet ophørte. Som udgangspunkt er ophørsdatoen udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om separation eller skilsmisse. Det betyder som udgangspunkt, at værdier, som en af jer erhverver efter ophørsdatoen, ikke skal indgå i delingen. Det samme gælder ny gæld, der stiftes efter denne dato. I kan i forbindelse med separationen eller skilsmissen aftale en anden ophørsdato. I helt særlige tilfælde kan skifteretten også fastsætte en anden dato. Ophørsdatoen afgør først og fremmest, hvilke aktiver og passiver der hører med i bodelingen. Den er ikke nødvendigvis den dato, alle aktiver skal værdiansættes efter. Aktiver og gæld indgår som udgangspunkt med værdien på det tidspunkt, hvor de udlægges til en af jer, eller når skiftet afsluttes. Det kan få stor betydning, hvis eksempelvis en bolig, virksomhed eller investering ændrer værdi, mens bodelingen står på.

Læs mere om ophørsdato og bodeling hos Familieretshuset.

Sådan beregnes hver ægtefælles bodel

Ved bodelingen bliver jeres økonomi ikke først samlet i én stor pulje. Hver ægtefælles bodel skal opgøres for sig. Det sker overordnet ved, at værdien af den enkelte ægtefælles delingsformue opgøres, hvorefter den gæld, der kan fratrækkes, bliver trukket fra. Resultatet kan være en positiv eller negativ bodel.

Hvis begge har en positiv bodel

Har I begge flere værdier end gæld, skal de positive bodele som udgangspunkt udlignes, så I ender med lige store boslodder.

Hvis kun den ene har en positiv bodel

Har den ene flere værdier end gæld, mens den anden har mere gæld end værdier, deles kun den positive bodel. Den negative bodel bliver ikke overført til den anden ægtefælle.

Hvis begge har en negativ bodel

Har I begge mere gæld end værdier, er der som udgangspunkt ingen positiv delingsformue at udligne. I beholder hver især jeres egen gæld og jeres egne økonomiske underskud.

Et enkelt eksempel på bodeling

Forestil dig, at den ene ægtefælle har værdier, der indgår i delingsformuen, for 1.300.000 kr. og gæld, der kan fratrækkes, for 300.000 kr. Den positive bodel er dermed 1.000.000 kr. Den anden ægtefælle har værdier for 400.000 kr. og gæld for 200.000 kr. Denne ægtefælles positive bodel er 200.000 kr. De to positive bodele udgør tilsammen 1.200.000 kr. Udgangspunktet er derfor, at hver ægtefælle skal ende med en boslod på 600.000 kr. Den første ægtefælle skal dermed som udgangspunkt aflevere værdier eller betale 400.000 kr. til den anden.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hvert enkelt aktiv skal deles fysisk. Den ene kan eksempelvis beholde en bolig eller en virksomhed og betale forskellen til den anden.

Eksemplet er bevidst enkelt. En konkret bodeling kan blive påvirket af blandt andet særeje, pensioner, fælles ejerskab, gældens karakter, skatteforhold, værdiansættelser og krav mellem ægtefællerne.

Hvad sker der med gælden?

Gæld bliver ikke automatisk fælles, fordi I er gift. Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle for de lån og øvrige forpligtelser, som vedkommende selv har påtaget sig. Har I begge underskrevet et lån, hæfter I som udgangspunkt begge over for banken eller den anden kreditor. Det gælder også, selvom I internt aftaler, at den ene fremover skal betale lånet. En bodelingsaftale mellem jer binder ikke automatisk banken. Hvis den ene skal overtage en fælles bolig og den tilhørende gæld, skal banken eller realkreditinstituttet derfor acceptere, at den anden frigøres fra hæftelsen. Indtil det er sket, kan kreditor fortsat rette sit krav mod begge, hvis begge står på lånet.

Ved selve bodelingen afhænger det desuden af gældens karakter og tilknytning, hvordan den kan fratrækkes i den enkelte ægtefælles delingsformue. Det er derfor ikke altid nok blot at placere gælden under det navn, der står på kontoudtoget.

Hvem kan blive boende i boligen?

Boligen er ofte det mest følelsesladede og økonomisk betydningsfulde aktiv i bodelingen. Måske ønsker den ene at blive boende, så børnene kan bevare deres hverdag. Måske har ingen af jer råd til at overtage boligen alene. Eller måske er I uenige om boligens værdi. Før den ene kan overtage en ejer- eller andelsbolig, skal der blandt andet være styr på:

• hvem der ejer boligen
• boligens aktuelle værdi
• størrelsen på lån og øvrige hæftelser
• den forventede friværdi eller gæld
• om den ene kan godkendes til finansieringen
• hvilket beløb der skal betales til den anden
• overdragelsesaftale, skøde eller øvrige dokumenter
• omkostninger og eventuelle skattemæssige forhold
• hvornår den anden bliver frigjort fra lånene

At den ene ønsker at blive boende, er altså ikke i sig selv nok. Løsningen skal også kunne hænge sammen økonomisk og accepteres af de relevante långivere. Kan ingen af jer overtage boligen, kan den være nødt til at blive solgt. Det kan derfor være en fordel tidligt at få afklaret både boligens værdi og jeres finansieringsmuligheder. Læs mere om overtagelse, salg og fælles lån, når boligen skal håndteres ved en skilsmisse.

Hvordan fastsættes værdien af boligen og andre aktiver?

En bodeling kræver ikke kun, at I finder alle aktiverne. I skal også blive enige om, hvad de er værd. For en bolig kan det eksempelvis ske på baggrund af en eller flere aktuelle salgsvurderinger. Ved større uenighed kan der være behov for en sagkyndig vurdering. Det samme gælder blandt andet biler, virksomheder, værdipapirer, kunst og andre værdifulde aktiver. Den relevante værdi er ikke nødvendigvis den oprindelige købspris eller den værdi, der fremgår af en ældre opgørelse. Udgangspunktet er aktivets reelle værdi på det relevante tidspunkt i bodelingen. Der bør også tages højde for den gæld, de omkostninger og de øvrige forhold, som er knyttet til aktivet. En bolig til fem millioner kroner er eksempelvis ikke en værdi på fem millioner kroner i bodelingen, hvis der samtidig er betydelig gæld i ejendommen.

Hvad sker der med pensionerne?

Pensioner følger særlige regler og bør ikke blot lægges ind i det almindelige bodelingsregnestykke. Hver ægtefælle beholder som udgangspunkt sine egne rimelige pensionsrettigheder. Andre pensionsrettigheder kan efter omstændighederne helt eller delvist skulle indgå i formuedelingen. Der kan også være grundlag for pensionskompensation, hvis den ene eksempelvis har sparet væsentligt mindre op til pension, fordi vedkommende af hensyn til familien har været hjemmegående, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. I længere ægteskaber kan der desuden efter omstændighederne være mulighed for kompensation, hvis der er en væsentlig forskel på ægtefællernes pensionsopsparinger.

Reglerne afhænger blandt andet af pensionstypen, opsparingernes størrelse, ægteskabets varighed og årsagen til forskellen mellem jeres pensioner. Derfor bør pensionerne altid undersøges konkret. Det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive i bodelingsaftalen, at “hver beholder sin egen pension”, uden først at have vurderet, om der kan være særlige rettigheder eller kompensationskrav. Læs mere om deling af pensioner og muligheden for pensionskompensation ved skilsmisse.

Hvad sker der med en virksomhed?

Ejer den ene ægtefælle en virksomhed eller andele i et selskab, bliver den anden ikke automatisk medejer af virksomheden ved skilsmissen. Virksomhedens værdi kan imidlertid indgå i ejerens bodel, hvis virksomheden eller ejerandelene er delingsformue. Det kræver ofte en konkret værdiansættelse, hvor der blandt andet kan være behov for at se på:

• virksomhedens aktiver og gæld
• indtjening og fremtidige forventninger
• ejerandele og selskabsstruktur
• goodwill
• aktionær- eller ejeraftaler
• skattemæssige forhold
• om virksomheden helt eller delvist er særeje

En virksomheds regnskabsmæssige egenkapital er ikke nødvendigvis det samme som dens værdi i en bodeling. Samtidig kan en udbetaling til den anden ægtefælle påvirke virksomhedens likviditet og mulighed for at fortsætte. Det kan derfor være nødvendigt at finde en løsning, hvor ejerægtefællen beholder virksomheden, mens den anden bliver kompenseret gennem andre værdier eller en aftalt betaling. Bodelinger med virksomheder bør normalt ske i samarbejde mellem advokat, revisor og eventuelt en sagkyndig vurderingsperson.

Hvad hvis den ene har særeje?

Særeje skal som udgangspunkt ikke deles ved separation eller skilsmisse. Særejet kan følge af:

• en ægtepagt mellem jer
• et testamente
• et gavebrev
• en bestemmelse fra en arvelader eller gavegiver

Det er vigtigt at undersøge præcis, hvilken type særeje der er tale om, og hvilke værdier aftalen omfatter. Et aktiv kan også have ændret form gennem årene. En arv, der oprindeligt var særeje, kan eksempelvis være brugt til at købe en bolig eller investeret i andre aktiver. Her kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt særejet fortsat kan identificeres, og om der er sket en sammenblanding med delingsformue. Selvom særeje som udgangspunkt holdes udenfor, findes der regler om kompensation i særlige tilfælde. Det kan blandt andet være relevant, hvis den ene ellers vil blive urimeligt ringe stillet efter et længere ægteskab, eller hvis midler er flyttet mellem særeje og delingsformue. Særeje bør derfor aldrig vurderes alene ud fra overskriften på ægtepagten.

Hvad hvis værdier er blevet skjult eller flyttet?

Begge ægtefæller skal give de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bodelingen. Der kan opstå særlige krav, hvis den ene før ophørsdatoen eller under bodelingen har flyttet, bortgivet eller forbrugt værdier på en måde, der utilbørligt har forringet delingsformuen. Det kan eksempelvis være relevant, hvis større beløb er overført til særeje, pension, familie eller andre uden en naturlig forklaring, eller hvis aktiver er solgt væsentligt under deres reelle værdi. Det betyder ikke, at enhver stor udgift eller økonomisk disposition kan kræves tilbageført. Men der kan efter omstændighederne opstå reguleringskrav, misbrugskrav eller andre krav mellem ægtefællerne. Har du mistanke om, at der mangler værdier eller oplysninger, bør du reagere tidligt. Kontoudtog, skatteoplysninger, årsrapporter, depoter og øvrig dokumentation kan være sværere at fremskaffe, jo længere tid der går.

Når I er enige om bodelingen

Kan I blive enige, kan bodelingen som udgangspunkt afsluttes med en skriftlig bodelingsaftale. Aftalen bør være mere end en kort formulering om, at “alt er delt”. Den bør blandt andet tage stilling til:

• hvilke aktiver og gældsposter der indgår
• hvilke værdier der er lagt til grund
• hvad hver af jer overtager
• hvilket beløb der eventuelt skal betales mellem jer
• hvornår betaling og overdragelse skal ske
• hvem der betaler omkostningerne
• hvordan fælles konti, lån og kreditfaciliteter afsluttes
• om der er skattemæssige eller tinglysningsmæssige forhold
• om aftalen udgør en fuld og endelig afslutning af bodelingen

En aftale kan være vanskelig at ændre, når den først er underskrevet og gennemført. Derfor bør begge parter kende de relevante oplysninger og forstå konsekvenserne, inden de skriver under. I behøver ikke være i konflikt for at få hver jeres rådgivning. Tværtimod kan det være med til at sikre, at den enighed, I har nu, også holder senere.

Når I ikke kan blive enige

Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, kan en af jer bede skifteretten om hjælp. Det kan eksempelvis være relevant, hvis I er uenige om:

• hvilke værdier der skal indgå
• om noget er særeje
• værdien af boligen eller virksomheden
• hvem der skal overtage et bestemt aktiv
• hvordan gælden skal behandles
• om der eksisterer særlige krav mellem jer
• hvilke oplysninger den anden skal fremlægge

Skifteretten kan behandle hele bodelingen eller kun den del, I ikke kan løse. Hvis sagen er kompliceret, kan skifteretten udpege en autoriseret bobehandler, som hjælper med at oplyse boet, undersøge uenighederne og forsøge at få delingen gennemført. En sag ved skifteretten medfører retsafgifter og kan også indebære udgifter til blandt andet bobehandler, advokater og sagkyndige vurderinger. De aktuelle regler og afgifter bør derfor undersøges, inden sagen indledes.

Hvilke dokumenter skal du finde frem?

Jo bedre bodelingen er dokumenteret fra begyndelsen, desto nemmere er det at skabe et reelt overblik. Det vil typisk være relevant at finde:

• årsopgørelser og forskudsopgørelser
• kontoudtog
• depot- og investeringsoversigter
• oplysninger om lån og kreditter
• pensionsoversigter
• tingbogsattester og låneoplysninger for fast ejendom
• vurderinger af bolig, bil og andre større aktiver
• vedtægter og vurderingsoplysninger for en andelsbolig
• ægtepagt, testamente og gavebreve
• virksomhedsregnskaber og ejerforhold
• forsikrings- og erstatningsoplysninger
• dokumentation for større overførsler og økonomiske dispositioner

Du behøver ikke have alt klar, før du kontakter en advokat. Men et første overblik gør det lettere at se, hvilke oplysninger der mangler, og hvor der kan opstå uenighed.

Har man brug for en advokat til bodelingen?

Det er ikke et krav, at I bruger en advokat, hvis I selv kan blive enige om bodelingen. Men selv en tilsyneladende enkel aftale kan få betydning mange år frem. Advokatbistand er særligt relevant, hvis:

• I ejer hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus
• den ene ønsker at overtage boligen
• der er stor forskel på jeres formuer
• den ene eller begge har betydelig gæld
• der er en ægtepagt eller særeje
• den ene ejer en virksomhed
• der er større eller usædvanlige pensionsordninger
• der er arv eller gaver med særlige vilkår
• en af jer har værdier eller indkomst i udlandet
• du er usikker på, om alle oplysninger er fremlagt
• I er uenige om værdiansættelsen
• du bliver bedt om at underskrive en endelig bodelingsaftale

En advokat behøver ikke gøre processen mere konfliktfyldt. Opgaven kan netop være at skabe et fælles faktuelt grundlag og hjælpe jer med at få aftalen afsluttet ordentligt.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med bodelingen

Hos ØENS Advokatfirma begynder vi med at skabe overblik. Vi gennemgår, hvad hver af jer ejer og skylder, hvilke dokumenter der findes, og hvilke spørgsmål der endnu ikke er afklaret. Herefter forklarer vi, hvad der skal indgå i bodelingen, og hvor der kan være behov for yderligere oplysninger eller vurderinger. Vi kan blandt andet hjælpe med at:

• opgøre aktiver og gæld
• afklare delingsformue og særeje
• gennemgå ægtepagter, testamenter og gavebreve
• vurdere ophørsdatoen
• håndtere bolig, lån og overdragelse
• undersøge pensioner og mulige kompensationskrav
• koordinere værdiansættelse af virksomheder og andre aktiver
• forhandle med den anden ægtefælle eller dennes advokat
• udarbejde og gennemgå bodelingsaftaler
• føre sagen i skifteretten
• bistå i sager med en autoriseret bobehandler

Du får ikke bare et regnestykke. Du får forklaret, hvad tallene betyder, hvilke muligheder du har, og hvad der skal ske for at få økonomien afsluttet i praksis.

Hvad gør du nu?

Du behøver ikke selv kunne gennemskue hele økonomien, før du tager kontakt. Fortæl os kort om jeres bolig, værdier, gæld og eventuelle ægtepagt. Så hjælper vi dig med at se, hvad der skal afklares, og hvordan bodelingen kan afsluttes på et ordentligt grundlag. Kontakt os uforpligtende om din bodeling

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om bodeling ved skilsmisse

Man behøver ikke være uvenner for at have brug for en skilsmisseadvokat.

Måske er I enige om, at ægteskabet skal slutte. Måske vil I gerne finde en ordentlig løsning uden en lang konflikt. Men selv når beslutningen er fælles, kan der være stor forskel på, hvad I hver især ved om økonomien, boligen, pensionerne og konsekvenserne af de aftaler, I er ved at indgå. Og når man står midt i et brud, kan det være fristende at få det hele afsluttet så hurtigt som muligt. Det er netop her, juridisk rådgivning kan gøre en forskel.

En skilsmisseadvokat hjælper dig med at forstå, hvad du skal tage stilling til, hvad der kan vente, og hvad du ikke bør skrive under på, før konsekvenserne er afklaret. Målet er ikke at gøre skilsmissen mere konfliktfyldt. Målet er at skabe klarhed, så du kan træffe beslutninger, der også holder, når hverdagen på den anden side af skilsmissen begynder.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om både separation og skilsmisse, bodeling, bolig, ægtefællebidrag og sager om børn.

Kontakt en skilsmisseadvokat, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvornår har man brug for en skilsmisseadvokat?

Det er ikke et krav, at du bruger en advokat for at søge om separation eller skilsmisse. Den formelle ansøgning indsendes digitalt til Familieretshuset. Hvis jeres økonomi er enkel, I ikke ejer bolig sammen, og I er helt enige om de relevante forhold, kan I muligvis håndtere en stor del af processen selv. Men selve ansøgningen er ofte den mindst komplicerede del. Det er som regel spørgsmålene rundt om skilsmissen, der kræver mest opmærksomhed:

• Hvad skal indgå i bodelingen?
• Kan den ene overtage boligen?
• Hvem hæfter fortsat for fælles lån?
• Skal der være pligt til at betale ægtefællebidrag?
• Hvad sker der med pensioner og forsikringer?
• Hvordan skal en virksomhed værdiansættes?
• Hvilke aftaler skal I lave om børnene?
• Er alle økonomiske oplysninger kommet frem?

En skilsmisseadvokat er særligt relevant, hvis I ejer bolig, har større værdier eller gæld, har oprettet ægtepagt, ejer virksomhed, har meget forskellige økonomiske forudsætninger eller er uenige om børnene. Det gælder også, hvis du bare er usikker på, om den løsning, I har fundet, faktisk er rimelig og juridisk holdbar.

Du kan få hjælp, før konflikten opstår

Nogle venter med at kontakte en advokat, fordi de er bange for, at det vil gøre skilsmissen mere konfrontatorisk. Men rådgivning behøver ikke være en krigserklæring. Ofte er det netop den tidlige afklaring, der gør det muligt at undgå en konflikt. Når begge ved, hvilke værdier der skal opgøres, hvilke dokumenter der mangler, og hvilke løsninger der juridisk kan gennemføres, bliver det lettere at forhandle på et reelt grundlag.

En advokat kan også nøjes med at gennemgå en aftale eller rådgive dig om et enkelt spørgsmål. Du behøver altså ikke overlade hele skilsmissen til en advokat for at få værdi af rådgivningen. Det vigtigste er, at du får hjælp, før du accepterer en løsning, som senere kan være svær eller umulig at ændre.

Separation eller direkte skilsmisse?

Hvis I er gift og ønsker at gå fra hinanden, kan I enten søge om separation eller direkte skilsmisse. En separation kan fungere som en juridisk mellemperiode. I er stadig gift, men en række af ægteskabets juridiske virkninger ændres. Skilsmissen kommer ikke automatisk senere. Ønsker I efterfølgende at blive skilt, skal der indsendes en ny ansøgning. Du har ret til separation, selvom din ægtefælle ikke er enig. Efter seks måneders separation har hver af jer som udgangspunkt ret til skilsmisse. Er I enige, kan I søge om skilsmisse tidligere.

Hvis I er enige om at blive direkte skilt, skal I også være enige om to bestemte vilkår:

• om den ene skal have pligt til at betale ægtefællebidrag til den anden
• hvem der eventuelt skal fortsætte en fælles lejebolig

Bor I i ejerbolig eller andelsbolig, bliver værdien og overtagelsen af boligen som udgangspunkt behandlet som en del af bodelingen – ikke som et vilkår for selve skilsmissen. Er I ikke enige om direkte skilsmisse, kan der være mulighed for skilsmisse uden forudgående separation, hvis en af ægteskabslovens særlige skilsmissegrunde er opfyldt. Det kan blandt andet være utroskab, vold, psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami, børnebortførelse eller to års adskillelse på grund af uoverensstemmelser. Læs de aktuelle regler om direkte skilsmisse hos Familieretshuset.

En skilsmisseadvokat kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken vej der passer til din situation, og hvilke konsekvenser valget kan have.

Skilsmissen løser ikke automatisk resten

Det er vigtigt at skelne mellem selve skilsmissen og de øvrige spørgsmål, der følger med bruddet. Når Familieretshuset behandler jeres ansøgning, bliver hele økonomien ikke automatisk gjort op. Familieretshuset beslutter heller ikke automatisk, hvordan jeres ejerbolig, opsparing, gæld og pensioner skal fordeles. En uenighed om børn bliver heller ikke afgjort som et vilkår for skilsmissen.

Der kan derfor være flere parallelle spor:

Separationen eller skilsmissen behandles gennem Familieretshuset.

Bodelingen skal I selv gennemføre eller få hjælp til ved skifteretten, hvis I ikke kan blive enige.

Spørgsmål om børn behandles efter reglerne om forældremyndighed, bopæl og samvær.

Ægtefællebidrag kræver, at der først tages stilling til selve bidragspligten. Herefter kan bidragets størrelse eventuelt fastsættes særskilt.

En skilsmisseadvokat hjælper med at holde de forskellige processer adskilt – og samtidig sikre, at løsningerne hænger sammen.

Hjælp til bodelingen

Bodelingen er ofte den mest omfattende del af skilsmissen. Her skal det afklares, hvad hver af jer ejer og skylder, hvilke værdier der er delingsformue, og hvad der eventuelt er særeje eller omfattet af særlige regler. Formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alle aktiver sammen, eller at al gæld automatisk bliver fælles. Hver ægtefælles bodel skal som udgangspunkt opgøres for sig. Har en ægtefælle en negativ bodel, bliver underskuddet ikke overført til den anden. Det er de positive bodele, der som udgangspunkt skal udlignes. En skilsmisseadvokat kan blandt andet hjælpe med at:

• skabe overblik over værdier og gæld
• indhente og gennemgå økonomisk dokumentation
• vurdere, hvad der er delingsformue og særeje
• fastlægge den relevante ophørsdato
• gennemgå pensioner og eventuelle kompensationskrav
• værdiansætte bolig, virksomhed og andre større aktiver
• beregne den forventede økonomiske udligning
• forhandle med din tidligere ægtefælle eller dennes advokat
• udarbejde en endelig bodelingsaftale
• bistå ved skifteretten, hvis I ikke kan blive enige

Læs vores samlede guide til bodeling ved skilsmisse eller om skifterettens hjælp til deling af formuen hos Danmarks Domstole.

Hvad sker der med boligen?

Boligen er ofte både det største økonomiske aktiv og det sted, der er knyttet flest følelser til. Måske vil den ene gerne blive boende. Måske skal boligen sælges. Eller måske er I enige om overtagelsen, men har endnu ikke fået afklaret finansieringen. En skilsmisseadvokat kan hjælpe med at undersøge:

• hvem der ejer boligen
• hvordan boligen skal værdiansættes
• hvor stor friværdien eller gælden er
• om en af jer har ret og mulighed for at overtage
• hvordan den anden skal kompenseres
• hvem der betaler udgifterne, mens bodelingen står på
• hvordan overdragelse, skøde og tinglysning skal håndteres
• om banken vil frigøre den fraflyttende ægtefælle fra lånene

Det sidste er særligt vigtigt.

Selvom I internt aftaler, at den ene overtager boligen og gælden, er den anden ikke automatisk frigjort over for banken eller realkreditinstituttet. Det kræver långiverens accept. En aftale mellem jer bør derfor hænge sammen med den finansiering og de dokumenter, der faktisk skal gennemføre overtagelsen. Få det samlede overblik over, hvad der sker med boligen ved skilsmisse, herunder overtagelse, salg, værdiansættelse og fælles lån.

Ægtefællebidrag bør afklares, før du skriver under

En stor forskel på jeres indkomster betyder ikke automatisk, at den ene skal betale ægtefællebidrag. Men det kan samtidig få betydelige konsekvenser, hvis du accepterer, at der ikke skal være bidragspligt, uden først at kende din retsstilling.

Der skal skelnes mellem:

• om den ene overhovedet skal have pligt til at betale bidrag
• hvor stort et eventuelt bidrag skal være
• hvor længe bidragspligten skal gælde

Det kan være vanskeligt at ændre en aftale om manglende bidragspligt senere. Spørgsmålet bør derfor ikke alene afgøres ud fra, hvad der føles lettest i øjeblikket. En skilsmisseadvokat kan hjælpe med at vurdere din situation, de forventede økonomiske konsekvenser og formuleringen af en eventuel aftale. Læs mere om ægtefællebidrag ved separation og skilsmisse.

Pensioner kan gemme på vigtige forskelle

Pensioner følger ikke nødvendigvis de samme regler som boligen, opsparingen og de øvrige værdier. Rimelige pensionsrettigheder beholdes som udgangspunkt af den ægtefælle, de tilhører. Men der kan være pensionstyper, der skal behandles anderledes, og i visse situationer kan der opstå krav om pensionskompensation. Det kan eksempelvis være relevant, hvis den ene gennem ægteskabet har arbejdet mindre, været på orlov eller på anden måde har sparet mindre op af hensyn til familien. En skilsmisseadvokat kan hjælpe med at identificere, hvilke pensionsordninger der findes, og om der er forhold, der bør undersøges nærmere. Det er bedre at få pensionerne afklaret, før I skriver, at “hver beholder sit”, end at opdage en væsentlig forskel efter bodelingen er afsluttet. Det kan også være relevant at gennemgå begunstigelser på pensionsordninger og livsforsikringer. Få et samlet overblik over pension, deling og pensionskompensation ved skilsmisse

Hvis en af jer ejer en virksomhed

En virksomhed bliver ikke nødvendigvis delt fysisk, fordi ejeren bliver skilt. Virksomhedens værdi kan imidlertid indgå i ejerens bodel, hvis virksomheden eller ejerandelene er delingsformue. Det kræver ofte en konkret vurdering af blandt andet regnskaber, indtjening, gæld, ejerstruktur, goodwill og skattemæssige forhold. Virksomhedens regnskabsmæssige egenkapital er ikke nødvendigvis det samme som den værdi, der skal anvendes ved bodelingen. Samtidig skal løsningen kunne fungere i praksis. En stor kontant udligning kan eksempelvis påvirke virksomhedens likviditet og fortsatte drift.

I bodelinger med virksomheder kan der derfor være behov for et samarbejde mellem advokat, revisor og eventuelt en sagkyndig vurderingsperson.

Når I har børn sammen

Når et par går fra hinanden, slutter forholdet. Men forældreskabet fortsætter. Spørgsmål om børnene bliver ikke automatisk afgjort som en del af selve skilsmissen. I skal særskilt tage stilling til blandt andet forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Hvis I er enige, kan I selv indgå mange af aftalerne. Aftalerne bør dog være klare nok til at fungere, når hverdagen ændrer sig, eller samarbejdet bliver presset.

Hvis I ikke kan blive enige, starter en sag som udgangspunkt i Familieretshuset. Afhængigt af spørgsmålet og sagens karakter kan Familieretshuset hjælpe jer frem til en aftale, træffe afgørelse eller sende sagen videre til Familieretten.

En advokat kan hjælpe med at:

• forklare forskellen på forældremyndighed, bopæl og samvær
• gennemgå eller udarbejde aftaler
• formulere en ansøgning til Familieretshuset
• strukturere relevante oplysninger og dokumentation
• forberede dig til møder
• bistå i Familieretshuset og Familieretten

Læs mere om skilsmisse og børn og vores rådgivning i børnesager.

Skal vi have hver vores advokat?

En skilsmisseadvokat er ikke en neutral rådgiver for begge ægtefæller. Advokaten skal varetage sin egen klients interesser. Ved en bodeling vil der som udgangspunkt være potentielt modstridende interesser, også selvom I lige nu er enige. Den værdi, den ene skal aflevere, er typisk en værdi, den anden skal modtage. I kan derfor ikke regne med, at én advokat kan rådgive jer begge personligt om, hvad der er bedst for hver af jer.

I helt enkle og afgrænsede situationer kan en advokat muligvis hjælpe med praktisk ekspedition eller udarbejdelse af dokumenter på baggrund af en allerede indgået aftale. Advokaten skal dog altid vurdere, om der er en interessekonflikt eller en nærliggende risiko for, at den opstår. Har den ene ægtefælle sin egen advokat, bør den anden overveje at få selvstændig rådgivning, før en endelig aftale underskrives.

Læs mere om advokaters pligt til at undgå interessekonflikter hos Advokatsamfundet.

Hvad skal du finde frem til det første møde?

Du behøver ikke have hele økonomien kortlagt, før du kontakter en skilsmisseadvokat. Men det kan være en hjælp at finde de vigtigste dokumenter frem:

• ansøgning eller breve fra Familieretshuset
• årsopgørelser og forskudsopgørelser
• kontoudtog og depotoversigter
• oplysninger om lån og øvrig gæld
• pensionsoversigter
• oplysninger om bolig og finansiering
• ægtepagt, testamente og eventuelle gavebreve
• virksomhedsregnskaber og ejeroplysninger
• allerede udarbejdede aftaler eller forslag
• relevant korrespondance mellem jer

Mangler der dokumenter, hjælper advokaten med at skabe overblik over, hvad der bør indhentes. Det vigtigste ved den første kontakt er, at du kort kan fortælle, hvad der er sket, hvad I er enige eller uenige om, og hvad du især er bekymret for.

Hvad gør du nu?

Måske har du brug for hjælp gennem hele skilsmissen. Måske har du blot brug for at få afklaret ét vigtigt spørgsmål, før du træffer en beslutning. Skriv til os og fortæl kort om din situation. Så vurderer vi sammen, hvilken hjælp du har brug for – og hvad du eventuelt selv kan håndtere. Tag en uforpligtende snak med en skilsmisseadvokat.

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om skilsmisseadvokater

Når et ægteskab slutter, skal der ofte træffes mange beslutninger på én gang.

Hvad sker der med boligen? Hvordan skal økonomien deles? Hvem betaler de fælles udgifter, mens sagen står på? Og skal den ene af jer fortsat hjælpe med at forsørge den anden, når I ikke længere er sammen? Det sidste spørgsmål handler om ægtefællebidrag.

For nogle bliver bidraget en vigtig økonomisk hjælp i perioden efter skilsmissen. For andre kan en bidragspligt blive en betydelig udgift i flere år. Derfor bør spørgsmålet ikke afgøres i hast eller ud fra en forestilling om, at den med den højeste løn automatisk skal betale. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at forstå reglerne og konsekvenserne, før du indgår en aftale.

Vi rådgiver både dig, der ønsker at modtage ægtefællebidrag, og dig, der er blevet bedt om at betale det.

Kontakt en af vores skilsmisseadvokater, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvad er ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag er et økonomisk bidrag, som den ene ægtefælle betaler til den anden. Mens I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Hvis I flytter fra hinanden, eller den ene ikke længere bidrager til den fælles forsørgelse, kan der i nogle situationer søges om ægtefællebidrag, selvom I endnu ikke er separeret eller skilt. Ved en separation eller skilsmisse skal I særskilt tage stilling til, om den ene fortsat skal have pligt til at betale bidrag til den anden.

Det er vigtigt at vide, at ingen automatisk har ret til ægtefællebidrag. Det gælder også, selvom der er stor forskel på jeres indkomster, eller den ene har været økonomisk afhængig af den anden under ægteskabet. Spørgsmålet afgøres ud fra en konkret vurdering af jeres situation. Du kan læse mere om de overordnede regler om ægtefællebidrag hos Familieretshuset.

Det vigtigste først: Bidragspligt og bidragets størrelse er to forskellige ting

Det er her, mange bliver forvirrede. Når I bliver separeret eller skilt, skal der først tages stilling til, om der overhovedet skal være en bidragspligt. Altså om den ene af jer skal kunne pålægges at betale ægtefællebidrag til den anden – og i givet fald hvor længe. Hvis der er bidragspligt, skal det derefter afgøres, hvor stort det månedlige bidrag skal være. Det betyder, at der godt kan være aftalt en bidragspligt, selvom bidraget i første omgang bliver fastsat til 0 kr. Det kan eksempelvis skyldes, at jeres aktuelle indkomster ikke giver grundlag for et bidrag lige nu. Omvendt kan Familieretshuset ikke fastsætte et månedligt bidrag, hvis det er aftalt eller bestemt, at der slet ikke skal være bidragspligt.

Det kan være vanskeligt at ændre en aftale om manglende bidragspligt senere. Derfor bør du ikke uden videre acceptere, at ingen af jer skal betale bidrag, blot fordi I ønsker at få skilsmissen hurtigt afsluttet. En kort juridisk afklaring kan give dig ro i maven, før du skriver under.

Hvem kan få ægtefællebidrag?

Man får ikke automatisk ægtefællebidrag, fordi man tjener mindre end sin tidligere ægtefælle. Når det skal vurderes, om der skal være en bidragspligt, ser man blandt andet på, om den ægtefælle, der ønsker bidrag, selv har mulighed for at sikre sig et tilstrækkeligt underhold – og om den anden ægtefælle har økonomisk mulighed for at betale. Ægteskabets varighed kan også have betydning. Det samme kan parternes alder, helbred, uddannelse, erhvervsmuligheder og den måde, arbejdslivet og familielivet har været fordelt på under ægteskabet.

Har den ene eksempelvis i mange år arbejdet mindre, taget sig af børnene eller på anden måde tilsidesat sin egen karriere til fordel for familien, kan situationen blive vurderet anderledes end efter et kort ægteskab, hvor begge hele tiden har været selvforsørgende. Der findes dog ikke én bestemt indkomstforskel eller ét bestemt antal års ægteskab, som automatisk giver ret til bidrag. Det er altid den konkrete situation, der er afgørende.

Hvordan beregnes ægtefællebidrag?

I kan selv aftale, hvor stort bidraget skal være. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset fastsætte beløbet, hvis det allerede er aftalt eller bestemt, at der skal være bidragspligt. Når begge har almindelige indkomstforhold, tager beregningen typisk udgangspunkt i cirka en femtedel af forskellen mellem jeres årlige bruttoindkomster. Det er dog kun et udgangspunkt – ikke et løfte om et bestemt beløb. Familieretshuset anvender forskellige vejledende indkomstgrænser. Der kan derfor blive fastsat et lavere bidrag eller et bidrag på 0 kr., hvis den, der skal betale, har en relativt lav indkomst, eller den, der skal modtage, allerede har en indkomst af en vis størrelse.

Der gælder også særlige forhold, hvis en af jer eksempelvis er selvstændig, har indkomst gennem et selskab, modtager bonus eller udbytte, har udenlandsk indkomst eller ikke udnytter sin erhvervsevne i rimeligt omfang.

De vejledende indkomstgrænser bliver reguleret. Du bør derfor altid tage udgangspunkt i Familieretshusets aktuelle retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag.

Hvilke indtægter bliver regnet med?

Familieretshuset ser som udgangspunkt på jeres indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Rimelige indbetalinger til pension og ATP kan dog blive trukket fra. Det er ikke kun den almindelige månedsløn, der kan have betydning. Beregningen kan også omfatte bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte og indkomst fra selvstændig virksomhed eller selskaber, som en af jer har bestemmende indflydelse over. Hvis en person frivilligt arbejder mindre eller har valgt en væsentligt lavere indkomst, kan Familieretshuset efter omstændighederne se på, hvad personen med rimelighed kunne have tjent. Man kan derfor ikke nødvendigvis undgå eller forhøje et ægtefællebidrag ved blot at ændre sin arbejdstid eller sin udbetalte løn.

Hvad med husleje, lån og andre udgifter?

Det overrasker mange, at Familieretshuset ikke tager udgangspunkt i et almindeligt privatbudget, når bidragets størrelse skal beregnes. Der bliver som udgangspunkt ikke taget hensyn til almindelige udgifter som husleje, realkreditlån, banklån, bil, forsikringer eller privat gæld. Det er derfor ikke nok at sammenligne, hvor mange penge I hver især har tilbage på kontoen, når månedens regninger er betalt. Børnebidrag og andre forsørgelsesforpligtelser over for børn kan derimod få betydning for beregningen hos den, der skal betale ægtefællebidrag.

Hvor længe skal man betale ægtefællebidrag?

En bidragspligt er som udgangspunkt tidsbegrænset. Hvis I ikke selv kan blive enige om perioden, bliver varigheden fastsat efter en konkret vurdering af blandt andet jeres økonomi, ægteskabets længde og mulighederne for, at modtageren kan blive selvforsørgende. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan en pålagt bidragspligt normalt ikke overstige 10 år. Tidsubegrænset bidragspligt kan forekomme, men er forbeholdt særlige situationer. Det kan eksempelvis være efter et meget langvarigt samliv, hvor den ene ægtefælles muligheder for at blive selvforsørgende er varigt begrænsede.

Det er derfor vigtigt at se både på selve bidragspligten, beløbets størrelse og perioden, før I indgår en aftale.

Kan ægtefællebidraget ændres senere?

Ja. Indkomster og livssituationer kan ændre sig, og det kan bidraget i nogle tilfælde også. Det kan eksempelvis være relevant at søge om en ændring, hvis den ene får en væsentligt højere eller lavere indkomst, hvis antallet af børn, betaleren har forsørgelsespligt over for, ændrer sig, eller hvis andre relevante forhold har ændret sig. Et bidrag ændres dog ikke automatisk. Der skal normalt indsendes en ansøgning til Familieretshuset.

Hvis bidraget følger af en privat aftale mellem jer, afhænger mulighederne for at ændre det blandt andet af aftalens formulering. En privat aftale kan efter omstændighederne ændres, hvis forholdene har ændret sig så væsentligt, at det vil være urimeligt at fastholde den. Derfor bør det stå klart i aftalen, hvad I har besluttet, hvor længe det gælder, og om bidraget skal kunne ændres.

Læs mere om ændring og bortfald af ægtefællebidrag hos Familieretshuset.

Hvad sker der, hvis modtageren får en ny partner?

Ægtefællebidraget ophører ikke automatisk, blot fordi modtageren får en ny kæreste. Flytter modtageren sammen med en ny partner, kan den, der betaler bidraget, søge Familieretshuset om at få bidraget til at bortfalde. Det sker altså ikke nødvendigvis af sig selv. Der kan også i helt særlige tilfælde være tale om et ægteskabslignende forhold, selvom parterne ikke har samme folkeregisteradresse. Her ser Familieretshuset blandt andet på, om der er et tæt personligt og økonomisk fællesskab. Bidragspligten bortfalder automatisk, hvis modtageren gifter sig igen. Den bortfalder også, hvis den, der betaler, eller den, der modtager, dør.

Har særeje eller en ægtepagt betydning?

Særeje, bodeling og ægtefællebidrag bliver ofte blandet sammen. Men der er tale om forskellige spørgsmål. En ægtepagt regulerer først og fremmest, hvordan jeres værdier skal behandles under ægteskabet og ved en separation, skilsmisse eller død. Særeje betyder derfor ikke automatisk, at der ikke kan blive tale om ægtefællebidrag. Det giver heller ikke i sig selv ret til at modtage bidrag.

Parternes samlede økonomiske og personlige forhold kan dog have betydning for vurderingen. Derfor bør både ægtepagten og den forventede bodeling ved skilsmissen indgå i rådgivningen.

Skal man betale skat af ægtefællebidrag?

Ja. Den, der modtager ægtefællebidrag, skal betale skat af beløbet. Den, der betaler bidraget, har som udgangspunkt fradrag for betalingen. Betales bidraget gennem Udbetaling Danmark, bliver fradraget normalt registreret automatisk. Betaler I direkte til hinanden, skal betalingen oplyses til Skattestyrelsen. Læs mere om skat og fradrag ved ægtefællebidrag hos Skattestyrelsen.

Hvad sker der, hvis bidraget ikke bliver betalt?

Hvis et aftalt eller fastsat ægtefællebidrag ikke bliver betalt til tiden, kan modtageren få hjælp af Udbetaling Danmark til at opkræve det manglende beløb. Det kræver normalt, at der kan fremlægges dokumentation for bidraget – eksempelvis en afgørelse eller en tilstrækkeligt klar skriftlig aftale. Endnu en god grund til, at en aftale om ægtefællebidrag ikke alene bør bero på en mundtlig forståelse mellem jer.

Ægtefællebidrag er ikke det samme som bodeling eller børnebidrag

En skilsmisse består af flere forskellige juridiske spor, som ikke automatisk bliver løst på én gang. Ægtefællebidrag handler om den ene ægtefælles eventuelle pligt til at forsørge den anden efter bruddet. Bodelingen handler derimod om at opgøre og dele jeres værdier og gæld. Børnebidrag betales til barnets forsørgelse og følger helt andre regler. Spørgsmål om bopæl, samvær og forældremyndighed afgøres heller ikke som en del af spørgsmålet om ægtefællebidrag. Læs mere om skilsmisse og børn.

Derfor bør du få rådgivning, før du siger ja

Når man står midt i en skilsmisse, kan det være fristende at få aftalerne på plads så hurtigt som muligt. Måske er I enige lige nu. Måske ønsker du ikke at skabe mere konflikt. Eller måske virker det nemmest bare at acceptere den løsning, der ligger på bordet. Men en aftale om ægtefællebidrag kan påvirke din økonomi i flere år. Og det, der virker rimeligt i dag, kan se anderledes ud, når boligen er solgt, bodelingen er afsluttet, eller jeres indkomster har ændret sig.

En advokat kan hjælpe dig med at forstå, hvad aftalen betyder i praksis – og hvilke spørgsmål der bør afklares, før du skriver under. Du behøver ikke ønske en konflikt for at søge rådgivning. Ofte er det netop den tidlige afklaring, der kan forhindre, at der opstår en senere.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med ægtefællebidrag

Vi begynder ikke med en standardberegning eller et hurtigt svar på, hvem der “bør” betale. Vi begynder med din situation. Vi ser på jeres indkomster, ægteskabets varighed, arbejdsfordelingen under ægteskabet og de øvrige forhold, der kan have betydning. Herefter forklarer vi, hvilke muligheder du har, hvad du bør være opmærksom på, og hvad næste skridt kan være. Vi kan blandt andet hjælpe med at:

• vurdere, om der kan være grundlag for bidragspligt
• vurdere det forventede niveau for et eventuelt bidrag
• gennemgå eller udarbejde en aftale om ægtefællebidrag
• hjælpe med dokumentation af indkomst og økonomiske forhold
• søge om fastsættelse, ændring eller bortfald af bidrag
• rådgive om sammenhængen med skilsmisse, bodeling, pension og ægtepagt
• bistå, hvis sagen skal behandles i Familieretshuset eller familieretten

Du får rådgivning i et sprog, der er til at forstå. Vi forklarer reglerne og konsekvenserne, før vi anbefaler en løsning, så du kan træffe din beslutning på et trygt og oplyst grundlag. Læs mere om, hvordan vi hjælper ved separation og skilsmisse.

Derfor vælger klienter ØENS

Vi skaber klarhed, før du beslutter dig: Du skal vide, hvad en aftale betyder – både nu og på længere sigt. Derfor gennemgår vi dine muligheder og de vigtigste konsekvenser, før du siger ja.

Vi rådgiver i øjenhøjde: Ægtefællebidrag er allerede kompliceret nok. Vi oversætter reglerne til klare valg og forklarer, hvad de betyder for netop din situation.

Vi ser på hele skilsmissen: Ægtefællebidrag står sjældent alene. Vi hjælper dig med at se sammenhængen med blandt andet bodeling, bolig, pension, ægtepagt og børn.

Vi hjælper både i København og resten af Danmark: ØENS Advokatfirma holder til på Amager i København, men vi rådgiver klienter i hele Danmark. Rådgivningen kan foregå fysisk, telefonisk eller digitalt.

Hvad gør du nu?

Er du i tvivl om, hvorvidt der kan være tale om ægtefællebidrag, eller hvad en foreslået aftale vil betyde for din økonomi? Fortæl os kort om jeres situation. Så hjælper vi dig med at få klarhed, før du siger ja til noget, der kan få betydning i flere år. Kontakt os uforpligtende om ægtefællebidrag

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om ægtefællebidrag

Et testamente handler ikke kun om, hvad der skal ske, når du en dag ikke er her længere.

Det handler også om ro. Ro for dig, fordi du har taget stilling. Ro for dine nærmeste, fordi de ved, hvad du ønskede. Og ro i familien, fordi vigtige beslutninger ikke skal træffes midt i sorg, usikkerhed og praktiske spørgsmål.

Mange udskyder at oprette testamente, fordi det kan føles tungt at forholde sig til døden. Det er helt forståeligt. Men et testamente er i virkeligheden ofte et omsorgsfuldt dokument. Det skaber klarhed om arv, bolig, familieforhold, særlige ønsker, særeje og fordeling af værdier, så dine efterladte ikke skal gætte sig frem.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at oprette et testamente, der er juridisk holdbart, klart formuleret og tilpasset din familiesituation. Vi rådgiver i øjenhøjde og sørger for, at du forstår dine muligheder, før du træffer beslutningerne.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvordan din arv og dine ejendele skal fordeles, når du dør. Uden testamente fordeles arven efter arvelovens almindelige regler. Det betyder, at din arv ikke nødvendigvis ender hos dem, du selv ville have valgt. Med et testamente kan du blandt andet bestemme, hvem der skal arve, hvordan arven skal fordeles, om bestemte personer skal modtage bestemte genstande, om arv skal være særeje, og om en organisation eller velgørende sag skal betænkes.

Har du ægtefælle eller livsarvinger, kan du dog ikke frit bestemme over hele arven. Tvangsarven skal respekteres. Derfor bør et testamente udarbejdes korrekt, så dine ønsker kan gennemføres i praksis.

Hvorfor oprette testamente?

Et testamente giver dig mulighed for at tage stilling, før andre skal gøre det for dig. Det kan være relevant, hvis du ønsker at sikre din samlever, din ægtefælle, dine børn, dine særbørn, en bestemt person, en organisation eller en særlig fordeling af din arv. Det kan også være relevant, hvis du vil undgå misforståelser mellem dine efterladte.

Arv kan hurtigt blive følsomt. Ikke nødvendigvis fordi nogen vil konflikten. Men fordi sorg, penge, bolig, minder og gamle familierelationer kan være en svær blanding. Et klart testamente kan ikke fjerne sorgen. Men det kan fjerne en del af usikkerheden.

Uden testamente bestemmer arveloven

Hvis du ikke opretter testamente, bliver din arv fordelt efter arveloven. Det kan være helt fint i nogle familier. Men i mange situationer passer arvelovens standardregler ikke til det liv, man faktisk lever.

• Måske bor du sammen med en partner, som du ikke er gift med.
• Måske har du børn fra tidligere forhold.
• Måske ønsker du at sikre din ægtefælle bedst muligt.
• Måske har du ingen børn og ønsker, at en ven, niece, nevø eller organisation skal arve.
• Måske ønsker du, at dine børns arv skal være deres særeje.
• Måske vil du undgå, at bestemte genstande skaber uenighed.

I de situationer er det sjældent nok at lade arveloven bestemme. Et testamente giver dig mulighed for at tilpasse arvefordelingen til din virkelighed.

Hvem arver, hvis du ikke har testamente?

Hvis du ikke har oprettet testamente, afhænger arvefordelingen af dine familieforhold.

• Har du ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen, og børnene deler den anden halvdel.
• Har du børn, men ingen ægtefælle, arver børnene det hele.
• Har du ægtefælle, men ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt det hele.
• Har du hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til de næste arveklasser efter arveloven, for eksempel forældre, søskende, niecer, nevøer, bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre eller morbrødre.
• Hvis der ikke findes arvinger efter arveloven, og du heller ikke har oprettet testamente, går arven til staten.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at samlevere ikke automatisk arver hinanden. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år, har fælles bolig eller har fælles børn.

Vil du sikre din samlever, kræver det et testamente.

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger har krav på, hvis du har tvangsarvinger. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn. Hvis du har tvangsarvinger, kan du ikke frit bestemme over hele din arv. Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv, mens 75 procent kan fordeles frit i et testamente.

Det betyder, at et testamente giver dig stor indflydelse på arvefordelingen, men ikke ubegrænset frihed, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger. Derfor bør formuleringerne i testamentet være juridisk præcise. Hvis testamentet lover mere, end arveloven giver mulighed for, kan det skabe problemer, når testamentet skal bruges.

Hvad kan du bestemme i et testamente?

Et testamente kan bruges til mange forskellige ønsker. Du kan blandt andet bestemme:

• hvem der skal arve dig og hvordan arven skal fordeles
• om bestemte personer skal arve bestemte genstande
• om et bestemt beløb skal gå til en bestemt person
• om en velgørende organisation skal modtage arv
• om dine børns eller andre arvingers arv skal være særeje
• om en samlever skal arve
• om længstlevende ægtefælle skal sikres bedst muligt
• hvordan arv skal fordeles i en sammenbragt familie
• om en bestemt bobestyrer skal behandle dødsboet
• om du har særlige ønsker til begravelse eller bisættelse

Et testamente kan altså både handle om store økonomiske værdier og om helt personlige ønsker. For nogle handler det om bolig og formue. For andre handler det om smykker, indbo, kunst, familiearvestykker eller ting med særlig følelsesmæssig betydning. Det vigtige er, at testamentet formuleres klart, så dine efterladte ikke skal være i tvivl om, hvad du mente.

Hvad kan du ikke bestemme frit?

Selvom et testamente giver stor frihed, er der grænser. Du kan som udgangspunkt ikke fratage dine tvangsarvinger deres tvangsarv, medmindre der er særlige juridiske forhold, som skal vurderes konkret. Du kan heller ikke oprette et testamente, der strider mod arvelovens regler, eller som er uklart på en måde, der gør det vanskeligt at gennemføre.

Derfor er det vigtigt at få rådgivning, før testamentet underskrives. Ikke fordi testamentet skal være kompliceret. Men fordi det skal virke, når det en dag skal bruges.

Hvornår bør du især overveje testamente?

Mange kan have glæde af at oprette testamente. Men der er nogle situationer, hvor det er særligt vigtigt.

Hvis du er ugift samlevende

Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år. Det gælder også, selvom I har fælles børn. Og det gælder også, selvom I ejer bolig sammen. Hvis I vil arve hinanden, skal I oprette testamente.

For mange samlevende er det en overraskelse, at arven i stedet kan gå til børn, forældre, søskende eller andre arvinger efter arveloven. Det kan få store konsekvenser for den længstlevende, især hvis I har fælles bolig, fælles økonomi eller ønsker at sikre hinanden bedst muligt. Et testamente kan give samlevende en langt bedre juridisk stilling. Læs mere her: Testamente for ugifte samlevende.

Hvis du er gift

Mange tror, at ægteskab automatisk sikrer den længstlevende ægtefælle godt nok. Det gør det i nogle tilfælde. Men ikke altid. Hvis I er gift og har børn, skal børnene som udgangspunkt også arve, når den ene ægtefælle dør. Hvis jeres formue især er bundet i bolig, sommerhus, virksomhed eller andre aktiver, kan det betyde, at den længstlevende ægtefælle skal finde penge til at udbetale arv. Det kan i værste fald skabe et økonomisk pres på et tidspunkt, hvor familien i forvejen står i sorg.

Med et testamente kan I ofte stille længstlevende ægtefælle bedre inden for arvelovens rammer. Det kan især være relevant, hvis I ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende i hjemmet eller bevare økonomisk ro. Læs mere her: Testamente for ægtefæller.

Hvis I er en sammenbragt familie

Sammenbragte familier er en af de situationer, hvor testamente ofte er særligt vigtigt. Når der er dine, mine og vores børn, kan arvefordelingen hurtigt blive kompleks.

• Særbørn har arveret efter deres egen forælder.
• Fælles børn har arveret efter begge forældre.
• Og længstlevende ægtefælle kan stå i en vanskelig situation, hvis arven efter førstafdøde skal gøres op med det samme.

Et testamente kan skabe en mere gennemtænkt fordeling og mindske risikoen for konflikter mellem længstlevende ægtefælle, fælles børn og særbørn. Det kan også være relevant at kombinere testamentet med rådgivning om ægtepagt, særeje og dødsbobehandling. Læs mere her: Testamente i sammenbragte familier.

Hvis du har mindreårige børn

Har du mindreårige børn, kan et testamente give økonomisk tryghed og klare rammer. Du kan blandt andet tage stilling til, hvordan børnenes arv skal håndteres, og om arven skal være særeje. Du kan også oprette et børnetestamente, hvor du tilkendegiver, hvem du ønsker skal have forældremyndigheden, hvis begge forældre dør, før barnet fylder 18 år.

Et børnetestamente er ikke det samme som et almindeligt testamente om arv. Men for mange forældre giver det mening at tage stilling til begge dele samtidig. Læs mere her: Børnetestamente.

Hvis du er enlig uden børn

Hvis du er enlig og ikke har børn, kan et testamente være afgørende, hvis du ønsker at bestemme, hvem der skal arve dig. Uden testamente vil arven blive fordelt efter arveloven. Det kan betyde, at arven går til forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre slægtninge.

Hvis du hellere vil betænke en ven, en samlever, en fjernere slægtning, en organisation eller en sag, du holder af, skal det stå i et testamente. Har du ingen arvinger efter arveloven og intet testamente, går arven til staten.

Hvis du ønsker særeje for arven

Et testamente kan bruges til at bestemme, at arv skal være modtagerens særeje. Det kan være relevant, hvis du ønsker at beskytte arven i tilfælde af, at en arving senere bliver skilt. Uden særejebestemmelse kan arv i nogle tilfælde indgå i en arvings delingsformue og dermed få betydning ved separation eller skilsmisse. Særeje i testamente er derfor ikke et udtryk for mistillid til nogen.

Det er ofte et udtryk for omtanke. Du kan for eksempel ønske, at dine børns arv skal være deres egen og ikke indgå i en senere bodeling med en ægtefælle. Læs mere her: Særeje i testamente.

Hvis du vil give arv til velgørenhed

Du kan også bruge et testamente til at betænke en velgørende organisation, forening, fond eller sag, der betyder noget for dig. Det kan være hele arven, en procentdel af arven, et bestemt beløb eller bestemte aktiver. For nogle giver det mening at kombinere arv til familie med arv til velgørenhed. For andre er velgørenhed den primære årsag til at oprette testamente.

Hvis du ønsker at testamentere til velgørenhed, bør testamentet formuleres præcist, så der ikke opstår tvivl om, hvem der skal modtage hvad. Læs mere her: Testamente til velgørenhed.

Hvis du har bolig, virksomhed eller aktiver i udlandet

Et testamente er ofte særligt relevant, hvis du har større aktiver. Det kan være fast ejendom, sommerhus, andelsbolig, virksomhed, værdipapirer eller aktiver i udlandet. Jo mere sammensat din økonomi er, desto vigtigere er det, at testamentet hænger sammen med resten af din situation.

Har du aktiver i udlandet, kan der være særlige regler, der skal vurderes. Et dansk testamente er ikke altid nok i sig selv. Her bør du få rådgivning, så testamentet ikke skaber falsk tryghed.

Notartestamente eller vidnetestamente?

Et testamente skal oprettes korrekt for at være gyldigt. De mest almindelige former er notartestamente og vidnetestamente.

• Et notartestamente underskrives foran en notar ved byretten. Når testamentet er notarpåtegnet, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter. Det betyder, at testamentet som udgangspunkt bliver fundet, når dødsboet en dag skal behandles.
• Et vidnetestamente underskrives sammen med to vidner. Vidnerne skal opfylde kravene til testamentsvidner, og testamentet bliver ikke registreret på samme måde som et notartestamente.

Derfor giver et notartestamente normalt den største sikkerhed for, at testamentet bliver fundet og lagt til grund, når det skal bruges. Det er dog vigtigt at forstå, at notar eller vidner ikke kvalitetssikrer testamentets indhold. De bekræfter underskriften og de formelle forhold. Det er stadig dit ansvar, at testamentets indhold er juridisk korrekt og kan gennemføres. Derfor vælger mange at få en advokat til at udarbejde testamentet, inden det underskrives hos notaren. Læs mere: Notartestamente eller vidnetestamente.

Kan du selv skrive et testamente?

Du kan godt selv skrive et testamente. Men det er ikke altid en god idé. Et testamente kan se enkelt ud på papiret, men stadig være uklart, ufuldstændigt eller juridisk problematisk. Problemerne viser sig ofte først, når testamentet skal bruges. På det tidspunkt er det for sent at spørge, hvad du mente.

Typiske problemer i hjemmelavede testamenter kan være:

• uklare formuleringer
• manglende hensyn til tvangsarv
• forkert brug af begreber
• uklar fordeling mellem arvinger
• manglende stillingtagen til særeje
• manglende sammenhæng med ægtepagt
• manglende stillingtagen til særbørn
• uklare ønsker til bestemte genstande
• forkerte formkrav ved underskrift

Derfor handler advokathjælp ikke om at gøre testamentet mere besværligt. Det handler om at gøre det mere sikkert.

Kan et testamente ændres?

Ja, et testamente kan som udgangspunkt ændres eller tilbagekaldes. Det skal dog ske på den rigtige måde. Hvis du har oprettet et notartestamente, skal ændringer normalt også ske ved notar, enten ved et nyt testamente eller et tillæg til det eksisterende testamente. Hvis du har oprettet et vidnetestamente, skal ændringer ske efter reglerne for vidnetestamente.

Der kan være særlige forhold, hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt, eller hvis der er tale om et gensidigt testamente mellem ægtefæller eller samlevende. Du bør overveje at gennemgå dit testamente, hvis din livssituation ændrer sig. Det kan for eksempel være ved ægteskab, skilsmisse, separation, ny samlever, børn, særbørn, dødsfald i familien, køb af bolig, salg af virksomhed, større formueændringer eller ændrede ønsker til arven. Læs mere her: Kan man ændre et testamente

Testamente og fremtidsfuldmagt

Et testamente og en fremtidsfuldmagt bliver ofte nævnt sammen. Men de gælder på forskellige tidspunkter.

• Et testamente handler om, hvad der skal ske, når du dør.
• En fremtidsfuldmagt handler om, hvem der skal kunne handle på dine vegne, hvis du en dag ikke længere selv kan varetage dine økonomiske eller personlige forhold.

For mange giver det mening at tage stilling til begge dele. Testamentet sikrer dine ønsker efter døden. Fremtidsfuldmagten sikrer, hvem der kan hjælpe dig, mens du lever, hvis du ikke længere selv kan. Læs mere her: Fremtidsfuldmagt.

Testamente og dødsbobehandling

Et testamente kan få stor betydning for den senere dødsbobehandling. Det kan blandt andet påvirke, hvem der arver, hvordan arven fordeles, om bestemte personer eller organisationer skal have bestemte værdier, om arv skal være særeje, og om en bestemt bobestyrer skal behandle boet.

• Et klart testamente kan gøre dødsbobehandlingen mere overskuelig for dine efterladte.
• Et uklart testamente kan derimod skabe tvivl, forsinkelser og konflikter.

Derfor er det vigtigt, at testamentet ikke kun udtrykker dine ønsker, men også kan bruges i praksis, når boet en dag skal behandles.

Læs mere her: Dødsbobehandling.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med testamente

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at oprette et testamente, der passer til din familiesituation, dine værdier og dine ønsker. Vi starter med at skabe overblik.

• Hvem er dine arvinger?
• Hvad ejer du?
• Hvad ønsker du skal ske med arven?
• Er du gift, samlevende eller enlig?
• Har du børn, særbørn eller mindreårige børn?
• Skal nogen sikres særligt?
• Skal arv være særeje?
• Ønsker du at betænke en organisation?
• Er der bolig, virksomhed eller aktiver i udlandet?
• Og skal testamentet hænge sammen med ægtepagt, fremtidsfuldmagt eller øvrig planlægning?

Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om dine muligheder og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå. Vi forklarer, hvad de forskellige formuleringer betyder, så du ved, hvad du skriver under på. Og vi guider dig videre i forhold til notar, underskrift og opbevaring.

Vores proces

Et forløb hos ØENS Advokatfirma foregår typisk sådan:

• Du kontakter os og fortæller kort om din situation.
• Vi afklarer dine familieforhold, ønsker og eventuelle særlige forhold.
• Vi rådgiver dig om muligheder, begrænsninger og juridiske konsekvenser.
• Vi udarbejder et udkast til testamente.
• Du får testamentet forklaret, så du forstår indholdet.
• Testamentet færdiggøres og gøres klar til underskrift.
• Du får vejledning om notar, vidner og opbevaring.

For nogle er processen enkel. For andre kræver den flere overvejelser. Det vigtigste er, at du ikke står alene med beslutningerne.

Hvad bør du overveje, før du kontakter os?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at tænke over:

• hvem du ønsker skal arve dig
• om du er gift, samlevende eller enlig
• om du har børn, særbørn eller børnebørn
• om du ønsker at sikre din samlever eller ægtefælle
• om bestemte personer skal modtage bestemte ting
• om arv skal være særeje
• om du ønsker at støtte velgørenhed
• om du har bolig, virksomhed eller aktiver i udlandet
• om du tidligere har oprettet testamente
• om du har ægtepagt, samejeoverenskomst eller fremtidsfuldmagt

Hvis du ikke har overblik endnu, er det helt i orden. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der er relevant.

Få hjælp til at oprette testamente

Et testamente er en måde at tage ansvar på.

• For dine ønsker.
• For din arv.
• Og for dem, du efterlader.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at skabe overblik og få udarbejdet et testamente, der er klart, juridisk holdbart og tilpasset din situation. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende afklaring.

Tal med en advokat med speciale inden for testamente

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Malene Ørskov Skram

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om testamente

Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om testamenter. FAQ’en giver et klart overblik over, hvad et testamente er, hvilke valg der skal træffes, hvilke faldgrupper og muligheder, der findes, og hvilke praktiske og juridiske forhold du bør kende til.

Advokat i arveret – Få fuldt overblik over arveregler, tvangsarv, arveafgift og uskiftet bo

Arv er et juridisk område, hvor fejl, misforståelser og manglende planlægning ofte får store konsekvenser – både økonomisk og menneskeligt. Spørgsmål om tvangsarv, uskiftet bo, arveregler, arveafgift til børn, særbørn og samlevendes arveret skaber hvert år konflikter i familier over hele Danmark.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København rådgiver vi dagligt om arv og arveret. Vores rådgivning tager udgangspunkt i arveloven, men også i din konkrete familiesituation og de løsninger, der giver mest tryghed for både dig og dine efterladte.

Hvad er arv?

Arv er den formue og de forpligtelser, som overgår til arvingerne ved et dødsfald. Arv omfatter både aktiver og gæld, herunder fast ejendom, bankindeståender, værdipapirer, indbo og eventuel gæld.

Hvis der ikke er oprettet testamente, fordeles arven efter arveloven, og her bliver mange overraskede over, hvem der arver – og hvem der ikke gør.

Arveloven – hvem arver efter loven?

Arveloven opdeler arvinger i tre arveklasser:

1. arveklasse – børn og børnebørn

Dine børn er dine primære arvinger. Er et barn afgået ved døden, træder barnets børn (børnebørn) i barnets sted.
Børn og børnebørn kaldes livsarvinger og har altid arveret.

2. arveklasse – forældre og søskende

Har du ingen børn eller børnebørn, arver dine forældre. Er en forælder død, træder dennes børn (søskende) i stedet.
Nevøer og niecer kan arve i denne arveklasse.

3. arveklasse – bedsteforældre

Hvis der heller ikke findes arvinger i 2. arveklasse, arver bedsteforældre og deres børn (moster, morbror, faster, farbror).

Findes der ingen arvinger i arveklasserne, tilfalder arven staten.

Tvangsarv – hvad betyder det i praksis?

Tvangsarv er den del af arven, som visse arvinger altid har krav på, uanset hvad der måtte være bestemt i et testamente.

Tvangsarvinger er:

• afdødes ægtefælle
• afdødes børn

Tvangsarven udgør samlet en fjerdedel af afdødes formue. Hvis der er børn, udgør børnenes samlede tvangsarv halvdelen heraf, og hvert barn har dermed krav på en fast minimumsarv. Resten af arven kan afdøde frit disponere over ved testamente.

Tvangsarven spiller en central rolle i mange arvesager, særligt hvor der er uenighed mellem længstlevende og børn, eller hvor der er tale om sammenbragte familier.

Uskiftet bo – med og uden særbørn

Når en ægtefælle dør, kan den længstlevende i visse tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at arven efter førstafdøde udskydes, og at længstlevende overtager hele boet.

Har ægtefællerne kun fælles børn, kan længstlevende som udgangspunkt sidde i uskiftet bo uden børnenes samtykke.

Situationen er væsentligt anderledes, hvis afdøde har særbørn. I disse tilfælde kræver uskiftet bo, at særbørnene giver deres samtykke. Uden samtykke skal boet skiftes, og særbørnenes arv – herunder deres tvangsarv – skal udbetales.

Spørgsmål om uskiftet bo, tvangsarv og særbørn er blandt de mest konfliktfyldte i arveretten. Det gælder især, hvor der ikke på forhånd er taget stilling ved testamente, eller hvor der er betydelige værdier bundet i fast ejendom. Juridisk rådgivning er her afgørende for at undgå tvister og sikre en korrekt løsning efter arveloven.

Arv til børn – arveret og begrænsninger

Børn har altid arveret og kan ikke gøres helt arveløse. De er tvangsarvinger og har krav på en minimumsarv.

Ved testamente kan man dog:

• begrænse børns arv til tvangsarven
• fastsætte, at arv til børn skal være særeje
• tage højde for forskelle mellem fællesbørn og særbørn

Arv til børn kræver ofte særlig omtanke, hvis børnene er mindreårige, eller hvis der er risiko for senere konflikter mellem arvingerne.

Samlevende og arv

Samlevende arver ikke hinanden efter arveloven, uanset hvor længe man har levet sammen, og uanset om man har fælles børn.

Ønsker samlevende at sikre hinanden, kræver det, at der oprettes testamente. I mange tilfælde vil et samlevertestamente eller et udvidet samlevertestamente være den rette løsning. Et udvidet samlevertestamente kan give samlevende en arveret, der i vidt omfang svarer til ægtefællers, dog uden tvangsarv.

Arveafgift – hvad skal der betales?

I Danmark betales der arveafgift af arv, medmindre arven tilfalder ægtefællen.

• Ægtefælle betaler ikke arveafgift
• Børn og børnebørn betaler 15 % i arveafgift
• Andre arvinger, herunder søskende, niecer og nevøer, betaler en højere samlet afgift

Arveafgiften kan i mange tilfælde reduceres ved korrekt planlægning og testamente.

Arv og gæld

Arv omfatter ikke kun aktiver, men også gæld. Arvinger hæfter som udgangspunkt for afdødes gæld inden for boets rammer.

I visse situationer kan det være relevant at give afkald på arv, særligt hvis gælden overstiger værdierne. Håndtering af arv og gæld kræver omhu for at undgå personlig hæftelse.

Arveforskud

Arveforskud er arv, der ydes, mens arvelader er i live. Arveforskud skal som udgangspunkt modregnes i den senere arv og kan udløse arveafgift. Det er vigtigt, at arveforskud dokumenteres korrekt for at undgå uenighed mellem arvingerne.

Særeje og arv

Ved testamente kan man bestemme, at arv skal være særeje. Dette kan være relevant for at beskytte arven mod deling ved skilsmisse eller separation. Der findes forskellige former for særeje, og valget bør altid ske efter konkret rådgivning.

Advokat i arveret – København og Amager

Hos ØENS Advokatfirma yder vi specialiseret rådgivning inden for arv og arveret, herunder:

• arveregler og arveloven
• tvangsarv
• uskiftet bo og særbørn
• arveafgift
• arv til børn og samlevende
• testamente og samlevertestamente

Vi er fysisk placeret på Amager og rådgiver klienter i København og hele Danmark.

Ønsker du klarhed og juridisk sikkerhed i arvespørgsmål, er du velkommen til at kontakte en advokat med speciale i arveret. At oprette et testamente er et personligt anliggende, og derfor sætter vi hos ØENS Advokatfirma en ære i at møde dig dér, hvor du er, og med forudsætningen om at tillid og fortrolighed er grundelementer i klientrelationen. ØENS Advokatfirma på Amager tilbyder specialiseret rådgivning inden for testamente. Vi tilbyder juridisk rådgivning til private i København, på Amager og i hele Danmark. Vores advokater sikrer, at du får den nødvendige juridiske støtte til at oprette et testamente, der beskytter dine ønsker for fremtiden.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til dit testamente? Kontakt en advokat med speciale inden for testamenter, og lad os hjælpe dig med din sag.

Tal med en advokat med speciale inden for arveret

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Malene Ørskov Skram

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om arv, arveregler og tvangsarv

Hvad er arv?

Arv er den formue og de forpligtelser, som overgår til afdødes arvinger ved dødsfald. Arv omfatter både aktiver, såsom ejendom og opsparing, og gæld. Arven fordeles enten efter arveloven eller efter et testamente, hvis der er oprettet et sådant.

Hvem arver efter arveloven?

Efter arveloven arver afdødes nærmeste slægtninge i en fast rækkefølge. Først arver børn og børnebørn. Hvis der ikke er livsarvinger, arver forældre og søskende. Hvis der heller ikke er arvinger her, kan arven gå videre til bedsteforældre og deres børn. Findes der ingen arvinger, tilfalder arven staten.

Hvad betyder tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som afdødes ægtefælle og børn altid har krav på. Denne arv kan ikke fratages dem, heller ikke ved testamente. Tvangsarven udgør samlet en fjerdedel af afdødes formue.

Hvor meget er tvangsarv til børn?

Børnenes samlede tvangsarv udgør halvdelen af tvangsarven, dvs. en ottendedel af formuen. Har afdøde flere børn, deles denne del ligeligt mellem dem. Hvert barn har dermed krav på en fast minimumsarv.

Kan man gøre sine børn arveløse?

Nej. Børn er tvangsarvinger og kan ikke gøres helt arveløse. Det er dog muligt ved testamente at begrænse børns arv til tvangsarven.

Hvad er forskellen på fællesbørn og særbørn?

Fællesbørn er børn, som begge ægtefæller er forældre til. Særbørn er børn, som kun den ene ægtefælle er forælder til. Denne forskel har stor betydning i arveretten, særligt i relation til uskiftet bo.

Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager hele boet efter førstafdøde uden at udbetale arv til børnene med det samme. Arven udskydes dermed til længstlevendes død eller til boet senere skiftes.

Kan man sidde i uskiftet bo med særbørn?

Kun hvis særbørnene giver samtykke. Uden samtykke fra særbørnene skal boet skiftes, og særbørnenes arv, herunder deres tvangsarv, skal udbetales. Dette er et af de områder i arveretten, hvor der ofte opstår konflikter.

Hvad sker der, hvis særbørn ikke giver samtykke til uskiftet bo?

Hvis særbørnene ikke giver samtykke, skal boet skiftes straks. Det betyder, at længstlevende ægtefælle skal udbetale arv til særbørnene, hvilket i praksis kan nødvendiggøre salg af aktiver, herunder fast ejendom.

Arver samlevende hinanden?

Nej. Samlevende har ingen arveret efter arveloven, uanset hvor længe de har boet sammen, og uanset om de har fælles børn. Ønsker samlevende at arve hinanden, kræver det, at der oprettes testamente.

Hvad er et samlevertestamente?

Et samlevertestamente er et testamente, hvor samlevende sikrer hinanden arv. I mange tilfælde vil et udvidet samlevertestamente være relevant, da det giver samlevende en arveret, der i vidt omfang svarer til ægtefællers.

Har samlevende tvangsarv?

Nej. Samlevende er ikke tvangsarvinger og har derfor ingen minimumsret til arv. Deres arveret afhænger udelukkende af, hvad der er bestemt i testamentet.

Skal børn betale arveafgift?

Ja. Børn og børnebørn betaler som udgangspunkt 15 % i arveafgift af den arv, de modtager. Ægtefæller betaler derimod ikke arveafgift.

Hvad er arveafgift?

Arveafgift er den afgift, som arvinger skal betale af den arv, de modtager. Afgiftens størrelse afhænger af relationen til afdøde. For fjernere slægtninge er afgiften væsentligt højere end for børn.

Kan man arve gæld?

Ja. Arv omfatter både aktiver og gæld. Arvingerne hæfter som udgangspunkt for afdødes gæld inden for boets rammer. Det er derfor vigtigt at tage stilling til boets økonomi, før man accepterer arven.

Kan man frasige sig arv og gæld?

Ja. En arving kan give afkald på arv. Hvis der gives afkald, arver man hverken aktiver eller gæld. Afkald på arv skal håndteres korrekt for at være gyldigt.

Hvad er arveforskud?

Arveforskud er arv, der gives, mens arvelader er i live. Arveforskud skal som udgangspunkt modregnes i den arv, der senere udbetales, medmindre andet er bestemt. Arveforskud kan udløse arveafgift.

Skal arveforskud til børnebørn modregnes?

Ja, som udgangspunkt. Arveforskud til børnebørn kan få betydning for fordelingen af arv og bør altid dokumenteres skriftligt for at undgå uenighed.

Hvad betyder særeje i forbindelse med arv?

Særeje betyder, at arv ikke indgår i ægtefællernes delingsformue ved separation eller skilsmisse. Ved testamente kan man bestemme, at arv skal være særeje, hvilket ofte anvendes for at beskytte arven.

Kan man bestemme, hvem der skal arve mest?

Ja, ved testamente kan man i vidt omfang bestemme, hvordan arven skal fordeles, så længe tvangsarven respekteres.

Hvornår bør man søge rådgivning hos en advokat i arveret?

Det anbefales altid at søge rådgivning, hvis der er:

• børn fra tidligere forhold
• betydelige værdier
• fast ejendom
• samlevende
• usikkerhed om arveafgift eller gæld

En advokat i arveret kan sikre, at arven håndteres korrekt og i overensstemmelse med arveloven.

Hvorfor er det en fordel at bruge en advokat?

Arvereglerne er komplekse, og fejl kan få store økonomiske og familiemæssige konsekvenser. En advokat sikrer korrekt rådgivning, forebygger konflikter og skaber klarhed for alle parter.

Familieretshuset er det første sted, hvor sager om børn i forbindelse med skilsmisse eller separation behandles.

Når forældre ikke kan blive enige om deres barns bopæl, samvær eller forældremyndighed, er Familieretshuset det sted, hvor sagen typisk starter. Familieretshuset har til formål at sikre barnets tarv og samtidig hjælpe forældrene med at finde løsninger gennem dialog, vejledning og mægling.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København har vi stor erfaring med sager i Familieretshuset, og vi hjælper dig med at forstå processen, forberede dig til møderne og sikre, at både barnets behov og dine rettigheder som forælder bliver varetaget.

Hvad laver Familieretshuset?

Familieretshuset fungerer som det første kontaktpunkt i børnesager, og deres arbejde kan opdeles i flere centrale opgaver:

Sikring af barnets tarv: Barnets interesser og trivsel er altid det centrale fokus. Familieretshuset vurderer, hvad der er bedst for barnet – både socialt, følelsesmæssigt og praktisk.

Rådgivning og vejledning: Familieretshuset giver juridisk og børnesagkyndig rådgivning, så forældrene bedre kan forstå deres rettigheder og muligheder.

Mægling: Ved mindre uenigheder tilbyder Familieretshuset mægling, hvor begge forældre kan finde frem til en løsning sammen med en neutral mægler.

Registrering af aftaler: Hvis forældrene når til enighed om bopæl eller forældremyndighed, kan aftalen registreres officielt i CVR-registeret – dette vil Familieretshuset bistå med.

Undersøgelse af komplekse sager: Ved omfattende konflikter kan Familieretshuset indsamle yderligere oplysninger og børnesagkyndige vurderinger, inden sagen eventuelt sendes videre til Familieretten.

Hvordan foregår processen i Familieretshuset?

Når en sag indbringes, følger typisk dette forløb:

• Indkaldelse til møde: Begge forældre bliver inviteret til et møde, hvor situationen gennemgås, og barnets behov vurderes.
• Dialog og mægling: Familieretshuset tilbyder vejledning og mægling for at hjælpe jer til enighed.
• Børnesagkyndig vurdering: I sager med større konflikter kan en børnesagkyndig rådgiver inddrages for at vurdere barnets trivsel og behov.
• Aftale eller afgørelse: Hvis I bliver enige, registreres aftalen officielt eller hvis I ikke kan blive enige, sendes sagen videre til Familieretten, som træffer den endelige afgørelse.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi dig med at forberede dine argumenter, udarbejde dokumentation og sikre, at dine synspunkter bliver klart fremført under hele processen.

Hvad lægger Familieretshuset vægt på?

Når Familieretshuset vurderer børnesager, er der flere faktorer, der har betydning:

• Barnets alder og modenhed: Mindre børn har ofte brug for mere faste og stabile rammer. Større børn kan inddrages mere aktivt i beslutninger om bopæl og samvær.
• Barnets trivsel og tilknytning: Hvor har barnet sine stærkeste sociale relationer, skolegang og fritidsaktiviteter?
• Forældrenes samarbejdsevne: Kan forældrene kommunikere og samarbejde om praktiske og følelsesmæssige beslutninger?
• Geografi og afstand: Hvor langt bor forældrene fra hinanden, og hvordan påvirker det samvær og hverdagsrutiner?
• Særlige forhold: Misbrug, sygdom, vold eller andre risikofaktorer kan påvirke beslutningerne.

Eksempler på situationer Familieretshuset håndterer

• Uenighed om bopæl: Hvilken forælder barnet skal bo hos, og om delt bopæl er muligt.
• Uenighed om samvær: Hvor meget og hvordan barnet skal have kontakt med den anden forælder.
• Ændring af forældremyndighed: Hvis en forælder ønsker fuld forældremyndighed.
• Konflikter og chikane: Når samarbejdsvanskeligheder skaber problemer for barnets trivsel.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi dig med at vurdere, hvordan sådanne situationer bedst håndteres, og vi repræsenterer dig både i Familieretshuset og i Familieretten, hvis sagen eskalerer.

Få hjælp til sager i Familieretshuset

Familieretshuset kan virke komplekst, men hos ØENS Advokatfirma sørger vi for, at du står stærkt gennem hele processen. Vi hjælper med:

• Forberedelse til møder og dokumentation
• Repræsentation ved møder
• Rådgivning om bopæl, samvær og forældremyndighed
• Sikring af barnets tarv og dine rettigheder

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med sager i Familieretshuset og sikre en retfærdig og tryg løsning for dig og dit barn.

Kontakt en erfaren advokat i børnesager

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om Familieretshusets rolle

Selvom forældre har fælles forældremyndighed eller aftalte samværsordninger, kan samarbejdet nogle gange blive vanskeligt.

Chikane, konflikter eller gentagne overtrædelser af aftaler kan skabe stor stress – både for barnet og forældrene – og påvirke barnets trivsel negativt.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi dig med at få styr på situationen, dokumentere problemerne og finde løsninger, der skaber stabilitet og tryghed for barnet. Vi har stor erfaring med at håndtere sager, hvor samarbejdsvanskeligheder, konflikt eller chikane er til stede, og vi arbejder målrettet på at få problemerne løst uden unødig konflikt.

Hvad er chikane i relation til samvær eller samarbejde?

Chikane kan antage mange former, herunder:

Gentagne brud på aftaler: Samværsordninger eller beslutninger træffes ikke efter aftale, hvilket skaber usikkerhed og utryghed.

Udeblivelser fra samvær: Barnet udleveres ikke som aftalt, eller det afhentes ikke til fastsat samvær.

Forsinkelser eller manglende returnering: Barnet afleveres ikke tilbage til bopælsforælderen efter endt samvær.

Skæv eller negativ kommunikation: Den anden forælder forsøger at manipulere barnet eller skabe konflikter mellem barnet og dig.

Hvordan håndteres chikane juridisk?

• Dokumentation: Det første skridt er at dokumentere alle overtrædelser og uhensigtsmæssige mønstre. Dette kan inkludere sms’er, e-mails, kalendere eller vidneudsagn.
• Familieretshuset: Ved uenighed kan sagen indbringes for Familieretshuset, som kan hjælpe med rådgivning, mægling eller fastsættelse af samvær.
• Familieretten: Hvis problemerne fortsætter, kan sagen føres videre til Familieretten, som træffer afgørelse om samvær, forældremyndighed eller andre relevante forhold.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi dig med at udarbejde alle nødvendige dokumenter, forberede dig til møder og repræsenterer dig, hvis sagen skal videre til Familieretten. Vores mål er altid at sikre, at barnet får stabilitet og tryghed, og at dine rettigheder som forælder bliver varetaget.

Få hjælp til sager om chikane i samvær eller samarbejde

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København har vi mange års erfaring med samvær- og samarbejdssager og ved, hvor følelsesmæssigt og juridisk komplekst området er. Vi hjælper dig med at finde en ordning og samværsaftale, der både fungerer i praksis og skaber tryghed for dit barn.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig med at håndtere jeres sag.

Kontakt en erfaren advokat i børnesager

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om chikane i samvær eller samarbejde

Flytning med børn kan have store konsekvenser for både barnets hverdag og samværsordninger.

Det handler ikke kun om logistik – flytningen kan påvirke barnets skolegang, sociale netværk og relation til begge forældre. Derfor er det vigtigt at kende reglerne og sikre, at alle beslutninger træffes med barnets tarv for øje.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi dig med at navigere i de juridiske regler, vurdere konsekvenserne af flytningen og finde løsninger, der skaber stabilitet og tryghed for dit barn. Vi bistår dig både, hvis I kan blive enige, og hvis der opstår uenighed, der kræver indbringelse for Familieretshuset eller Familieretten.

Hvad siger reglerne om flytning?

Uenighed: Hvis den anden forælder ikke accepterer flytningen, kan sagen indbringes for Familieretshuset, som vurderer situationen og forsøger at finde en løsning. I tilfælde af fortsat uenighed kan sagen sendes videre til Familieretten, der træffer den endelige afgørelse.

Orienteringspligt: Hvis I har fælles forældremyndighed, skal den anden forælder orienteres mindst 6 uger før en planlagt flytning, der ændrer barnets bopæl.

Eneforældremyndighed: Hvis kun én forælder har forældremyndighed, kan denne træffe beslutning om flytning, men det er stadig vigtigt at tage barnets tarv i betragtning.

Hvad lægges der vægt på ved flytning med børn?

Når Familieretshuset eller Familieretten skal vurdere en flytning, fokuseres der på barnets tarv. Vigtige faktorer inkluderer:

• Barnets alder og modenhed: Mindre børn har ofte behov for stabilitet og hyppigere kontakt med begge forældre, mens større børn kan have mere fleksibilitet.
• Afstand mellem bopæle: Hvor langt flytningen ændrer afstanden mellem barnet og den forælder, det ikke bor hos.
• Skole, fritidsaktiviteter og netværk: Flytningen må ikke unødigt forstyrre barnets skolegang, venner eller fritidsaktiviteter.
• Samarbejdsevne mellem forældrene: En realistisk og praktisk løsning afhænger af, at forældrene kan kommunikere og samarbejde.

Eksempler på flytningssituationer

• Indenlands flytning: Hvis en forælder flytter til en anden by, kan det påvirke samværsordningen. Det kan betyde færre hverdagsbesøg, men længere perioder i weekender eller ferier.
• Udlandsflytning: Hvis barnet skal flytte til udlandet, bliver det en større juridisk og praktisk udfordring. Familieretshuset eller Familieretten vurderer, om flytningen er i barnets bedste interesse, og hvordan samværet kan sikres.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi med at udarbejde dokumenter, forberede møder og sikre, at barnets tarv altid er i fokus – uanset hvor flytningen sker.

Hvad kan jeg gøre, hvis der opstår uenighed?

Hvis I ikke kan blive enige om flytningen:

Vi forbereder dig til møderne, udarbejder nødvendige dokumenter og sikrer, at dine rettigheder bliver varetaget – samtidig med, at barnets tarv er i centrum.

Familieretshuset: Start med at indbringe sagen her. Der kan afholdes møder med rådgivning, mægling og børnesagkyndige vurderinger.

Familieretten: Hvis konflikten ikke kan løses, træffer Familieretten den endelige afgørelse. Her vurderes, hvad der er bedst for barnet, med fokus på trivsel, stabilitet og relation til begge forældre.

Få hjælp til flytning med børn i samværsaftale

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København har vi stor erfaring med sager om flytning, hvor barnets trivsel og samvær skal sikres. Vi hjælper dig med at forstå reglerne, vurdere konsekvenserne og finde løsninger, der både fungerer i praksis og skaber tryghed for barnet.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig med en flytningssag.

Kontakt en erfaren advokat i børnesager

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om flytning med børn i samværsaftale

Når et barn bor fast hos den ene forælder, skal den anden forælder som udgangspunkt betale børnebidrag – også kaldet underholdningsbidrag.

Et børnebidrag skal sikre, at barnets behov bliver dækket økonomisk, selvom forældrene ikke bor sammen.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi dig med at få styr på reglerne, så du både kender dine rettigheder og dine pligter. Vi bistår dig i beregning af bidrag, indsendelse af ansøgninger og håndtering af uenigheder – alt sammen med fokus på, at dit barn får den tryghed og stabilitet, det har brug for.

Hvordan beregnes børnebidrag?

Størrelsen på bidraget fastsættes ud fra en række faktorer, som Familieretshuset vurderer:

• Barnets alder og behov – jo ældre barnet er, desto større kan udgifterne være til f.eks. skole, fritidsaktiviteter eller tøj.
• Den betalende forælders indkomst – indtægten afgør, om bidraget skal fastsættes på det almindelige niveau eller forhøjes.
• Særlige udgifter – eksempelvis hvis barnet har ekstraordinære behov, udgifter til medicin, fritidsaktiviteter eller transport.

Der findes et standardbeløb for børnebidrag, som justeres årligt, men bidraget kan forhøjes eller nedsættes afhængigt af omstændighederne.

Eksempel på beregning

En far tjener 45.000 kr. om måneden og har et barn på 8 år, som bor hos mor. Faren betaler det fastsatte børnebidrag til moren. Hvis farens indkomst stiger yderligere, kan moren ansøge Familieretshuset om en forhøjelse af bidraget.

Omvendt kan en forælder med lav indkomst ansøge om at få nedsat bidraget.

Typer af bidrag

Der findes flere forskellige former for bidrag, som kan komme i spil i en skilsmissesituation:

Uddannelsesbidrag: Hvis barnet fortsætter på en uddannelse efter det fyldte 18. år, kan der være grundlag for at fastsætte et bidrag frem til barnet fylder 24 år.

Børnebidrag (underholdsbidrag): Den mest almindelige form, hvor den ene forælder betaler til den anden for at dække barnets udgifter.

Ekstra bidrag: F.eks. konfirmationsbidrag eller andre engangsudgifter.

Når der opstår uenighed

Uenighed om bidrag kan handle om både størrelse, betalingsevne eller manglende betaling. Hvis en forælder ikke betaler, kan sagen indbringes for Udbetaling Danmark, som kan hjælpe med at opkræve bidraget.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi dig med at gennemgå beregningerne, udarbejde den nødvendige dokumentation og indgive ansøgninger. Vi sikrer, at dit barns rettigheder bliver respekteret – og at aftalen er fair for begge parter.

Familieretshusets rolle

Familieretshuset er den myndighed, der behandler sager om børnebidrag. Her kan du:

• Ansøge om fastsættelse af bidrag
• Ansøge om forhøjelse eller nedsættelse af bidrag
• Få hjælp til tvivlsspørgsmål omkring betalingsevne og behov

Hvis sagen bliver konfliktfyldt, eller hvis der er brug for yderligere bevisførelse, kan den sendes videre til Familieretten.

Få hjælp til børnebidrag

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København har vi stor erfaring med sager om børnebidrag. Vi hjælper dig med at skabe overblik, få styr på reglerne og sikre, at dit barns behov bliver dækket – uden unødig konflikt.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig i en sag om børnebidrag.

Kontakt en erfaren advokat i børnesager

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om børnebidrag