
Vil du anke familierettens dom om samvær?
En dom om samvær har betydning for både barnets hverdag og kontakten mellem barnet og forældrene. Hvis du er uenig i familierettens afgørelse, kan du derfor ønske at få sagen prøvet i landsretten. Du har dog ikke altid adgang til at anke uden tilladelse. Efter retsplejelovens § 453 kræves der blandt andet tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, når Familierettens dom alene afgør spørgsmål om samvær. Det samme gælder, hvis dommen alene handler om anden kontakt med barnet eller om både samvær og anden kontakt.
Højesteret fastslog i en dom af 15. januar 2026, at ankebegrænsningen også omfatter disse sager. Det har derfor betydning at få afklaret, hvad Familieretten har taget stilling til, og hvilken frist der gælder for at søge om tilladelse. Herunder kan du læse mere om, hvornår der kræves anketilladelse, fristen for at søge og Højesterets afklaring om anden kontakt med barnet.
Hvornår kræver anke af en samværsafgørelse tilladelse?
Efter retsplejelovens § 453 kræver en anke Procesbevillingsnævnets tilladelse i to situationer:
- Når Familieretten har afsagt dom i en sag, hvor en afgørelse fra Familieretshuset er indbragt for retten.
- Når Familierettens dom alene afgør spørgsmål om samvær.
Den anden regel gælder også, når Familieretshuset har sendt sagen videre til Familieretten uden selv at træffe afgørelse. Det kan for eksempel ske i sager, hvor Familieretten derfor er den første instans, der tager stilling til samvær. Højesteret har desuden fastslået, at kravet om tilladelse også gælder, når dommen alene vedrører anden kontakt med barnet eller både samvær og anden kontakt.
Det afgørende er derfor både, hvordan sagen er kommet til Familieretten, og hvad dommen faktisk afgør. Hvis retten også har taget stilling til eksempelvis forældremyndighed eller barnets bopæl, er dommen ikke omfattet af reglen om domme, der alene afgør samvær. Der kan dog fortsat være krav om tilladelse, hvis sagen handler om prøvelse af en afgørelse fra Familieretshuset.
Hvad betyder anden kontakt med barnet?
Kontakt med et barn behøver ikke alene bestå af fysiske møder. Efter forældreansvarslovens § 22 kan der i særlige tilfælde træffes bestemmelse om anden kontakt, for eksempel gennem telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post eller fotografier. En anmodning kan indgives af den forælder, som barnet ikke bor hos. Barnets nærmeste pårørende kan også anmode om anden kontakt, hvis betingelserne for samvær efter § 20 er opfyldt.
Der gælder desuden en særregel i § 20 a om samvær og anden kontakt mellem adopterede børn og deres oprindelige slægtninge. Anden kontakt kan være et alternativ eller supplement til fysisk samvær. Højesteret har fastslået, at det ikke ændrer kravet om anketilladelse, hvis Familierettens dom handler om anden kontakt i stedet for eller sammen med samvær.
Hvad afgjorde Højesteret i januar 2026?
Højesterets dom af 15. januar 2026 vedrørte et barn, der var blevet stedbarnsadopteret. Familieretten havde besluttet, at der på det tidspunkt hverken skulle fastsættes samvær eller anden kontakt mellem barnet og barnets biologiske far efter forældreansvarslovens § 20 a. Faren ankede dommen. Landsretten mente, at sagen kunne behandles uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, fordi Familieretten havde taget stilling til både samvær og anden kontakt. Det var Højesteret ikke enig i.
Højesteret fastslog, at kravet om anketilladelse også gælder domme, der alene handler om anden kontakt, eller om både samvær og anden kontakt. Retten lagde blandt andet vægt på, at afgørelser om kontakt kan have behov for løbende tilpasning, og at det er vigtigt at få en endelig afgørelse hurtigt af hensyn til barnet. Kravet skal heller ikke kunne omgås ved at føje en påstand om anden kontakt til en sag om samvær. Højesterets fortolkning omfatter samvær efter forældreansvarslovens § 19 og § 20 a samt anden kontakt efter § 22 og § 20 a. Da der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, ophævede Højesteret landsrettens kendelse og afviste ankesagen. Landsretten kunne dermed ikke behandle selve uenigheden om kontakten med barnet. Læs Højesterets dom af 15. januar 2026, sag BS-41459/2025-HJR.
Læs også om samvær med biologisk og juridisk far.
Fristen for at søge anketilladelse er fire uger
Ansøgning om tilladelse til at anke en dom skal som udgangspunkt være indgivet til Procesbevillingsnævnet inden fire uger efter dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 453, stk. 2. Fristen regnes fra den dag, dommen bliver afsagt. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis give tilladelse, selvom ansøgningen indgives senere, hvis den indgives inden ét år efter dommens afsigelse. Det er en undtagelse, så du bør ikke vente med at søge.
Det er også vigtigt at skelne mellem domme og kendelser. For kendelser, der er omfattet af § 453, er fristen som udgangspunkt to uger. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis behandle en senere ansøgning, hvis den indgives inden seks måneder. Kendelser indbringes ved kære, mens domme indbringes ved anke. Afgørelsens type har derfor betydning for både fremgangsmåden og fristen.
Du kan læse mere om ansøgning om appeltilladelse i familieretlige sager hos Procesbevillingsnævnet.
Hvornår kan Procesbevillingsnævnet give anketilladelse?
Procesbevillingsnævnet kan efter retsplejelovens § 453, stk. 2, give tilladelse, hvis sagen er af principiel karakter, eller hvis særlige grunde i øvrigt taler for det. En sag behøver derfor ikke nødvendigvis at rejse et principielt juridisk spørgsmål. Særlige grunde kan også tale for, at dommen bør kunne prøves i landsretten. En ansøgning bør forklare konkret, hvorfor en af betingelserne er opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt alene at skrive, at du er utilfreds med resultatet. Begrundelsen bør knyttes til dommen og de forhold, der taler for, at sagen skal prøves igen.
En anketilladelse betyder ikke, at Procesbevillingsnævnet har besluttet, at samværet skal ændres. Tilladelsen giver adgang til at få dommen prøvet i landsretten.
Få vurderet din mulighed for at anke
Hvis du overvejer at anke en dom om samvær eller anden kontakt, er det vigtigt hurtigt at få afklaret, om der kræves anketilladelse, hvilken frist der gælder, og hvad der kan begrunde en ansøgning. Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om samvær, bopæl og forældremyndighed og fører sager i Familieretten og landsretten. Vi kan gennemgå dommen og vurdere mulighederne for at søge anketilladelse. Kontakt Melissa Schneider for rådgivning om din sag. Hav gerne dommen og datoen for dens afsigelse klar, så den relevante frist kan vurderes fra begyndelsen.
Ofte stillede spørgsmål om anke af samvær
Kan jeg anke en samværsdom uden tilladelse?
Hvis Familierettens dom alene afgør spørgsmål om samvær, kræver det tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det samme gælder, hvis dommen alene afgør anden kontakt eller både samvær og anden kontakt. Der kræves også tilladelse, hvis Familieretten har afsagt dom i en sag, hvor en afgørelse fra Familieretshuset er indbragt for retten. Hvis dommen også afgør andre spørgsmål, skal ankeadgangen vurderes konkret ud fra dommens indhold og sagens forløb.
Gælder kravet også, hvis jeg ønsker telefonkontakt?
Ja. Højesteret har fastslået, at kravet om anketilladelse også omfatter domme om anden kontakt. Kravet bortfalder derfor ikke, fordi sagen handler om eksempelvis telefonkontakt med barnet.
Hvad hvis afgørelsen er truffet af Familieretshuset?
En afgørelse fra Familieretshuset skal holdes adskilt fra en dom fra Familieretten. Denne artikel handler om muligheden for at anke Familierettens dom til landsretten. Hvis Familieretten har afsagt dom efter, at en afgørelse fra Familieretshuset er indbragt for retten, kræver en efterfølgende anke som udgangspunkt tilladelse efter retsplejelovens § 453, stk. 1.









