Regeltsunamien fra EU’s side vælter ind over medlemsstaterne med et juridisk kodeks, der er så komplekst, at hvidvaskreglerne og GDPR blegner i skyggen af det. Dette kodeks er ‘ESG’, som spiller en afgørende rolle i den juridiske værktøjskasse, vi skal arbejde med de næste mange år. Det er i høj grad virksomhederne, der er adressater for reguleringen, dog med et samtidigt øget fokus på investorerne, som anses for at være meget vigtige spillere i den grønne omstilling.
Environment (E)
- Fokuserer på bred beskyttelse af miljø og klima; fra affaldshåndtering og genbrug til at fremme biodiversitet.
Social (S)
- Dækker sociale aspekter, inklusiv beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
Governance (G)
- Omhandler antikorruption, god ledelsespraksis, diversitet i bestyrelser og effektive interne systemer i virksomheder.
Før i tiden kunne nogle måske tænke, om det betalte sig at arbejde med bæredygtighed. Nu er spørgsmålet snarere, om man har råd til at lade være.
Det er sandsynligt, at fremtidige indtægter vil afhænge af, om virksomheder tager ansvar for bæredygtighed på lang sigt. Dette gælder ikke kun i lyset af medarbejdernes øgede aktivisme, men også ifølge kundernes forventninger. Forpligtelsen til at udvide ESG-fokus fra egen virksomhed til hele værdikæden – og dermed til samfundet omkring – markerer et signifikant skifte i EU-konteksten, hvilket vil have vidtrækkende praktiske konsekvenser. Flere europæiske virksomheder er allerede pålagt at rapportere om deres bæredygtighedsindsats.
Med de nye EU-krav til ESG vil dette tal stige til omkring 7000 virksomheder inden for det næste år – alene i Danmark.
Det kommer til at stille store krav til selv helt små virksomheder i form af en indirekte omfattelse af ESG.
Hvis virksomheder udskyder implementeringen af ESG-regler og standarder i afventning af deres endelige udformning, risikerer de at få meget begrænset tid til effektivt at indføre dem. Denne afventende tilgang kan medføre, at virksomhederne bliver overvældet. Hvilket vil gøre det både ressource- og tidskrævende at opnå en vellykket implementering. Miljøaspektet (“E”) er ofte det mest presserende for mange virksomheder, der halter bagefter i deres bæredygtighedsinitiativer. Samtidig vinder de sociale (“S”) og ledelsesmæssige (“G”) aspekter hurtigt frem i betydning, hvilket yderligere understreger nødvendigheden af en proaktiv og omfattende tilgang til ESG.
Fra Paris-aftale til konkret lovgivning
ESG, et stadig relativt nyt koncept for mange, fokuserer på bæredygtighed inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder. “Environment” (miljø) kom i lovgivningsmæssigt fokus med Parisaftalen fra 2015. Den fastsatte ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledninger for at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader. Allerhelst 1,5 grader.
Mindskningen af CO2-udledning og andre drivhusgasser blandt FN’s medlemslande ville betyde en grønnere fremtid med begrænsning af den globale opvarmning. Parisaftalen er en international konvention, der er juridisk bindende for de kontraherende parter (medlemsstaterne). Den er implementeret i Danmark ved klimaloven.
Efterfølgende kom den danske klimalov, som specifikt sigter mod en reduktion af drivhusgasser med 70% inden 2030 og klimaneutralitet i 2050.
EU’s Grønne Pagt, “The European Green Deal”, lægger grundlaget for et klimaneutralt kontinent inden 2050. Dette har ført til vedtagelsen af Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen. Disse forordninger er suppleret med direktiver om investorrådgivning og bæredygtighedsrapportering (CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive) samt et forslag til direktiv om lovpligtige due diligence (CSDDD) og flere delegerede retsakter. Dette retlige landskab former grundlaget for ESG’s stigende relevans og indflydelse på både virksomheder og investorer. Det sigter mod at fremme bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse på tværs af EU.
Taksonomiforordningen
EU’s taksonomiforordning (forordning (EU) 2020/852) er en nøglekomponent i EU’s indsats for at fremme bæredygtig finansiering.
Denne forordning introducerer et fælles klassificeringssystem, eller “taksonomi”, der præcist definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Gennem etableringen af et teknisk robust system til klassificering af klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter sigter Taksonomiforordningen mod at dirigere investeringer mod mere bæredygtige økonomiske aktiviteter. Selvom forordningen primært er et stykke finansiel regulering, har den vidtrækkende konsekvenser for ikke-finansielle sektorer. Dette skyldes, at den opstiller specifikke krav, som ikke-finansielle virksomheder skal opfylde, for at deres aktiviteter kan anses for at være bæredygtige.
Disclosureforordningen (SFDR)
Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav for virksomheder om deres bæredygtighedsrisici på virksomhedsniveau samt oplysningskrav for delvist eller fuldt bæredygtige finansielle produkter på produktniveau. Reglerne gælder for markedsdeltagere og finansielle rådgivere, som f.eks. pensionskasser, investeringsfonde og forsikringsselskaber.
CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive
CSRD repræsenterer et skift mod mere omfattende og detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering under EU’s Green Deal. Fra januar 2023 skal virksomheder rapportere mere dybdegående om deres bæredygtighedspraksis, herunder miljømæssige, sociale og governance (ESG) aspekter. Der må fremover ikke foreligge væsentlige mangler i rapporteringen.
CSRD introducerer gradvis nye rapporteringskrav fra januar 2024 til januar 2026. Rapporteringskravet afhængiger af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse, og udvider således antallet af virksomheder, der er underlagt disse krav:
- januar 2024: Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med mere end 500 ansatte.
- januar 2025: Børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
- januar 2026: Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.
CSRD’s krav betyder, at mange flere virksomheder bliver omfattet af et markant større rapporteringskrav, defineret i ESRS, i form af meget høje krav til virksomhedernes indretning af ESG-forhold baseret på princippet om dobbelt væsentlighed for at vurdere og rapportere om væsentlige påvirkninger, risici og muligheder for virksomheder i relation til bæredygtighed.
CSRD’s krav omfatter en dobbelt væsentlighedsanalyse (Double Materiality Assessment, DMA). Den skal identificere de mest relevante ESG-temaer for den pågældende virksomhed gennem en proces, der kan laves som en skrivebordsundersøgelse. Undersøgelsen skal involvere vurdering af temaer, evidens, vurdering, modenhed og udformning af en ESG-strategi.
Desuden vil CSRD-direktivet blive støttet af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Det vil indføre et krav om en erklæring med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapporteringen. Dette øger pålideligheden af de rapporterede oplysninger. Udviklingen understreger vigtigheden af en proaktiv tilgang til bæredygtighedsrapportering og behovet for at forberede og justere virksomhedens rapporteringspraksis i overensstemmelse med de nye EU-standarder.
CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Forslaget til Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD) vil, når det vedtages, indføre et lovkrav om ansvarlig due diligence inden for virksomheders værdi- og leverandørkæder. Dette inkluderer rapporteringsforpligtelser om bæredygtighedspraksis for virksomheder selv, deres datterselskaber og potentielt etablerede forretningsforbindelser. Dette tiltag vil yderligere fremme ansvarlighed og transparens i forhold til bæredygtighedsarbejde.
Grøn markedsføring? Undgå Greenwashing!
Udfordringen med greenwashing, hvor virksomheder fremstiller sig selv som mere miljøvenlige eller bæredygtige end de faktisk er, bliver stadig mere presserende med de nye EU-reglers indførsel. Risikoen for vildledende markedsføring øges. Det er vigtigt at kunne adskille ægte bæredygtige tiltag fra dem, der blot er til for at forbedre virksomhedens image.
Der er endnu ingen juridisk definition, men det er nærliggende at definere det som kommerciel kommunikation, som fremhæver virksomheder, produkter eller tiltag som mere grønne, end de i virkeligheden er. Forenklet kan greenwashing sammenlignes med det kendte begreb “vildledende markedsføring”, hvor virksomheder vasker sig grønne i markedsføringsøjemed, mens de reelle grønne aktiviteter og tiltag udebliver.
Greenwashing har været i søgelyset længe. Konsekvensen er, at flere og flere sager vedrørende grøn markedsføring de seneste år lander på Forbrugerombudsmandens bord.
Senest sagen mod Danish Crown, som Vestre Landsret afsagde dom i den 1. marts 2024. Sagen omhandlede et udsagn under en markedsføringskampagne i 2020, hvor udsagnet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror.” blev benyttet. Vestre Landsret skabte præcedens, da Danish Crown blev fundet skyldig i et ud af fire forhold. Dette åbner døren for en bølge af fremtidige klimasager. Og det vil bestemt ikke være sidste gang, en sag om greenwashing afgøres ved de danske domstole.
Uagtet klager eller domme, så kan negativ omtale i pressen være lige så skadelig for en person, virksomhed eller institution. Det kan føre til omdømmetab og i værste fald begrænse virksomhedens muligheder for at drive forretning.
Hvad kan ØENS hjælpe dig og din virksomhed med?
ØENS Advokatfirma har som fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder, og vi vil meget gerne hjælpe jer med at sikre, at I får implementeret de relevante regler korrekt, så I er på forkant.
Yderligere tilbyder vi at afholde kurser om ESG og bæredygtighed for jeres ledelse og/eller medarbejdere direkte hos jer.
Vil du vide mere?
FAQ – ESG: Environmental, Social og Governance
Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om ESG, herunder hvad det betyder, hvilke krav der gælder, og hvordan det påvirker virksomheder i Danmark.
ESG står for Environmental, Social og Governance, som oversat til dansk betyder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. ESG bruges til at beskrive, hvordan virksomheder arbejder med bæredygtighed, herunder miljøpåvirkning, sociale forhold og god virksomhedsledelse, og det indgår i vurderinger af virksomhedernes ansvarlighed og risikostyring.
ESG er vigtigt, fordi både investorer, kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i stigende grad forventer, at virksomheder tager ansvar for miljøet, sociale forhold og ledelsespraksis. Det kan påvirke adgang til kapital, omkostninger, omdømme og konkurrencedygtighed, og i mange brancher bliver ESG en integreret del af langsigtet værdiskabelse.
De seneste EU-krav til ESG-rapportering (under Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD) gælder først og fremmest for større virksomheder, men nye krav udvider løbende antallet af virksomheder, der skal rapportere om ESG. For eksempel omfattes flere virksomheder efterhånden af rapporteringsforpligtelser, afhængigt af størrelse, regnskabsklasse og omsætning, og publikumsvirksomheder skal følge omfattende standarder for bæredygtighedsrapportering efter ESRS-standarderne.
CSRD er et EU-direktiv, som stiller krav til virksomheder om at rapportere om bæredygtighed og ESG-forhold på en måde, der er standardiseret og sammenlignelig. ESRS (European Sustainability Reporting Standards) er de detaljerede standarder, som virksomhederne skal rapportere efter, og de omfatter miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige oplysninger.
Kravene til ESG-rapportering udvides over tid. Først blev børsnoterede virksomheder med mange ansatte omfattet, og fra januar 2026 udvides kravene til også at gælde mindre børsnoterede virksomheder og flere virksomheder i forskellige regnskabsklasser. Formålet er at sikre, at flere virksomheder rapporterer om bæredygtighed, så interessenter kan få indsigt i deres væsentlige påvirkninger og risici.
En ESG-rapport skal omfatte oplysninger om miljømæssige forhold (såsom klima, energi og ressourceforbrug), sociale forhold (såsom arbejdsvilkår, menneskerettigheder og diversitet) og governance-forhold (såsom bestyrelsessammensætning, antikorruption og intern kontrol). Rapporten skal også beskrive virksomhedens processer til at identificere væsentlige ESG-risici og muligheder.
Ja. Selv virksomheder, der ikke er direkte lovpligtige om ESG-rapportering, kan vælge at udarbejde en frivillig ESG-rapport for at skabe transparens, tiltrække investorer og vise ansvarlig virksomhedspraksis. Frivillig ESG-rapportering kan samtidig hjælpe med at strukturere virksomhedens arbejde med bæredygtighed og forbedre interne processer.
ESG-rapportering fokuserer på miljø, sociale forhold og ledelse og er ofte knyttet til krav om transparens overfor investorer og regulatoriske krav. Almindelig bæredygtighedsrapportering kan være mere bred og frivillig og kan inkludere yderligere temaer ud over ESG, men der er ingen fast standard for indholdet, medmindre virksomheden vælger at følge internationale retningslinjer eller krav fra CSRD og ESRS.
Hvis en virksomhed undlader at integrere ESG i sin strategi, risikerer den at stå svagere i forhold til investeringer, adgang til kapital, kundekrav og konkurrenceevne. Derudover kan manglende rapportering eller dårlig håndtering af ESG-forhold føre til regulatoriske sanktioner, omdømmerisici eller tab af markedsadgang, især efterhånden som flere virksomheder bliver omfattet af CSRD.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
