Derfor skiftede forening A/B Karen Blixen Parken administrator til ØENS Ejendomsadministration

Den 1. juli 2019 overtog vi administrationen af A/B Karen Blixen Parken på Amager. Andelsboligforeningen havde noget tid forinden besluttet sig for at skifte administrator for deres forening, fordi de savnede bedre sparring, bedre service og endnu mere faglig indsigt, som bestyrelsen kunne trække på i sit arbejde. At finde frem til den rette administrator var ikke en nem proces for foreningen, men de lykkedes alligevel med at indgå en en administrationsaftale, som de i dag er tilfredse med. Vi har fået bestyrelsesformand i A/B Karen Blixen Parken, Peter Schack, til at sætte nogle ord på processen og på foreningens oplevelse af samarbejdet med ØENS Ejendomsadministration:

”Processen var absolut ikke nem. For har man ikke en personlig reference, er der kun meget få anmeldelser på nettet at læne sig op ad. Derfor besluttede vi os for at tage et møde med tre forskellige administrationsselskaber. ØENS skilte sig klart ud ved at vise os, hvordan de arbejder med den daglige administration. Hos ØENS er der gennemsigtighed uden en meterlang gebyrliste. Deres webløsning gennem ProBo er også et stort plus – særligt i bestyrelsesarbejdet.” 

“Prisen er ikke alt”

Da foreningen besluttede sig for at skifte administrator, var det egentlig ikke med formålet om at finde en billigere løsning og dermed spare penge – det var derimod med et ønske om bedre sparring og service. Men det skulle faktisk vise sig, at ØENS’ løsning var billigere end den, foreningen havde forinden. Peter Schack forklarer her, hvordan foreningen og bestyrelsen oplevede administrationsskiftet:

”Vi oplevede det som en blød og flydende overgang. Og som en positiv retning mod et helt andet slags samarbejde, end det vi havde med administrator før. ØENS løser en lang række opgaver, som vi selv stod for før, og pudsigt nok betaler vi mindre i dag. Vi kan med to streger under anbefale ØENS som administrationsselskab. Hos dem har vi fået præcis den sparring, service og faglige indsigt, som vi efterspurgte. Der er altid faglig dybde i svarene på vores henvendelser, der er langt bedre overblik over bestyrelsesarbejdet og der er mere end kvalificeret hjælp til at løse de mange enkeltopgaver.” 

Din forening bør stille spørgsmål til pris og kvalitet ved ny administrator

Som professionel ejendomsadministrator er det svært at blive andet end glad og stolt, når nye kunder oplever og beskriver vores administration på ovenstående måde. Det vidner om, at vores daglige arbejde gør en forskel for bestyrelsesmedlemmerne. Og ikke mindst for deres arbejde rundt omkring i de mange boligforeninger. Men det vidner også om, at man som boligforening med rette – og med god grund – kan stille spørgsmål til både pris og kvalitet, når det kommer til valg af ejendomsadministrator. Har vi som boligforening den administrationsløsning, der passer bedst til os? Løser vores administrator de nødvendige opgaver, og får vi den faglige sparring, vi ønsker og har brug for? Mange bestyrelsesmedlemmer varetager deres arbejde i bestyrelsen på frivillig og ulønnet basis, og derfor er det afgørende for foreningens drift og udvikling, at bestyrelsen har den helt rigtige samarbejdspartner.

Er I i tvivl om, hvorvidt jeres nuværende administrator lever op til jeres behov? Så gør som A/B Karen Blixen Parken og tag en uforpligtende snak med et eller flere nye administrationsselskaber. Vi står gerne til rådighed, hvis I ønsker indblik i vores tilbud. Kontakt direktør i ØENS Ejendomsadministration Bjørn Weber på (+45) 3246 4630 eller bw@oadv.dk for en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde jer som boligforening.

ØENS Ejendomsadministration, Bjørn Weber, direktø
Boligforening
Bjørn Weber
Direktør, partner