Samvær med biologisk og juridisk far – hvad gælder?

17. juli 2026 · Børnesager

I nogle familier er barnets biologiske far og juridiske far to forskellige personer.

Det kan give spørgsmål om, hvem barnet skal have samvær med, og hvordan kontakten skal passe ind i barnets hverdag. Kan den biologiske far kræve samvær? Og kan den juridiske fars samvær blive begrænset, fordi barnet også har kontakt med sin biologiske far?

Højesteret tog stilling til netop den sidste problemstilling i en dom af 24. marts 2026. Dommen fastslår, at der skal foretages en samlet vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Samtidig kan barnets kontakt med en biologisk far, som ikke er juridisk far, normalt kun føre til en meget begrænset indskrænkning af samværet med den juridiske far.

Hvad er forskellen på en biologisk og en juridisk far?

Den biologiske far er barnets genetiske far. Den juridiske far, som også kaldes den retlige far, er den person, der efter reglerne om forældreskab har status som barnets far. I de fleste familier er det samme person. Men det er ikke altid tilfældet, og forskellen har betydning for reglerne om samvær. Den familieretlige lovgivning tager som udgangspunkt afsæt i det juridiske forældreskab. Efter forældreansvarslovens § 19 har barnet ret til samvær med den juridiske forælder, som barnet ikke bor hos. En biologisk far, der ikke også er juridisk far, har derfor ikke automatisk samme stilling i en samværssag.

Det betyder ikke, at barnets relation til den biologiske far er uden betydning. Men spørgsmålet om kontakt skal vurderes efter andre regler og principper end den almindelige regel om samvær mellem barnet og dets juridiske forældre.

Hvad afgjorde Højesteret i marts 2026?

Sagen handlede om et barn, der havde samvær med både sin juridiske far og sin biologiske far. Den juridiske far ønskede samværet udvidet. Familieretten havde udvidet samværet. Landsretten fastsatte senere et mere begrænset, foreløbigt samvær, blandt andet med henvisning til den biologiske fars ansøgning om samvær. Højesteret fastslog, at der skal foretages en samlet vurdering af barnets bedste, når omfanget af samvær med en juridisk forælder skal fastsættes. Retten understregede samtidig, at lovgivningen ikke ligestiller andre pårørende – herunder en biologisk far, der ikke er juridisk far – med juridiske forældre, når omfanget af samvær vurderes.

At barnet også har eller skal have samvær med sin biologiske far, vil derfor normalt kun kunne begrunde en meget begrænset indskrænkning af samværet med den juridiske far i forhold til det samvær, der ellers ville være blevet fastsat. I den konkrete sag fastsatte Højesteret samværet med den juridiske far i overensstemmelse med familierettens dom med nødvendige tilpasninger. Højesteret afgjorde dermed den juridiske fars anmodning om udvidet samvær uden at afvente behandlingen af den biologiske fars ansøgning. Dommen fastsætter ikke et bestemt antal samværsdage og afgør heller ikke, hvor meget samvær den biologiske far skal have. Omfanget skal fortsat fastsættes ud fra barnets konkrete forhold og samlede hverdag.

Læs Højesterets dom af 24. marts 2026, sag BS-59797/2025-HJR.

Kan en biologisk far få samvær uden at være juridisk far?

Ja, det kan være muligt, men biologisk faderskab giver ikke i sig selv en automatisk ret til samvær. Forældreansvarslovens § 20, stk. 2, giver mulighed for efter anmodning at fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til, hvis der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den juridiske forælder, barnet ikke bor hos. Bestemmelsens ordlyd omfatter derfor ikke direkte alle situationer, hvor barnet allerede har samvær med sin juridiske far. Højesteret fastslog dog, at bestemmelsen i nødvendigt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv og familieliv. Hvis en biologisk far helt nægtes samvær eller anden kontakt med barnet, kan myndighederne derfor ikke afslå hans anmodning uden at foretage en konkret vurdering af de involverede interesser, herunder hvad der er bedst for barnet.

Det betyder ikke, at vurderingen nødvendigvis fører til samvær eller anden kontakt. Barnets konkrete situation og relation til den biologiske far skal indgå i vurderingen.

Skal samværet altid fastsættes af myndighederne?

Hvis bopælsforælderen frivilligt accepterer, at barnet har kontakt med sin biologiske far, er der ikke nødvendigvis behov for en afgørelse fra Familieretshuset eller Familieretten. Højesteret fremhævede, at § 20 efter forarbejderne kun får betydning, hvis bopælsforælderen ikke frivilligt går med til kontakten. Efter forældreansvarslovens § 21, stk. 1, kan der efter anmodning træffes afgørelse, hvis der er uenighed om samværets omfang eller udøvelse.

Det er derfor relevant at få afklaret, hvad uenigheden konkret handler om. Er der modstand mod enhver kontakt, eller er parterne alene uenige om for eksempel antallet af dage, overnatninger eller den praktiske tilrettelæggelse? Det har betydning for, hvilke spørgsmål myndighederne skal tage stilling til. Læs mere om Familieretshusets rolle i børnesager.

Barnets bedste er afgørende

Selvom det juridiske forældreskab har særlig betydning, skal samværet altid vurderes ud fra barnets bedste. Efter forældreansvarslovens §§ 4 og 21 skal der foretages en konkret vurdering af barnets forhold. Barnets trivsel og behov for beskyttelse mod vold eller anden skadelig behandling indgår i vurderingen. Samvær kan afslås, og en eksisterende aftale eller afgørelse kan ændres eller ophæves.

En samværssag kan derfor ikke afgøres alene ud fra de voksnes ønsker eller den biologiske tilknytning. Ordningen skal tage højde for barnets relationer, behov og samlede hverdag. Læs også om samvær med børn og samværsaftaler.

Har du brug for hjælp?

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om samvær, bopæl og forældremyndighed og fører sager i Familieretten. Kontakt Melissa Schneider for en konkret vurdering af din situation og mulighederne for at finde en samværsordning, der tager højde for barnets behov og de involveredes juridiske stilling.

Ofte stillede spørgsmål om biologisk og juridisk far

Har en biologisk far automatisk ret til samvær?

Nej. Hvis han ikke også er juridisk far, følger muligheden for samvær ikke af den almindelige regel om samvær med en juridisk forælder. Der kan dog være grundlag for at anmode om samvær efter reglerne om barnets nærmeste pårørende. Højesteret har desuden understreget, at en konkret vurdering kan være nødvendig, hvis en biologisk far helt afskæres fra kontakt med barnet.

Skal barnet have lige meget samvær med begge fædre?

Nej. Biologisk og juridisk faderskab er ikke ligestillet med hensyn til samværets omfang. Der gælder ingen regel om en ligelig fordeling, og ordningen skal vurderes konkret ud fra barnets bedste.

Kan den juridiske fars samvær blive reduceret?

Ja. Men det forhold, at barnet også har eller skal have samvær med sin biologiske far, vil normalt kun begrunde en meget begrænset reduktion i det samvær, der ellers ville være blevet fastsat med den juridiske far. Andre forhold ved barnets situation kan dog også have betydning.

Hvem kan hjælpe med en sag om samvær?

Når et barn har både en biologisk og en juridisk far, kan flere hensyn og regelsæt skulle ses i sammenhæng. Det er vigtigt at få afklaret både det juridiske grundlag og barnets konkrete situation, før en samværsordning aftales eller en sag føres. Kontakt Melissa Schneider for en konkret vurdering af din situation og mulighederne for at finde en samværsordning, der tager højde for barnets behov og de involveredes juridiske stilling.