Mette er ansat hos ØENS som HR-Konsulent. Hun har arbejdet for ØENS siden 2012, hvor hun har deltaget ved jobsamtaler med tilbagelæsning af personprofiler og afholdt gode snakke om alt dét, der rører sig i os. Mette er ansat 3 dage per uge inhouse, hvor hun deltager ved medarbejdersamtaler og interviews, hjælper med at holde mennesket i fokus, og prøver at sætte lidt ekstra kulør på hverdagen – i en allerede farverig organisation.
Privat bor Mette i Søborg, hvor hun også er i bestyrelsen i sin andelsforening. I fritiden underviser hun i dans og i yoga, og underholder sine tvillingedrenge og sin lille hund. Hun elsker farver og begejstring, men kan også virkelig godt lide blot at sidde i haven og lytte til græsset gro.
Mette tager tit til Rhodos i Grækenland – hendes andet hjem. Der har hun nemlig et lillebitte gult hus i vandkanten på Solskinsøen.