
ØENS Rådgivningshus, anerkendt som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®, søger en passioneret Ejendomsadministrator med erfaring inden for Foreningsadministration.
Vores høje kundetilfredshed betyder, at kunderne anbefaler os videre, og derfor overtager vi en helt ny foreningsportefølje pr. 1. januar 2026. Derfor er erfaring med foreningsadministration – herunder regnskabsforståelse og generalforsamlinger, en forudsætning.
Arbejdsopgaver:
- Daglige A-Z administrative opgaver
- Afholde regnskabsmøde og Generalforsamlinger
- Arbejde med og udnytte de nyeste teknologier, herunder RPA og AI.
Om ØENS: ØENS har specialiseret sig inden for ejendoms- og virksomhedsadministration samt juridisk rådgivning. Vores historie er en af vækst, samarbejde og sammenhold, med en klar vision om at yde personlig rådgivning i øjenhøjde. Vi sætter en ære i at være transparente og i at informere vores kunder grundigt.
En typisk hverdag: Som en del af dit daglige arbejde vil du modtage og løse opgaver for kunder, i samarbejde med vores dygtige administratorkollegaer og controllere. Du vil have direkte kundekontakt og være ansvarlig for at definere og formidle løsninger på en forståelig og praktisk måde.
Du som kandidat: Din evne til at samarbejde og kommunikere effektivt er afgørende. Du er proaktiv i at indhente viden og sparre med vores eksperter, og du bringer denne viden i spil for at skabe løsninger og forbedringer. Vi værdsætter kontinuerlig læring og vidensdeling på tværs af teamet. Vi ser gerne at du enten er en erfaren ejendomsadministrator eller jurist med speciale inden for foreningsadministration.
Hvad tilbyder vi:
- Et inspirerende arbejdsmiljø med specialister og eksperter.
- Personlig udvikling gennem både interne og eksterne uddannelsesmuligheder.
- Frihed under ansvar, fleksible arbejdspladser og mulighed for hjemmearbejde.
- En omfattende oplæringsplan for dine første 14 dage.
- Massage, pensions- og sundhedsforsikring samt madordning.
Læs historier og medarbejdercases fra nogle af ØENS skønne (og måske dine kommende!!) kolleger her.
Er du nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord, der venter på dig. Samtaler vil blive holdt løbende. Ansøg via linket nedenfor – vi ser frem til at byde dig velkommen til ØENS!
ANSØG HER







