
Har du været ude for, at personoplysninger om dig deles uden dit samtykke?
Den teknologiske udvikling har gjort det let for virksomheder og privatpersoner, at få online adgang til alle typer personoplysninger – blot ved få klik. Heldigvis er det som EU-borger blevet lettere at slette personoplysninger med Persondataforordningen. Med Persondataforordningen, kaldet GDPR, indførtes sletningsretten, ”retten til at blive glemt”
Hvilke personoplysninger kan du få slettet?
Det er formodentligt ikke alt, du ønsker at blive husket for.
Sletning af private oplysninger, sker som udgangspunkt kun efter din anmodning. Sletningsretten gør sig gældende når:
- Personoplysningerne ikke længere er nødvendige for at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet.
- Den registrerede trækker sit samtykke tilbage, og der ikke er et andet retsgrundlag for at beholde data.
- Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.
- Sletningen kræves for at overholde en retlig forpligtelse i EU-retten eller anden national ret.
- Indsamlingen er sket i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester.
Hvilke begrænsninger er der for dig?
Der er dog få undtagelser. Sletningsretten kan ikke kræves, hvis dine data bruges enten:
- For at udøve retten til ytrings- og informationsfriheden.
- For at overholde en retlig forpligtelse, udføre en opgave i samfundets interesse eller udøve offentlig myndighedsudøvelse.
- Af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet.
- Til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål.
- For at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Hvis ingen af de fem undtagelser eksisterer i din sag, kan du således kræve sletning af dine personoplysninger.
Den dataansvarliges underretningspligt
Hvis den dataansvarlige har offentliggjort dine personlige oplysninger, skal den dataansvarlige, som noget nyt, foruden at slette dine personoplysninger, links, billeder og kopier, underrette andre dataansvarlige, som kunne have dine personoplysninger, om sletning, medmindre underretningen er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig.
Hvis uheldet er ude:
Har du oplevet, at dine personoplysninger er blevet benyttet i problematiske sammenhænge, delt uden dit samtykke eller vil du vide mere, så kontakt advokat Henrik Karl Nielsen, som kan hjælpe dig med din sag.
FAQ – Retten til at blive glemt
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om retten til at blive glemt. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvad retten til at blive glemt er, hvilke regler der gælder i Danmark og EU, og hvilke rettigheder og begrænsninger personer og virksomheder skal kende til.
Retten til at blive glemt er en persons ret til at få sine personoplysninger slettet eller fjernet, når oplysningerne ikke længere er relevante, hvis der ikke er et sagligt behov for at opbevare dem, eller hvis behandlingen er i strid med databeskyttelsesreglerne. Retten har til formål at styrke den enkeltes kontrol med egne data og privatliv.
Retten til at blive glemt er et begreb, der især er forankret i persondataforordningen, også kendt som GDPR. Efter GDPR har en registreret person visse rettigheder til at få slettet data, hvis betingelserne er opfyldt. I Danmark gælder disse regler både for offentlige myndigheder og private virksomheder, der behandler personoplysninger.
Du kan kræve sletning af dine personoplysninger, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige for det formål, de blev indsamlet til, hvis behandlingen er ulovlig, hvis du trækker dit samtykke tilbage uden at der findes andet lovligt behandlingsgrundlag, eller hvis oplysningerne skal slettes for at overholde en retlig forpligtelse. Hver anmodning skal vurderes konkret.
Ja. Retten til at blive glemt er ikke absolut. Oplysninger kan ikke slettes, hvis de er nødvendige for at overholde lovgivning, som eksempelvis regnskabsregler, hvis de bruges som led i ytrings- og informationsfrihed, hvis de opbevares af hensyn til arkivformål, forskning eller statistik, eller hvis oplysningerne er nødvendige for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.
Nej. Virksomheder har pligt til at vurdere, om betingelserne for sletning er opfyldt. Hvis virksomheden har et lovligt grundlag for fortsat opbevaring, må oplysningerne ikke slettes. I sådanne tilfælde skal virksomheden give den registrerede en saglig og begrundet forklaring på, hvorfor sletning ikke kan ske.
Du kan sende en skriftlig anmodning til den virksomhed eller myndighed, som behandler dine personoplysninger. Anmodningen bør være så konkret som muligt, så det er klart, hvilke oplysninger der ønskes slettet. Den dataansvarlige skal herefter behandle anmodningen og give svar inden for de frister, der følger af GDPR.
Virksomheder bør have klare interne procedurer for modtagelse og behandling af sletningsanmodninger. Det indebærer overblik over hvilke oplysninger der behandles, hvorfor de opbevares, hvor længe de opbevares, og hvordan de slettes korrekt. Det er også vigtigt at dokumentere vurderinger, især hvis en anmodning afslås, og sikre at oplysninger slettes i relevante systemer.
Manglende overholdelse af retten til at blive glemt kan føre til kritik og påbud fra Datatilsynet og i alvorlige tilfælde administrative bøder. Derudover kan manglende compliance skade virksomhedens omdømme og tilliden fra kunder, brugere og samarbejdspartnere.
Ja. I visse tilfælde kan retten til at blive glemt også gælde i forhold til søgemaskiner, hvor der kan anmodes om at få links fjernet fra søgeresultater. Det kræver dog en konkret afvejning mellem den registreredes privatliv og offentlighedens interesse i oplysningerne, og sletning sker ikke automatisk.
Vi kan hjælpe med juridisk vurdering af sletningsanmodninger, rådgivning om hvornår oplysninger kan eller skal slettes, udarbejdelse af interne politikker og procedurer, samt sikring af korrekt håndtering efter GDPR og dansk databeskyttelseslovgivning. Som advokater med erfaring inden for persondataret kan vi sikre, at både virksomheder og private håndterer retten til at blive glemt korrekt og lovmedholdeligt.









