Det er altid en stor glæde at kunne byde nye foreninger og ejendomme velkommen, og denne gang er ingen undtagelse.

Vi kan med stolthed byde velkommen til:

• A/B Mønten – Andelsboligforening med 420 andele og 40 lejere. Foreningen har fået udsmykket deres 16 gavle – ud mod Rentemestervej og Møntmestervej – med kunstværker, og foreningsområdet er bl.a. blevet omtalt som Nordens største Open Air Gavl Galleri. Du kan se de 16 flotte gavle her.
• A/B Den Gule Enke – Prinsessegade 37 / Bådsmandsstræde 21-31, 1407 København K. Bygningen blev opført i 1864 og gik dengang under navnet ‘Søetatens Enkeboliger‘, da boligerne skulle huse Søetatens enker.
• E/F Kastruplundgade 50 – ejerforening med 16 ejere, gårdlaug og varmelaug på Amager
• G/L Karré 23 – A/B Helgesvej 18, Aksel Møllers Have 15/Helgesvej 24-28, A/B Ro-Aks, A/B Roarsvej 21-25 / Adilsvej 10, Helgesvej 22 A & B, 2000 Frederiksberg – 6 foreninger
• H/F Sano – Vægtergangen 36, 2770 Kastrup med 157 haveejere

Vi er stolte og glade for at kunne administrere, drive og udvikle jeres foreninger og ejendomme. Vi ser frem til et langt og godt samarbejde, som jeres pålidelige samarbejdspartner.

Har din boligforening eller investeringsejendom brug for professionel administration? Hos ØENS leverer vi totalløsninger inden for administration, drift og udvikling af andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme. Vi beskæftiger kompetente og erfarne ejendomsadministratorer, der alle bestræber sig på at yde personlig service til vores kunder. Hos ØENS værdsætter vi et nært og personligt forhold til vores foreninger og deres bestyrelser som en kerneværdi, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os. Vi rådgiver altid i øjenhøjde. Vi tager os af alt fra daglig administration, ejendomsvedligeholdelse, byggesager, kommunikation med beboerne, generalforsamlinger og meget mere. ØENS administrerer i dag mere end 250 boligforeninger og 250 udlejnings-/investeringsejendomme.

Få et uforpligtende tilbud

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Udlejnings- og investeringsejendomme

Kristian Olsen

Administrerende direktør, partner

Afdeling:

Højesteret har netop afsagt en principiel dom, der afgør, hvornår en andelsboligforening kan kræve erstatning fra en andelshaver i tilfælde, hvor nye installationer, som andelshaveren har fået udført – f.eks. et nyt badeværelse – forårsager skader på andelsboligforeningens ejendom. 

I sagen for Højesteret havde en andelshaver fået lavet nyt badeværelse, og havde i den forbindelse indgået aftale med en professionel hovedentreprenør om udførelse af badeværelsesentreprisen. Da vandet efter entreprisens afslutning blev tilsluttet, forårsagede udstrømmende vand fra et beskadiget rør vandskade i andelsboligen og på andelsboligforeningens ejendom. Beskadigelsen af vandrøret var sket ved entreprenørens fastgørelse af et kabel til elektrisk gulvvarme til betongulvet på badeværelset.

Det følger af lejelovens regler, at en lejer er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af installationer, lejeren har foretaget i sit lejemål – også selvom den skete skade ikke kan lægges lejer til last, fordi skaden f.eks. er sket i forbindelse med en autoriseret håndværkers arbejde.

Det centrale spørgsmål i sagen for Højesteret var, om man – som hidtil antaget – kunne anvende reglerne fra lejeloven til at afgøre sagen, således at andelshaveren skulle betale for udbedringen af vandskaden, som det utætte vandrør havde forårsaget – også selvom andelshaveren personligt var uden skyld i sagen.

Højesteret nåede frem til den konklusion, at reglerne i lejeloven ikke kunne anvendes. I begrundelsen for dommen lagde Højesteret særlig vægt på, at en lejers og en udlejers interesser normalt vil være stærkt adskilt, da lejeren har brugsret til en bolig, der ejes af udlejeren. Til forskel herfra er interesserne hos en andelshaver og andelsboligforeningen normalt mere forenelige; en andelshaver har brugsret til en bolig, der ejes af andelsboligforeningen, som andelshaveren er medejer af og aktivt deltager i driften af. Der var således ikke grundlag for at anvende lejelovens regler i den konkrete sag.

Dommen betyder, at en andelsboligforening som udgangspunkt ikke kan kræve erstatning af en andelshaver, hvis andelshaverens installationer har forårsaget skade på andelsboligforeningens ejendom. Andelshavers erstatningspligt indtræder først, hvis det konkret kan lægges andelshaveren personligt til last, at den skete skade er opstået. Bevisbyrden er andelsboligforeningens.

Dommen er af stor betydning, fordi det tidligere har været antaget, at lejelovens regler – hvor en lejer i udgangspunktet altid er erstatningsansvarlig for en skade forårsaget af lejers installationer – har fundet anvendelse i andelsboligforhold. Da dette nu viser sig ikke at være tilfældet, bør man overveje, om det er en retsstilling man vil acceptere i den enkelte andelsboligforening. Det kan således med fordel overvejes, om man skal ændre andelsboligforeningens vedtægter, således at det – ligesom tidligere – bliver lettere at stille en andelshaver til ansvar, hvis andelshavers installationer forårsager skader på andelsboligforeningens ejendom. Det kan også overvejes, om bestyrelsen i en andelsboligforening skal have en vedtægtsbestemt ret til at kræve, at der føres løbende tilsyn med f.eks. badeværelsesentrepriser på andelshavers regning.

Hos ØENS har vi udarbejdet en vedtægtsændring, hvor lejelovens regler bliver skrevet direkte ind i foreningens vedtægt. Se eksempel under billedet.

Har I brug for bistand til vedtægtsændringen er I meget velkommen til at kontakte fagchef for andelsboliger Dan Dreisig.

Boligforening

Dan Dreisig

Ejendomsadministrator, jurist, partner

Afdeling:

Eksempel på vedtægtsændring:

Som ny § 10, stk. 1 indsættes:

Stk. 1.: En andelshaver er berettiget til at foretage forandringer inde i andelsboligen, jf. dog stk. 2 og 3. Forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter. Andelshaver er erstatningsansvarlig for eventuel skade forårsaget af andelshavers eller andelshavers håndværkeres arbejde over for foreningen og naboer, uagtet om denne skade kan henføres til en ansvarspådragende handling fra andelshaveren. Andelsboligforeningen kan kræve, at andelshaveren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret. Andelsboligforeningen kan ydermere som betingelse for at tillade andelshavers ændring i sin andelsbolig kræve, at der føres byggetilsyn på andelshavers regning. Forandringer skal anmeldes skriftligt til bestyrelsen senest 5 uger inden de iværksættes.

Som ny § 12, stk. 5 indsættes:

Stk. 1 : Generalforsamlingen kan fastsætte regler for husorden m.v. Sådanne regler er til enhver tid bindende for alle andelshavere, jf. dog stk. 3.

Stk. 2: Det er ikke tilladt at holde husdyr.

Stk. 3 : Uanset bestemmelser om forbud mod husdyrhold er det altid tilladt at holde førerhund.

Stk. 4: Bestemmelser om husdyrhold m.v. kan dog kun ændres således, at bestående rettigheder bibeholdes indtil dyrets død.

Stk. 5: Andelshaver er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes af andelshaver selv, andelshavers husstand eller andre, som andelshaveren har givet adgang til andelslejligheden.

I maj 2019 fastslog EU-Domstolen i en afgørelse (sag C-55/18), at arbejdsgivere i medlemsstaterne hver dag på et objektivt grundlag skal sikre en korrekt registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af hvileperioder og den maksimale ugentlige arbejdstid.

Beskæftigelsesministeriet har blandt andet på baggrund heraf den 14. september 2023 sendt et udkast til lovforslag i høring, som – såfremt det fremsættes og vedtages – vil medføre en række væsentlige ændringer inden for ansættelsesretten. Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter udløber den 12. oktober 2023 kl. 12:00. Bekræftelsesministeriet forventer, at lovforslaget bliver fremsat i november 2023 og træder i kraft den 1. januar 2024.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer, som ikke findes i lovgivningen på nuværende tidspunkt;

• en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet, hvorefter de to parter i et ansættelsesforhold, arbejdsgiveren og medarbejderen, kan indgå en aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen (opt. out), og
• et krav om registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid i et objektivt system.

Lovforslaget tager udgangspunkt i en partsaftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne på baggrund af en afrapportering fra en arbejdsgruppe om arbejdstid, der blev nedsat i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Det foreslås, at lovændringerne som anført skal træde i kraft allerede den 1. januar 2024.

Udkastet er alene foreløbigt sendt i høring og skal således formelt fremsættes og vedtages, men på grund af den snarlige ikrafttrædelsesdato bør arbejdsgivere, der ikke allerede har et system til måling af den daglige arbejdstid, overveje implementeringsløsninger.

EU’s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret med arbejdstidsloven, finder anvendelse for alle lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret minimumsrettighederne fra direktiv 2003/88 (arbejdstidsdirektivet)[1]. Loven har således til hensigt at sikre minimumsrettigheder ift. daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid m.v.

48-timers reglen – ”Opt. out”-aftale om 48 timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere (ny § 4 a)

På nuværende tidspunkt må den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dages periode, beregnet over en periode på fire måneder, ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde – den såkaldte 48-timers regel.

Denne regel vil forblive uændret. Med udkastet til lovforslaget indføres dog en begrænset mulighed for undtagelse, som medarbejderen til enhver tid med rimeligt varsel kan tilbagekalde sit samtykke til. Vælger medarbejderen enten at takke nej til denne aftale eller at trække sit samtykke tilbage, må dette ikke lægges til last for medarbejderen, der ikke ønsker at arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit.

Denne mulighed indebærer, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det respektive overenskomstområde er mulighed for at indgå aftaler på individuelt plan om, at medarbejderen kan arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit (opt-out). Dette er dog kun muligt for medarbejdere, som udfører samfundskritiske funktioner og som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, dog med en begrænsning, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid herefter som udgangspunkt ikke må overstige 60 timer om ugen, beregnet over en periode på 4 måneder. Hvis medarbejderen samtykker til dette, vil arbejdsgiveren i henhold til loven blive pålagt yderligere forpligtelser over for medarbejderen, og det er en forudsætning, at opt-out ikke benyttes til at øge den effektive arbejdstid.

Arbejdstidsregistreringssystem – registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid (ny § 4 b)

Med lovforslaget lægges der, på baggrund af EU-domstolens praksis op til, at arbejdsgiveren – med udgangspunkt i en høj grad af metodefrihed – skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt registreringssystem, der skal sikre gennemsigtighed i forhold til at måle og registrere hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal arbejdstid. Udkastet til lovforslaget lægger op til, at medarbejderen skal kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet for evt. at kunne rejse en sag, såfremt medarbejderens rettigheder krænkes i henhold til loven.

Disse oplysninger skal efter forslaget opbevares i 5 år efter den pågældende periode.

Nærværende pligt vil pålægge de fleste arbejdsgivere en administrativ byrde, da der i dag ikke eksisterer et krav om registrering af arbejdstid. Samtidig skabes der imidlertid et objektivt grundlag for en dialog mellem parterne om, hvordan arbejdstiden, opgaverne og privatlivet, herunder work-life balance, hænger sammen.

I forbindelse med implementeringen af kravet om registrering af den daglige arbejdstid foreslås det at udnytte muligheden for at undtage visse lønmodtagere, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis de træffer selvstændige beslutninger. Dette gælder også, hvis de eksempelvis har ledelsesmæssige funktioner. For disse medarbejdere gælder der – for at de er undtaget – yderligere krav til deres individuelle ansættelseskontrakter. Samtidig skal de generelle principper for beskyttelse af medarbejderens sikkerhed og sundhed fortsat overholdes af arbejdsgiveren.

[1] Direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000, hvor medarbejderne som minimum skal sikres de rettigheder, der svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17

Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Lisa Lykke-Kielberg

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Det er fredag, og vi har som altid noget at fejre! Vi runder nemlig et skarpt hjørne 🎈 Udover de små og store hverdagssejre, som vi glæder os over, er det med stor fornøjelse, at vi kan fortælle at vi er blevet 4 medarbejdere rigere i september.

Og som prikken over i’et, betyder tilføjelsen af de fire nye skønne kolleger, at vi nu har hele 90 fødselsdage at fejre i løbet af året! 🎉🎈🥳

Men hvem er egentlig de nyeste skud på ØENS-stammen?

• Mia Picard – Ejendomsadministrator for foreningsejendomme i ØENS Ejendomsadministration
• Simon Sylow – Advokat og byggesagsadministrator i ØENS Byggesagsafeling
• Helle Dideriksen – Controller i ØENS Regnskabsafdeling
• Fabiano Lusso – Advokatfuldmægtig i ØENS Advokatfirma

Velkommen ombord til jer alle. Vi ser frem til at lære jer bedre at kende!

ØENS Ejendomsadministration inviterer hermed bestyrelser i andels- og ejerforeninger til gratis bestyrelsesundervisning om emnet “bestyrelsesansvar”. Her kan du som nuværende eller kommende bestyrelsesmedlem blive klogere på, hvad der kan forventes af dig, når du sidder i bestyrelsen.

OBS: Det er ikke nødvendigt at være administreret hos ØENS Ejendomsadministration for at kunne deltage i undervisningen.

Mødet afholdes den 04. oktober kl. 17.30 på ØENS-kontoret. Der vil være kaffe og sandwich til de tilmeldte.

Dagens oplægsholdere vil være administrationschef Nedim Husic og ejendomsadministrator og jurist Dan Dreisig fra ØENS Ejendomsadministration. Sammen vil de guide dig gennem essentielle emner, der vedrører bestyrelsesansvar.

Tilmeld dig via nedenstående link senest den 01. oktober.

Er du Finansøkonom-/Financial controller-/Finansbachelorstuderende fra Cphbusiness? Og er du interesseret i at opleve en Ejendomsadministration – in action?! 😎 Så kom på virksomhedsbesøg hos ØENS Ejendomsadministration!

Hvornår og hvor? Den 26. september kl. 15.30-17.00 hos ØENS Ejendomsadministration på Lergravsvej 59, st., 2300 København S.

Vores Ejendomsadministratorer, Siri og Maya, samt Controller Oliver vil byde dig hjerteligt velkommen. De vil sammen med ØENS personaleansvarlige, Ida Gudmundsson, fortælle lidt om dagligdagen hos ØENS, karrieremulighederne og om dét at være en del af en ejendomsadministration, der både omfatter forenings- og investeringsejendomme.

Vi håber at du har lyst til at have et par hyggelige og lærerige timer sammen med os. 

Der er goodiebags til de første 20 tilmeldte. Tilmelding skal ske senest d. 22. september kl. 15.00.

Interesseret? Tilmeld dig ØENS’ virksomhedsbesøg herunder.

Har du ikke mulighed for at deltage, men ønsker at søge vores studiejob med kurs mod praktikplads? Find stillingsopslaget her.

Er din virksomhed klar til at etablere den lovpligtige whistleblowerordning?

Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer EU-direktivet 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet).
For mange private arbejdsgivere er der ikke lang tid til, at det bliver lovpligtigt at etablere en intern whistleblowerordning. Det følger nemlig af loven, at:

• Private virksomheder med 50-249 ansatte, skal have etableret en whistleblowerordning i overensstemmelse med whistleblowerloven senest den 17. december 2023.
• Private virksomheder med mere end 250 ansatte skulle have etableret en whistleblowerordningen allerede den 17. december 2021. Det samme gælder for offentlige institutioner.

Risikoen for at medarbejdere foretager indberetninger til den eksterne whistleblowerordning hos Datatilsynet er større, når ikke virksomhederne har etableret den interne whistleblowerordning. Det er således vores klare anbefaling, at alle arbejdsgivere får etableret en intern whistleblowerordning – også inden fristen den 17. december 2023.

Udvidelse af kredsen af forpligtede arbejdsgivere

Loven udvider kredsen af arbejdsgivere, der før december 2021 var forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Videre bestemmer loven også, at arbejdsgivere, der er omfattet af loven, og der i dag har etableret en lovpligtig whistleblowerordning, skal opdatere denne, således at ordningen opfylder betingelserne i lovgivningen.

Ud over at være en ordning som virksomhederne skal have for at overholde lovgivningen, så er en whistleblowerordning et vigtigt redskab, som giver ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre med direkte tilknytning til virksomheden mulighed for fortroligt og/eller anonymt at indberette uregelmæssigheder eller overtrædelse af lovgivningen til ledelsen eller en uafhængig rådgiver. Det giver mulighed for at forebygge og opdage alvorlige økonomiske og kriminelle forhold på arbejdspladsen, herunder chikane. Det giver således uanset god mening at have et proaktivt værktøj som en whistleblowerordning.

Beskyttelse af whistlebloweren

Loven beskytter whistleblowere mod bl.a. repressalier, når vedkommende indberetter forhold, som vedkommende er blevet bekendt med i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter, så længe oplysningen er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Beskyttelsen forudsætter, at whistlebloweren har lavet en indberetning eller offentliggørelse i overensstemmelse med lovens regler. Beskyttelsen forudsætter desuden at oplysningerne var omfattet af lovens anvendelsesområde at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen.

Loven sikrer, at der ikke må udøves repressalier mod whistleblowere, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang, chikane mv., som følge af, at de har foretaget en indberetning. Whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning, har krav på en godtgørelse, hvis størrelsesniveau lægger sig op ad ligebehandlingslovens regler. Der gælder en særlig bevisbyrderegel om omvendt bevisbyrde, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt en ulempe.

Beskyttelsen indeholder derudover en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for at videregive oplysningerne under visse betingelser, herunder når det er nødvendigt til brug for at hindre lovovertrædelser mv.

ØENS tilbyder

Det er ikke kun selve indberetningskanalen, som er et krav i forbindelse med etableringen af whistleblowerordningen. Arbejdsgivere har ligeledes pligt til at etablere interne retningslinjer samt politikker, der beskriver hvordan ordningen anvendes. Derudover skal der etableres en whistleblowerenhed der – uafhængigt af virksomhedens ledelse – har ansvaret for at behandle alle indberetninger korrekt.

ØENS har allerede hjulpet mange arbejdsgivere ved at tilbyde en whistleblowerordning med tilhørende dokumentpakke således, at din virksomhed lever op til lovkravene inden for området.

ØENS tilbyder i samarbejde med LegalTech Denmark ApS et whistleblowersystem, som håndterer jeres whistleblowerordning fra start til slut, herunder:

• Adgang til whistleblowerportalen for jeres medarbejdere og samarbejdspartnere,
• En krypteret og sikker løsning for indberetning både skriftligt og mundtligt,
• Mulighed for at tilgå portalen både fra PC, mobil og tablet,
• Mulighed for kommunikation i en lukket portal,
• Mulighed for anonym indberetning,
• Mulighed for at uploade dokumentation krypteret direkte på portalen,
• Skriftlige retningslinjer for indberetningen, beskyttelsen af whistlebloweren, de forhold der kan indberettes m.v.,
• Skriftlig vejledning om indberetning,
• Skriftlig forretningsgang vedr. jeres interne proces og procedure for håndteringen af indberetningerne under whistleblowerordningen, og en
• Skriftlig privatlivspolitik, der redegør for, hvordan indberetterens og den indberettedes personoplysninger behandles under jeres ordningen.

Vi tager udgangspunkt i jeres virksomhed

Dokumentpakken og vores abonnementsløsning udarbejdes specifikt til jeres virksomhed og i tæt dialog med jer. De indberetninger, som I modtager vil ØENS, som whistleblowerenhed, gennemgå ift. om de falder inden for eller uden for jeres ordning – alternativt som en personalesag – samt om det er indberetninger, der skal forfølges.

ØENS Advokatfirma tilbyder alt dette for kr. 6.000 pr. år.

Det kan være vanskeligt både som medarbejder og som arbejdsgiver at navigere i det nye regelsæt, herunder særligt om et konkret forhold falder ind under whistleblowerlovens anvendelsesområdet. Hvis ikke forholdet falder indunder, er medarbejderen altså ikke beskyttet af loven.

I den forbindelse tilbyder ØENS også muligheden for at tilkøbe specifik juridisk rådgivning, undervisning af ledelsen og/eller medarbejderne og yderligere rapportering

Hvis I ønsker at høre mere om ØENS whistleblowerordning, er I velkomne til at kontakte advokat Lisa Lykke-Kielberg eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider.

Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Lisa Lykke-Kielberg

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

September måned er begyndt utroligt fornøjeligt, især nu hvor vi kan byde velkommen til A/B RO-AKS hos ØENS Ejendomsadministration.

A/B RO-AKS er en skøn andelsboligforening på Frederiksberg med 38 andele og én lejebolig. Foreningen råder over en smuk ældre ejendom, der grænser op til Aksel Møllers Have, til stor glæde for ejendommens beboere.

Velkommen ombord. Vi ser frem til et langt og godt samarbejde, som jeres pålidelige samarbejdspartner.

Har din boligforening eller investeringsejendom brug for professionel administration? Hos ØENS leverer vi totalløsninger inden for administration, drift og udvikling af andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme. Vi beskæftiger kompetente og erfarne ejendomsadministratorer, der alle bestræber sig på at yde personlig service til vores kunder. Hos ØENS værdsætter vi et nært og personligt forhold til vores foreninger og deres bestyrelser som en kerneværdi, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os. Vi rådgiver altid i øjenhøjde. Vi tager os af alt fra daglig administration, ejendomsvedligeholdelse, byggesager, kommunikation med beboerne, generalforsamlinger og meget mere. ØENS administrerer i dag mere end 250 boligforeninger og 250 udlejnings-/investeringsejendomme.

Få et uforpligtende tilbud

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Udlejnings- og investeringsejendomme

Kristian Olsen

Administrerende direktør, partner

Afdeling:

I erhvervsjuridiske anliggender, hvor komplekse retlige rammer krydser veje med finansielle kompleksiteter, er ekspertise afgørende.

Hos ØENS Advokatfirma er vi heldige at have erhvervsjuridisk fuldmægtig, Jakob Nyvold, som en væsentlig del af vores team. Med sin ekspertise inden for selskabsret, obligationsret og kontraktret bistår Jakob vores klienter med erhvervsjuridisk rådgivning, hvor han fungerer som bindeled mellem jura og økonomi.

I det følgende interview vil du få indblik i, hvordan Jakobs rolle styrker synergierne i vores arbejde og gavner dig som klient. God læselyst.

Hvordan har din baggrund og uddannelse ført dig til din nuværende rolle?

Min karriere er drevet af min nysgerrighed for skæringspunktet mellem jura og økonomi. Med en uddannelse inden for både jura og økonomi fra CBS har jeg, som erhvervsjuridisk fuldmægtig, opnået et solidt fundament til at håndtere komplekse juridiske og økonomiske problemstillinger. I min nuværende rolle fokuserer jeg på at levere kvalificeret rådgivning, der fremmer vores klienters succes og interesser.

Hvad er dine primære ansvarsområder som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos ØENS Advokatfirma? Kan du give os eksempler på, hvordan du hjælper klienter med at navigere i komplekse juridiske spørgsmål?

I samarbejde med min principal, advokat Michael Friis Pedersen, bistår jeg ved rådgivning af en bred vifte af erhvervsjuridiske problemstillinger. Min ekspertise omfatter primært følgende områder:

• Selskabsret: Rådgivning inden for selskabsstiftelse, etablering af korrekt selskabsstruktur, udformning af ejeraftaler, ejerbøger og diverse selskabsretlige dokumenter. Jeg repræsenterer klienternes interesser og søger optimale løsninger ved kontraktspørgsmål, forhandlinger og tvister.
• Obligationsret: Rådgivning om fordringer og skyldforhold.
• Konkurrenceret: Rådgivning om konkurrenceforhold og overholdelse af konkurrencelovgivningen.
• EU-ret: Rådgivning om EU-lovgivning og navigation i komplekse EU-reguleringer for vores klienter.
• Markedsret: Sikring af klienternes markedsføring og forretningspraksis i overensstemmelse med lovgivningen.
• International ret: Bistand ved internationale transaktioner og juridiske spørgsmål ved udlandsaktiviteter.
• Skatteret: Rådgivning om skattemæssige forhold og overholdelse af skattelovgivningen.
• Forvaltningsret: Assistance vedrørende forvaltning og relationer til offentlige myndigheder.
• Entreprenørskab: Assistance til iværksættere og start-ups ved etablering og udvikling af virksomheder. Rådgivning om juridiske og økonomiske aspekter.
• Finansiering og regnskab: Rådgivning om finansiering og sikring af korrekte regnskabsmæssige forhold i overensstemmelse med lovgivningen.
• Markedsstrategi og ledelse: Rådgivning ved udvikling af strategier og forretningsplaner med erhvervsjuridisk perspektiv.

Som erhvervsjuridisk fuldmægtig er det min fornemmeste opgave at agere som en pålidelig rådgiver og ressource for vores klienter, så de kan fokusere på at drive deres virksomheder og træffe de rette beslutninger.

Hvordan bidrager din rolle til de synergier, der bl.a. er ved ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration?

Jeg fungerer som bindeled mellem ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration, hvilket giver mig mulighed for at skabe synergier mellem vores tjenester. Begge er en del af ØENS Rådgivningshus, hvor vores interne samarbejde fokuserer på at udnytte vores komplementære ressourcer for at opnå synergier til gavn for vores mange klienter. Jeg hjælper med kontraktudarbejdelse og -forhandling, risikostyring, virksomhedsstruktur, M&A-transaktioner, skatterådgivning, økonomisk planlægning samt forretningsstrategi. Dette giver en unik mulighed for at assistere klienter med både de juridiske og økonomiske aspekter af deres virksomheder.

Hvordan hjælper ØENS Advokatfirma dig med at videreudvikle dine færdigheder?

ØENS Advokatfirma har givet mig muligheden for at uddanne mig yderligere på fuldmægtiguddannelsen for erhvervsjurister – udbudt af Kammeradvokaten, Horten, Accura og Bruun & Hjejle. Uddannelsen læner sig op ad Advokatuddannelsen, og har fokus på at styrke grundlæggende advokatfærdigheder. Det er en fantastisk mulighed for videre læring og udvikling, og det er noget jeg glæder mig meget til.

Hvad motiverer dig mest ved din rolle som erhvervsjuridisk fuldmægtig?

I min rolle som erhvervsjuridisk fuldmægtig er jeg drevet af en dyb interesse for at hjælpe virksomheder med at opnå succes, ved at rådgive dem om de komplekse juridiske rammer, de arbejder indenfor. Min funktion som bindeled mellem jura og økonomi er en udfordrende og givende opgave, og jeg ser frem til fortsat at lære og vokse som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos ØENS Advokatfirma.

Advokatfirma

Jakob Holst Nyvold

Erhvervsjuridisk fuldmægtig

Afdeling:

ØENS Ejendomsadministration inviterer hermed bestyrelser i andels- og ejerforeninger til gå-hjem-møde om ProBo. Deltagelse er gratis og det er ikke nødvendigt at være administreret hos ØENS Ejendomsadministration.

⏱ Den 05. september kl. 17.00. Det vil være muligt at deltage fysisk på vores kontor samt digitalt via Teams.

Hvad vil gå-hjem-mødet omhandle?
Gå-hjem-mødets primære fokus vil være på gode vaner i anvendelsen af ProBo. Undervisningen vil give dig en større indsigt i, hvordan bestyrelsesarbejdet kan gøres lettere og mere gennemskueligt – også når fremtidige bestyrelsesmedlemmer skal overtage tjansen efter dig.

Du vil samtidig lære om:

• ProBos nyeste funktioner
• Forbedringer til gamle funktioner
• Funktioner, der fortsat er i udviklingsfasen

Dagens underviserne vil være vores kontaktperson fra Prosedo og Nedim Husic fra ØENS Ejendomsadministration. 

Husk at tilmelde dig senest den 04. september kl. 12.00

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din tilmelding. Gem venligst denne mail, da du skal bruge Microsoft Teams linket til at tilgå mødet, såfremt du ønsker at deltage online. Såfremt mailen er blevet væk, kan du tilgå mødet på Microsoft Teams fra kl. 16.55 den 05. september her.