advokatsamfundet, økonomistyring, digitalisering, regnskab, revisor, bogholder

Unge under 18 år – Strafferet

At blive sigtet som ung under 18 år kan være både utrygt og overvældende.

Selv mindre overtrædelser kan få konsekvenser for skolegang, fritidsliv, sociale relationer og fremtidige muligheder.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København møder vi ofte unge sigtede og deres forældre, der står i netop den situation. Vi ved, at det både er utrygt, overvældende og følelsesmæssigt tungt, når man som ung er sigtet – og som forældre, når ens barn står over for en straffesag. Vores vigtigste opgave er at skabe ro og give jer klarhed. En sigtelse betyder nemlig ikke nødvendigvis en dom – men det er afgørende, at du som sigtet og dine forældre får den rette juridiske hjælp fra starten.

Er du forælder til et sigtet barn / en sigtet ung? Sådan hjælper vi forældre til en sigtet ung under 18 år.

Hvad betyder det at være sigtet som ung?

Når en person under 18 år sigtes for en lovovertrædelse, gælder særlige regler og hensyn i både straffeloven, retsplejeloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet – en slags ungdomsstrafferet. Formålet er både at håndtere den konkrete lovovertrædelse og at støtte den unge i at rette op på adfærd uden unødige belastninger.

Vigtige forhold for unge under 18 år:

  • Efter straffelovens § 15 straffes handlinger begået af børn under 15 år ikke.
  • Retsplejeloven opererer i kapitel 75 b (§§ 821 a–g) med “mistænkte personer under 15 år” – netop fordi de ikke kan være sigtede og tiltales.
  • Unge mellem 15 og 17 år følger de almindelige strafferegler, men med særlige regler og hensyn – bl.a. om foranstaltninger og samarbejde med Børne- og ungdomskriminalitetsnævnet.
  • Børne- og ungdomskriminalitetsnævnet kan inddrages for at vurdere passende foranstaltninger.

Selvom sanktionerne ofte er mildere end for voksne, kan de stadig få betydning for den unges fremtid – og derfor er det vigtigt at forstå proceduren og rettighederne allerede fra starten.

Børne- og ungdomskriminalitetsnævnet

Nævnet behandler sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, når politiet vurderer, at der er behov for en særlig, koordineret indsats. Nævnet er ikke en domstol, men fastlægger forløb og foranstaltninger (tilsyn, mødepligt, behandling, anbringelse m.v.) i samarbejde med kommunen og forældrene.

Hvis den unge er under 15 år

Børn under 15 år kan ikke sigtes eller få en egentlig straffesag ved domstolene, men kan godt få en sag i Børne- og ungdomskriminalitetsnævnet.

  • Efter retsplejelovens § 821 e kan retten beskikke en advokat, hvis forældremyndighedsindehaveren eller politiet anmoder om det, og sagen er så alvorlig, at barnet har et særligt behov for advokatbistand (fx i sager, der normalt ville kunne medføre fængselsstraf eller visse indgreb).
  • Ved sådanne beskikkelser er der som udgangspunkt frit valg af advokat.

Hvis den unge er fyldt 15 år

Unge mellem 15 og 17 år kan sigtes og få en straffesag ved domstolene efter de almindelige regler – samtidig med at sagen kan være indbragt for nævnet.

  • Der beskikkes forsvarer efter de almindelige straffeprocesregler, med frit valg af advokat.
  • Den samme advokat kan ofte bistå både i straffesagen og i forløbet i Børne- og ungdomskriminalitetsnævnet, så den unge og familien kun har én juridisk kontaktperson.

Rettigheder for unge og forældre

Børn og unge har en række rettigheder under politiets sagsbehandling. Nogle gælder også for voksne sigtede – andre er særlige for unge på grund af deres alder og behov for forældreinvolvering.

Særligt for børn under 15 år (kan ikke sigtes):

  • Politiet skal behandle barnet særligt skånsomt, og indgreb må kun bruges, hvis det er strengt nødvendigt.
  • Forældremyndighedsindehaveren skal som udgangspunkt informeres og have mulighed for at deltage ved afhøringer.
  • Retten kan beskikke en advokat efter § 821 e i alvorlige sager – med frit valg af advokat.

For unge mellem 15 og 17 år (kan sigtes):

  • Unge har ret til forsvarer efter de almindelige straffeprocesregler – ofte med tidligere beskikkelse end for voksne.
  • Forældre eller værge bliver som udgangspunkt orienteret og kan deltage i afhøringer, medmindre særlige hensyn taler imod.
  • Afhøringer og indgreb skal ske med særligt hensyn til alder og modenhed.

For både unge og voksne gælder:

  • Retten til at forholde sig tavs.
  • Retten til at få en advokat beskikket (efter eget valg).
  • Retten til en korrekt, respektfuld og proportional behandling.

At kende rettighederne tidligt er afgørende, så den unge ikke kommer til at udtale sig eller medvirke på en måde, der utilsigtet kan påvirke sagen.

Hvordan processen forløber

Forløbet afhænger af, om barnet/den unge er under eller over den kriminelle lavalder på 15 år.

Hvis barnet er under 15 år (kan ikke sigtes):

  • Politiet kan afhøre barnet – normalt med forældre eller værge til stede – efter særlige skånsomhedsregler.
  • Politiet kan vælge at indbringe sagen for Børne- og ungdomskriminalitetsnævnet, som fastlægger forløb og foranstaltninger (tilsyn, struktur, behandling, anbringelse m.v.).
  • Der kan beskikkes advokat i alvorlige sager efter § 821 e.

Hvis den unge er 15–17 år (kan sigtes):

  • Politiet efterforsker sagen, og den unge kan afhøres som sigtet – ofte med forældre eller værge til stede.
  • Der beskikkes forsvarer efter de almindelige regler – med frit valg af advokat.
  • Sagen kan både fortsætte i straffesystemet og være indbragt for nævnet undervejs.
  • Hvis sagen ender i retten, kan der idømmes ungdomssanktion eller andre straffe afhængigt af sagens karakter.

Hos ØENS Advokatfirma på Amager i København hjælper vi både barnet/den unge og forældrene gennem hele processen – sikrer, at rettighederne respekteres, og at alle trin håndteres korrekt.

Vigtigheden af tidlig rådgivning

Selv mindre overtrædelser kan få konsekvenser, hvis de håndteres uden juridisk bistand. Tidlig kontakt med en forsvarsadvokat sikrer, at processen håndteres korrekt – og kan reducere risikoen for unødige sanktioner og belastninger.

Er du under 18 år og sigtet – eller er du forælder til en ung, der er sigtet? Kontakt os med det samme. Hos ØENS Advokatfirma møder vores erfarne forsvarsadvokater jer med forståelse, agerer hurtigt og kæmper målrettet for at sikre og beskytte jeres rettigheder i alle faser af sagen.

Kontakt en erfaren forsvarsadvokat til din straffesag

Jesper Lett, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Jesper Lett
Advokat
Henrik Karl Nielsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.
Anders Larsen, advokat, ØENS advokatfirma, københavn, amager
Advokatfirma
Anders Larsen
Advokat (L), associeret partner

FAQ: Hvad betyder det at være sigtet som ung under 18 år?

Hvad sker der, hvis mit barn er sigtet for en lovovertrædelse?

Hvis dit barn er under 18 år og bliver sigtet for en strafbar handling, underretter politiet både dig som forælder og de sociale myndigheder i din kommune. En repræsentant fra kommunen kan være til stede under afhøringerne, og i nogle tilfælde kan du som forælder også deltage.

Kan mit barn blive straffet, hvis han/hun er under 15 år?

Nej, unge under 15 år kan ikke straffes eller tiltales i straffesager. De kan dog stadig blive afhørt af politiet, som derefter underretter de sociale myndigheder i kommunen for at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes.

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnet?

Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, der behandler sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, der er mistænkt for eller dømt for kriminalitet. Nævnet træffer afgørelser om passende foranstaltninger, såsom samfundstjeneste, behandling eller konfliktmægling, for at hjælpe den unge ud af en kriminel løbebane.

Hvilke rettigheder har mit barn under en afhøring?

Dit barn har ret til at have en advokat til stede fra første afhøring. Han/hun har også ret til at forholde sig tavs og må ikke presses til at udtale sig. Som forælder har du ret til at være med under afhøringerne, og du skal holdes informeret om sagens forløb.

Hvordan forløber en straffesag mod en ung under 18 år?

Forløbet kan omfatte politiafhøringer, hvor forældre eller værge kan være til stede. Sagen vurderes derefter af Ungdomskriminalitetsnævnet, som beslutter passende foranstaltninger. Disse kan inkludere straksreaktioner som samfundsnyttigt arbejde eller længerevarende forbedringsforløb, afhængigt af den unges situation.