En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale, som du kan indgå med den eller dem, som du ejer en bolig med. Aftalen regulerer ejerforholdet mellem jer. Sagt med andre ord, kan I sammen fastlægge klare retningslinjer for, hvordan I ønsker at håndtere det løbende ejerskab og en mulig konflikt, hvis den opstår mellem jer.

Spørgsmål der typisk overvejes i forbindelse med en samejeoverenskomst, er blandt andet:

• Hvordan håndterer I en konflikt, hvor den ene af jer misligholder jeres fælles låneaftale med banken?
• Hvad sker der med boligen, rettighederne og forpligtelserne knyttet hertil, hvis I ikke længere skal eje boligen sammen?

Det er begge eksempler på situationer, hvor I sammen kan aftale, hvordan situationen skal håndteres.

Køber du en bolig med din kæreste (ugift samlevende), din ven eller et familiemedlem, er en samejeoverenskomst relevant.

Det gælder både ved køb af ejerlejligheder, andelsboliger, villaer og sommerhuse m.m.

Du bestemmelser selv, hvad din samejeoverenskomst skal indeholde, men typisk vil det være relevant at overveje nogle af følgende situationer:

• Kommer I med forskellige indskud, og skal der tages højde for dette i aftalen?
• Hvordan skal et evt. underskud fordeles ved salg af boligen?
• Hvordan skal udgifter til forbedring og vedligeholdelse fordeles mellem jer?
• Hvordan skal udgifter og indtægter fordeles mellem jer? Typisk vælges samme fordeling som ejerforholdet.
• Hvem skal kunne træffe hvilke beslutninger? Det kan være beslutninger om lånoptagelse, pantsætning, udlejning m.m.
• Hvordan kan samejet ophøre?
• Skal der være en forkøbsret/anvisningsret?
• Hvordan foregår et salg til tredjemand?
• Hvordan værdiansættes boligen ved salg?
• Hvad skal der ske i forbindelse med et dødsfald?
• Hvad er konsekvenserne ved at bryde samejeoverenskomsten?

Ved køb af bolig kan det være svært at overskue konsekvenserne af senere uoverensstemmelser. Opstår uoverensstemmelser er det en fordel, hvis I selv har taget stilling til, hvordan konflikten skal håndteres, da I ellers vil være bundet af lovgivningens almindelige regler, som ikke nødvendigvis er de mest hensigtsmæssige for jer.

I undgår også ved en samejeoverenskomst den fortolkningstvivl, der kan opstå, hvis I ikke har en klar aftale.

Har I ikke en samejeoverenskomst, vil jeres ejerforhold være reguleret af lovgivningens almindelige regler. Hvis I ikke selv på forhånd har taget stilling til håndteringen af en senere opstående konflikt vil sagen i værste tilfælde kunne ende i retten, hvis ikke I kan blive enige. Det er både dyrt, tidskrævende og opslidende at have en sag for retten, men laver I en samejeoverenskomst, kan I undgå dette.

En samejeoverenskomst er gyldig, når alle parter har underskrevet aftalen. Det er ikke et krav, at I tinglyser aftalen, men I kan vælge at gøre det. Der er heller ikke krav om, at I skal bruge en advokat, men det kan være en god idé, da advokater har en nødvendig viden og baggrund for at udarbejde en aftale i samarbejde med jer.

Mange mennesker forbinder ægtepagter med skilsmisse, men det er en misforståelse. En ægtepagt er ikke kun noget, man bør overveje, når man står over for en potentiel separation. Ægtepagtens primære formål er at regulere, hvordan ægteskabets formue skal fordeles – det kan være relevant af mange grunde, både under ægteskabet og ved død.

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om, at den formue, der er i ægteskabet, ikke nødvendigvis skal følge de lovgivningsmæssige regler om formuefællesskab, som er udgangspunktet i ægteskabet. Ægtepagten gør det muligt at tilpasse den økonomiske situation på en måde, der kan give tryghed og forudsigelighed for begge parter, både under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse eller død.

En ægtepagt kan derfor have flere formål og bruges til at sikre økonomisk stabilitet i en lang række situationer:

• Gæld: Hvis den ene ægtefælle har betydelig gæld, kan ægtepagten sikre, at den anden ægtefælle ikke hæfter for gælden, da ægtepagtens særejeaftale kan undtage gælden fra formuefællesskabet.
• Virksomhed: Hvis én af ægtefællerne ejer en virksomhed og ønsker at beskytte den mod deling ved skilsmisse, kan virksomheden gøres til særeje i ægtepagten.
• Særbørn: Hvis der er særbørn fra tidligere forhold, kan ægtepagten sikre, at den ene ægtefælles aktiver forbliver vedkommendes egen, og at børnene ikke mister arv ved den anden ægtefælles død.
• Større formueforskelle: Når der er betydelig forskel på ægtefællernes formuer, kan ægtepagten sikre, at aktiverne ikke deles på en måde, der vil være urimelig for den ene part.
• Udstationering: Hvis én ægtefælle er udstationeret i en længere periode, og den anden er “hjemmegående”, kan en ægtepagt være relevant for at sikre, at formueforholdene er klart defineret, mens ægteskabet varer.
• Pensioner: Ægtepagten kan også omfatte aftaler om pensioner, så disse ikke nødvendigvis deles i forbindelse med skilsmisse.

Mange samlevende par glemmer at overveje deres juridiske position, når de ikke er gift, selvom de deler bolig og liv. Den vigtigste juridiske forskel mellem ægtefæller og samlevende er, at samlevende ikke har noget formuefællesskab. Dette betyder, at hver part beholder det, de kom ind i forholdet med – både aktiver og gæld. Det betyder også, at samlevende ikke arver hinanden automatisk, medmindre der er oprettet et testamente.

Hvis I som samlevende par overvejer at købe fast ejendom sammen eller planlægger at stifte familie, er det vigtigt at tage højde for de juridiske aspekter af samlivet. Det kan være nødvendigt at få lavet en samejeoverenskomst, der fastlægger jeres rettigheder og forpligtelser i forhold til fælles ejendom. En sådan aftale kan sikre, at I er enige om, hvordan ejendommen skal fordeles, hvis I senere går fra hinanden, og hvordan ejendomshandler eller økonomiske forpligtelser håndteres.

Når et ægteskab ophører, er der flere juridiske spørgsmål, der skal håndteres. Dette omfatter både separation, skilsmisse, bodeling, og børneforhold.

• Vilkårene for separationen/skilsmissen: Først og fremmest skal der aftales vilkårene for separationen eller skilsmissen. Dette inkluderer blandt andet, hvem der skal overtage den fælles bolig, om der skal betales ægtefællebidrag, og hvordan eventuel formue skal deles.

• Bodeling: Når ægteskabet ophører, skal formuen fordeles. Deling af fællesboet sker efter reglerne om formuefællesskab, hvor aktiver og gæld, der er opnået i fællesskab, deles. Skæringsdatoen for delingen er den dag, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse indgives. Det betyder, at de aktiver og passiver, der eksisterer på den dag, vil indgå i bodelingen. Hvis den ene part har betydelig gæld, som er i en negativ bodel, deles denne ikke. Der er forskellige metoder for deling, afhængig af om ægtefællerne er enige eller uenige om fordelingen.

• Børnene: Hvis der er børn involveret, skal der tages stilling til forældremyndighed, samvær, børns bopæl og børnebidrag. Det er vigtigt at få fastlagt disse forhold klart og entydigt for at sikre børns trivsel og undgå fremtidige konflikter.

Hvad gør I, hvis I slet ikke kan blive enige?

Skulle der opstå uenighed mellem ægtefællerne under skilsmissen, er det vigtigt at få juridisk rådgivning. Mange par forsøger at lave aftaler på egen hånd, hvilket kan føre til problemer på længere sigt. Hos ØENS har vi stor erfaring med skilsmisser og rådgiver vores klienter om alle aspekter af bodeling, børnespørgsmål og andre juridiske overvejelser.

I tilfælde af, at I ikke kan blive enige, kan advokat Anders Larsen, der er én af de blot fire autoriserede bobehandlere ved Københavns Byret, udpeges af skifteretten til at bistå med at gennemføre delingen af ægtefællernes formue. Som autoriseret bobehandler har Anders Larsen specialiseret sig i at hjælpe par, der er uenige om fordelingen af formuen, og han kan hjælpe med at få gennemført en fair og juridisk korrekt bodeling.

Vi går alle og håber på, at vi indtil dén dag, hvor vi ikke længere er her, kan bevare et godt og sundt helbred. Men vi ved også alle godt, at der desværre er en risiko for, at vi bliver syge og får brug for hjælp. Og derfor er det, selvom det kan være svært at forholde sig til det, en god idé at forberede sig på situationen og oprette en fremtidsfuldmagt.

Men hvorfor skal du oprette en fremtidsfuldmagt? Er det ikke nok, at Familieretshuset i situationer som denne beskikker en værge til dig? Jo, i princippet er det. Det kan desværre bare være en meget lang og administrativ tung proces. Det kan tage lang tid at få udpeget en værge, og indtil da, vil der være en række ting, der ikke kan tages hånd om – på trods af, at de både er vigtige og ofte haster. Det kan eksempelvis være, at dine nærmeste ikke kan sætte dit hus til salg, selvom du ikke længere kan passe det og gerne vil flytte. Det kan også være problemer med at få regninger betalt til tiden. Ulempen ved en værge er, at det ofte ikke er en, der kender hverken dig eller din hverdag.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, har du den fulde kontrol over, hvem der skal hjælpe dig i fremtiden. Og du kan på forhånd – og i ro og mag – drøfte de forskellige forhold med dine nærmeste, så den valgte person (fuldmagtshaver) bliver klar til at varetage opgaven, den dag fremtidsfuldmagten skulle blive relevant. I kan for eksempel på forhånd lave aftaler om salg af huset, hvor du ønsker at flytte til og meget andet. I kan i det hele taget i god tid tage hånd om de mange praktiske spørgsmål, der melder sig.

Hvis du ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt, skal du forinden tage stilling til en række forskellige forhold. Der er mange af dem, de kan være lidt vanskelige at overskue, og derfor kan advokatrådgivning være en kærkommen hjælp. En advokat vil tage sig af alt det praktiske og sørge for, at din fremtidsfuldmagt registreres korrekt. Så skal du ikke bekymre dig om det.

Skulle du fortryde eller ønske at ændre i din fremtidsfuldmagt, er dette også en mulighed. Du kan ikke rette i en eksisterende fuldmagt, men du kan oprette en ny, der erstatter den tidligere fremtidsfuldmagt. Det kan en advokat også være dig behjælpelig med.

Hvis fremtidsfuldmagten bliver nødvendig og skal sættes i kraft, skal der ske en anmodning til Familieretshuset, og en læge skal udarbejde en erklæring om din aktuelle helbredstilstand.

Kontrol: Du bestemmer, hvem der skal træffe beslutninger for dig, og hvordan de skal gøre det.

Tryghed: Du kan være sikker på, at dine interesser bliver varetaget, selv hvis du ikke selv kan.

Forebyggelse af konflikter: En klar fremtidsfuldmagt kan forhindre uenigheder blandt pårørende.

Fleksibilitet: Du kan tilpasse fuldmagten til dine specifikke behov og ønsker.

Hos ØENS Rådgivningshus har vi gjort det nemt for dig at oprette en fremtidsfuldmagt med to forskellige pakker(2024 priser):

Udvidet Pakke: Denne pakke inkluderer et personligt eller telefonisk møde med en erfaren advokat, der guider dig gennem processen og sikrer, at alle dine behov bliver dækket.

• Pris for 1: 4.000 kr.

• Pris for 2: 6.000 kr.

Simpel Pakke: Denne pakke tilbyder et telefonisk møde med en kompetent jurastuderende, der sikrer, at du får kyndig vejledning og støtte i oprettelsen af din fremtidsfuldmagt.

• Pris for 1: 1.500 kr.

• Pris for 2: 2.000 kr.

Notarisering af vigtige juridiske dokumenter som testamenter og fremtidsfuldmagter er en afgørende proces, der giver disse dokumenter en særlig bevisværdi. En notar er en offentlig embedsmand, der har beføjelser til at bekræfte og verificere underskrifter og identiteter i forbindelse med sådanne dokumenter.

Ved at underskrive et dokument i nærværelse af en notar bekræftes ægtheden af underskriften og identiteten af underskriveren. Dette sikrer dokumentets integritet og autenticitet, hvilket er særligt vigtigt, når det drejer sig om testamenter og fremtidsfuldmagter, da disse ofte indeholder vigtige instruktioner og beføjelser, der skal følges nøje.

Du kan booke en tid hos en notar til underskrift af testamenter og fremtidsfuldmagter her. Her finder du også detaljerede oplysninger om processen. Det anbefales altid at kontakte notaren på forhånd for at sikre tilgængelighed og få afklaret eventuelle specifikke krav til dokumentation.

I dag ser vi mange forskellige familiekonstellationer med dine, mine og vores børn, hvilket kan gøre det udfordrende at finde rundt i spørgsmålene om, hvem der arver hvad, hvornår og hvordan. Selvom der findes en arvelov, der bestemmer, hvordan arven fordeles, hvis du ikke selv har taget stilling, kan det være en god idé at oprette et testamente. Men hvorfor er det nødvendigt? Er arvelovens bestemmelser ikke tilstrækkelige?

Vi har alle hørt historier om familier, der er endt i konflikt på grund af uenigheder om arv. Sådanne uvenskaber kan undgås med et enkelt dokument. Det er dog ikke helt så simpelt, da det kan være svært at forholde sig til, hvad der skal ske efter døden. Selvom det kan være ubehageligt at tænke på, kan et testamente være en stor hjælp for de efterladte.

Et testamente sikrer at ens vilje sker efter døden

Den mest effektive måde at sikre, at dine ønsker bliver fulgt efter din død, er ved at oprette et testamente med hjælp fra en advokat, der er specialiseret i testamenter. Alle bør overveje at skrive et testamente, men det er særligt vigtigt for ugifte samlevende, enlige uden børn, personer med ejendom i udlandet, sammenbragte familier, forældre med mindreårige børn og forældre til adopterede børn.

Arvereglerne kan være komplekse og forvirrende, og derfor kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat, der har overblik over de mange regler og formalia. Et testamente skal udføres juridisk korrekt for at være gyldigt, og derfor kan det være en fordel at alliere sig med en advokat for at sikre overblik og sikkerhed.

Hos ØENS står vi klar til at hjælpe dig med at oprette et testamente. Vi ser testamente som en personlig sag og sætter en ære i at møde dig, hvor du er. Sammen vil vi sikre, at din arv i fremtiden bliver fordelt efter dine ønsker.

Når der skal arves, foregår det i følgende rækkefølge:

1. arveklasse
Dette er dine nærmeste slægtsarvinger. Disse er iht. loven dine børn. Når en person dør, træder dennes børn (altså børnebørn) i dennes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

2. arveklasse
Har du ingen arvinger i 1. arveklasse (ingen børn, børnebørn osv.), vil dine forældre arve dig ligeligt. Er en af dine forældre død, træder dennes børn (dvs. dine søskende) i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (nevøer, niecer). Findes ingen livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.

3. arveklasse
Er der ej heller nogen arvinger i 2. arveklasse (hverken forældre, søskende eller niecer og nevøer), vil dine bedsteforældre arve dig. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn i stedet for, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted. Dvs. kusiner og fætre kommer aldrig til at arve dig iht. loven.

Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes deles arven som angivet i 2. arveklasse. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene.

Staten vil arve alt efter dig, hvis du ikke efterlader dig nogen arvinger i arveklasserne.

Enlige
Efterlader du dig hverken ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, betyder det dog ikke nødvendigvis, at du ikke har nogen arvinger længere ude i familien. Dog er det ikke sikkert, at du er enig i, at disse andre arvinger skal arve dig. Såfremt du ikke har ægtefælle, børn eller andre livsarvinger, vil arven i stedet tilfalde dine forældre, søskende eller nevøer/niecer.

Er dine forældre døde, og har du ingen nulevende søskende eller nevøer/niecer, er det i stedet dine bedsteforældre eller moster/morbror eller faster/farbror, der arver. Overlever dine bedsteforældre dig ikke, og har dine forældre ingen nulevende søskende, har du ingen arvinger efter arveloven – dine kusiner og fætre arver dig ikke efter loven –  og det, du efterlader dig, vil i stedet tilfalde statskassen.

Hos ØENS anbefaler vi derfor, at du som enlig tager aktiv stilling til, hvem der skal arve dig og får lavet et testamente, hvis ikke hele din formue skal ende i statskassen.

Ægtefæller
Er du gift og har børn, er arvelovens udgangspunkt, at den længstlevende ægtefælle arver halvdelen, mens børnene skal dele den anden halvdel, uanset hvor mange børn der er.

Efterlader afdøde sig ikke børn, arver ægtefællen alene. Såfremt der er formuefællesskab i ægteskabet, vil det derfor betyde, at den efterlevende ægtefælle – såfremt afdøde ikke havde lavet testamente – efter et skifte af dødsboet modtager tre fjerdedele af den fælles formue. Såfremt afdøde havde særeje, afhænger arvefordelingen af, hvilken særejeform det er tale om.

Er det nok at være gift, eller skal vi også have testamente?
Mange ægteskaber er sådan indrettet, at de fleste penge er bundet i aktiver, f.eks. hus, bil, sommerhus, værdipapirer eller lignende.

Når man som ægtefæller skal overveje at få udarbejdet et testamente, hænger det i høj grad sammen med, hvordan aktiverne er bundet samt hensynet til, at man som længstlevende skal komme godt videre og have de bedste økonomiske forudsætninger – særligt, hvis der også er børn.

Uden testamente – og forudsat der ikke er særeje i ægteskabet – vil ægtefællen modtaget ¾ af fællesboet, mens børnene vil modtage ¼ til deling. Såfremt der er tale om mindreårige børn, vil pengene blive sat i forvaltning, indtil barnet er 18 år.

Man skal altså overveje, om ens økonomi kan bære, at der skal betales en kontant arv til børnene, hvilket i værste fald kan betyde, at man som længstlevende skal sælge nogle aktiver – f.eks. huset. Den ikke-økonomiske konsekvens ved dette vil være, at familien midt i sorgen står over for at måtte flytte fra det hjem, som ellers har været en tryg base.

Med et testamente er det muligt at sikre længstlevende (og indirekte også børnenes videre forsørgelse) ved at oprette et testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt – svarende til 15/16 af fællesboet. Børnene vil da arve 1/16 ved førstafdødes død og modtage resten ved længstlevendes død.

Ugifte samlevende
”Vi har levet sammen i mere end to år, så vi arver hinanden.”

Denne sætning er det, vi som oftest bliver mødt med, når vi taler med samlevende, og vi er så ærgerlige over, at det er den almindelige myte. For faktum er, at samlevende aldrig arver hinanden uden at have oprettet et testamente.

Konsekvensen af at være uden testamente er, at det er dine eventuelle børn, børnebørn, forældre eller søskende m.v. der arver dig og ikke din samlever.

Samlevende har dog den mulighed at oprette et udvidet samlevertestamente, hvorefter de opnår næsten samme arveret som ægtefæller. Samlevende vil dog ikke opnå tvangsarveret, og de skal betale 15 % i arveafgift. Forudsætningen for at arve hinanden er, at man på dødstidspunktet:

• Opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab og Ikke har oprettet et andet udvidet samlevertestamente og havde fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller
• Man har, har haft eller venter et fælles barn.

Adoptivbørn og bortadopterede børn

Arven for adopterede og bortadopterede børn er reguleret i særlig lovgivning. Afgørende er blandt andet tidspunktet for adoptionen/bortadoptionen.

Ønsker du at give arveforskud, eller skal du modtage arveforskud, skal du være opmærksom på, at du måske skal betale boafgift og eventuel tillægsboafgift. Det er derfor vigtigt, at man søger rådgivning i forbindelse med arveforskud.

Som arving har du mulighed for at give arveafkald på forventet arv og på falden arv. Betingelserne for afkaldene er forskellige, og mulighederne ligeledes.

Afkald på forventet arv

Arveafkald på forventet arv kan gives indtil det tidspunkt, hvor den, du skal arve, er afgået ved døden. Afkaldet kan gives med eller uden vederlag og kan gives for dig personligt eller også for dine efterkommere.

Afkald på falden arv

Når arven er falden, betyder det, at den, du arver, allerede er afgået ved døden på tidspunktet, hvor der gives afkald. Afkald kan ikke gives, hvis du har kreditorer, som vil have transport i arven eller gøre udlæg deri. Dette skyldes, at et afkald vil være at anse som kreditorunddragelse, og derfor kan arveafkaldet omstødes.

Ligesom ved afkald på forventet arv, kan du give afkald med eller uden vederlag og personligt eller også for dine efterkommere.

Advokat Mette Bozard Larsen anerkendes som en dygtig lokal advokat inden for ‘Det Gode Testamente‘. ‘Det Gode Testamente’ er et samarbejde med over 40 af landets velgørende organisationer, der er gået sammen for at hjælpe og støtte privatpersoner som dig, der overvejer at testamentere til velgørende formål / velgørenhed.

Her kan du se en liste over de velgørende organisationer, du kan vælge at testamentere via Det Gode Testamente

Derudover kan du få et overblik og blive klædt på til, hvordan du opretter et testamente her.

Hvis du ønsker at sikre vedligeholdelsen af dit gravsted, kan det være en god ide at afsætte et beløb til gravstedspleje i dit testamente. Dette kan inkludere specifikke ønsker til, hvordan graven skal vedligeholdes og se ud. En mulighed kunne være at anvende en service som Memmora.dk, der tilbyder professionel gravstedspleje året rundt. De passer gravstedet og sender billeder efter hvert besøg, så de efterladte kan være sikre på, at gravstedet bliver passet med omhu og respekt. Dette kan være en praktisk løsning, hvis familien bor langt væk eller har svært ved at finde tiden til selv at passe gravstedet.

Notarisering af vigtige juridiske dokumenter som testamenter og fremtidsfuldmagter er en afgørende proces, der giver disse dokumenter en særlig bevisværdi. En notar er en offentlig embedsmand, der har beføjelser til at bekræfte og verificere underskrifter og identiteter i forbindelse med sådanne dokumenter.

Ved at underskrive et dokument i nærværelse af en notar bekræftes ægtheden af underskriften og identiteten af underskriveren. Dette sikrer dokumentets integritet og autenticitet, hvilket er særligt vigtigt, når det drejer sig om testamenter og fremtidsfuldmagter, da disse ofte indeholder vigtige instruktioner og beføjelser, der skal følges nøje.

Du kan booke en tid hos en notar til underskrift af testamenter og fremtidsfuldmagter her. Her finder du også detaljerede oplysninger om processen. Det anbefales altid at kontakte notaren på forhånd for at sikre tilgængelighed og få afklaret eventuelle specifikke krav til dokumentation.

Det første, du som nærmeste pårørende til en afdød person skal gøre, er at kontakte et begravelsesfirma for at aftale de nærmere omstændigheder vedrørende begravelsen/bisættelsen med bedemanden. Inden mødet med bedemanden er det en god ide at overveje, om den afdøde skal begraves, hvilket indebærer køb af et gravsted, eller om vedkommende skal kremeres, hvorefter urnen kan nedsættes i et urnegravsted, som er købt af dødsboet, eller i en fællesgrav på kirkegården. Hvis den afdøde var tilknyttet et eksisterende familiegravsted, kan det være en mulighed at benytte dette til begravelsen eller urnenedsættelsen.

Før mødet med bedemanden bør du også overveje, hvilken kirke eller kapel begravelsen skal finde sted i, samt om der skal deltage en præst, eventuelt en specifikt navngiven musiker eller lignende. Bedemanden vil tage kontakt til kirken eller kapellet for at aftale dato og tid for højtideligheden og koordinere med den valgte kirkegård for at arrangere nedsættelsen af kisten eller urnen. Omkostningerne til begravelsen betales fra dødsboets økonomiske midler.

Vær opmærksom på, at den, der bestiller bedemanden, hæfter for betalingen af bedemandens regning. Bedemandens regning betales forud for alt andet i forbindelse med boets behandling, og du skal derfor sørge for at beholde regningen til boets regnskab. Det offentlige yder begravelseshjælp, hvis størrelse afhænger af den afdødes fødselstidspunkt og formueforhold. Hvis der ikke er tilstrækkelige økonomiske midler i dødsboet til at dække udgifterne, hæfter den person, der har bestilt begravelsen, som nævnt, for den udækkede del. Hvis ingen af de nærmeste pårørende ønsker at arrangere begravelsen, påtager det offentlige sig denne opgave.

I forbindelse med mødet med bedemanden skal du kontakte kirkegårdskontoret, hvis du skal udvælge et gravsted til den afdøde, samt arrangere et møde med præsten for at drøfte detaljerne omkring højtideligheden i kirken eller kapellet. Ønskes der en sammenkomst for de efterladte efter begravelsen, skal de nærmeste pårørende foretage de nødvendige aftaler herom med det relevante etablissement.

Har du svært ved at finde tiden til at passe et gravsted, eller bor du langt væk, kan virksomheder som Memmora være en praktisk løsning. De tilbyder professionel gravstedspleje året rundt, hvilket sikrer, at gravstedet altid er velholdt. Efter hvert besøg sender de billeder af gravstedet, så du kan følge med og være tryg ved, at alt bliver taget hånd om med omhu og respekt. Dette kan være en stor hjælp for pårørende, der ikke har mulighed for selv at passe gravstedet regelmæssigt.

Når det praktiske omkring begravelse eller bisættelse er på plads, har skifteretten fået besked om dødsfaldet, og der skal nu tages stilling til, hvordan afdødes aktiver skal afvikles.

Arvingerne skal tage stilling til, hvordan boet skal skiftes. Dette kan ske på følgende møder:

• Skifteretten vil sende et brev, hvor de anmoder om, at kontaktpersonen ringer og oplyser, om hvordan boet skal skiftes.
• ØENS Advokatfirmas dødsboadvokat kan vejlede og anmode om boets udlevering på vegne af arvingerne.
• Afdøde kan have bestemt skifteformen i testamentet.

Uanset hvilken skifteform man ender med, er det vigtigt, at man ikke går i gang med at tømme boligen eller afhænde andre aktiver før boets udlevering fra skifteretten. Det er vigtigt, da man ellers kan risikere at få problemer med boets kreditorer og boets eventuelle andre arvinger.

At sidde i uskiftet bo betyder, at man som længstlevende ægtefælle overtager sin afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser med en ejers rådighed. Man overtager rådigheden – men ikke ejerskabet – over afdødes midler. Det kan sammenlignes med, at man i en periode får lov til at råde over og forvalte den arv, som egentlig er afdødes børns (og længstlevendes egen til dels).

Den rådighed, man har som længstlevende, er begrænset, og man må ikke ”misbruge” det uskiftede bo. Den begrænsede rådighed betyder derfor også, at man ikke uden videre kan bestemme over det samlede bo ved testamente, men alene kan testere over halvdelen af det uskiftede bo, som falder i arv efter længstlevende.

At sidde i udskiftet bo har den umiddelbare virkning, at der ikke skal udbetales nogen arv til afdødes børn på dette tidspunkt, men først senere, når boet bliver skiftet.

Betingelserne for at få udleveret boet til uskiftet bo er:

• At der i ægteskabet var formuefællesskab.
• Afdødes eventuelle særbørn skal give samtykke til, at længstlevende må hensidde i uskiftet bo (modsat fællesbørn, som ikke skal samtykke). Bemærk dog, at du ikke kan sidde i uskiftet bo med umyndige børn.
• Som længstlevende må du ikke være under konkurs, og du skal kunne opfylde de betalingsforpligtelser, der er, som de kommer (solvenskrav).
• Som længstlevende må du ikke være umyndig, f.eks. under værgemål.

Når et dødsbo behandles som privat skifte, betyder det, at boet udleveres til afdødes arvinger, og at det er arvingerne, der har ansvaret for boets behandling uden indblanding fra en af skifteretten udpeget bobestyrer.

Selv om boet er udlagt til arvingerne, vælger mange arvinger dog ofte at søge bistand til boets behandling hos en dødsboadvokat.

For at boet kan udleveres af skifteretten til privat skifte, er der betingelser, som skal være opfyldt:

• Arvingerne skal være enige om, at boet skal behandles som privat skifte.
• Boet efter afdøde skal være solvent. Det vil sige, at der skal være penge nok i boet til at kunne betale alle afdødes gældsforpligtelser.
• Mindst én af arvingerne skal være myndig, må ikke være repræsenteret ved (skifte)værge, og skal kunne afgive solvenserklæring.
• At afdøde ikke ved testamente har afskåret boets behandling ved privat skifte.
• Der må ikke være afgørende hensyn, som taler imod udlevering til privat skifte. Hos ØENS har vi stor erfaring som dødsboadvokat ved privat skifte. Vi aftaler individuelt med arvingerne, hvad arvingerne selv vil stå for, og hvad der ønskes hjælp til. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har nytte af en dødsboadvokat.

En bobestyrer er en advokat, der enten er udpeget og autoriseret af skifteretten eller indsat i afdødes testamente. Når et dødsbo skal behandles som bobestyrerbo, betyder det, at det er en autoriseret bobestyrer, som står for hele bobehandlingen.

Bobestyreren fungerer som dødsboets advokat og har til opgave at afvikle alle boets aktiver samt betale boets gæld. Som arving hæfter du derfor ikke for eventuel gæld i boet. Det er en central del af bobestyrerens opgaver at sikre en korrekt og juridisk afvikling, hvor alle relevante instanser – herunder skifteretten – bliver orienteret. Bobestyreren varetager arvingernes interesser, men kan også træffe beslutninger, der går imod arvingernes ønsker, hvis det er nødvendigt for at følge lovgivningen.

Et dødsbo kan blive behandlet som et bobestyrerbo i følgende tilfælde:

• En arving anmoder om bobestyrerbehandling.

• Afdøde var forgældet (insolvent).

• Arvingerne er under værgemål eller konkurs.

• Afdøde har indsat en bobestyrer i testamentet.

• Der er usikkerhed om, hvem arvingerne er.

• Dødsboet er komplekst eller af en størrelse, der gør, at det ikke kan afsluttes inden for ét år.

• Der ikke er truffet anden beslutning om bobehandlingen.

I modsætning til privat skifte er der i et bobestyrerbo flere krav til dokumentation og godkendelse fra skifteretten. Det betyder, at sagsgangen i et bobestyrerbehandlet dødsbo typisk er mere formel og omfattende.

Som arving vil du som regel blive indkaldt til et møde med bobestyreren, hvor du bliver informeret om forløbet og de forventede skridt mod afslutning af boet. Under hele bobehandlingen modtager arvingerne løbende information om væsentlige beslutninger, og du får kopi af dokumenter, der sendes til skifteretten – herunder åbningsstatus, lovpligtige redegørelser og den endelige boopgørelse.

Et bobestyrer dødsbo skal som udgangspunkt afsluttes inden for to år efter dødsdagen – dette kaldes skæringsdagen.

Bobestyrer pris: Hvad koster en bobestyrer?

Der kan være varierende pris for en bobestyrer, hvilket afhænger af boets størrelse og kompleksitet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at salæret til bobestyreren fastsættes af skifteretten, som vurderer både arbejdets omfang og boets økonomi. Du har som arving altid krav på gennemsigtighed i forhold til omkostningerne, pris og bobestyreren skal redegøre for sit salær i den afsluttende boopgørelse.

Ved boudlæg foretages der ikke en egentlig bobehandling. Boudlæg anvendes, hvor midlerne i dødsboet ikke overstiger  47.000 kr. (2022), når der er betalt rimelige udgifter til begravelse/bisættelse.

Dødsboet udleveres i dette tilfælde til ”nærmeste pårørende”, f.eks. ægtefælle, samlever, børn eller den kommune, som eventuelt har betalt begravelsen.

Formålet med boudlæg er at få afsluttet dødsboet på den mest enkle måde og under hensyntagen til, at midlerne i boet er så små, at det ikke giver nogen mening at foretage en egentlig bobehandling, fordi omkostningerne vil overstige værdien af aktiverne.

Når en ægtefælle afgår ved døden, kan ægtefælleskiftet være et alternativ til det uskiftede bo. Betingelserne for udlevering af boet som ægtefælleudlæg er, at den samlede formue den længstlevende ægtefælle skal udtage ikke overstiger et beløb på 820.000 kr. (2022). I beregningen indgår de pensioner og forsikringer, som den længstlevende ægtefælle modtager som følge af sin ægtefælles dødsfald.

Viser opgørelserne, at der er mulighed for ægtefælleudlæg, kan den samlede formue udleveres til den længstlevende ægtefælle, uden at der skal udbetales arv til førstafdødes børn, uanset om det er fællesbørn eller særbørn.

Man skal dog være opmærksom på, at man som længstlevende ægtefælle overtager sin afdøde ægtefælles økonomiske forhold uden videre, hvorfor man også skal betale den eventuelle gæld, der måtte være efter den afdøde ægtefælle.

Generelt er det en billigere løsning at få behandlet et dødsbo ved privat skifte. Det skyldes dels, at der er færre dokumentationskrav over for skifteretten, og at arvingerne i højere grad kan styre processen omkring boets afvikling.

Såfremt boet behandles som privat skifte, aftales det konkret hvilket arbejde, der er behov for advokatbistand til og hvilke opgaver, arvingerne eventuelt selv ønsker at varetage.

For alle boer skal man regne med, at der afregnes salær i henhold til medgået tid på sagen og under hensyntagen til en række faktorer, herunder boets størrelse, omfang, værdi og kompleksitet. I forbindelse med boets opstart vil der blive foretaget et estimat af salæret ud fra sagens aktuelle forhold.

ØENS Advokatfirmas dødsboadvokat hjælper med at håndtere alle de praktiske opgaver i forbindelse med et boskifte. ØENS Advokatfirma sikrer, at boskiftet sker i overensstemmelse med gældende retsprincipper og at arvingerne får deres arv i overensstemmelse med deres rettigheder. Vores dødsboadvokat tager sig blandt andet af at kontakte kreditorer, administrere dødsboets aktiver og udarbejde en præcis boopgørelse.

Når man som arving skal have udbetalt sin arv og boet skal afsluttes, kræver det en række formelle handlinger i forbindelse med boskiftet. Dette kan være en lang proces, hvor der vil være ventetid i løbet af forløbet. Undervejs i processen vil der fx være behov for tilbagemelding eller godkendelse fra SKAT og skifteretten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at boskiftet kan kræve en vis mængde tålmodighed.

Som medlem af mærkningsordningen Trygt Boskifte, betyder det, at dødsboadvokat Mette Bozard Larsen følger de klare retningslinjer udstedt af Danske Advokater og Advokatsamfundet. Som Mettes klient kan du trygt regne med, at dit boskifte vil blive behandlet på en gennemsigtig, fair og sikker måde fra start til slut.

Dødsbo København: Advokat Mette Bozard Larsen har været tilknyttet som dødsboadvokat ved dødsbobehandling i mere end 20 år. Hun beskæftiger sig primært med dødsbobehandling på Amager, København og Storkøbenhavn.